mandag den 11. februar 2013

Byg en kemisk industri
Foredrag i Videnskabshistorisk Selskab, HCØrsted Institutet, 2100 Kbh. Ø.

Professor emeritus, FD 
Anders Lundgren,
Institutionen för idé och lärdomshistoria, 
Uppsala Universitet:
How to Build a Chemical Industry. 
 The Role of Science and Other Forms of 
Knowledge During the End of the 19th Century  

It is a common view that technology is applied science. At the same time, there has been a constant cry for more science in the chemical industry since the very beginning of the industry. Should one listen carefully to all these arguments, science was never a part of chemical industry, because the argument in general go “now, finally, industry is based on science” where “now” can be any time in history. But regardless of such statements, chemical industry has endlessly developed something which seems to disprove the view that technology is applied science.
In this paper, I will argue, using examples from the Swedish sulphuric acid, phosphate, paper, and electrochemical industries during the end of the 19th century, that the knowledge needed to develop and to run such industries (so-called production knowledge) consists of many different parts. Contrary to general belief, academic science is but a small part. Whereas academic chemical knowledge functions on a laboratory level, production knowledge should function in large scale operations. The differences between these two forms of knowledge are considerable. Theoretical calculations do rarely if ever coincide with actual yield. Furthermore, industrial processes involve such things as hands-on knowledge of running processes, qualitative judgments of the raw material used, adaption to changing outer conditions like weather and season, work organization and not least economic considerations. This knowledge is essential for the industry, but is not learned in an academic laboratory or by theoretical studies, but only on-the-spot at the industrial plant itself.

tirsdag den 5. marts 2013, kl. 17
Tuesday 5 March at 5 p.m.
Auditorium 10, H. C. Ørsted Instituttet,
Universitetsparken 5, 2100 Copenhagen Ø

Kl. 16.30 byder Selskabet på kaffe, te og frugt i Institut for Matematiske Fags frokoststue, rum 04.4.19 på 4. sal.

Biohackere i huset

10., 17. og 24. februar 2013 kl. 12-16
Medicinsk Museion, Bredgade 62

Tre søndage i februar (10., 17. og 24.) kan du møde ægte bio-hackere i Medicinsk Museions nye, offentlige laboratorium. Gæster kan komme forbi og på egen hånd afprøve bioteknologiske eksperimenter, tale med videnskabsfolk og gør-det-selv-biologer samt diskutere etikken omkring "Open Science".
Biohacking er en ny strømning i den videnskabelige verden. Biohackere og gør-det-selv-biologer ønsker at åbne de ellers lukkede døre til universiteternes og industrilaboratoriernes biologiske forskning og forsøg. De søger at sætte videnskaben fri bl.a. ved at lave billige kopier ("hacks") af dyrt udstyr og etablere åbne laboratorier, hvor folk kan komme og bedrive fri videnskab. 

Medicinsk Museion huser fra den 24. januar et åbent biologilaboratorium, hvor du kan se unikke instrumenter skabt af genbrugsmaterialer, høre historier om biohackere og deres hacker-laboratorier, og lære om DNA-eksperimenter.
Den 10., 17. og 24. februar har du altså muligheden for at komme helt tæt på den videnskabelige trend, hvor visionerne er store og begrænsede midler ingen hindring. Laboratoriet er åbent og hackerne er til stede alle tre søndage kl. 12-16.
Åbent hus. Entré 50 kr. /30 kr. Museumsbillet inkluderet i prisen
(Studerende, pensionister og børn u/16 år kr. 30, ansatte på Københavns Universitet har gratis adgang ved forevisning af gyldigt ID-kort).

