Initiativet

Læs om nyt fra ISSP,

Initiativet for Videnskab, Samfund og Politik

her

www.science-society-policy.org

Colloquium plan

Offentlige KOLLOKVIER I EFTERÅRET 2011 ved

Institut for Videnskabsstudier, Århus Universitet

Colloquium plan for autumn 2011

22 August Matt Farish: Western Electric Turns North: Technicians and the Transformation of the Cold War Arctic

5 September Hugo Alrøe

19 September Stig Andur Petersen

13 October David Bloor

LÆS mere her:

http://ivs.au.dk/nyheder/arrangementer/kollokvier-i-efteraaret-2011/

Bioborgere, genetiske test og misbrugets neurobiologi

Biomedical Transformations of Life: Knowledge, Learning and the Rise of Biocitizens

A Collaborative Series of International Seminars and Workshops Jointly Organized by the Genetics and Democracy (GaD) Network, Lund University and the Learning and Media Technology Studio (LETStudio), University of Gothenburg

Genetic Tests: Knowledge, Practice and Use

An International Seminar to be held at

the Pufendorf Institute, Lund University,

17th December 2010

Addicts as Biocitizens? Neurobiology, Addiction and Society

An International Seminar 11th March 2011

(Location and Detailed Programme to be Announced)

See more here:

http://www.dasts.dk/?p=1144

STS-seminarrække på RUC

During the fall, RUC will host a series of STS-workshops in the seminar room at Department of Philosophy & Philosophy of Science, 3.1.3, 13.00-15.00, followed by a reception. Everybody is welcome to join.

Schedule:

17. september
Emmanuel Didier (Centre national de la recherche scientifique / École des hautes études en sciences sociales, Paris): ’What is America About? Statistics, the New Deal, and Democracy’.

1. oktober
Matthias Heymann (Aarhus Universitet): ’Constructing evidence and trust: How did climate scientists’ confidence in their models and simulations emerge?’

15. oktober
Kirsten Simonsen (Roskilde Universitet): ’Practice, Spatiality and Embodied Emotions: An Outline of a Geography of Practice’.

29. oktober
Mats Fridlund (Københavns Universitet): ’The Terror and Security of Things: Recovering a Material and Phenomenological History of a Lost Fear’.

12. november
Fernando Flores (Lunds Universitet): ’Broken Technologies: The Humanist as Engineer’.

26. november
Thomas Söderqvist (Københavns Universitet): ’Cultures of Meaning and Cultures of Presence: The Use of Material Objects in the History of Science, Medicine and Technology’.

10. december
Gert Goeminne (Vrije Universiteit Brussel / Universiteit Gent): ’Does the climate need consensus? Rethinking science as politics’.

Event information:
September 17, 2010
1:00 pm to 3:00 pm
October 1, 2010
1:00 pm to 3:00 pm
October 15, 2010
1:00 pm to 3:00 pm
October 29, 2010
1:00 pm to 3:00 pm
November 12, 2010
1:00 pm to 3:00 pm
November 26, 2010
1:00 pm to 3:00 pm
December 10, 2010
1:00 pm to 3:00 pm

Er Gud en genial matematiker?

Forum Teologi Naturvidenskab ved Aarhus Universitet er en tværfaglig organisation, der har til formål at fremme dialogen mellem teologi og naturvidenskaberne. Der arbejdes i tre former: foredrag med efterfølgende diskussion (ca. 4 per semester), tværfaglige studiegrupper og et årligt symposium.

Program foråret 2010: "Er Gud en genial matematiker?": Se her:

http://www.teo.au.dk/teonat/program/foraar2010

Hugin og Munin 248

Kære Hugin og Munin-læser

Så er Hugin og Munin på banen igen. Efter en kortere pause i nyhedsbrevet og den tilhørende blog, opdaterer vi nu igen bloggen løbende og udsender nyhedsbreve.

