torsdag den 15. januar 2009

Foredragsrække: Banebrydende danske videnskabsfolk

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab inviterer til foredragsrækken

AKTUELT FRA FORSKNINGEN

I foråret 2009 med temaet ”Banebrydende danske videnskabsfolk”

Gratis adgangskort fås fra 14 dage før hvert foredrag ved henvendelse til: Receptionen i Videnskabernes Selskab, H.C. Andersens Boulevard 35, kl. 9.00 til 16.00 på 33 43 53 14 samt en række biblioteker, se www.royalacademy.dk

Mandag den 2. februar 2009 kl. 19.30

Lektor, ph.d. Hanne Andersen: Niels Bohr og hans historie

I dagene op til sin død i november 1962 gav Bohr en række interviews til videnskabshistorikeren Thomas Kuhn som led i det store videnskabshistoriske projekt ”Sources for History of Quantum Physics”. Foredraget vil se på mødet mellem de to, og på hvorfor Bohrs og kvantefysikkens historie er vigtige for os i dag.

Mandag den 16. februar kl. 19.30

Statsseismolog, dr. scient., adj. professor Søren Gregersen:

Inge Lehmann – en kvindelig geovidenskabelig kapacitet i en mandeverden

Inge Lehmann var ansat i Geodætisk Institut og kom i 1926 til at opstille de første danske seismografer. Allerede på en videnskabelig dannelsesrejse vandt hun respekt hos toneangivende forskere i Tyskland, Storbritannien, Canada og USA. I 1936 foreslog hun i en artikel med den korte titel Pmærke (om seismiske rystelser gennem jordens kerne), at der må findes en central indre kerne. Denne opdagelse i forbindelse med en stor forståelse for at trække oplysninger om jordens indre ud af seismografregistreringerne gav Inge Lehmann flere internationale anerkendelser og priser.

Mandag den 2. marts kl. 19.30

Professor, dr.phil. Finn Collin: Harald Høffding og videnskabeliggørelsen af filosofien

Harald Høffding var en fremtrædende dansk repræsentant for den bestræbelse på at videnskabeliggøre filosofien, som var fremherskende i slutningen af 1800-tallet. Hos Høffding tog naturaliseringen form af en psykologisering, hvor alle filosofiens spørgsmål blev sat i relation til den særlige personlighedspsykologi, som han havde udviklet. Værdien af Høffdings filosofi kan stadig værdsættes i dag, hvor filosofien igen er inde i en bølge af videnskabeliggørelse.

Mandag den 16. marts kl. 19.30

Professor, cand.scient. Kaj Sand-Jensen: August Krogh – biologiens stjerne

Dyrefysiologen August Krogh fik i 1920 Nobelprisen i medicin. Hans store opdagelser klarlagde blodkapillærernes og lungernes funktion, men han elskede at løse andre vanskelige spørgsmål for mennesker og dyr ved eksperimenter i laboratoriet med udstyr, han selv udviklede. Oven i de videnskabelige meritter beredte han grunden for insulinproduktionen på Novo og Nordisk. Krogh har inspireret den senere blomstrende eksperimentelle biologi med sit eksempel og sine originale evner til at udføre de afgørende eksperimenter og opnå det forkromede overblik.

Mandag den 30.marts kl. 19.30

Lektor, dr. phil. Michael Harbsmeier: Carsten Niebuhr og rejsen til Arabia Felix

Der er ikke så få rejsende der i tidens løb er blevet udnævnt til at være de første og det er bestemt ikke nemt at sætte fingeren på hvori præcis en moderne videnskabelig ekspedition adskiller sig fra andre former for rejser. I dette foredrag skal jeg ikke desto mindre prøve at vise, i hvilken forstand den ekspedition, der på initiativ af professor Johann David Michaelis i Göttingen, men for penge fra den danske konge Frederik V blev sendt afsted til det lykkelige Arabien i 1761, kan siges at være den første ikke bare danske, men europæiske videnskabelige rejse i moderne forstand. Det var som bekendt kun een af de rejsende der vendte tilbage igen seks år senere. Til gengæld nåede han at udrette større og mere vidtrækkende resultater end både initiativtageren og sponsorerne havde kunnet drømme sig til.

mandag den 12. januar 2009

Hugin og Munin 247

I dette nummer af Hugin og Munin bringer vi en anmeldelse af Bruno Latours bog: En ny sociologi for et nyt samfund: Introduktion til Aktør-Netværk-Teori. En stor tak til Stine Adrian for at hun påtog sig at anmelde den.