Se videotrailer her:
Biohacking: Gør-det-selv! - mere info
Hackere i huset - officiel eventside

torsdag den 18. oktober 2012

Teknologiens Janus-ansigt

Centre for Advanced Security Theory (CAST) in Copenhagen has the pleasure of inviting you to a workshop on security:

The Duality of Technology
Monday 22 October 2012: 13.00-16.00    
Technology is often taken to be apolitical. Three researchers have taken on the task of discussing how technology is indeed highly political: How can we understand the political nature and securityness of technology? What role does technology play in juggling and producing risks and security threats? How is the technology-security nexus involved in the production of both openness and secrecy, two apparently conflicting demands in contemporary politics?
Blandt oplægsholderne er David Koepsell, Delft University of Technology; Kathleen Vogel, Cornell University; og Nisha Shah, University of Ottawa.
Arrangementet finder i Frokoststuen (lokale 4.2.26) på Institut for Statskundskab fra kl. 13 til 16, og deltagere bedes venligst melde sig til på senest på fredag den 19. oktober.
Yderligere info kan findes i det vedhæftede program.

Bohr og det danske uran-eventyr i Grønland

The Niels Bohr Archive History of Science Seminar
Thu 8 Nov 2012, 14.15 
Aud. M, Niels Bohr Institute, Blegdamsvej 17, Copenhagen

Henry Nielsen 
Institute of Physics and Astronomy, 
Center for Science Studies,
Aarhus University, Denmark

Too Hot to Handle:
The Controversial Hunt for Uranium 
in Greenland in the Early Cold War 
Believing that uranium was a scarce resource, from 1944 until the mid-1950s the United States and England sought to gain a monopoly of uranium (and thorium) supplies through the Combined Development Trust (CDT). As neither Denmark proper nor its colony Greenland was known to possess high-grade uranium ores, the Danish government was not approached by the CDT. In the first decade after WW2 the Danish government furthermore did not support expeditions to Greenland with uranium explorations as the main activity. This situation changed only after a Danish Atomic Energy Commission (AEK), chaired by Niels Bohr, was set up in early 1955. One of AEK’s first initiatives was to support large-scale uranium expeditions to a promising area, the Ilimaussaq region in South-West Greenland. In the late 1960s, after more than a decade of uranium explorations and extraction experiments, the goal of making Denmark self-sufficient with regard to energy was still in sight but had been pushed into a distant future. For many reasons the hunt for uranium in Greenland after WW2 had been unsuccessful. Among these were low grade uranium ores, hard-to-handle uranium containing minerals, but also reasons such as Danish sovereignty concerns, techno-scientific nationalism, and devastating institutional clashes of interests. In my lecture I shall explore these problems. Finally, I shall discuss briefly why the uranium deposits in Ilimaussaq have attracted worldwide interest since the turn of the millenium.

onsdag den 17. oktober 2012

Tænk på medicinske ting

On the 8th-9th of march 2013, Medical Museion at the University of Copenhagen will host a workshop entitled 
'It's Not What You Think - Communicating Medical Materialities'

The workshop builds from a central concern with materiality, asking what can be communicated about and through it, and will be an experimental meeting place for people with a wide range of interests in materiality, medicine and communication. The workshop is less about presenting current work in paper form; rather, participants will be asked to bring along their problems with materiality, medical objects, and their communication. Then, through object sessions, shared discussions and trips to the archives, the participants will work together to come up with partial solutions, pragmatic fixes, and novel approaches.

Invited participants confirmed so far include Sam Alberti (Royal College of Surgeons), Ken Arnold (Wellcome Collection), Annamaria Carusi (U Copenhagen), Sarah Davies (Arizona State University), Sandra Dudley (School of Museum Studies, University of Leicester), Anthony Dunne (Royal College of Art, London, and Dunne & Raby Design Studio), Maja Horst (U Copenhagen), Jenell Johnson (U Madison-Wisconsin), Angela Last (Central Saint Martins College Of Art and Design, London), Zoe Laughlin (Institute of Making, Kings College London), Lucy Lyons (City & Guilds of London Art School), David Pantalony (Canada Science and Technology Museum, and U Ottawa), and Thomas Söderqvist (U Copenhagen).

The remaining spaces will be filled via an open call: potential participants are invited to submit up to 300 words, one page, a short audio or video piece or a small package communicating their interest in the workshop to itsnotwhatyouthink at by December 1st. Decisions will be announced after Christmas.
You can read much more about the workshop here, and find a flyer here, or email Louise Whiteley and Adam Bencard on itsnotwhatyouthink at with questions. The workshop is supported by the NNF Center for Basic Metabolic Research section for Science Communication.

mandag den 15. oktober 2012

Medicin 2.0: Sociale medier i medicinsk forskning og praksis

Event på Panum

Medicin 2.0: Sociale medier i medicinsk forskning og praksis

Mandag, 29. oktober kl. 14-16

@ Haderup-auditoriet, bygning 20
Panum, Nørre Allé 20, København N 
(se kort).