Det betyder også, at indsendte forslag til opslag på bloggen og nyhedsbrevet nu igen ekspederes med relativ kort varsel.

Denne udgave af Hugin og Munin annoncerer bl.a. en række af efterårets foredragsrækker, så husk at orientere dig om i de tilhørende links.

God læsning!


Indhold

Ph.d.-forsvar
7. oktober forsvarer cand.mag. Nana Benjaminsen sin ph.d.-afhandling:
AUTORISATIONS - A STS approach to computer based teaching (7. okt., KBH)

Gæsteforelæsninger
Gæsteforelæsning af Bruno Latour på CBS (30. okt., KBH)

Call for abstracts
Der er call for abstracts til konferencen 'Biological Explanation - Systems, Levels and Causes' (10.-12. dec., Olso) OBS: Deadline for abstracts er 12. oktober.

Arrangementer
Oktober hos Fagmiljø for Pædagogisk Filosofi og Idéhistorie (7. okt., 29. okt. og 31. okt., KBH)

Workshop på ITU: 'Numerical Practices' with Dr. Helen Verran (12. okt., KBH)

Efterårets program for Forum for Eksistens og Videnskab (okt, nov. og dec., KBH)

History of Science-seminar med Christoph Lehner: 'The Resolution of the Particle-Wave Dualism: Pascal Jordan and the Quantum Field Theory Program' (19. okt., KBH)

Symposium hos forskningsnetværket Materiel Kultur, Kognition og Natur: 'Senses and Materiality. The Senses at Work' (26. nov., Aarhus)

Nyt fra Etisk Råd:
Konferencer annonceret via Etisk råd (21. okt., Stokholm, 6.-7. nov., Tyskland, 17. nov., Finland)

Arrangementer 2010
EASST konference annonceret: Practicing Science and Technology, performing the Social (2.-4. sep., 2010, Italien)

Studiegrupper
Den københavnske læsekreds har annonceret efterårets program:
Efterårets program for STS-læsekredsen (okt., nov. og dec., KBH)

Jobopslag

PSBio-gruppe i Oslo tilbyder ph.d.-stilling til projektet: "Philosophical Foundations of Systems Biology" OBS: Ansøgningsdeadline 20. november.

Fagmiljø for Pædagogisk Filosofi og Idéhistorie

Kommende arrangementer:

7. oktober kl. 15.30-17.30:
Gæsteforelæsning: Conflicted Modernity: Toleration as a Principle of Justice ved
professor David M. Rasmussen, Boston College. Her argumenterer han for et nyt begreb om tolerance i en post-sekulær, multimoderne verden. Læs mere om arrangementet her.

29. oktober kl. 9.15-16:
Konference: Opdragelse, borgerdyd og frihed
Forskere vil på konferencen Opdragelse, borgerdyd og frihed undersøge forskellige versioner af koblingen mellem opdragelse, borgerdyd og frihed. Om formiddagen er fokus på den europæiske tradition, mens eftermiddagen fokuserer på danske tænkere, som på forskellig måde har tematiseret konferencens problemstilling. Download programmet for konferencen her.
Deltagelse er gratis, men tilmelding til Vibe Middelboe på vam@dpu.dk senest mandag den 26. oktober er nødvendig.

31. oktober:
Foredrag: Institutions or Reconcillation. Conscience, Religion and the State in Hegel. Jørgen Huggler holder lørdag den 31. oktober på Helsinki University foredraget: "Institutions or reconcillation. Conscience, Religion and the State in Hegel" på konferencen Objective Spirit. Beyond recognition? Konferencen er arrangeret af Nordic Network for German idealism (NNGI).


Se i øvrigt fagmiljøets hjemmeside for kommende arrangementer.