Indhold

Arrangementer

Årsmøde i Nationalkomiteen for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie:
”Hvad er forskning – hvad er god forskning?” (d. 29.-30. jan, Kbh.)

History of Science Seminar: "Science: A four thousand year history" (30. jan., Kbh.)

Forårets program for den københavnske STS-læsekreds

Seminar: "Videnskab og Demokrati" (5.–6. marts, Kbh.)

Conference: "Beyond Kyoto: Addressing the Challenges of Climate Change" (5. - 7. marts, Århus)


Conference: "MONITORING MOVEMENTS IN SCIENCE, TECHNOLOGY & SOCIETY
" (d.11.-12. juni, Kbh.)

Two day colloquium: "Comparative Relativism"
(Sept. 3.-4., Kbh.)

Bogomtaler

Stine Adrian anmelder:
Latour, Bruno:
En ny sociologi for et nyt samfund:
Introduktion til Aktør-Netværk-Teori

Læs anmeldelse

Det uperfekte barn
, (Red. Funder & Skydsgaard)
Se forlagets omtale af bogen

Helge Kragh:
Einsteins univers
En fysikers tanker om natur og erkendelse
Se forlagets omtale af bogen

Websteder

Forskningsportal: Videnskab.dk

Bog: Det uperfekte barn

Det uperfekte barn
Redigeret af Lise Funder & Morten A. Skydsgaard
Århus, 2008

Med bidrag af Lars Ole Andersen, Heidi Guthmann Birck, Frede Bro-Rasmussen, Kim Christiansen, Else Marie Kofod, Mary-Ann Kromann, Ion Meyer, Camilla Skovbjerg Paldam, John Philip & Arnold Schäfer


Medfødte handicap har altid skræmt, fascineret, frastødt - og kaldt på forklaringer.

Det uperfekte barn fortæller om, hvordan samfundet, videnskaben og kunsten gennem tiden har forholdt sig til børn med misdannelser. Kvindens indbildningskraft, underjordiske væsener, kemiske stoffer og kromosom nr. 21 er alle vigtige elementer i bogens brede fortælling om bestræbelserne på at forstå, udgrænse og afhjælpe det afvigende.

Teknologien spiller derfor også en hovedrolle i bogen. Bedre hjælpemidler og kommunikation og nye medicinske behandlinger har medvirket til, at handicappede børn i dag langt bedre kan klare sig selv. Samtidig truer fosterdiagnostikken med at fjerne det afvigende og misdannede, fordi forældre kan fravælge fostre med sygdomme og defekter.
Ti forfattere, hver især eksperter inden for deres område, fortæller her om det uperfekte barn set fra medicinens, kunstens, historiens og de handicappedes verden. Emnerne spænder vidt - fra handicappede børn i den danske folketro og i billedkunsten til thalidomidkatastrofen og fosterdiagnostikkens indførelse i Danmark.
Det uperfekte barn er rigt illustreret, bl.a. med Heidi Guthmann Bircks enestående skulpturer af misdannede fostre.

Tekst fra forlagets side om bogen

Forskningsportal: Videnskab.dk

Videnskab.dk er en slags ”forskningens Ritzau” - en portal med daglige nyheder fra forskningens verden skrevet af journalister. Videnskab.dk har eksisteret i et halvt år og er nu et ganske velbesøgt site med blandt mange andre Københavns Universitet som partner. Videnskab.dk er bindeled mellem forskningens verden - både den naturvidenskabelige og den samfundsvidenskabelige - og folk udenfor.

søndag den 11. januar 2009

En ny sociologi for et nyt samfund

Anmeldelse af:

En ny sociologi for et nyt samfund:
Introduktion til Aktør-Netværk-Teori

Latour, Bruno (2008)


Redigeret af: Morten Visby
Oversat af: Claus Bratt Østergaard
Forord af: Christian Borch, Mikael Rask Madsen
360 Sider
Originaludgavens titel: Reassembling the social
Udgivelse: København, Akademisk Forlag

Anmeldt af:

Stine Adrian,
Ekstern lektor på Forvaltning, RUC


Introduktion

Da jeg blev tilbudt at skrive en anmeldelse af den danske oversættelse af Bruno Latours ”Reassembling the Social: An Introduction to Actor- Network-Theory” (2005), til Hugin og Munin sagde jeg straks ja.

For det første blev jeg glad og begejstret over, at Latour i stigende grad introduceres i Danmark på dansk. Der er ingen tvivl om, at Latour er en af de helt centrale figurer indenfor feltet Science and Technology Studies (STS).

