Einsteins univers
En fysikers tanker om natur og erkendelse
Af Helge Kragh
DKK 198.00 (inkl. 25 % moms)
154 s., 2008
"Jeg vil vide, hvordan Gud skabte verden. Jeg ønsker at kende hans tanker - resten er detaljer." Sådan sagde Albert Einstein (1879-1955), og han stod ved sit ord. Mere end nogen anden var Einstein arkitekten bag det 20. århundredes nye verdensbillede, hvor begreber som tid og rum fik en radikalt anden betydning end tidligere.
I Einsteins univers redegøres for den berømte fysikers placering i videnskabshistorien, og hovedtrækkene i hans vigtige bidrag til relativitetsteori, kvantefysik og kosmologi forklares. Bogen gennemgår også Einsteins filosofiske og religiøse standpunkter, ligesom den beskriver hans samfundsmæssige engagement og politiske holdninger. For selv om fysikken var det vigtigste i Einsteins liv, så følte han en stærk moralsk pligt til at engagere sig i verden uden for videnskaben.
Tekst fra forlagets side om bogen
lørdag den 22. november 2008
Internationalism in science
Dobbeltforedrag i Videnskabshistorisk Selskab
Tirsdag den 2. december 2008
kl. 16.00 / 4 p.m.
Professor emeritus Aant Elzinga,
Institutionen för idéhistoria och vetenskapsteori, Göteborgs universitet:
Modes of internationalism in science
________________________________________
Kaffepause kl. 16.45-17.00
Coffee Break, 4:45-5 p.m.
________________________________________
kl. 17.00 / 5 p.m.
Dr Patrick Petitjean,
Centre National de la Recherche Scientifique (CNRS) & Université Paris 7
Needham and Unesco, 1946-1948: an attempt to refound the international
scientific cooperation
Auditorium 9, H. C. Ørsted Instituttet,
Universitetsparken 5, 2100 København Ø
Abstract (Elzinga):
Historically speaking internationalism in relation to science has been promoted in two institutionally distinct forms. One is via non-governmental organizations, examples of which are the Union of Scientific Councils (ICSU, now called the International Council for Science), and the World Federation of Scientific Workers (WFSW). ICSU was founded in 1931 (after a post-world war I cold war in science) as the umbrella organization for scientists professional associations at the international level. The motive was to promote science in its own right.
The WFSW emerged after the Second World War as a trade union type of organization in the interest of the working conditions of scientists and promoting an idea of the social responsibility of scientists, an idea strongly influenced by the "social relations of science movement" of the
1930's. The latter positioned itself against the then prevalent idea that science has no politics. The social responsibility movement thus opposed a mainstream view that science is and should be neutral vis a vis important economic and political issues and debates in society at large. The
movement of the 1930's in turn contained two major strands, a Liberal and a Marxist one that coexisted in an uneasy alliance in opposition to a counter-movement that promoted an idea of disembodied science, the Republic of Science (an antidote to J.D. Bernal's The Social Function of Science).
Intergovernmental science-related organizations are ones where scientist have been appointed by their own national governments to represent those governments' interests in international negotiations to pool scientific resources or deal with political or technical problems of mutual interest.
Unesco is an example of such an organization, so is the Intergovernmental Panel on Climate Change established by WMO and UNEP. European agencies that have an intergovernmental character are CERN (nuclear research) and ESO (astronomy). In recent years the term science diplomacy has gained currency when referring to scientists providing advice to governments in
international forums.
In the presentation I shall review some of the debates in the 1920s relating to the advantages and disadvantages of non-governmental and intergovernmental organizations when it came to the interface between science and political action. The significance of the movement for the
social responsibility of science in the 1930s will also be discussed, among other with respect to how of boundaries between science and society were defined and managed. Finally it will be argued that since the 1970s and 80s there has been a hybridization whereby non- and intergovernmental scientific organizations partly began to merge around common tasks but
while at the same time trying to uphold strict boundaries between the scientific and the political. An example is in the arena of climate change research where both the stakes and the uncertainties are high. There is also a tendency to confuse globalization with internationalization. The point will be made that when it comes to science, globalization and
internationalization are two different phenomena.
References: Aant Elzinga and Catharina Landström (eds.) Internationalism and Science (London: Taylor Graham 1996); Aant Elzinga, "Internationalisation of Science and Technology", in Neil J. Schmelser & Paul B. Baltes eds. International Encyclopedia of the Social & Behavioural Sciences, Elsevier, Amsterdam 2001, vol. 20, pp. 13633-13638.