Efterårets program for STS-læsekreds

Efterårets program for den københavnske STS-læsekreds kan findes her: Program

Forum for Eksistens og Videnskab

Efterårets program

12. oktober 2009 kl. 19.00:
Den nye ateisme i Danmark og den nye ateisme i Sverige
Ph.d. post.doc. Lars Sandbeck Nielsen (KU) og
prof dr. Teol. Carl Reinhold Bråkienhielm (Uppsala)
Sted: Kældercafeen, Det teologiske fakultet, Købmagergade 44, (over gården)
Entre 20 kr.

****************
26. oktober 2009 kl. 19.00:
Evolution, Time and Eternity
Time and Change in Science and Theology
Biskop dr. Teol.Antje Jackelén (Lund)
Response: University Chaplain, cand.teol. Nicolai Halvorsen (KU)
Sted: Det teologiske Fakultet. Købemagergade 46 Aud. 7
Entre 20 kr.

******************
26. november kl. 19.00:
The Development of Charles Darwin's Philosophy
On the intricate Relationship of Natural Theology and Natural Selection.
Dr. fil et Dr. Rer. Nat. Momme von Sydow ( Göttingen)
Response: Cand. Scient. Ph.d. Christian Baron (KU)
Sted: Det teologiske Fakultet. Købemagergade 46 Aud. 7
Entre 20 kr.

*******************
7. december kl. 19.00:
Religion, vetenskap och existens
Professor, Dr. Phil. Eberhard Herrmann (Uppsala)
Response: Forskningslektor, cand.teol. Kees van Kooten Niekerk (AU)
Sted: Kældercafeen, Det teologiske fakultet, Købmagergade 44, (over gården)
Entre 20 kr.

Yderligere information: http://www.forumforeksistensogvidenskab.dk/

Etisk Råd annoncerer konferencer

Kommende arrangementer annonceret via Etisk Råd:

21. oktober:
Genteknikens roll i ett förändrat klimat
Scandic Hasselbacken i Stockholm
Program og tilmelding

6.-7. november:
Food, sustainability and plant science: a global challenge
10th EMBO/EMBL Science & Society Conference
The European Molecular Biology Laboratory in Heidelberg, Germany
Flere informationer

17. november, 9-17:
The bioethics of bioenergy
The Finnish Parliament, Helsinki
Organized by the Nordic Committee on Bioethics and the Association of Parliament Members and Scientists. For tilmelding og program, send en email til Lotta Knutsson, secretary@ncbio.org

10.-11. december:
International Conferenceon Healthcare and Trade
Erasmus University Rotterdam
Will focus on the influence of the law of both the European Union and theWorld Trade Organization on trade in health services, health insurance services and pharmaceuticals
Flere informationer og tilmelding

15. december
FramingNano International Conference
A New Governance Framework for Nanotechnologies
Sheraton Brussels Airport Hotel
Flere informationer og tilmelding

DET ALTERNATIVE SORØMØDE 2009

Det er mig en glæde at kunne præsentere årets program for DET ALTERNATIVE SORØMØDE 2009, som finder sted den 22.-23. august på Askov Højskole (se www.omdas.dk).

Konferencen har forskellige parter med tilknytning til folkeskolen som målgruppe: lærere, seminarielærere og lærerstuderende, lærerforeningsrepræsentanter, forskere, opinionsdannere og skolepolitikere.

Arrangementet afholdes af Huset LM i samarbejde med SOPHIA - tænketank for pædagogik og dannelse.

Venlig hilsen
Erik Schmidt, Konferenceleder/lærer og Præsidiet for Det Alternative Sorømøde:
Jens Raahauge, skoleinspektør og fmd. for Dansklærerforeningen
Chr. Sloth Christensen, skoledirektør
Holger Henriksen, cand. pæd. pæd.
Margrethe Vestager, MF og tidl. uv.minister
Per Kjeldsen, skolepsykolog og chefkonsulent

Forum for Eksistens og Videnskab: Darwin

Forum for Eksistens og Videnskab præsenterer hermed forårets program
Som i mange andre sammenhænge er forårsprogrammet præget af Darwins dobbelte jubilæum.


