Lever vi i en kvanteverden?

The Niels Bohr Archive, Blegdamsvej 17, Copenhagen.

History of Science Seminar:

Mon 2 July 2012, 14.15
Aud. A, Niels Bohr Institute

Henrik Zinkernagel

Dept. of Philosophy, University of Granada, Spain

Are we living in a quantum world?

Niels Bohr and the classical-quantum divide.

The spectacular successes of quantum physics have made it a commonplace to assert that we live in a quantum world. This idea seems to imply a kind of "quantum fundamentalism" according to which everything in the universe (if not the universe as a whole) is fundamentally of a quantum nature and ultimately describable in quantum-mechanical terms. Bohr’s conception of quantum mechanics has traditionally been seen as opposed to such a view - not least because of his insistence on the necessity of classical concepts in the account of quantum phenomena. Recently, however, a consensus seems to be emerging among careful commentators on Bohr to the effect that he - after all - did subscribe to some version of quantum fundamentalism. Against this consensus - and by re-examining the historical record - I will defend a variant of the traditional reading of Bohr in which 1) the answer to what an object is (quantum or classical) depends on the experimental context; and 2) any system, in principle, can be treated quantum-mechanically but not all systems can be treated that way at the same time. Inspired by this reading of Bohr, I will furthermore argue that there are good reasons to remain sceptical regarding quantum fundamentalism, also when modern developments such as decoherence studies and early universe cosmology are taken into account.

Kognitive artefakter i matematik

Videnskabshistorisk Selskab

Indbydelse til foredrag ved

Adjunkt, PhD. Mikkel Willum Johansen

Institut for Naturfagenes Didaktik, KU

Kognitive artefakter i matematikkens historie

Tirsdag den 19. juni 2012, kl. 17.00

Auditorium 10, H. C. Ørsted Instituttet,

Universitetsparken 5, 2100 København Ø

Når vi mennesker tænker, gør vi det sjældent med hjernen alene. Kognitionsforskningen er i stigende grad blevet opmærksom på, at vi mennesker benytter os af en lange række forskelligartede hjælpemidler, når vi tænker; vi skriver ned for at huske, vi slår op i kalenderen for at se, hvilken ugedag en bestemt dato ligger på, og vi bruger kort og kompas eller ligefrem GPS, når vi skal finde ud af, hvilken vej vi skal køre. Den slags hjælpemidler kalder man med en samlet betegnelse ’kognitive artefakter’. Også den matematiske tænkning har gjort – og gør til stadighed – brug af kognitive artefakter, fx i form af regneredskaber, tegneredskaber og kraftfulde repræsentationsformer som symboler, figurer og diagrammer. De kognitive artefakter er imidlertid ikke blot uskyldige hjælpemidler. De spiller en væsentlig og til dels overset rolle i matematikkens udvikling. Den traditionelle matematikhistorie, der fokuserer på den matematiske tænknings historie, vil derfor med fordel kunne suppleres med et perspektiv, der også inddrager udviklingen af de artefakter, tænkningen benytter sig af. I foredraget vil jeg introducere den relevante kognitive teori og beskrive og analysere den rolle, udvalgte kognitive artefakter har haft for udviklingen af den matematiske tænkning.

Kl. 16.30 inviterer Selskabet på kaffe, te og frugt i Institut for Matematiske Fags frokoststue, rum 04.4.19 på 4. sal.

Efter foredraget vil der blive lejlighed til at spise middag med
foredragsholderen for egen regning.

Med venlig hilsen

Anja Skaar Jacobsen

Sekretær, Videnskabshistorisk Selskab

vhs@math.ku.dk