Abstract (Petitjean):
In the short period between the end of the anti-Nazi war and the cold war, some space existed within the UNESCO Natural Sciences section to attempt a re-foundation of international scientific co-operation with a progressive orientation rooted in the social relations of science movement of the 1930-40s.
This re-foundation included a "periphery principle" (science is not the same when seen from the "North" or from the "South"), which turned UNESCO towards developing countries, and a dedication to the social aspects of science and history of science inside the natural sciences section. But the social and political context was not as fine as expected. Most scientists rejected these priorities ("parochialism", Needham called that), the USA were hostile, colonial powers were attempting to mobilize UNESCO for their own goals, and the USSR, which was in a period of deep nationalist isolationism against western culture, fought against UNESCO, preferring a domesticated intellectual international movement (the Wroclaw conference, 1948).
Probably as important as the context, was the consequences of the ideological background of this group of scientists. It was a coexistence of: a rough materialism for which most explanations laid in the economical infrastructures and (but it depended also from the changing diplomatic
agendas) in the "class origins" of scientists; an idealism, shared by most scientists, according to which science is "neutral", only the good or bad applications of science were to be considered. Most scientists of this group, even the most politically radical, were not far from the 19th
Century positivism, with an "universal community of scientists" and the idealization of the scientific work ("in its endeavour, science is communism"). As Capitalism is prohibiting a true development of science, the struggle for science IS the struggle for socialism. The World
Federation of Scientific Workers had no features of a new scientific internationalism.
When the political context changed, the "periphery principle" was easily absorbed within UNESCO by a new paradigm of international scientific co-operation in the 1950s, the Technical Assistance programs proposed by Truman with his Point IV (Discourse of January 1949): a de-politicized science, subordinated to the economical development, to diffuse the
American model of a "free" society.
Source : The Joint Establishment of the World Federation of Scientific Workers and of UNESCO After World War II - published in Minerva (summer 2008)
Tirsdag den 2. december 2008
kl. 16.00 / 4 p.m.
Professor emeritus Aant Elzinga,
Institutionen för idéhistoria och vetenskapsteori, Göteborgs universitet:
Modes of internationalism in science
________________________________________
Kaffepause kl. 16.45-17.00
Coffee Break, 4:45-5 p.m.
________________________________________
kl. 17.00 / 5 p.m.
Dr Patrick Petitjean,
Centre National de la Recherche Scientifique (CNRS) & Université Paris 7
Needham and Unesco, 1946-1948: an attempt to refound the international
scientific cooperation
Auditorium 9, H. C. Ørsted Instituttet,
Universitetsparken 5, 2100 København Ø
Abstract (Elzinga):
Historically speaking internationalism in relation to science has been promoted in two institutionally distinct forms. One is via non-governmental organizations, examples of which are the Union of Scientific Councils (ICSU, now called the International Council for Science), and the World Federation of Scientific Workers (WFSW). ICSU was founded in 1931 (after a post-world war I cold war in science) as the umbrella organization for scientists professional associations at the international level. The motive was to promote science in its own right.
The WFSW emerged after the Second World War as a trade union type of organization in the interest of the working conditions of scientists and promoting an idea of the social responsibility of scientists, an idea strongly influenced by the "social relations of science movement" of the
1930's. The latter positioned itself against the then prevalent idea that science has no politics. The social responsibility movement thus opposed a mainstream view that science is and should be neutral vis a vis important economic and political issues and debates in society at large. The
movement of the 1930's in turn contained two major strands, a Liberal and a Marxist one that coexisted in an uneasy alliance in opposition to a counter-movement that promoted an idea of disembodied science, the Republic of Science (an antidote to J.D. Bernal's The Social Function of Science).
Intergovernmental science-related organizations are ones where scientist have been appointed by their own national governments to represent those governments' interests in international negotiations to pool scientific resources or deal with political or technical problems of mutual interest.
Unesco is an example of such an organization, so is the Intergovernmental Panel on Climate Change established by WMO and UNEP. European agencies that have an intergovernmental character are CERN (nuclear research) and ESO (astronomy). In recent years the term science diplomacy has gained currency when referring to scientists providing advice to governments in
international forums.
In the presentation I shall review some of the debates in the 1920s relating to the advantages and disadvantages of non-governmental and intergovernmental organizations when it came to the interface between science and political action. The significance of the movement for the
social responsibility of science in the 1930s will also be discussed, among other with respect to how of boundaries between science and society were defined and managed. Finally it will be argued that since the 1970s and 80s there has been a hybridization whereby non- and intergovernmental scientific organizations partly began to merge around common tasks but
while at the same time trying to uphold strict boundaries between the scientific and the political. An example is in the arena of climate change research where both the stakes and the uncertainties are high. There is also a tendency to confuse globalization with internationalization. The point will be made that when it comes to science, globalization and
internationalization are two different phenomena.