17. Marts 2009 kl. 20.00 (OBS)

Darwin i dag

Oplæg ved
Lektor, cand. scient: Jes Søe Pedersen, Professor, lic.theol. Niels Henrik Gregersen
og Professor, dr.phil. Frederik Stjernfelt.

De tre debattører vil komme med et oplæg om evolutionsteorien og dens status i dag set fra deres respektive fagområder: biologi, teologi og humaniora. Derefter vil der være diskussion.

Sted: Den teologiske kældercafé, Købemagergade 44 over gården
Entre 20 kr.


29. april 2009 kl. 19.00

Theology Celebrating Darwin’s Legacy?
Lecture by professor Lluis Oviedo

It may seem a provocation to invite theologians to recognize the merits of Darwin, whose second centenary we celebrate this year. Darwinism has been rather in the past cause of struggle and hard contrast for theology, as it challenged several assumptions of traditional Christian faith. Even if some scientists still embrace Darwin’s ideas as a weapon against religion, a different attitude arises in the last years both, by theologians and scientists, claiming Darwin’s legacy as a good basis for fruitful exchange between science and theology. Theologians even discover now that the new framework provided by the evolutionary theory helps to better tackle former intractable problems, like making sense of the suffering in the world, despite the expected divine goodness.

Lluis Oviedo is born near Valencia in Spain (1958), is full professor of Theological Anthropology at the Antonianum University; and invited professor in Gregoriana University – both in Rome – for questions of religion, society and science.
Has published the following books: Secularization as a Problem; Altruism and Charity; The Christian Faith and the New Social Challenges.
Currently researches in the field of cognitive science of religion and its theological impact, and issues about secularization process and religious social dynamics.


Sted: Det teologiske fakultet, Købmagergade 44, AUD 1. ( gården)
Entre 20 kr.


4 Juni 2009 kl. 19.00
The impact of Darwinism on Christian theology

Lecture by Ma, ph.d. Christopher Southgate

There are four aspects to this subject, as usually considered. The lecture will consider briefly the challenge to literal readings of Genesis 1, and to the argument from design in natural theology. Both of these were under threat from other lines of argument before the development of Darwinism. The third challenge posed by Darwinism, historically, was to the status of human beings. I will show that, once the ‘Copernican shift’ away from utter human distinctiveness is made, evolutionary theory offers positive ways of thinking about the material world, and about incarnation. I will draw briefly on new work on the semiotics of incarnation, and on the concept of deification. Finally the lecture will turn to the principal challenge posed by Darwinism to Christian theology, namely the problem of suffering within evolution, and here I will develop thinking published in my recent monograph The Groaning of Creation (2008), acknowledging the depth of the problem, and indicating lines of argument by which to begin to address it.

Chris Southgate trained originally as a research biochemist. He has taught for the Dept on the science-religion debate (and related areas such as environmental ethics) since 1993. He is currently a Research Fellow on the project 'The Use of the Bible in Environmental Ethics', funded by the AHRC, and Principal Investigator on the project 'Information and the Origin of Life', collaborating with the Dept's Honorary University Fellow Dr Andrew Robinson. This latter project is funded by the Science and Transcendence Advanced Research Series.
Chris teaches the undergraduate modules 'Evolution, God and Gaia' and 'God and the Physicists', and is offering the new MA module 'The human animal: evolution, ensoulment, extinction?' in 2008-9. He has two research students at present and welcomes enquiries from others interested in his areas of expertise.
Chris's new book 'The Groaning of Creation: God, Evolution an the Problem of Evil' was released by Westminster John Knox Press in June 2008. He is also the editor of 'God, Humanity and the Cosmos' (2nd ed., Continuum, 2005), a standard text in the science-religion field.
Chris is also the author of five collections of poetry, the most recent being 'Easing the Gravity Field: poems of science and love' (Shoestring, 2006) and is working with New York University on a multimedia project based on his biographical poem on TS Eliot, 'A Love and its Sounding' (Salzburg, 1997).

