Viser opslag med etiketten foredragsrække. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten foredragsrække. Vis alle opslag

mandag den 10. september 2012

HITEK-arrangementer om Historisk Teknologi


HITEK er en forkortelse for Selskabet for Historisk Teknologi, hvis arbejds- og interesseområde er alle aspekter af teknologihistorie, og hvis formål er at udbrede kendskabet til den historiske baggrund for teknologiens udvikling i samklang med og som en forudsætning for samfundets udvikling.

KOMMENDE ARRANGEMENTER I HITEK

Se hele efterårsprogrammet her.

Selskabets hjemmeside med info om medlemskab:



Samfundsvidenskabernes Demokratisering

Foredragsserie i Forum for Samfundsvidenskabernes Filosofi, efteråret 2012:

Samfundsvidenskabernes Demokratisering

Heine Andersen (fra Institut for Sociologi, KU)
Torsdag d. 27. september kl.15.15 – 17.00, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Østerfarimagsgade 5, lokale 22.0.19
Demokratisering af samfundsvidenskaberne
Hvordan er forholdet mellem forskellige videnskabsteoretiske idealer og positioner på den ene side og demokratiske normer på den anden? Er det forskere, eller er det dem der betaler, eller er det dem, der har mest brug for viden, der skal bestemme, hvad der skal forskes i? Er videnskabsteoretiske idealer om universalisme bedst forenelig med forskernes ret til autonomt at afgøre sandt og falsk, eller kræver universalisme størst mulig inddragelse af alle berørte i en fri dialog? Vil erkendelsesteoretisk relativisme kunne begrunde større lighed og demokrati i forskningen eller vil det tvært imod begrunde den stærkeres ret i kampe om epistemisk hegemoni? Forelæsningen vil søge at give en oversigt over disse centrale spørgsmål."


Lene Koch (fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU):
Tirsdag d. 13. november kl. 15.15 – 17.00, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Østerfarimagsgade 5, lokale 22.0.19
Dyr og mennesker – samfundsforskning og demokrati 
Menneskerettigheder og humanisme kan betragtes som metanarrativ der ekskluderer dyr og udgør oftest det prisme som dyrenes historie skrives igennem. Menneskers og dyrs fælles historie kan også tænkes som en identitetshistorie om os og dem, om inklusion og eksklusion, og fælles oprindelse. Der har oftest været fokus på det der skiller, men i posthumanistisk filosofi er der focus på det der forener. Artsbegrebet bliver herefter en social konstruktion snarere end et biologisk faktum. Jeg er interesseret i hvordan skellet mellem dyr og mennesker er blevet - og fortsat bliver – konstitueret – primært i biomedicinens laboratorier. Ligesom der tidligere har været fokus på hvordan intelligens, race og køn har bevæget sig fra biologiske til sociale fakta, er focus på dyrenes plads mellem biologi og samfund. Åndssvage, sorte, kvinder har idag rettigheder i demokratiske samfund. Posthumanismen problematiserer dyrenes nuværende plads i menneskenes samfund og rejser debatten om hvilke positioner der skal betragtes som demokratiske – når samfundsforskere studerer relationer mellem dyr og mennesker.


Joachim Halse (fra Kunstakademiets Designskole)
Tirsdag d. 11. december 2012, kl. 15.15 – 17.00, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Østerfarimagsgade 5, lokale 2.1.02
Dukketeater og kontroverser - om brugere, deltagelse og demokratidebat i designforskningen
Inden for designfeltet har særligt participatory design, user-centered design, og brugerdrevet innovation på forskellig vis artikuleret brugere som legitime deltagere i designprocesser over de sidste 50 år. Med inspiration i nyere poststrukturalistiske tænkere som Bruno Latour, Michel Callon og Isabelle Stengers er en del af den eksperimenterende designforskning i dag i stigende grad optaget af at eksperimentere med mere radikale former for sam-skabelse og demokratisering af de processer hvorved viden og genstande skabes. Oplægget sporer denne udvikling og lægger med eksempler op til en diskussion af deltagelse i åbne designprocesser som en særlig form for demokratisk eksperimenteren.

For evt. ændringer, tjek: http://www.samfil.dk/

fredag den 13. april 2012

Artefakter og metabolisme i historisk lys

Medicinsk Museion
MUSE seminars

Wednesday 25th April, 2012, 15-16.30
Auditorium, Medical Museion
Bredgade 62, Copenhagen


David Pantalony
University of Ottawa and Canada Science and Technology Museum Technology Collections

Examine first, ask what it is later:
The multiple interpretations of 20th century scientific artifacts



The questions of how to deal with artifacts from 1950 to the present is one of the more pressing challenges facing science museums today. Artifacts from this period do not easily escape from their official scientific and historical context. One issue is that curators, scholars, students and the public do not look beyond the name and official function of the objects. As we more carefully examine and interrogate the instruments on their own terms, however, multiple narratives emerge with surprising lessons about science and culture. Open-ended study of the materials, components, esthetics, provenance and construction lead to unexpected paths of inquiry, creating fresh opportunities for display, as well as linkages to other collections and disciplines.