References: Aant Elzinga and Catharina Landström (eds.) Internationalism and Science (London: Taylor Graham 1996); Aant Elzinga, "Internationalisation of Science and Technology", in Neil J. Schmelser & Paul B. Baltes eds. International Encyclopedia of the Social & Behavioural Sciences, Elsevier, Amsterdam 2001, vol. 20, pp. 13633-13638.
Abstract (Petitjean):
In the short period between the end of the anti-Nazi war and the cold war, some space existed within the UNESCO Natural Sciences section to attempt a re-foundation of international scientific co-operation with a progressive orientation rooted in the social relations of science movement of the 1930-40s.
This re-foundation included a "periphery principle" (science is not the same when seen from the "North" or from the "South"), which turned UNESCO towards developing countries, and a dedication to the social aspects of science and history of science inside the natural sciences section. But the social and political context was not as fine as expected. Most scientists rejected these priorities ("parochialism", Needham called that), the USA were hostile, colonial powers were attempting to mobilize UNESCO for their own goals, and the USSR, which was in a period of deep nationalist isolationism against western culture, fought against UNESCO, preferring a domesticated intellectual international movement (the Wroclaw conference, 1948).
Probably as important as the context, was the consequences of the ideological background of this group of scientists. It was a coexistence of: a rough materialism for which most explanations laid in the economical infrastructures and (but it depended also from the changing diplomatic
agendas) in the "class origins" of scientists; an idealism, shared by most scientists, according to which science is "neutral", only the good or bad applications of science were to be considered. Most scientists of this group, even the most politically radical, were not far from the 19th
Century positivism, with an "universal community of scientists" and the idealization of the scientific work ("in its endeavour, science is communism"). As Capitalism is prohibiting a true development of science, the struggle for science IS the struggle for socialism. The World
Federation of Scientific Workers had no features of a new scientific internationalism.
When the political context changed, the "periphery principle" was easily absorbed within UNESCO by a new paradigm of international scientific co-operation in the 1950s, the Technical Assistance programs proposed by Truman with his Point IV (Discourse of January 1949): a de-politicized science, subordinated to the economical development, to diffuse the
American model of a "free" society.
Source : The Joint Establishment of the World Federation of Scientific Workers and of UNESCO After World War II - published in Minerva (summer 2008)
søndag den 16. november 2008
Udstilling: Livslyst
Livslyst
Sundhed - Skønhed – Styrke i dansk kunst 1890 - 1940
Fyns Kunstmuseum den 12. september 2008 - 11. januar 2009
Særudstillingen Livslyst. Skønhed – Sundhed – Styrke i dansk kunst 1890-1940 belyser den vitalistiske strømning i kunsten, der hylder livet gennem dyrkelse af fysisk skønhed, sundhed og styrke som led i bestræbelserne på at revitalisere hele kulturen, som mange oplevede som degenereret og stivnet i årene omkring år 1900.
Læs mere: Livslyst
Sundhed - Skønhed – Styrke i dansk kunst 1890 - 1940
Fyns Kunstmuseum den 12. september 2008 - 11. januar 2009
Særudstillingen Livslyst. Skønhed – Sundhed – Styrke i dansk kunst 1890-1940 belyser den vitalistiske strømning i kunsten, der hylder livet gennem dyrkelse af fysisk skønhed, sundhed og styrke som led i bestræbelserne på at revitalisere hele kulturen, som mange oplevede som degenereret og stivnet i årene omkring år 1900.
Læs mere: Livslyst
Krop Amok på Brandts
KropAmok
Udstilling
12. september 2008 - 11. januar 2009
Odense
Følgende kunstnere deltager i udstillingen Krop Amok på Brandts:
john Bock (DE), Lilibeth Cuenca (DK), Ceclie Dahl (NO), Jesper Just (DK), Pipilotti Rist (CH)
Elektronisk katalog
Se klip fra videoerne og læs om kunstnerne: klik her!
Krop og natur
Udstillingsprojektet tager afsæt i de mange kunstværker, der hengiver sig til en dyrkelse af kroppen og naturen. Udgangspunktet er bevægelsen fra 1890’ernes sjælelige symbolisme til en kunst, der sætter menneskekroppen - den sunde og stærke krop - i centrum for såvel den kunstneriske skaben som for livsudfoldelsen i almindelighed.