Sted: Den teologiske kældercafé, Købemagergade 44 over gården
Entre 20 kr.

Brugerdrevet innovation

Frederiksberg
2. april, 30. april og 20. maj

Hermed en invitation til tre seminarer, som har til formål at opdyrke socialvidenskabelige perspektiver på de aktuelle diskussioner og satsninger vedr. brugerdrevet innovation. Temaet berører en række klassiske STS (Science and technology studies) temaer såsom innovations-sociologi, ‘Co-construction of technology and users’ og ‘Public Engagement in Science and Technology’.

Læs mere:

Seminar-række om Brugerdrevet Innovation

Skriftlighed i filosofisk perspektiv

Åben seminarrække om skriftlighed i filosofisk perspektiv

Forskningsenheden i Akademisering inviterer til åben seminarrække i foråret 2009.

Seminarrækken omhandler sprogopfattelser hos forskellige filosoffer og skriftlighed i relation til filosofi, videnskab og 'akademisk skrivning'.

Oplægsholderne er Sune Frølund og Anne-Marie Eggert Olsen.

Program:

Onsdag den 25. februar kl. 14-17, Lok. D165

Krigen mellem tale og skrift

Platon og Derrida

Onsdag den 18. marts kl. 14-17, Lok. D165

Kritikken af den sprogløse erkendelse
Heidegger og Gadamer

Onsdag den 7. april kl. 14-17, Lok. D165

Kritikken af den sprogløse dialektik

Adorno

Onsdag den 22. april kl. 14-17, Bemærk: Lok. A405

Sprog og videnskabelighed

Afhandling, fastholdelse og dokumentation

Forskellige akademiske genrer

Onsdag den 6. maj kl. 14-17, Lok. D165

Traditionelle akademiske genrer><>

Refleksioner over skriftlighedi filosofi og videnskab og som akademisk dannelsesmedium

Alle er velkomne og tilmelding er ikke nødvendig.

Foredragsrække: Banebrydende danske videnskabsfolk

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab inviterer til foredragsrækken

AKTUELT FRA FORSKNINGEN

I foråret 2009 med temaet ”Banebrydende danske videnskabsfolk”

Gratis adgangskort fås fra 14 dage før hvert foredrag ved henvendelse til: Receptionen i Videnskabernes Selskab, H.C. Andersens Boulevard 35, kl. 9.00 til 16.00 på 33 43 53 14 samt en række biblioteker, se www.royalacademy.dk

Mandag den 2. februar 2009 kl. 19.30

Lektor, ph.d. Hanne Andersen: Niels Bohr og hans historie

I dagene op til sin død i november 1962 gav Bohr en række interviews til videnskabshistorikeren Thomas Kuhn som led i det store videnskabshistoriske projekt ”Sources for History of Quantum Physics”. Foredraget vil se på mødet mellem de to, og på hvorfor Bohrs og kvantefysikkens historie er vigtige for os i dag.

Mandag den 16. februar kl. 19.30

Statsseismolog, dr. scient., adj. professor Søren Gregersen:

Inge Lehmann – en kvindelig geovidenskabelig kapacitet i en mandeverden

Inge Lehmann var ansat i Geodætisk Institut og kom i 1926 til at opstille de første danske seismografer. Allerede på en videnskabelig dannelsesrejse vandt hun respekt hos toneangivende forskere i Tyskland, Storbritannien, Canada og USA. I 1936 foreslog hun i en artikel med den korte titel Pmærke (om seismiske rystelser gennem jordens kerne), at der må findes en central indre kerne. Denne opdagelse i forbindelse med en stor forståelse for at trække oplysninger om jordens indre ud af seismografregistreringerne gav Inge Lehmann flere internationale anerkendelser og priser.