Den anden og mere egoistiske grund til, at jeg straks sagde ja til at anmelde bogen var, at den engelske version alt for længe har ligget i bunken af bøger, jeg skulle have læst. Jeg så derfor denne anmeldelse som en glimrende mulighed for at få samlet op på et af mine hængepartier.

Hvorfor oversættelsen af ”Reassembling the Social” skuffer

Det skal siges, at jeg tilhører gruppen af kritiske læsere af Latour, der samtidig er en meget stor fan og beundrer! Latour har gennem årene givet mange storartede læseoplevelser, og har leveret en række provokerende og tankevækkende analyser. Derudover har han metodisk bidraget til hvordan studier af naturvidenskab og teknologi kan analyseres ved at være med til at udvikle A-N-T.

En af Latours styrker er normalt, at han skriver blændende, humoristisk og er meget direkte i sin henvendelse til sin læser. Jeg glemmer fx aldrig, da jeg første gang læste ”We Have Never Been Modern” (1993) i stort set et hug, fordi hans humor og skarpe retorik både forførte og underholdte i en grad, som er sjælden når der er tale om faglitteratur. Jeg småklukkede mig bogstaveligt talt hele vejen igennem bogen.

Desværre blev jeg hurtigt svært skuffet da jeg startede med min læsning af ”En ny so cio lo gi”. Udover at sproget i den danske oversættelse er tungt og fyldt med angloficeringer og unødvendige fremmedord, der burde have været oversat til almindelige danske, medfører det, at der for både Latour kendere og nytilkomne læsere, kan opstå en vis begrebsmæssig og forståelsesmæssig forvirring.

Jeg må derfor indrømme, at jeg ærgrede mig over, at jeg ikke læste bogen på engelsk, så jeg kunne have nydt Latour som jeg plejer. I stedet tog det mig uforholdsmæssig lang tid at komme igennem bogen, fordi jeg helt enkelt blev irriteret hver gang jeg igen tog fat på den efter en pause.

Jeg vil dog nævne, at der med den danske version følger en kort og ganske udmærket introduktion til Latour og bogen, skrevet af Christian Borch og Mikael Rask Madsen. Den er som sagt udmærket og læseværdig, men kort og hovedsageligt en hyldest til Latour for i bogen at kritisere den gængse samfundsvidenskab og at tilbyde læseren en ny.

Vil man have en introduktion til A-N-T og Latour på dansk, er man derfor bedre tjent med at læse kapitel 3 og 4 i ”Introduktion til STS” redigeret af Casper Bruun Jensen, Peter Lauritsen og Finn Olesen, der sidste år udkom på dansk, eller endnu bedre vente på den kommende danske introduktion til Latour, "Bruno Latour - Hybride tanker i en hybrid verden", der forventes at udkomme i april eller maj 2009 skrevet af Anders Blok og Torben Elgaard Jensen. Denne bog vil som “Introduktion til STS” udkomme på Hans Reitzels Forlag.

Hvorfor man skal læse ”Reassembling the Social”

Indholdsmæssigt, er der ingen tvivl om, at ”Reassembling the Social” er en vigtig, nødvendig og ambitiøs bog.

Latour har siden ”Laboratory Life” (1986) analyseret og problematiseret hvordan ”naturen” etableres i naturvidenskaben. Han har ved hjælp af bl.a. etnografiske studier vist hvordan viden indenfor naturvidenskaben bliver til i en proces. Hans etnografiske tilgang og stærke humor har været medvirkende til, at han kom i klinch med eksisterende syn på naturvidenskaben, og at han blev draget ind i ”the science wars”. Her har Latours retoriske kneb og spydige humor ikke arbejdet for en forsonende dialog.


I ”We Have Never Been Modern” tydeliggør Latour dog, at hans mission ikke blot handler om naturvidenskaben – men om et opgør med ”den moderne videnskab” dvs. både humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab, som de former sig i dag.

Gennem Latours analyse af hvordan opdelingen af videnskaberne blev etableret, illustrerer han, at disciplinerne bygger på skillelinier og ureflekterede kategoriseringer af natur, samfund og kultur. Det medfører at der opstår hvad han beskriver som hybrider. Med dette mener han aktører, objekter eller problemstillinger, der ikke kan bliver analyseret i deres kompleksitet, fordi de ikke passer ind i nogle af de eksisterende disciplinære genstandsfelter. Et meget klart eksempel er, hvor kompliceret det er at forstå de eksisterende klimaændringer ud fra en enkelt disciplinær tilgang.

”Reassembling the social” er en fortsættelse af problematiseringen af videnskaber, der bygger på ”det moderne”. Denne gang går Latour dog udelukkende i klinch med samfundsvidenskaben - særligt sociologien.

