Viser opslag med etiketten kunst og videnskab. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kunst og videnskab. Vis alle opslag

onsdag den 28. september 2011

Livstegn i Esbjerg

Esbjerg Kunstmuseum har hermed fornøjelsen at invitere til åbning af udstillingen

LIVS
TEGN

Kurateret af Morten Skriver og Jesper Hoffmeyer

Fredag den 30. september kl. 17.30-19.00

Udstillingen er den tredje af fire udstillinger i museets forsknings- og udstillingsserie
Kunst i kontekst.

Ideen bag projektet er at bringe hverdagen ind på kunstmuseet. Således fokuserer hver udstilling på et område, som vi alle er fortrolige med.

I Livstegn kombineres billedkunsten med naturens elementer.

Udstillingsprojektet er støttet af
Claus Sørensens Fond, Lida og Oskar Nielsens Fond og Knud Højgaards Fond.
Forskningsprojektet har fået støtte fra Kulturministeriets Provinspulje, Ribe Amt, Lida og Oskar Nielsens Fond, Claus Sørensens Fond, Esbjerg Fonden, Novo Nordisk Fonden og Kulturarvsstyrelsen.

torsdag den 17. marts 2011

Om Orbit

af Thorbjørn Lausten

ORBIT er et kunstnerisk internet-projekt, der visualiserer data fra fire NOAA- satelliter (National Oceanic and Atmospheric Administration), såkaldt polare satellitter, der er del af et større system af satellitter, hvis kredsløb/orbit passerer de polare områder.

De anvendte data er fra to infrarøde kanaler og modtages af to antenner i hhv. Sdr. Strømfjord og nord for København, hvilket betyder, at der modtages data fra et område, der strækker sig fra ca. nord for Alaska til det centrale Europa. Da der gøres brug af data fra fire satellitter (NOAA 15-18), der afgiver data på forskellige tidspunkter og fra forskellige positioner/områder, er der tale om et ret stort geografisk område.

Som nævnt gøres der brug af data fra det infrarøde område, dvs. temperatur, land/ vand, sky/ikke sky, og hertil kommer tidspunkt, position og angivelse af satellit. Mængden af data er stor, og det er i et kunstnerisk projekt umuligt at gøre brug af så mange data, så projektet ORBIT er konstrueret således, at der ved hver enkelt satellits orbit på et givet tidspunkt, og position, kun gøres brug af en på forhånd defineret mængde data. En pixel svarer til 1 x 1 km., og der gøres brug af ca. 1000 pixel. Da måleværdierne/talværdierne går fra 0 – 255, anvendes der også 256 farver ved visualiseringerne, således at der er et defineret forhold mellem talværdi og anvendt farve.

Ved hvert enkelt orbit, der varer ca. 100 minutter, afgiver hver enkelt satellit de anvendte data, der således kontinuerligt modtages og visualiseres over internettet, så snart de er modtaget. De fire satellitter afgiver deres data på forskellige tidspunkter, hvilket betyder en kontinuerlig ændret konfiguration af visualiseringerne fra de fire satellitter. Der er fire forskellige versioner af de anvendte data, og det er også muligt at se datavisualiseringerne fra de sidste 24 timer.

Vores virkelighedsforståelse er i den grad baseret på teknisk frembragte billeder, uden at vi gør os klart, hvad der ligger til grund for tekniske billeder, og at sådanne billeder sjældent er en af-bildning men en konstruktion. Dette gør sig ikke mindst gældende, når billederne/visualiseringerne er baseret på data, der er frembragt ved instrumenters registrering af forhold, som ikke kan registreres af de menneskelige sanser. hvilket ikke mindst er tilfældet ved satellit-teknologi.

Der er imidlertid væsentlig forskel på, om billeder er baseret på sansbare data eller instrumentelt frembragte data, idet vores sanseorganer fungerer væsentlig anderledes end instrumenterne, selvom man ikke umiddelbar kan se forskel. Der er altså tale om to væsensforskellige funktionsmåder, og i dette interface kan man tale om, hvad der er blevet kaldt instrumentel kognition, en opfattelse der vil bringe megen ny erkendelse, men som i lighed med al anden viden er og bliver repræsentation.