Sociale medier har erobret samfundet. Nu er de på vej ind i medicinsk forskning og praksis. Hvad kan forskere få ud af at bruge sociale medier? Hvordan vil de nye medier forandre medicinsk videnskab og praksis? 

Der vil i Haderup-auditoriet være oplæg ved to internationale specialister i medicinsk forskningskommunikation, som også er meget aktive brugere af sociale medier:

Efter de to oplæg inviteres publikum til en diskussion med et panel, der udover talerne også består af danske specialister i medicinsk forskningskommunikation.

Mødet arrangeres af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Section for Science Communication, NNF Center for Basic Metabolic Research i samarbejde med Copenhagen Graduate School of Health and Medical Sciences.

Dette er en åben event, som afvikles på engelsk. Tilmelding er ikke nødvendig.

Nærmere oplysninger:
Forskningsassistent Lasse Frank,
Professor Thomas Söderqvist,, tlf. 2875 3801

torsdag den 27. september 2012

Om relativitetsteoriens elektromagnetiske oprindelse

Videnskabshistorisk Selskab
indbyder til foredrag ved:
Cand.scient. Claus Festersen
Roskilde Gymnasium
Om relativitetsteoriens elektromagnetiske oprindelse

Tirsdag, den 23. oktober 2012, kl. 17.00
i auditorium 10 på H. C. Ørsted Instituttet,
Universitetsparken 5, København

Det hævdes ofte af videnskabsteoretikere og videnskabshistorikere, at den elektrodynamik, som Hendrik A. Lorentz formulerede i artiklen ”Electromagnetic phenomena in a system moving with any velocity smaller than that of light” fra 1904, har de samme empiriske konsekvenser som den såkaldte specielle relativitetsteori, som Albert Einstein publicerede i artiklen ”Zur Elektrodynamik bewegter Körper” (1905).

I mit foredrag vil jeg for det første påvise, at en sådan påstand er historisk ukorrekt. Lorentz kom godt nok frem til de samme formler som Einstein, men førstnævnte havde oprindeligt en helt anden fysisk fortolkning af disse formler end sidstnævnte. Det gælder eksempelvis den såkaldte lokaltid, som Lorentz inden 1905 opfattede som en ren matematisk størrelse.

For det andet vil jeg argumentere for, at det heller ikke var Einstein, men derimod Henri Poincaré, der allerede i året 1900 publicerede den første fysiske fortolkning af Lorentz’s lokaltid. Foredraget rundes af ved at sammenligne Poincarés analyse af tidsbegrebet med Einsteins ditto fra 1905 med henblik på at vurdere førstnævntes betydning for udviklingen af den specielle relativitetsteori. 

Kl. 16.30 byder Selskabet på kaffe, te, småkager og frugt i Institut for Matematiske Fags frokoststue, rum 04.4.19 på 4. sal.

Efter foredraget vil der blive lejlighed til at spise middag med foredragsholderen for egen regning.   

Med venlig hilsen  
Anja Skaar Jacobsen,
Sekretær, Videnskabshistorisk Selskab

Workshop for ingeniørstudier

Fra dastsamfundets sider :

We are very proud to announce the realization of our international workshop INES 2012 in Copenhagen the afternoon of Oct 16 and the morning of Oct 17. In the webpage you will find the Program for the workshop. We have 14 full papers submitted. They are available for members of the DASTS community willing to post commentaries in the webpage. If you are interested in doing so, please write to Andrés Valderrama in order to obtain access. We welcome the participation of any of you, your students and your colleagues appreciating and supporting the authors of these 14 papers to move forward in their contributions to the INES and the STS community. The organizers of the workshop are Ulrik Jørgensen and Andrés Valderrama (in representation Aalborg University, the Project on Challenges and Opportunities for the Future of Engineering in Denmark PROCEED and the STS-Engineering node of INES in Copenhagen)

onsdag den 19. september 2012

Er filosofi kulturbundet?