Bogens styrker er mange. For det første får Latour udbygget og nuanceret hvordan A-N-T i hans øjne skal forstås i dag, hvilket er interessant og relevant, eftersom der i en årrække internt i STS og A-N-T kredse har været en hel del diskussion om, hvad A-N-T var og bør være, og om A-N-T er helt passé eller post – ikke mindst navnet.

For det andet tager Latour fat på en vigtig og central kritik og diskussion af samfundsvidenskaben, og nogle af dens grundlæggende problemer. Et af de elementer han finder problematiske er, at andre former for aktører end mennesker ikke inkluderes i analyser, pga. at samfundsvidenskabelige forskere afgrænser sig fra at undersøge dem. Latour mener, at den måde ”samfundet” er etableret på, er mindst lige så problematisk som den måde ”naturen” ofte etableres i naturvidenskaben. Ved at anvende ”samfundet” og rækken af kategoriseringer som samfundsvidenskaben har defineret samfundet som bestående af, skyder sociologer ofte analytisk genvej.

Latour mener det medfører skabelsen af nye hybrider og analyser der overser andre aktørers medvirken i etablering af sammenhænge eller ”kollektiver”.

Hvorfor ”Reasembling the social” har bedst af at blive læst som et diskussionsoplæg

Ligesom i Latours andre tekster anvender han sig i bogen af snedige retoriske kneb. I denne bog er et af grebne fra starten, at bygge teksten op om fortidens og nutidens helte og skurke indenfor samfundsvidenskaben. Blandt skurkene, der er skyld i tingenes tilstand, er bl.a. Durkheim og ”de sociale sociologer”, der inkluderer stort set alle former for sociologiske skoler. Herunder er den værste dog i Latours øjne kritisk sociologi.

Heltene er derimod bl.a. Tarde og Garfinkel og så selvfølgelig Latour selv og andre ”associationssociologer” der anvender sig af A-N-T og lignende empiriske tilgange.

Hvor ”de sociale sociologer” i Latours beskrivelse har kategoriseret indsamlet empiri inden indsamling i tråd med deres opfattelse af ”samfundet”, er vores helte Latour og co. arbejdsomme forskere, der tager den langsommelige men frugtbare omvej, der giver nye perspektiver på uforudsete sammenhænge med et utal af forskellige aktører humane som ikke-humane.

Pointen med dette greb er, at Latour vil mere med bogen end at give en kritik af samfundsvidenskaben. Latour vil lancere A-N-T, som det mulige alternativ til den eksisterende samfundsvidenskab. Samtidig mener han at denne nye associationssociologi i praksis vil være med til at sætte nye og andre politiske dagsordner.

Den noget firkantede beskrivelse af sociologien som disciplin, kan virke vittig og have sin plads, har man mødt ældre selvhøjtidelige humorforladt sociologer på de støvede samfundsvidenskabelige universitære gange i ind og udland.

Omvendt kan man være bange for, at netop denne retoriske stil, kan være med til at udvikle en unødvendig intern ”science war” i samfundsvidenskabeligt regi.

For det første, er det en noget forhastet konklusion, at sociologer over en kam, har et så lemfældigt forhold til empiri og etnografisk materiale som Latour postulerer. Der er ingen tvivl om, at der vil være mange sociologer, der med god grund kan føle sig støt over denne kritik.

For det andet, er der grundlæggende epistemologiske/ontologiske spørgsmål, som Latour ikke reelt forholder sig til. Heriblandt hvordan man kan beskrive verden ved hjælp af observationer uden, at gøre det via et mere eller mindre reflekteret perspektiv, og hvordan man beskriver uden at fortolke.

Der er dog ingen tvivl om, at Latour selv har en vis humor og refleksion omkring denne problematik, hvilket bliver tydelig et par steder i bogen, fx i gengivelsen af en snak med en studerende, der ønsker at anvende A-N-T. Den unge mand er dog noget usikker på hvad A-N-T indebærer, og snakken med Latour synes ikke at gøre hans forståelse meget klarer. Den studerende har fået at vide af sin vejleder, at han skal finde sig en teoretisk ramme, der kan give forklaringer til genstandsfeltet. Dette mener Latour ikke er vejen frem – i stedet skal han lære at blive en god skribent og han skal beskrive det han har observeret, på det antal sider han har til rådighed i sin afhandling. Når det er gjort har han PhD’en i hus.