Nutidens til tider fanatiske dyrkelse af ’den perfekte krop’ og det uproblematiske liv på landet gennemsyrer vores kultur i dag. Der synes her at være parallellertil vitalismen med en tilsvarende romantisk dyrkelse af den sunde stærke krop samt af den natur, som mennesket gennem det 20. århundrede i parentes bemærket systematisk har underlagt menneskets behov. Udstillingskonceptet har på denne måde en aktualitet, der sætter spot på en af nutidens problematikker – og det er den virkelighed en væsentlig del af nutidens unge generation af billedkunstnere tager afsæt i. Som de udfordrer, diskuterer og problematiserer.
På Fyns Kunstmuseum vises værker af bl.a. Svend Hammershøi, Rudolph Tegner, Kristian Zahrtmann, Edith og J.F. Willumsen og den efterfølgende generation Johannes Larsen, Anne Marie Carl-Nielsen, Fritz Syberg samt endelig generationen af tidlige modernister Harald Giersing, Vilhelm Lundstrøm, Kai Nielsen.
Se begge udstillinger
Fællesbillet: Kunsthallen Brandts og Fyns Kunstmuseum til udstillingerne - Krop Amok og Livslyst. Pris 60 kr. Gyldig én dag. Fyns Kunstmuseum, Jernbanegade 13. 5000 Odense C. Åbent tirsdag - søndag kl. 10-16. Entre voksne 40 kr. Børn gratis.
Udstilling
12. september 2008 - 11. januar 2009
Odense
Følgende kunstnere deltager i udstillingen Krop Amok på Brandts:
john Bock (DE), Lilibeth Cuenca (DK), Ceclie Dahl (NO), Jesper Just (DK), Pipilotti Rist (CH)
Elektronisk katalog
Se klip fra videoerne og læs om kunstnerne: klik her!
Krop og natur
Udstillingsprojektet tager afsæt i de mange kunstværker, der hengiver sig til en dyrkelse af kroppen og naturen. Udgangspunktet er bevægelsen fra 1890’ernes sjælelige symbolisme til en kunst, der sætter menneskekroppen - den sunde og stærke krop - i centrum for såvel den kunstneriske skaben som for livsudfoldelsen i almindelighed.
Nutidens til tider fanatiske dyrkelse af ’den perfekte krop’ og det uproblematiske liv på landet gennemsyrer vores kultur i dag. Der synes her at være parallellertil vitalismen med en tilsvarende romantisk dyrkelse af den sunde stærke krop samt af den natur, som mennesket gennem det 20. århundrede i parentes bemærket systematisk har underlagt menneskets behov. Udstillingskonceptet har på denne måde en aktualitet, der sætter spot på en af nutidens problematikker – og det er den virkelighed en væsentlig del af nutidens unge generation af billedkunstnere tager afsæt i. Som de udfordrer, diskuterer og problematiserer.
På Fyns Kunstmuseum vises værker af bl.a. Svend Hammershøi, Rudolph Tegner, Kristian Zahrtmann, Edith og J.F. Willumsen og den efterfølgende generation Johannes Larsen, Anne Marie Carl-Nielsen, Fritz Syberg samt endelig generationen af tidlige modernister Harald Giersing, Vilhelm Lundstrøm, Kai Nielsen.
Se begge udstillinger
Fællesbillet: Kunsthallen Brandts og Fyns Kunstmuseum til udstillingerne - Krop Amok og Livslyst. Pris 60 kr. Gyldig én dag. Fyns Kunstmuseum, Jernbanegade 13. 5000 Odense C. Åbent tirsdag - søndag kl. 10-16. Entre voksne 40 kr. Børn gratis.
Romantik & videnskab
Symposium:
Romantik & videnskab
Fredag d. 28. november 2008
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
At romantikken vender sig mod 1700-tallets mekanistiske verdensbillede er ikke ensbetydende med, at den forholder sig afvisende til (natur)videnskab som sådan. Tværtimod: Som periode i europæisk åndsliv kendetegnes romantikken netop af krydsforbindelser mellem digtning, filosofi og videnskab.
Den romantiske naturfilosofi er en fælles referenceramme for digtere og videnskabsfolk. Digterne henter inspiration i nye opdagelser inden for områder som fysik, kemi, biologi, neurovidenskab og psykologi. Og videnskaben lader sig omvendt inspirere af litteraturen og kunsten.
Symposiets hensigt er at diskutere udvekslinger og krydsforbindelser mellem naturvidenskab, filosofi, poesi og kunst i romantikken – med afsæt i to skandinaver, der på hver sin vis inkarnerer dette udvekslingsforhold, nemlig den danske fysiker og naturfilosof H. C. Ørsted (1771-1851) og den svenske hjerneforsker med meget mere og mystiker Emanuel Swedenborg (1688-1772), som først med romantikken finder et kongenialt publikum.