OBS: Sted: Californien, Santa Cruz

"Free to Universalize or Bound by Culture? Philosophy in a Multicultural Context" Conference

Saturday, October 20, 2012, Humanities 1, Room 210

CONFERENCE AIMS: This public conference investigates the relation between philosophy and its multicultural context. Are there immutable questions and universal answers regarding knowledge, values, and reality, or is philosophical inquiry bound by history, geography, and culture? Should the philosopher be responsible to the public? Four panels of local intellectuals from Google, San Francisco State University, San José State University, Stanford, UC Santa Cruz, and University of San Francisco wish to engage with a diverse audience.

onsdag den 12. september 2012

What is Interdisciplinary Success?

*** Call for Participants ***
What is Interdisciplinary Success?

4-5 OCTOBER 2012, Lund University, Sweden

Thursday, OCT 4
09:00           Coffee
09:30   10:30   Uskali Mäki (Helsinki): tba
10:30   11:30   Annika Wallin (Lund): Evidence or not evidence?
11:30   12:30   John Jackson (Boulder): Unity of science as a barrier to interdisciplinary success: The case of evolutionary psychology
12:30   13:45   Lunch
13:45   14:45   Rani Lill Anjum (Bergen): Causation in Science - An interdisciplinary research project
14:45   15:45   Susann Wagenknecht (Aarhus): Managing trust - Making interdisciplinary research teams work
15:45   16:15   Coffee
16:15   17:15   Lena Wahlberg (Lund): Uncritical trust- the impact of medical expertise on court decisions on compulsory mental care
19:30           Dinner

Friday, OCT 5
09:30           Coffee
10:00   11:00   Matti Sintonen (Helsinki): Radical interdisciplinarity - some successes, some failures
11:00   12:00   Tilmann Massey (Munich): Best practice of interdisciplinary research: lessons from the history of biology
12:00   13:30   Lunch
13:30   14:30   Hanne Andersen (Aarhus): What kind of expertise is required for interdisciplinary success?
14:30   15:30   Till Grüne-Yanoff (Stockholm): Investigating model exchanges for their interdisciplinary success
15:30   16:15   Coffee
16:15   17:15   Florin Popa (Leuven): Contextualized knowledge and interdisciplinarity. The case of social-ecological systems
17:15   18:15   Petri Ylikoski (Helsinki): Adventures in Neuroland: economics and sociology compared

There is no fee. Please register via e-mail to
 frank.zenker [at] 
on or before SEPT 27, indicating if you intend to join lunches and the dinner.

Frank Zenker
Department of Philosophy & Cognitive Science
Kungshuset, Lundagård, 222 22 Lund, Sweden

tirsdag den 11. september 2012

Helsekroppens sociale teori

Call for abstracts - Conference on Body, Public Health & Social Theory

Keynotes: Professor Loïc Wacquant, Professor Annemarie Mol, Professor Richard Jenkins, Professor Peter Taylor-Gooby, Senior Lecturer Simon Cohn, Associate Professor Katherine Frohlich. Conference organizers: Associate Professor Nanna Mik-Meyer, Assistant Professors Morten Hulvej Rod and Susanne Boch Waldorff. 

Conference on Body, Public Health & Social Theory

We are today witnessing a growing interest on body issues in Western societies. This focus includes how individuals’ bodies are shaped in alignments with dominating neoliberal ideas in society. This focus also includes how governments shape population health, and also outside of government offices public health, health promotion and disease prevention have become organizing tropes for ongoing reconfigurations of human life and the body.This conference wishes to analyze how individuals, public health interventions, media and politicians attempt to regulate, govern, and transform human bodies, behaviors, and practices in a wide range of fields. The conference wishes to help stimulate a fruitful engagement between sociological/anthropological analysis of the body, public health research and research conducted within social and human sciences that focuses on public health and social theory.The conference will involve a combination of plenary lectures from seven keynote speakers, and the presentation of papers by conference participants in smaller, themed groups.Papers that address the following issues are especially welcomed:The human body in sociological/anthropological and public health studies, 2) The (bio)politics, ethics, and morality in public health, 3) Welfare and the marketization of public health/the body, 4) Media, politics and the body, 5) The “neuro-turn” in public health science, and 6) New contemporary trends in medical interventions (e.g. nudging)