”Reassembling the social”, er dog i mine øjne et godt eksempel på, at Latour i sin egen videnskabelige produktion, ikke selv følger denne praksis. Hans skriver godt – men beskrivelserne er ikke ”bare beskrivende”. De er bygget op af et meget stærkt plot, der både er formet af Latours eksisterende syn på videnskab og en interessant fortolkning. Ærlig talt tror jeg bogen og Latours andre værker var blevet uinteressante havde dette ikke været tilfældet. Skulle bogen og hans argument om A-N-T’s empiriske åbenhed have haft mere styrke, havde det været en idé, at basere den på et konkret empirisk videnskabsstudie på et sociologiske institut. Det stærke plot havde højst sandsynligt været meget lig denne bogs argumentation, og man kunne som med denne bog problematisere, at Latour ikke i højere grad reflekterer over sit eget videnskabsteoretiske ståsted. Til gengæld havde denne tilgang måske blødt vores persongalleri af helte og skurke lidt mere op.

Mit håb er, at denne bog udenfor A-N-T’s faste fanskarer ikke blot læses som en selvpromovering af ANT’s lyksaligheder og endnu en provokation fra Latours side. Det gør jeg fordi den rejser centrale og vigtige diskussioner, som bør diskuteres bredt indenfor samfundsvidenskaben. Man kan også håbe, bogen med tiden medfører, at flere STS-forskere ikke blot ser naturvidenskab og teknologiskudvikling som genstandsfelt, men også vender sig analytisk mod vidensproduktion indenfor humaniora og samfundsvidenskaberne. Der er ingen tvivl om, at der her er masser af interessante og vigtige analyser i vente.

VIDENSKAB OG DEMOKRATI

INSTITUT FOR MEDIER, ERKENDELSE OG FORMIDLING
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T


VIDENSKAB OG DEMOKRATI
5.–6. Marts 2009
Det Humanistiske Fakultet


Bekræftede oplægsholdere
· Prof. Finn Collin (Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, KU)
· Prof. Heine Andersen (Sociologisk Institut, KU)
· Prof. Margareta Bertilsson (Sociologisk Institut, KU)
· Ph.d.-stipendiat Anders Blok (Sociologisk Institut, KU)
· Lektor Maja Horst (Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS)
· Post doc Gitte Meyer (International Center for Business and Politics, CBS)
· Lektor Klemens Kappel (Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, KU)
· Ekstern lektor Tom Børsen Hansen (Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, KU)
· Ph.d.-stipendiat David Budtz Pedersen (Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, KU)

Baggrund for seminaret
Relationen mellem videnskab og demokrati inviterer til mange aktuelle spørgsmål. Traditionelt har filosoffer og samfundsforskere anset videnskaben for at være internt forbundet med udviklingen af et oplyst demokrati og et åbent samfund. Videnskaben har medvirket til at sætte rationelle standarder for samfundets kollektive handlinger. Og human- og samfundsvidenskaberne har på afgørende vis bidraget til udviklingen af demokratiske samfundsnormer og principper for ret, moral, individ, kultur, fællesskab, mv. Med fremvæksten af vidensamfundet er videnskaben blevet genstand for nye intense politiske initiativer og de forhenværende grænser mellem politik, samfund og videnskab synes i nogen grad at være blevet forskudt. Heraf følger blandt andet nye dilemmaer mellem samfundets styring af videnskaben og videnskabens selvorganisering. Imidlertid er det ikke kun videnskaben, der udfordres af vidensamfundets fremkomst. Den teknologiske udvikling samt de heraf følgende kontroverser og risici udfordrer demokratiet og giver anledning til at genoverveje forholdet mellem videnskab, teknologi, politik og økonomi. Seminaret ønsker at sætte bredt fokus på videnskabens rolle i et demokratisk samfund samt de udfordringer og dilemmaer, som rejser sig for såvel videnskaben som demokratiet i kraft af deres indbyrdes relation. Herunder hvorvidt videnskaben har en privilegeret rolle i et demokratisk samfund; hvorvidt forskningsfrihed er en demokratisk rettighed; hvorledes samfundet bør regulere de videnskabelige institutioner; hvorvidt brugen af eksperter udgør et særlig demokratisk problem; hvilke demokratiske udfordringer implementeringen af viden og teknologi giver anledning til; hvorvidt bestemte typer af viden eller videnskabelige strømninger kan siges at være særligt demokratiske mv.