Kants natursyn
Grundtanken i den romantiske naturfilosofi er forestillingen om den fundamentale enhed i naturen. Med afsæt i Kants dynamiske natursyn, som kommer til udtryk i hans teori om kraft – vekselvirkningen mellem en frastødende og en tiltrækkende grundkraft – som materiens væsen og derfor som naturvidenskabens egentlige anliggende, gør den romantiske naturfilosofi front mod en atomistisk naturopfattelse og hævder, at alle fænomener er manifestationer af samme generative princip, der kan beskrives som vekselbevægelsen mellem polariteter: ekspansion og kontraktion, frastødning og tiltrækning.
Ørsteds syn på naturvidenskab, filosofi, religion og poesi
Hos Ørsted kommer den romantiske enhedstanke til udtryk i opfattelsen af en forbindelse mellem elektricitet og magnetisme. Polaritetsprincippet ses dog ikke bare som den fysiske naturs grundlæggende princip, men udstrækkes til at gælde alle typer af fænomener, herunder poesien, der således opfattes som manifestationer af samme fundamentale enhed. I 1849-50 sammenfatter Ørsted sit syn på sammenhængen mellem naturvidenskab og –filosofi, religion og digtekunst i Aanden i naturen, der står som et hovedværk i den danske romantik.
Swedenborg – videnskabsmand og mystiker
Swedenborgs særdeles omfattende forfatterskab falder i to dele. I perioden frem til midten af 1740’erne publicerer han talrige velrenommerede tekniske og videnskabelige arbejder, hvoraf de sidste og vigtigste kredser om forholdet mellem mentale processer og hjernens anatomi og fysiologi. Under indtryk af en religiøs og mental krise lægger Swedenborg imidlertid det naturvidenskabelige forfatterskab på hylden og vier resten af sit liv til formidlingen af sine spirituelle oplevelser. Fra 1747 og frem til sin død i 1772 udgiver han en lang række eksegetiske og visionære værker.
Kernen i Swedenborgs lære er teorien om korrespondens og troen på, at den menneskelige bevidsthed, skønt her på jorden bundet til sit legemlige hylster, kan træde i direkte forbindelse med den åndelige og hinsidige verden. Selvom Swedenborg altså foretager et markant skift, er der dog også en tydelig kontinuitet i forfatterskabet. Både videnskabsmanden og mystikeren interesserer sig for forbindelser og overgange – mellem det kropslige og det åndelige, det fysiske og det metafysiske, det endelige og det uendelige. I den forstand fortsætter mystikeren i videnskabsmandens spor, men med andre midler, idet den videnskabelige diskurs udskiftes med en visionær og poetisk.
Program:
09:00-09:15 Velkomst v. Lis Møller
09:15-11:15 Swedenborg: hjerneforsker og mystiker (ordstyrer: Sune Frølund)
Frederik Stjernfelt (Nordisk Institut, AU):
Swedenborg – A Science of the Heavens
Robert William Jensen-Rix (Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU):
William Blake and the Swedenborgian Magnetisers
Lis Møller (Institut for Æstetiske Fag, AU):
’The body terrestrial’ og ’the body celestrial’: S. T. Coleridges reception af Swedenborgs erindringsbegreb
Diskussion
11:15-11:45 Kaffe
11:45-12:45 Henrik Kragh Sørensen (Institut for Videnskabsstudier, AU) &
Laura Søvsø Thomasen (Institut for Æstetiske Fag, AU):
The Irony of Romantic Mathematics
12:45-13:45 Frokostpause
13:45-16:00 Ørsted (ordstyrer: Lis Møller)
Kristine Hays Lynning (Teknisk Gymnasium, Århus) &
Anja Skaar Jacobsen (Niels Bohr Arkivet):
Naturens ånd og skønhed: Den dynamiske enhed i H. C. Ørsteds syn på videnskab, undervisning, kunst og poesi
Sune Frølund (Institut for Pædagogik, DPU Kbh.):
H. C. Ørsteds dannelsesbegreb
Keld Nielsen (Institut for Videnskabsstudier, AU):
Mere kantiansk end Kant? Den unge Ørsteds forhold til Kants filosofi
Diskussion
(Kaffe, frugt og vand serveres undervejs)
16:00 Reception
Praktiske oplysninger:
Sted:
Symposiet finder sted i Festsalen, bygning A, på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Tuborgvej 164, 2400 København. Se kort over DPU og offentlige forbindelser her.