Se mere om Orbit her:

søndag den 16. november 2008

Udstilling: Livslyst

Livslyst
Sundhed - Skønhed – Styrke i dansk kunst 1890 - 1940

Fyns Kunstmuseum den 12. september 2008 - 11. januar 2009

Særudstillingen Livslyst. Skønhed – Sundhed – Styrke i dansk kunst 1890-1940 belyser den vitalistiske strømning i kunsten, der hylder livet gennem dyrkelse af fysisk skønhed, sundhed og styrke som led i bestræbelserne på at revitalisere hele kulturen, som mange oplevede som degenereret og stivnet i årene omkring år 1900.

Læs mere: Livslyst

Krop Amok på Brandts

KropAmok

Udstilling
12. september 2008 - 11. januar 2009
Odense

Følgende kunstnere deltager i udstillingen Krop Amok på Brandts:
john Bock (DE), Lilibeth Cuenca (DK), Ceclie Dahl (NO), Jesper Just (DK), Pipilotti Rist (CH)

Elektronisk katalog
Se klip fra videoerne og læs om kunstnerne: klik her!

Krop og natur
Udstillingsprojektet tager afsæt i de mange kunstværker, der hengiver sig til en dyrkelse af kroppen og naturen. Udgangspunktet er bevægelsen fra 1890’ernes sjælelige symbolisme til en kunst, der sætter menneskekroppen - den sunde og stærke krop - i centrum for såvel den kunstneriske skaben som for livsudfoldelsen i almindelighed.

Nutidens til tider fanatiske dyrkelse af ’den perfekte krop’ og det uproblematiske liv på landet gennemsyrer vores kultur i dag. Der synes her at være parallellertil vitalismen med en tilsvarende romantisk dyrkelse af den sunde stærke krop samt af den natur, som mennesket gennem det 20. århundrede i parentes bemærket systematisk har underlagt menneskets behov. Udstillingskonceptet har på denne måde en aktualitet, der sætter spot på en af nutidens problematikker – og det er den virkelighed en væsentlig del af nutidens unge generation af billedkunstnere tager afsæt i. Som de udfordrer, diskuterer og problematiserer.

På Fyns Kunstmuseum vises værker af bl.a. Svend Hammershøi, Rudolph Tegner, Kristian Zahrtmann, Edith og J.F. Willumsen og den efterfølgende generation Johannes Larsen, Anne Marie Carl-Nielsen, Fritz Syberg samt endelig generationen af tidlige modernister Harald Giersing, Vilhelm Lundstrøm, Kai Nielsen.

Se begge udstillinger
Fællesbillet: Kunsthallen Brandts og Fyns Kunstmuseum til udstillingerne - Krop Amok og Livslyst. Pris 60 kr. Gyldig én dag. Fyns Kunstmuseum, Jernbanegade 13. 5000 Odense C. Åbent tirsdag - søndag kl. 10-16. Entre voksne 40 kr. Børn gratis.

lørdag den 13. september 2008

Videnskabsteatret

Videnskabsteatret
Forestillinger:

Stamceller: Menneskelige Reservedele?

Etiske Udfordringer i Fremtiden

Trivsel & Nærvær på Arbejdspladsen

Stress på Arbejdspladsen

Mobning på Arbejdspladsen

Videnskabsteatret er en ny, interaktiv udtryksform som blander forelæsning, musik, teater og dans. Teatret blev etableret i foråret 2004 af Dorthe Bille. Videnskabsteatret har indtil videre produceret 7 forestillinger der formidler viden både inden for det samfundsvidenskabelige og det naturvidenskabelige område. Karakteristisk ved teatrets forestillinger er, at de formidler viden til en bred målgruppe gennem et følelsesmæssigt og kognitivt udtryk og skaber mulighed for debat og refleksion. De medvirkende i en forestilling er forskere/eksperter, skuespillere og musikere.

Videnskabsteatret har fået ny hjemmeside.
Klik ind på www.videnskabsteatret.dk.