Tilmelding af oplæg + format
Forskere, der ønsker at tilmelde et oplæg til seminaret inviteres hermed til at fremsende navn, titel på oplæg samt kort beskrivelse til David Budtz Pedersen ( davidp snabela hum . ku . dk) senest den 15. oktober 2008. Oplægget skal have en varighed af 25 min. Formatet er fremlæggelse og efterfølgende diskussion – eventuelt i parallelsessioner. Der vil begge dage blive afholdt såvel bekræftede oplæg som tilmeldte. Præsentationer af igangværende forskning og work-in-progress bydes velkommen. Kandidat- og ph.d.-studerende fra alle relevante områder opfordres til at deltage. Der tages forbehold for afslag ved overtegnelse eller oplæg, der falder uden for seminarets tema. Endeligt program udsendes ultimo 2008.

Seminaret er en del af Københavns Universitets Temapakke 4 (www.ku.dk/synergi)
For yderligere oplysninger kontakt:
David Budtz Pedersen, e-mail: davidp snabela hum . ku . dk, tlf.: 35 32 88 95
Klemens Kappel, e-mail: kappel snabela hum . ku . dk, tlf.: 35 32 88 56


Manchetter

Finn Collin
ER SOCIALKONSTRUKTIVISMEN SÆRLIGT DEMOKRATISK?
I debatten mellem traditionelle videnskabsteoretikere og videnskabsforskere fra de talrige forskellige socialkonstruktivistiske retninger fremfører de sidstnævnte ofte en politisk dagsorden: De ønsker at rette et kritisk lys imod videnskaben og dens status i vores moderne samfund som en ubestridt autoritet hævet over almindelige menneskelige interesser og lokale traditioner og perspektiver. Derved søger de angiveligt at myndiggøre den almindelige samfundsborger over for videnskaben og teknologien. Et eksempel er Harry Collins’ bog med den karakteristiske titel, The Golem – what everyone should know about science. Det drejer sig om en slags folkeoplysning. Derimod har socialkonstruktivister været påfaldende tilbageholdende med konkrete forslag til institutioner der kunne øge den demokratiske kontrol med videnskab og teknologi. Når de empiriske videnskabsforskere optræder i mere eksplicit politisk og vidensadministrativ sammenhæng – som det f.eks. gælder Helga Nowotny – bidrager de ofte til udpræget topstyrede videnskabspolitiske tiltag, f.eks. i EUregi, hvor målet ofte er at omgå folkelig skepsis imod teknologiske satsninger såsom GMO og nanoteknologi. De bliver i realiteten agenter for store økonomiske interessenter og for en topstyret forskningspolitik med meget ringe demokratisk legitimitet. En af de mest indflydelsesrige videnskabs- og teknologifilosofiske positioner, nemlig Latours aktør-netværks-teori, kan faktisk læses som et sofistikeret forsvar for den moderne sammensmeltning af forskning og teknologiudvikling, drevet frem af økonomiske interesser (Modus 2- videnskab). Den fremstiller sig selv som en legemliggørelse af ægte demokratiske ideer, men er af andre videnskabsforskere, især Steve Fuller, blevet anklaget for at være et ideologisk røgslør for bagvedliggende samfundsmæssige aktører.


Margareta Bertilsson og Anders Blok
THE ECLIPSE OF LIBERAL DEMOCRACY UNDER THE THREAT OF NATURE – CAN SCIENCE SAVE US TO WHAT PRIZE?
Increasingly, global warming and the human-induced climate crisis present itself as a large-scale “tragedy of the commons”: millions of small-scale well-intended actions carry catastrophic unintended consequences threatening the well-being of those not yet born. As ecological science presents us with ever-refined understandings of the biophysics of carbon circulation and its potentially destructive implications for human life, the pressure for political, economic and social responses is growing exponentially. The advanced technoscientific climate models employed by IPCC and others pose some very hard dilemmas: can the perceived scientific “necessities” be harmonized with established right- and market-based liberal democracy? Although there are as of yet no definite answers to ongoing experiments in democratic inventiveness, certain tendencies in how political authorities react to the climate crises can be discerned – and theorized accordingly. On the one hand, the climate crisis can reinforce centralistic and technocratic authority, now increasingly seemed at global levels, in seeking to discipline long-established individual freedoms (such as the freedom of mobility implied by cars and planes). On the other hand, the climate crisis also nourishes large-scale experiments in extending the rights- and markets-based consumer societies, principally via the construction of new markets, including markets for carbon dioxide itself. Such an on-going privatization of the atmosphere, with all its complexities of new market technologies, property regimes, and accountability disputes, may well represent the ultimate test of hard-core liberalism’s ability to accommodate to its self-induced crises. Hence, our present human fate zooms in on some fundamental problems inherent in the relations between science and democracy when in a state of exception: can a common good, pronounced by the authority of science, translate into the subjective wills of liberal democracy, and thus preserve the epochal relation between science and democracy? Or, will a tension arise between the two pillars of modernity, the two scenarios of which will either result in the weakening of liberal democracy such as we have come to know it, or else in an erosion of the authority of science. Both scenarios invite epochal changes to our modern way of life.