Important dates, length of abstract/paper, price, email, etc

November 1, 2012: Abstract.  
 December 1, 2012: Notification of decision of acceptance.  
March 15, 2013: Full Paper.
Email contact information: Abstracts should be approximately 500 words (ONE page, Word document, single spaced, excluding references). New and young scholars with 'work in progress' papers are welcomed. In the case of co-authored papers, ONE person should be identified as the corresponding author. Note that due to restrictions of space, multiple submissions by the same author will not be timetabled.Abstracts should include FULL contact details, including your name, institutional affiliation, mailing address, and e-mail address. Abstracts should be emailed to  bodysocial.ioa@cbs.dkPapers should be approximately 8000 words. Work in progress is accepted as well as full papers.Price of conference: 200 Euro (including lunch, coffee, conference materials). The conference is funded by the Department of Organization, CBS, with the support of the Centre for Intervention Research in Health Promotion and Disease Prevention, National Institute of Public Health, University of Southern Denmark.

Kontaktperson: Conference contact, 

mandag den 10. september 2012

Videnskabsstudier og Forskningsanalyse

I forbindelse med den bibliometriske forskningsindikator (som tæller publikationer af forskere ved de danske universiteter og i begrænset omfang uddeler penge derefter) påtænker SVU (styrelsen under ministeriet) at skære ned i antallet af faggrupper. I den forbindelse har  Faggruppe 68 (for Videnskabsstudier og Forskningsanalyse) anbefalet af fortsætte faggruppen.

Se svaret til ministeriet og bliv orienteret om en ny runde af niveau-deling af tidskrifter (med frist 15. okt.) samt andet aktuelt — herunder ministeriets omdiskuterede udkast til evaluering af systemet —på disse sider her:
Claus Emmeche, Faggruppe 68.

HITEK-arrangementer om Historisk Teknologi

HITEK er en forkortelse for Selskabet for Historisk Teknologi, hvis arbejds- og interesseområde er alle aspekter af teknologihistorie, og hvis formål er at udbrede kendskabet til den historiske baggrund for teknologiens udvikling i samklang med og som en forudsætning for samfundets udvikling.


Se hele efterårsprogrammet her.

Selskabets hjemmeside med info om medlemskab:

Videnskabsteori og menneskesyn i uddannelsessystemet

SOPHIA – tænketank for pædagogik og dannelse:



I serien om visioner for fremtidens uddannelsessystem udkommer nu det fjerde hæfte.
Med fokus på videnskabsteori og menneskesyn gives der i nærværende hæfte en række bud på, hvordan en bevidstgørelse om disse elementer kan skabe bedre muligheder for nytænkning af uddannelsessystemet. Der er ikke tale om en indføring i videnskabsteori, men snarere om en præcisering af betydningen af videnskabsteoretisk viden og bevidsthed.

ISSP Newsletter September 2012

Nyt nyhedsbrev fra

Initiative for Science, Society and Policy (ISSP)

Samfundsvidenskabernes Demokratisering

Foredragsserie i Forum for Samfundsvidenskabernes Filosofi, efteråret 2012:

Samfundsvidenskabernes Demokratisering

Heine Andersen (fra Institut for Sociologi, KU)
Torsdag d. 27. september kl.15.15 – 17.00, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Østerfarimagsgade 5, lokale 22.0.19
Demokratisering af samfundsvidenskaberne
Hvordan er forholdet mellem forskellige videnskabsteoretiske idealer og positioner på den ene side og demokratiske normer på den anden? Er det forskere, eller er det dem der betaler, eller er det dem, der har mest brug for viden, der skal bestemme, hvad der skal forskes i? Er videnskabsteoretiske idealer om universalisme bedst forenelig med forskernes ret til autonomt at afgøre sandt og falsk, eller kræver universalisme størst mulig inddragelse af alle berørte i en fri dialog? Vil erkendelsesteoretisk relativisme kunne begrunde større lighed og demokrati i forskningen eller vil det tvært imod begrunde den stærkeres ret i kampe om epistemisk hegemoni? Forelæsningen vil søge at give en oversigt over disse centrale spørgsmål."