Transport:
S-tog hvert 10'ende minut fra Nørreport Station eller Københavns Hovedbanegård: Linie A & Bx. Bus nr. 42, 43 & 185 fra Nørreport Station. Bus nr. 21 fra Hellerup Station.
Forplejning:
Tilmelding til fælles frokost (frokostbuffet, incl. drikkevarer, kaffe og kage) er nødvendig. Tilmelding (bindende) sker ved at indbetale 100 kr. til Dansk Selskab for Romantikstudier kontonr. 1-659-1149. Betaling skal være os i hænde senest den 20. november. Husk navn, og mærk indbetalingen ’frokost’.
Kantinen på DPU vil være åben under symposiet. Frugt, vand og kaffe vil blive serveret undervejs. Efter symposiet er Danmarks Pædagogiske Universitetsskole vært ved en reception (vin & snacks) for symposiets deltagere. Alle er velkomne.
Kontakt:
Lis Møller: litlm @ hum.au.dk
Sune Frølund: sufr @ dpu.dk
Arrangører:
Dansk Selskab for Romantikstudier
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, København, Aarhus Universitet
Romantik & videnskab
Fredag d. 28. november 2008
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
At romantikken vender sig mod 1700-tallets mekanistiske verdensbillede er ikke ensbetydende med, at den forholder sig afvisende til (natur)videnskab som sådan. Tværtimod: Som periode i europæisk åndsliv kendetegnes romantikken netop af krydsforbindelser mellem digtning, filosofi og videnskab.
Den romantiske naturfilosofi er en fælles referenceramme for digtere og videnskabsfolk. Digterne henter inspiration i nye opdagelser inden for områder som fysik, kemi, biologi, neurovidenskab og psykologi. Og videnskaben lader sig omvendt inspirere af litteraturen og kunsten.
Symposiets hensigt er at diskutere udvekslinger og krydsforbindelser mellem naturvidenskab, filosofi, poesi og kunst i romantikken – med afsæt i to skandinaver, der på hver sin vis inkarnerer dette udvekslingsforhold, nemlig den danske fysiker og naturfilosof H. C. Ørsted (1771-1851) og den svenske hjerneforsker med meget mere og mystiker Emanuel Swedenborg (1688-1772), som først med romantikken finder et kongenialt publikum.
Kants natursyn
Grundtanken i den romantiske naturfilosofi er forestillingen om den fundamentale enhed i naturen. Med afsæt i Kants dynamiske natursyn, som kommer til udtryk i hans teori om kraft – vekselvirkningen mellem en frastødende og en tiltrækkende grundkraft – som materiens væsen og derfor som naturvidenskabens egentlige anliggende, gør den romantiske naturfilosofi front mod en atomistisk naturopfattelse og hævder, at alle fænomener er manifestationer af samme generative princip, der kan beskrives som vekselbevægelsen mellem polariteter: ekspansion og kontraktion, frastødning og tiltrækning.
Ørsteds syn på naturvidenskab, filosofi, religion og poesi
Hos Ørsted kommer den romantiske enhedstanke til udtryk i opfattelsen af en forbindelse mellem elektricitet og magnetisme. Polaritetsprincippet ses dog ikke bare som den fysiske naturs grundlæggende princip, men udstrækkes til at gælde alle typer af fænomener, herunder poesien, der således opfattes som manifestationer af samme fundamentale enhed. I 1849-50 sammenfatter Ørsted sit syn på sammenhængen mellem naturvidenskab og –filosofi, religion og digtekunst i Aanden i naturen, der står som et hovedværk i den danske romantik.
Swedenborg – videnskabsmand og mystiker
Swedenborgs særdeles omfattende forfatterskab falder i to dele. I perioden frem til midten af 1740’erne publicerer han talrige velrenommerede tekniske og videnskabelige arbejder, hvoraf de sidste og vigtigste kredser om forholdet mellem mentale processer og hjernens anatomi og fysiologi. Under indtryk af en religiøs og mental krise lægger Swedenborg imidlertid det naturvidenskabelige forfatterskab på hylden og vier resten af sit liv til formidlingen af sine spirituelle oplevelser. Fra 1747 og frem til sin død i 1772 udgiver han en lang række eksegetiske og visionære værker.
Kernen i Swedenborgs lære er teorien om korrespondens og troen på, at den menneskelige bevidsthed, skønt her på jorden bundet til sit legemlige hylster, kan træde i direkte forbindelse med den åndelige og hinsidige verden. Selvom Swedenborg altså foretager et markant skift, er der dog også en tydelig kontinuitet i forfatterskabet. Både videnskabsmanden og mystikeren interesserer sig for forbindelser og overgange – mellem det kropslige og det åndelige, det fysiske og det metafysiske, det endelige og det uendelige. I den forstand fortsætter mystikeren i videnskabsmandens spor, men med andre midler, idet den videnskabelige diskurs udskiftes med en visionær og poetisk.