In this talk I present a selection of case studies from the Canada Science and Technology Museum. Due to the relatively young history of science, medicine and technology in Canada combined with several diverse curatorial areas, the collections (and collecting activities) at our museum offer a wide spectrum of artifacts from this period. One way we are exploring this resource is to host an annual artifact workshop that brings together graduate students and faculty from across the country and disciplines to test new methods in our collections. The sessions take place in the storage facility, there are no lectures, and the artifacts take centre stage. These activities are modeled after an experimental collection-based seminar I run at the University of Ottawa. The biggest lesson about these exercises is that there is not one magical method for examining artifacts – it is about the diverse groups that work together on one artifact thus drawing out its abundant possibilities.

-----

Friday 1st June, 2012, 15-16.30
Auditorium, Medical Museion
Bredgade 62, Copenhagen


Hannah Landecker
UCLA

From the Body as Factory to Eating Information:
A Short History of Metabolism

Metabolism, understood as the chemical conversions of food into bodily matter and energy, has since its formulation as a scientific concept in the nineteenth century been a fundamental aspect of biochemistry, philosophies of life, and to a certain extent, social and political theories of the social body. The elaboration of metabolism and then intermediary metabolism framed the body as a factory or a chemical laboratory for the interconversion of matter and energy by which the outside world and its constituent plants and animals were incorporated and transubstantiated into the metabolizing organism’s body. Claude Bernard observed pithily that “The dog does not get fat on mutton fat. It makes dog fat”; metabolism was central to the practical and physical understanding of the maintenance of the individual body of the eating organism even in the face of the necessity of constantly ingesting the outside world eating others.

In philosophy, metabolism came to occupy a role as part of the defining line between the living and the not living; to metabolize was to live. In social theory, Marx found in scientific accounts of metabolism a fecund source of inspiration for the understanding of exchange, and since that time the idea of social or industrial metabolism societies having metabolisms has played a role in the imagination of systems of individuals as social bodies.

In the metabolic sciences today, there is a marked shift away from classic metabolism, in which a concern with manufacturing and production is being transformed by a concern with regulation and synchrony. Food is as much an informational signal as a chemical substrate, and the timing of its presence is as important as its quantity or content. Metabolism is regulatory mechanism for the organism in a changing environment; it is being re-theorized as a mode of inheritance of environmental conditions, for example in ideas of predictive-adaptive signaling, where the developing fetus uses cues from maternal metabolism to anticipate the nutritional state of the world it will be born into. Such contemporary ruptures throw into sharp relief the historical specificity of previous philosophical, social, and scientific uses of metabolism as a universal and timeless quality of organisms and their autonomy as enclosed and autonomous metabolizing systems.


Read more on MUSE seminars: http://www.museion.ku.dk/14190/
Contact: karin.tybjerg@sund.ku.dk

lørdag den 31. marts 2012

Gud, Universet og et par andre småting

Folkeuniversitetet fuau
Gud eller videnskab?

Forholdet mellem videnskab og religion har gennem historien været præget af strid om, hvem der har autoritet til at forklare verden og menneskets placering i den. Både videnskaben og religionen spiller en stor rolle i vores tilværelse, men kan tro og viden forenes?

Forelæsningsrækken giver et indblik i de diskussioner, der historisk har været mellem videnskaben og religionen, og et udblik til de diskussioner, der eksisterer på området i dag.

Se mere om foredragsrækken her:

Eksperimenter i samfundsvidenskaberne

Forum for Samfundsvidenskabernes Filosofi
Forår 2012: Eksperimenter i samfundsvidenskaberne

Mads Meier Jæger
”The Devil is in the design: Eksperimentel logik og årsagssammenhænge i samfundsvidenskabelig forskning”
Torsdag d. 12. april kl. 15.15 – 17.00
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Østerfarimagsgade 5, lokale 7.0.34

Morten Axel Pedersen
“Ethnographic Experimentation”
Onsdag d. 16. maj kl. 15.15 – 17.00
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Østerfarimagsgade 5, lokale 7.0.34

Se mere om programmet og forummet her:

onsdag den 21. september 2011

Forskningsetik i samfundsvidenskab

Forum for Samfundsvidenskabernes Videnskabsteori
Foredragsrækken efterår 2011: Forskningsetik

Efterårets foredragsrække ser nærmere på to forskningsetiske forhold. Det første er samfundsforskerens pligt til at følge normerne for god videnskabelig praksis. Det andet er samfundsforskerens pligt til etisk hensyntagen over for de mennesker, hvis liv og færden gøres til genstand for forskningen.

Claus Emmeche (Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, KU)
”Normer for samfundsvidenskab i videnskabspolitisk lys”
Tirsdag d. 27. september kl.15.15 – 17.00
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Østerfarimagsgade 5, lokale 22.0.19

Steffen Jöhncke (Institut for Antropologi, KU)
”Etik i anvendelsesorienteret forskning – mellem nytteværdi og samfundskritik”
Tirsdag d. 18. oktober kl. 15:15 – 17:00
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Østerfarimagsgade 5, lokale 7.0.34

Svend Kreiner (Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU)
”Om forskningsetiske udfordringer for kvantitativ forskning illustreret med eksempler fra erfaringer med komparative studier af resultater af pædagogiske testresultater i forskellige lande”
Tirsdag d. 8. november kl. 15:15 – 17:00
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Østerfarimagsgade 5, lokale 2.1.36

Tine Tjørnhøj-Thomsen (Statens Institut for Folkesundhed, SDU)
“Forskningsetiske udfordringer i kvalitativ forskning”
Mandag d. 5. december kl. 15:15 – 17:00
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Østerfarimagsgade 5, lokale 2.0.63


Der står mere om de enkelte foredrag på www.samfil.dk. Kommentarer er som altid meget velkomne!