Lene Koch (fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU):
Tirsdag d. 13. november kl. 15.15 – 17.00, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Østerfarimagsgade 5, lokale 22.0.19
Dyr og mennesker – samfundsforskning og demokrati 
Menneskerettigheder og humanisme kan betragtes som metanarrativ der ekskluderer dyr og udgør oftest det prisme som dyrenes historie skrives igennem. Menneskers og dyrs fælles historie kan også tænkes som en identitetshistorie om os og dem, om inklusion og eksklusion, og fælles oprindelse. Der har oftest været fokus på det der skiller, men i posthumanistisk filosofi er der focus på det der forener. Artsbegrebet bliver herefter en social konstruktion snarere end et biologisk faktum. Jeg er interesseret i hvordan skellet mellem dyr og mennesker er blevet - og fortsat bliver – konstitueret – primært i biomedicinens laboratorier. Ligesom der tidligere har været fokus på hvordan intelligens, race og køn har bevæget sig fra biologiske til sociale fakta, er focus på dyrenes plads mellem biologi og samfund. Åndssvage, sorte, kvinder har idag rettigheder i demokratiske samfund. Posthumanismen problematiserer dyrenes nuværende plads i menneskenes samfund og rejser debatten om hvilke positioner der skal betragtes som demokratiske – når samfundsforskere studerer relationer mellem dyr og mennesker.

Joachim Halse (fra Kunstakademiets Designskole)
Tirsdag d. 11. december 2012, kl. 15.15 – 17.00, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Østerfarimagsgade 5, lokale 2.1.02
Dukketeater og kontroverser - om brugere, deltagelse og demokratidebat i designforskningen
Inden for designfeltet har særligt participatory design, user-centered design, og brugerdrevet innovation på forskellig vis artikuleret brugere som legitime deltagere i designprocesser over de sidste 50 år. Med inspiration i nyere poststrukturalistiske tænkere som Bruno Latour, Michel Callon og Isabelle Stengers er en del af den eksperimenterende designforskning i dag i stigende grad optaget af at eksperimentere med mere radikale former for sam-skabelse og demokratisering af de processer hvorved viden og genstande skabes. Oplægget sporer denne udvikling og lægger med eksempler op til en diskussion af deltagelse i åbne designprocesser som en særlig form for demokratisk eksperimenteren.

For evt. ændringer, tjek:

Tro og videnskab i det gamle Ægypten

Videnskabshistorisk Selskab inviterer til foredrag:

Tidligere leder af Ole Rømer Museet

Claus Thykier

Tro og videnskab i det gamle Ægypten
—samt en mulig forbindelse til Norden

Tirsdag, den 25. september 2012, kl. 17.00
i auditorium 10 på H. C. Ørsted Instituttet,
Universitetsparken 5, København