Program:
09:00-09:15 Velkomst v. Lis Møller
09:15-11:15 Swedenborg: hjerneforsker og mystiker (ordstyrer: Sune Frølund)
Frederik Stjernfelt (Nordisk Institut, AU):
Swedenborg – A Science of the Heavens
Robert William Jensen-Rix (Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU):
William Blake and the Swedenborgian Magnetisers
Lis Møller (Institut for Æstetiske Fag, AU):
’The body terrestrial’ og ’the body celestrial’: S. T. Coleridges reception af Swedenborgs erindringsbegreb
Diskussion
11:15-11:45 Kaffe
11:45-12:45 Henrik Kragh Sørensen (Institut for Videnskabsstudier, AU) &
Laura Søvsø Thomasen (Institut for Æstetiske Fag, AU):
The Irony of Romantic Mathematics
12:45-13:45 Frokostpause
13:45-16:00 Ørsted (ordstyrer: Lis Møller)
Kristine Hays Lynning (Teknisk Gymnasium, Århus) &
Anja Skaar Jacobsen (Niels Bohr Arkivet):
Naturens ånd og skønhed: Den dynamiske enhed i H. C. Ørsteds syn på videnskab, undervisning, kunst og poesi
Sune Frølund (Institut for Pædagogik, DPU Kbh.):
H. C. Ørsteds dannelsesbegreb
Keld Nielsen (Institut for Videnskabsstudier, AU):
Mere kantiansk end Kant? Den unge Ørsteds forhold til Kants filosofi
Diskussion
(Kaffe, frugt og vand serveres undervejs)
16:00 Reception
Praktiske oplysninger:
Sted:
Symposiet finder sted i Festsalen, bygning A, på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Tuborgvej 164, 2400 København. Se kort over DPU og offentlige forbindelser her.
Transport:
S-tog hvert 10'ende minut fra Nørreport Station eller Københavns Hovedbanegård: Linie A & Bx. Bus nr. 42, 43 & 185 fra Nørreport Station. Bus nr. 21 fra Hellerup Station.
Forplejning:
Tilmelding til fælles frokost (frokostbuffet, incl. drikkevarer, kaffe og kage) er nødvendig. Tilmelding (bindende) sker ved at indbetale 100 kr. til Dansk Selskab for Romantikstudier kontonr. 1-659-1149. Betaling skal være os i hænde senest den 20. november. Husk navn, og mærk indbetalingen ’frokost’.
Kantinen på DPU vil være åben under symposiet. Frugt, vand og kaffe vil blive serveret undervejs. Efter symposiet er Danmarks Pædagogiske Universitetsskole vært ved en reception (vin & snacks) for symposiets deltagere. Alle er velkomne.
Kontakt:
Lis Møller: litlm @ hum.au.dk
Sune Frølund: sufr @ dpu.dk
Arrangører:
Dansk Selskab for Romantikstudier
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, København, Aarhus Universitet
Nulforsker med kæmpesucces
Nulforsker med kæmpesucces.
Poul Brandt Rehbergs to liv i og for videnskaben
Tirsdag den 18. november, kl. 17.00
Auditorium 8, H. C. Ørsted Instituttet,
Universitetsparken 5, 2100 København Ø
Videnskabshistorisk Selskab
Indbydelse til foredrag ved
postdoc Henrik Knudsen
Institut for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet
Nyrefysiologen Poul Brandt Rehberg efterfulgte i 1945 nobelpristageren, August Krogh, som professor i zoofysiologi og kom dermed til at stå i spidsen for et af landets fremmeste forskningsmiljøer. Han var fra slutningen af Anden Verdenskrig frem til 1970 en ekstremt eksponeret offentlig debattør, engageret i spørgsmål om atomenergi, strålefarer, civilforsvar, freds- og sikkerhedspolitik, offentlighedens forståelse for videnskab og forskningspolitik. I alle sammenhænge talte han fra topposter i diverse private og statslige organisationer, udvalg og kommissioner.
Rehbergs egen forskning ophørte paradoksalt nok den dag, han blev professor, og han blev dermed landets mest prominente og indflydelsesrige "nulforsker". Men hvem var forskeren bag den offentlige politiske figur og med hvilket erfaringer som aktiv forsker gik han ind i den forskningspolitiske debat efter krigen?
Kl. 16.30 inviterer Selskabet på kaffe, te og frugt i Institut for
Matematiske Fags frokoststue, rum 04.4.19 på 4. sal.