Mandag den 2. marts kl. 19.30

Professor, dr.phil. Finn Collin: Harald Høffding og videnskabeliggørelsen af filosofien

Harald Høffding var en fremtrædende dansk repræsentant for den bestræbelse på at videnskabeliggøre filosofien, som var fremherskende i slutningen af 1800-tallet. Hos Høffding tog naturaliseringen form af en psykologisering, hvor alle filosofiens spørgsmål blev sat i relation til den særlige personlighedspsykologi, som han havde udviklet. Værdien af Høffdings filosofi kan stadig værdsættes i dag, hvor filosofien igen er inde i en bølge af videnskabeliggørelse.

Mandag den 16. marts kl. 19.30

Professor, cand.scient. Kaj Sand-Jensen: August Krogh – biologiens stjerne

Dyrefysiologen August Krogh fik i 1920 Nobelprisen i medicin. Hans store opdagelser klarlagde blodkapillærernes og lungernes funktion, men han elskede at løse andre vanskelige spørgsmål for mennesker og dyr ved eksperimenter i laboratoriet med udstyr, han selv udviklede. Oven i de videnskabelige meritter beredte han grunden for insulinproduktionen på Novo og Nordisk. Krogh har inspireret den senere blomstrende eksperimentelle biologi med sit eksempel og sine originale evner til at udføre de afgørende eksperimenter og opnå det forkromede overblik.

Mandag den 30.marts kl. 19.30

Lektor, dr. phil. Michael Harbsmeier: Carsten Niebuhr og rejsen til Arabia Felix

Der er ikke så få rejsende der i tidens løb er blevet udnævnt til at være de første og det er bestemt ikke nemt at sætte fingeren på hvori præcis en moderne videnskabelig ekspedition adskiller sig fra andre former for rejser. I dette foredrag skal jeg ikke desto mindre prøve at vise, i hvilken forstand den ekspedition, der på initiativ af professor Johann David Michaelis i Göttingen, men for penge fra den danske konge Frederik V blev sendt afsted til det lykkelige Arabien i 1761, kan siges at være den første ikke bare danske, men europæiske videnskabelige rejse i moderne forstand. Det var som bekendt kun een af de rejsende der vendte tilbage igen seks år senere. Til gengæld nåede han at udrette større og mere vidtrækkende resultater end både initiativtageren og sponsorerne havde kunnet drømme sig til.

NYT FRA FORUM FOR EKSISTENS OG VIDENSKAB

PROGRAM EFTERÅR 2008


6. Oktober 2008 kl. 19.30
Neuromythology: Narrative and Meaning in Science and Religion

By John A. Teske, PhD
Reply by ph.d. Rene Rosfort

Abstract
Scientific understanding is generally thought to be paradigmatic, a synchronic understanding via logical proof, empirical observation, and causal explanation. Religion is more characteristically thought to be narrative, involving a diachronic understanding via storied accounts of the “vicissitudes of human intentions” organized in time, explanations not being causal, but in terms of believable narratives of actors striving to do things over time. Nevertheless, in the historical sciences generally, in explaining the behavior of complex adaptive systems, and in the human sciences in particular, stories may well constitute the best scientific explanations.

I will sketch a synthetic integration of several levels of explanation in addressing how myths, narratives, and stories engage human beings, produce their sense of identity and self-understanding, and shape their intellectual, emotional, and embodied lives. I will try to suggest how a multi-leveled understanding of evolutionary biology, history, neuroscience, psychology, narrative, and mythology might actually form a coherent picture of the human spirit

John A. Teske, PhD, is Professor of Psychology at Elizabethtown College, Elizabethtown, Pennsylvania USA.

Sted: Den teologiske kældercafé, Købemagergade 44 over gården.
Entre 20 kr.

********

20. November 2008 kl. 19.30
Den meningssökande människan

Af Peter Gärdenfors
Respondent: Ph.d. student, cand.teol. Christine Tind Johannessen-Henry

Abstract
Människan är den meningssökande varelsen. Våra hjärnor söker mönster i världen och vi vill se orsakssammanhang överallt. De andra djuren har inte dessa förmågor. Vi skapar också mening genom att skapa berättelser. Vårt meningssökande tvingar oss att fundera över meningen med livet och vi tror att det skall finnas ett svar.

