Viser opslag med etiketten udstilling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten udstilling. Vis alle opslag

mandag den 11. februar 2013

Biohackere i huset


10., 17. og 24. februar 2013 kl. 12-16
Medicinsk Museion, Bredgade 62

Tre søndage i februar (10., 17. og 24.) kan du møde ægte bio-hackere i Medicinsk Museions nye, offentlige laboratorium. Gæster kan komme forbi og på egen hånd afprøve bioteknologiske eksperimenter, tale med videnskabsfolk og gør-det-selv-biologer samt diskutere etikken omkring "Open Science".
Biohacking er en ny strømning i den videnskabelige verden. Biohackere og gør-det-selv-biologer ønsker at åbne de ellers lukkede døre til universiteternes og industrilaboratoriernes biologiske forskning og forsøg. De søger at sætte videnskaben fri bl.a. ved at lave billige kopier ("hacks") af dyrt udstyr og etablere åbne laboratorier, hvor folk kan komme og bedrive fri videnskab. 

Medicinsk Museion huser fra den 24. januar et åbent biologilaboratorium, hvor du kan se unikke instrumenter skabt af genbrugsmaterialer, høre historier om biohackere og deres hacker-laboratorier, og lære om DNA-eksperimenter.
Den 10., 17. og 24. februar har du altså muligheden for at komme helt tæt på den videnskabelige trend, hvor visionerne er store og begrænsede midler ingen hindring. Laboratoriet er åbent og hackerne er til stede alle tre søndage kl. 12-16.
Åbent hus. Entré 50 kr. /30 kr. Museumsbillet inkluderet i prisen
(Studerende, pensionister og børn u/16 år kr. 30, ansatte på Københavns Universitet har gratis adgang ved forevisning af gyldigt ID-kort).

Se videotrailer her: http://vimeo.com/57536108
Biohacking: Gør-det-selv! - mere info  http://medm.us/biohacking
Hackere i huset - officiel eventside  http://www.museion.ku.dk/da/hackers-full-description/

onsdag den 9. maj 2012

Spyt som genetisk krystalkugle


En Genetisk Krystalkugle? Hvordan spyt bliver til data…


Kom bag scenen til en gentest! Hvordan foregår den? Hvad viser den egentlig? Vind din egen gentest!
Genomforskning er big business! Fra loftet på Medicinsk Museion i Bredgade hænger 650 brugte genships i installationen Genomisk Oplysning. De kommer fra et dansk-kinesisk forskningsprojekt, der undersøger hvilke gener, der er involveret i fedme og diabetes. I dag kan du også selv betale for at få dit genom testet, fortolket og printet ud som et billede på væggen.
Men hvad er det en gentest kan fortælle? Og hvordan laver man den egentlig? Hvilket grej behøver man? Er det svært? Kan man lave den i køkkenet derhjemme?
Kom og find ud af hvordan man oprenser DNA fra blod og spyt, hvordan de genetiske variationer identificeres, og hvordan data fra dine gener både kan ende som forhøjet sygdomsrisiko og indikator for blå øjne og krøllet hår. Rør ved en genchip og mærk varmen fra en PCR-maskine. Bliv klogere på hvad viden om vores gener giver af muligheder og udfordringer!
Du kan også vinde en gentest (værdi ca. 3000 kroner).
Hvornår? Torsdag d. 24. maj 2012 kl. 19.30 
Gæster? Jens-Ole Bock, Mattias Salling Dahllöf & Signe Marie Jørgensen
Billetter? 50 kr, sælges gennem Politiken Billet, inkluderer en drink. Tilmeld dig vores e-mail liste her.

mandag den 28. november 2011

De særeste ting

Geologisk Museeum

NY PERMANENT UDSTILLING FRA 12. OKT. 2011.
Et enhjørningehorn, lårbensknoglen fra en kæmpe og en hestekæbe indgroet i en trærod. De særeste ting er en ny udstilling på Geologisk Museum, der byder på forunderlige genstande og tilhørende historier fra Danmarks første museum: Museum Wormianum. Udstillingen er bygget op om installationen One Room, som er den anerkendte amerikanske kunstner Rosamond Purcells kunstneriske fortolkning af det gamle museum.

"Med De særeste ting byder vi på originale genstande fra både Museum Wormianum og Det Kongelige Kunstkammer og ikke mindst en række af de kuriøse historier, teorier og tolkninger, man i datiden knyttede til genstandene; at norske lemminger (mus, red.) blev avlet i skyer og faldt ned fra himlen, at paradisfugle blev født uden fødder og levede hele deres liv svævende, og at narhvalens snoede tand stammede fra en enhjørning. De særeste ting er dermed en udstilling, der ikke alene fremviser sære genstande, men som også illustrerer menneskets forhold til og fascination af genstandene", siger Hanne Strager, formidlingschef på Statens Naturhistoriske Museum.

Museum Worminaum blev skabt af lægen Ole Worm i midten af 1600-tallet og bestod først og fremmest af en omfattende samling naturalier - dyr, planter og mineraler fra hele verden. I dag betragtes Museum Wormianum ikke blot som Danmarks første museum, men et af verdens første museer. Efter Ole Worms død overgik samlingen til kongen, Frederik III. Han havde få år forinden, som den første danske konge, oprettet et kunstkammer, og Worms samling indgik fra da af i Det Kongelige Kunstkammer.

Ole Worm udgav også et katalog med beskrivelser af alle sine genstande og forsynede bogen med en tegning af sit museum. Bogens tegning, det berømte kobberstik, har inspireret den amerikanske kunstner Rosamond Purcell til at genskabe Ole Worms museum i kunstinstallation One Room, der også indgår i De særeste ting.

onsdag den 28. september 2011

Livstegn i Esbjerg

Esbjerg Kunstmuseum har hermed fornøjelsen at invitere til åbning af udstillingen

LIVS
TEGN

Kurateret af Morten Skriver og Jesper Hoffmeyer

Fredag den 30. september kl. 17.30-19.00

Udstillingen er den tredje af fire udstillinger i museets forsknings- og udstillingsserie
Kunst i kontekst.

Ideen bag projektet er at bringe hverdagen ind på kunstmuseet. Således fokuserer hver udstilling på et område, som vi alle er fortrolige med.

I Livstegn kombineres billedkunsten med naturens elementer.

Udstillingsprojektet er støttet af
Claus Sørensens Fond, Lida og Oskar Nielsens Fond og Knud Højgaards Fond.
Forskningsprojektet har fået støtte fra Kulturministeriets Provinspulje, Ribe Amt, Lida og Oskar Nielsens Fond, Claus Sørensens Fond, Esbjerg Fonden, Novo Nordisk Fonden og Kulturarvsstyrelsen.