Maja Horst
OFFENTLIGHEDENS LABORATORIUM
I Danmark er der tradition for at politiske beslutninger om ny teknologi og kontroversiel forskning tages på baggrund af en offentlig debat om emnet, men hvilken rolle spiller offentligheden egentlig i disse beslutningsprocesser? Hvordan forestiller vi os, at offentlig debat kan løse kontroverser om forskning og teknologi?


Gitte Meyer
SKAL OFFENTLIG DISKUSSION FORSTUMME, NÅR FORSKERE FREMSTÅR SOM ENIGE?
Forsynder journalister og andre sig mod sandhed og moral, hvis de vedbliver at inddrage mod-stemmer i en diskussion, hvor der synes at være konsensus i den videnskabelige verden om, hvordan tingene faktisk forholder sig? Dette synspunkt er, under overskriften ”balance as bias”, blevet fremført med ganske stor genklang i den internationale diskussion om klimadiskussionen. Synspunktet er blevet fremført som et principielt argument, der ville kunne overføres til andre felter, hvor der bedrives videnskab. Af de mange problemstillinger, som synspunktet rejser, vil dette oplæg beskæftige sig med to: (1) For det første: Er der forskel på offentlig meningsdannelse og meningsdannelse i videnskab? Hvilke forskelle kan der være? Kunne det være nyttigt i forhold til videnskabelig meningsdannelse at gøre brug af indsigter, opsamlet gennem mere end et århundrede, vedrørende offentlig meningsdannelse? (2) For det andet: Kan en samfundsmæssig praksis, der baserer sig på dette synspunkt, forenes med demokrati? Der vil blive argumenteret for, at synspunktet nok kan forenes med nogle demokratiopfattelser, men er uforeneligt med de kontinentaleuropæiske offentlighedstraditioner. Med særlig interesse for disse offentlighedstraditioner vil videnskabens placering og funktion i forskellige demokratiopfattelser – og de forestillinger om virkeligheden, som de synes at hvile på – blive drøftet. Historiske aspekter vil i et vist omfang blive inddraget. Forskellige forestillinger om og holdninger til uenighed og flertydighed vil være et centralt tema.


Klemens Kappel
HAR LIBERALT DEMOKRATI EN ALLIANCE MED VIDENSKAB?
Et traditionelt billede af liberalt demokrati tildeler videnskab forstået som forsøget på en neutral, rationel og empirisk undersøgelse af virkeligheden en privilegeret status. Traditionelt har de totalitære modstykker til liberalt demokrati - kommunisme og fascisme - da heller ikke følt sig forpligtede på videnskab i denne forstand. Men trods traditionen er billedet ikke klart. Der er i dag mange forskellige ”vidensproducerende” aktører eller institutioner; udover egentlige forskningsinstitutioner, er der tænketanke, interesseorganisationer, virksomheder, NGO'ere, ideologiske og religiøse grupperinger. Alle gør de undertiden krav på at ”producere viden”, og samtidig er de uenige om lødigheden af metoder og teoretiske baggrundsantagelser. Samtidig er en grundtanke i demokratiet, at alle som udgangspunkt har lige ret til at deres mening høres: videnskab kan i denne situation siges at indføre et ideernes tyranni, hvor nogens mening gælder som finere end andres. Hvis det liberale demokrati tildeler (traditionel) videnskab en særstatus i denne situation, så kræver det en form for begrundelse. I mit oplæg vil jeg med afsæt i tænkere som Kitcher, Goldman og andre karakterisere forskellige måder at anskue forholdet mellem demokrati og videnskab på, og jeg vil på den baggrund fremsætte et bud på det bedste svar på, hvorfor liberale demokratier skal tildele videnskab en særlig rolle som vidensproducerende institution.


Tom Børsen Hansen
WHEN DECISIONS ARE URGENT, STAKES HIGH, VALUES IN DISPUTE AND FACTS UNCERTAIN...
Medlemmer af videnskabelige samfund har mange opgaver, bl.a. at generere ny viden, anvende viden i konkret problemløsning og i udvikling af ny teknologi, formidle viden, deltage i den offentlige debat og meningsdannelse samt rådgive beslutningstagere. Under antagelse af, at de to sidstnævnte opgaver er centrale i et liberalt demokrati vil jeg præsentere en række eksempler på hvordan videnskabsfolk har løftet netop disse opgave i en postnormal kontekst, dvs. hvor »decisions are urgent, stakes high, values in dispute and facts uncertain«. Jeg lægger op til en diskussion af hvilke kompetencer, som videnskabsfolk må besidde for at deltage i den offentlige debat og meningsdannelse samt rådgive beslutningstagere om postnormale emner, uden samtidig at gå på kompromis med deres videnskabelighed i mere traditionel forstand.