Biografi: Peter Gärdenfors is originally educated in mathematics, computer science and philosophy. He have held Since the late 80ties he have focused on cognitive science. Since 1994 he have been professor in Cognitive Science at the University af Lund.
More information at http://www.lucs.lu.se/Peter.Gardenfors/

Sted: Den teologiske kældercafé, Købemagergade 44 over gården.
Entre 20 kr.

********

3. December 2008 kl. 19.30

Evolution, Krop og Viden

Af Lektor, ph.d. Theresa S.S. Schilhab
Respondent: Ph.d. Anne Runehov

Abstract:
Hvad er viden i et biologisk perspektiv? Dette foredrag besvarer spørgsmålet ved at præsentere dels den tavse, dels den sprogliggjorte (symbolske) viden. Foredraget vil også præsentere hvilke fordele den tavse viden har i forhold til den sprogliggjorte og vice versa. Det indebærer bl.a. en diskussion af, hvorfor den tavse viden er situationsbundet og afhængig af større binding til den faktiske sammenhæng, mens den sprogliggjorte, symbolske viden er mere fleksibel og et stærkere værktøj i mindre kontekstafhængige sammenhænge.

Desuden uddybes hvordan de to forskellige slags viden supplerer hinanden med særlig vægt på, hvordan den sproglige viden kan tænkes styrket af den kropslige viden.

Biografi:
Theresa S. S. Schilhab er oprindeligt uddannet i biologi og filosofi. Hun er nu lektor og forskningsleder på LEARNING LAB DENMARK, Neuroscience, Corporality and Learning, DPU, Aarhus Universitet

Sted: Den teologiske kældercafé, Købemagergade 44 over gården.
Entre 20 kr.


Mere information: http://www.forumforeksistensogvidenskab.dk/Kommende_arrangementer.htm
Eller hos Nicolai Halvorsen pnh @ adm.ku.dk - phone: 28757094



Venlig hilsen
Studenterpræst
Nicolai Halvorsen
tel 353 27094
mobil 287 57094
Det Sundhedsvidenskabelige fakultet
Blegdamsvej 3 B , 2200 N
lokale 15.2.1
www.sund.ku.dk/praest

Ny sæson i Forum Teologi Naturvidenskab

Alle er velkomne til møderne, som holdes mandag eftermiddage kl. 15:15 - 17:30 i Studenternes Hus, Aarhus Universitet, mødelokale 2.

PROGRAM

Mandag den 8. september
Mellem himmel og jord

Lars Albinus, ph.d., lektor i studium generale og religionsfilosofi, Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet. Har skrevet ph.d. afhandling om dæmonologi og overgangen fra mythos til logos i Grækenland.

Foredraget vil med udgangspunkt i den oldgræske tænkning redegøre for den naturvidenskabelige erkendelses oprindelse med henblik på dens styrke og begrænsning.
I den klassiske græske tænkning synes alle enige om, at intet opstår af intet. Uenigheden drejer sig om, hvad alting opstår af. Forenklet sagt kan man skelne mellem en idealistisk gren fra Parmenides til Platon, hvor idéverdenen betragtes som et uforanderligt grundlag for alt andet, og en materialistisk gren fra Heraklit til Aristoteles, hvor virkeligheden betragtes som en fysisk verden i bevægelse. Inden for begge retninger tænkes verden som kosmos. Det ejendommelige er, at man på den ene side kan sige, at den græske tradition dermed sætter uigendrivelige læreprocesser i gang, som øger den menneskelige frihed i såvel moralsk som materiel henseende, og på den anden side, at den naturvidenskabelige erkendelse ved at gøre mennesket selv til et stykke natur overlader et begreb viljesfrihed til filosofi og teologi.
En videnskabelig tradition, der glemmer den dialektiske spænding mellem ånd og natur, risikerer således at overbyde grænserne for sin egen erkendelsesformåen og slår dermed tilbage i en form for myte, som den i sin tid forsøgte at frigøre sig fra.