Den gammelægyptiske skabelsesberetning fortæller om et Urhav, som et Urbjerg steg op af. De store pyramider var, foruden at være faraonernes gravmonumenter, symboler på dette Urbjerg. Det er stadig den dag i dag næsten umuligt at forstå, hvordan de gamle ægyptere formåede at bygge disse menneskelige bjerge uden andre redskaber end lodsnore, simple libeller og kobberredskaber. Også de store templer med deres vældige søjler og obelisker, som Ægypten er så fuldt af, vidner om den viden og de kolossale kraftanstrengelser, det har været at opføre dem. Svaret på denne gåde må nok findes i ægypternes tro på Ma'at - Verdensordenen - Kosmos. Disse store bygningsværker er ikke skabt af slaver gennem tvang, men på grund af ægypternes usvigelige tro på, at hvis de ikke gjorde alt, hvad de kunne for at opretholde Ma'at ved at ære og formilde guderne, ville Verden simpelthen bryde sammen.
Naturvidenskaberne var de hjælpemidler, som ægypterne efterhånden erhvervede sig i gudernes tjeneste, og som bidrog til realiseringen af de store bygningsværker til gudernes ære. Først og fremmest opfindelsen af skrivekunsten og dernæst geometrisk og aritmetrisk viden. De store pyramider er verdenhjørneorienterede med tolerancer inden for brøkdele af én grad. Gennem flere af templernes hovedkorridorer skinner den opgående sols stråler hele vejen ind to gange årligt - ved sommer- og vintersolhverv. Sidst, men ikke mindst, betød landmåling og kalenderberegning meget for ægypterne på grund af Nilens årlige oversvømmelser, som var deres livsgrundlag, og som også afhang af gudernes velvilje.
Ægypterne troede på et efterliv, som på mange måder var identisk med livet her på Jorden. Det resulterede i en helt speciel videnskab, nemlig mumificeringen af de døde. Kun hvis kroppen bevaredes, kunne man vågne op til et liv efter døden. Denne kunst blev så avanceret, at man den dag i dag kan se velbevarede mumier efter ægyptere, som levede for op til fire tusinde år siden. Solen, Månen og stjernerne var guder. Astronomien var menneskenes måde at nærme sig gudeverdenen på, og en stor del af denne viden var tæt forbundet med deres gudetro. Ægypterne havde mange guder. Nogle af de vigtigste var himmellegemer. F.eks. var Ra solguden, Nut var himmelhvælvingen og Sobdek var Sirius. Derfor var astronomi og astronomiske forudberegninger vigtige for ægypterne. Ved hjælp af Sobdeks/Sirius' heliakiske opgang kunne de præcist forudsige tidspunktet for Nilens næste oversvømmelse.
Omkring 1350 f.Kr. regerede Tut Ankh Amons far, Akhenaton over Ægypten. Han forbød tilbedelsen af de mange guder. Nu måtte man kun tilbede ham som Guds søn. Han kunne så videresende bønnerne til den eneste sande gud, Solen. Ikke blot Solen, men Aton - solskiven - den synlige gud. Han indførte dermed Verdens første monoteisme. Efter hans død, under Tuts regime, blev Akhenaton erklæret for kætter, og man genindførte alle de gamle guder. Det kan nok undre, at på nøjagtig samme tid - altså midten af 1300-årene f.Kr. - skete der præcis det samme herhjemme. Solvognen f.eks. er dateret til omkr. 1350 f.Kr. Man havde en soldyrkelse som i Ægypten. Desværre har vi jo ikke skriftlige kilder fra den tid her i Norden, der kan berette herom, men andre fund fra ældre bronzealder viser med al tydelighed en soldyrkelse. Ydermere - ligesom i Ægypten - genindførte man efter soldyrkelsesperioden polyteismen, troen på flere guder; dvs. hos os Asatroen med Odin, Tor, Freja osv. Manglen på nordiske skriftlige kilder forhindrer os desværre i at vide, hvilken naturvidenskabelig indsigt vore bronzealderforfædre lå inde med. Men fra fundene kender vi deres utrolige håndværksmæssige dygtighed, og denne må have været baseret på en vis naturvidenskabelig viden. Den tids hovedfærdselsårer var vandvejene: Floder og have. Vi ved f.eks., at ægypterne hyrede fønikiske skibe og mandskaber, som rejste til Cornwall, hvor de byttede tin derfra med purpur hjemmefra. Selv er vi jo også kendt for at være et sejlende folk. Vikingeskibene har haft deres forgængere. Har nordiske bronzealderfolk søgt sydpå ad flodsystemerne? I ægyptiske grave har man fundet baltisk rav! Der  altså have været samkvem mellem Nord og Syd. Og dermed udveksling af varer såvel som af viden og tro!

Kl. 16.30 byder Selskabet på kaffe, te og frugt i Institut for Matematiske Fags frokoststue, rum 04.4.19 på 4. sal.
Efter foredraget vil der blive lejlighed til at spise middag med foredragsholderen for egen regning.   

Med venlig hilsen  
Anja Skaar Jacobsen,
Sekretær, Videnskabshistorisk Selskab