David Budtz Pedersen
VIDENPOLITIK MELLEM DEMOKRATISK OG ØKONOMISK ACCOUNTABILITY
Forskningspolitikken er i dag konfronteret med et demokratisk dilemma: På den ene side fordrer den demokratiske kultur økonomisk og politisk ansvarlighed i udmøntningen af offentlige forskningsmidler samt dokumentation af investeringernes effekt. På den anden side er en væsentlig andel af den videnskabelige viden, der bidrager til den demokratiske kulturs opretholdelse i form af principper for viden, ret, moral, individ, kultur, mv. vanskelig at opgøre på et detaljeret niveau og dermed kompliceret at forsvare som en del af statens ansvarsområde. Moderne forskningspolitik har responderet på dette dilemma ved at konkretisere videnskabens effekt i henholdsvis økonomiske termer (anvendelighed) eller kvantitative termer (publikationer, citationer, patenter, mv.). Prisen for aggregerbarhed og økonomiske relevanskriterier er imidlertid, at der ofte foretages omfattende abstraktioner og idealiseringer, der medfører, at de opstillede legitimitetskrav bliver kunstige og ikke afspejler de reelt værdiskabende processer. Der vil i oplægget blive argumenteret for nødvendigheden af en løbende styringsdialog og idepolitisk debat, ikke kun om det beskrivelsessprog, hvori forskningens institutionelle legitimitet defineres, men om de langsigtede samfundsmæssige argumenter for at prioritere forskning og udvikling som en del af opretholdelsen af den nuværende sociale – og demokratiske – model.

Beyond Kyoto: Addressing the Challenges of Climate Change

Science meets Industry, Policy and Public
5 - 7 March 2009, Aarhus

Flere informationer og tilmelding

Science: A four thousand year history

Canceled


Niels Bohr Archive
History of Science Seminar

Friday 30 January 2009, Canceled
Aud. A, Niels Bohr Institute
Blegdamsvej 17, Copenhagen

Dr Patricia Fara
Affiliated Lecturer and Fellow of Clare College, Cambridge

Science: A four thousand year history

How do you fit 4000 years of science into 400 pages?
For over twenty years, historians of science have been discussing this
'Big Picture' problem, and Patricia Fara's solution will be published
at the end of February by Oxford University Press. In this talk, she
discusses three of the Big Questions she had to confront while she was
writing her new book –
When did science begin? Who did science? How does science change?
Some of her answers may be unexpected.
--

Niels Bohr Archive
Blegdamsvej 17
DK-2100 Copenhagen
Denmark

MONITORING MOVEMENTS IN SCIENCE, TECHNOLOGY & SOCIETY

Titlen på DASTS-konferencen 09, som bliver afholdt på ITU d.11.-12. juni er MONITORING MOVEMENTS IN SCIENCE, TECHNOLOGY & SOCIETY. Se call for papers med deadline 1. april og foreløbigt program her.

Forårets program for STS-læsekreds

Forårets program for den københavnske STS-læsekreds kan findes her: Program

Comparative Relativism Colloquium

This is to let you know that information about the the Comparative
Relativism colloquium to be held at the IT-University of Copenhagen,
September 3-4, 2009 is now available from the webpage http://www.itu.dk/comprel

Comparative Relativism is a two day colloquium featuring presentations
and a roundtable discussion by Professor Eduardo Viveiros de Castro
(Museo Nacional, Rio de Janeiro), Professor Barbara Herrnstein Smith
(Brown University & Duke University), Professor Isabelle Stengers (The
Free University of Brussels) and Professor Marilyn Strathern
(Cambridge University) and discussants.

Please note that we accept a maximum of 100 participants, on a first
come, first served basis.

Official registration is not yet open, but it is possible to pre-
register for the event. To see how, visit http://www.itu.dk/comprel/Registration.html

In addition to the main event, Ph.D. students can sign up for a short
intensive discussion session with one of the key note speakers. Please
check the webpage for further information and requirements relating to
this.

Sincerely,

The program committee

Casper Bruun Jensen, ITU
Brit Ross Winthereik, ITU
Julie Thiesen Winthereik, ITU
Morten Axel Pedersen, Copenhagen University

Morten Nielsen, Copenhagen University