Mandag den 6. oktober
Naturvidenskabens grænser – mod hvad?

Helge Kragh, dr.scient., dr.phil., professor i videnskabshistorie, Institut for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet. Har beskæftiget sig med historiske aspekter af naturvidenskab-religion i bl.a. bogen Entropic Creation, der udkom i 2008.

Den naturvidenskabelige erkendelse udvides til stadighed, men de færreste forskere vil hævde, at denne udvidelse er uden grænser. Spørgsmålet er tæt knyttet til problemet om reduktionisme, der både har et internt naturvidenskabeligt aspekt (kan biologi reduceres til kemi?) og et mere omfattende aspekt (kan følelser reduceres til naturvidenskab?). Hvis den naturvidenskabelige erkendelse har en grænse, hvor går den da? Og hvad ligger "på den anden side af grænsen"? I foredraget vil disse og lignende spørgsmål blive diskuteret, hvilket bl.a. vil ske i relation til ambitiøse fysiske teorier "om alting". Det vil desuden blive argumenteret, at grænser for den naturvidenskabelige erkendelse på ingen måde kan (eller bør) bruges apologetisk.


Mandag den 10. november
Det psykofysiske problem.

David Favrholdt, dr. phil., emeritus professor i filosofi, Syddansk Universitet. Har publiceret om bl.a. Niels Bohr og erkendelsesteori. Seneste publikation: Erkendelse. Grundlag og Gyldighed (2008). Medlem af Videnskabernes Selskab og Academia Europaea.

Med naturvidenskabens udvikling inden for de seneste 300 år har man på forskellig vis forsøgt at indpasse det menneskelige bevidsthedsliv og det erkendende jeg i den naturvidenskabelige begrebsramme, men hidtil uden held. Vi må nødvendigvis acceptere den klassiske fysik, kvantemekanikken, evolutionsteorien og alle de seneste resultater inden for hjernefysiologi og neuropsykologi som absolut gyldig erkendelse; men hvad angår jeg’et, bevidstheden og den fri vilje er der tvingende argumenter for, at de ikke kan gives nogen naturvidenskabelig forklaring. Her står vi over for filosofiske problemer, som måske er uløselige, men nok en diskussion værd.


Mandag den 8. december
Teologiens og naturvidenskabernes styrke og grænser

Kees van Kooten Niekerk, drs.theol., lektor i etik og religionsfilosofi, Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet. Har publiceret om etik, K.E. Løgstrup og forholdet mellem teologi og naturvidenskab.

Det er teologiens opgave at fortolke kristendommen og forsøge at bestemme dens betydning for nutidens mennesker. Dens styrke er, at den beskæftiger sig med et spørgsmål, der har relevans for alle, nemlig spørgsmålet om livets mening. Dens vigtigste begrænsning er, at den tager sit udgangspunkt i den kristne tradition. Derfor kan den kun være overbevisende for dem, som allerede har deres ståsted i denne tradition.
Kristendommens opfattelse af livets mening indeholder en bestemt forståelse af mennesket og verden. Derfor hører det med til teologiens opgave at sætte denne forståelse i forhold til naturvidenskabernes viden om naturen og mennesket. Det er naturvidenskabernes styrke, at den giver os en stadig dybere indsigt i naturlige sammenhænge og at denne indsigt er universel, fordi den er baseret på fornuften. Dens begrænsning er, at den ikke vedrører alt mellem himmel og jord, bl.a. livets mening.
Dialogen mellem teologi og naturvidenskab lykkes kun, hvis begge parter anerkender hinandens styrke og grænser.

Forum Teologi Naturvidenskabs webadresse er: www.teo.au.dk/teonat/praesentation