Poul Brandt Rehbergs to liv i og for videnskaben
Tirsdag den 18. november, kl. 17.00
Auditorium 8, H. C. Ørsted Instituttet,
Universitetsparken 5, 2100 København Ø
Videnskabshistorisk Selskab
Indbydelse til foredrag ved
postdoc Henrik Knudsen
Institut for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet
Nyrefysiologen Poul Brandt Rehberg efterfulgte i 1945 nobelpristageren, August Krogh, som professor i zoofysiologi og kom dermed til at stå i spidsen for et af landets fremmeste forskningsmiljøer. Han var fra slutningen af Anden Verdenskrig frem til 1970 en ekstremt eksponeret offentlig debattør, engageret i spørgsmål om atomenergi, strålefarer, civilforsvar, freds- og sikkerhedspolitik, offentlighedens forståelse for videnskab og forskningspolitik. I alle sammenhænge talte han fra topposter i diverse private og statslige organisationer, udvalg og kommissioner.
Rehbergs egen forskning ophørte paradoksalt nok den dag, han blev professor, og han blev dermed landets mest prominente og indflydelsesrige "nulforsker". Men hvem var forskeren bag den offentlige politiske figur og med hvilket erfaringer som aktiv forsker gik han ind i den forskningspolitiske debat efter krigen?
Kl. 16.30 inviterer Selskabet på kaffe, te og frugt i Institut for
Matematiske Fags frokoststue, rum 04.4.19 på 4. sal.
UPGEM Reception
Kære potentielt interesserede i UPGEM
Understanding Puzzles in the Gendered European Map
Reception
Tid: d. 21. november kl. 15.00
Sted: DPU
Vi inviterede dig i foråret 2008 til at deltage i UPGEM – konferencen i København. Flere af jer viste interesse for projektet, men kunne desværre ikke deltage. Nu vil vi gerne invitere dig til reception på DPU fredag d. 21. november kl. 15.00. Her vil vi kort præsentere to publikationer:
Draw the Line!
International Conference, Copenhagen 2008 Papers, proceedings and recommendations
og
Break the Pattern! A critical enquiry into three scientific workplace cultures: Hercules, Caretakers and Worker Bees.
På receptionen vil vi kort præsentere projektets konklusioner - bl.a. de forskellige opfattelser af ’den gode forsker’ vi har identificeret i henholdsvis den konkurrence prægede arbejdspladskultur Hercules, den gruppeorienterede tilgang til arbejdet i Caretaker kulturen og den skarpe adskillelse mellem privatliv og arbejdsliv i Worker Bee kulturen.
Derudover vil der være mulighed for at få UPGEM publikationerne i hard copy så længe lager haves.
Endelig kan du også downloade hele eller udvalgte dele af vores publikationer via hjemmesiden
UPGEM.dk
Hvis du ønsker at deltage i receptionen bedes du tilmelde dig (og tilmelding er nødvendig) senest d. 19. november til Søren Kyd på skja @ dpu.dk
Med venlig hilsen
Cathrine Hasse (projekt-koordinator)
Understanding Puzzles in the Gendered European Map
Reception
Tid: d. 21. november kl. 15.00
Sted: DPU
Vi inviterede dig i foråret 2008 til at deltage i UPGEM – konferencen i København. Flere af jer viste interesse for projektet, men kunne desværre ikke deltage. Nu vil vi gerne invitere dig til reception på DPU fredag d. 21. november kl. 15.00. Her vil vi kort præsentere to publikationer:
Draw the Line!
International Conference, Copenhagen 2008 Papers, proceedings and recommendations
og
Break the Pattern! A critical enquiry into three scientific workplace cultures: Hercules, Caretakers and Worker Bees.
På receptionen vil vi kort præsentere projektets konklusioner - bl.a. de forskellige opfattelser af ’den gode forsker’ vi har identificeret i henholdsvis den konkurrence prægede arbejdspladskultur Hercules, den gruppeorienterede tilgang til arbejdet i Caretaker kulturen og den skarpe adskillelse mellem privatliv og arbejdsliv i Worker Bee kulturen.
Derudover vil der være mulighed for at få UPGEM publikationerne i hard copy så længe lager haves.
Endelig kan du også downloade hele eller udvalgte dele af vores publikationer via hjemmesiden
UPGEM.dk
Hvis du ønsker at deltage i receptionen bedes du tilmelde dig (og tilmelding er nødvendig) senest d. 19. november til Søren Kyd på skja @ dpu.dk
Med venlig hilsen
Cathrine Hasse (projekt-koordinator)
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
