MeST - studier af medicinsk videnskab og teknologi

Vi inviterer hermed til åbningen af

MeST

Centre for Medical Science

and Technology Studies

Torsdag d. 2. december 2010, kl. 15:00- 17:30

Medicinsk Museion, auditoriet, Bredgade 62, København K

Festforelæsninger

Sarah Franklin

“Life After In Vitro Fertilisation:

Has Biology Become a Technology?”

Professor Sarah Franklin er en af verdens førende forskere inden for videnskabs- og teknologistudier. Hun er især kendt for sine banebrydende studier af reagensglasmetoden (IVF), kloning, embryonforskning og stamcelleforskning. Hendes seneste bog handler om det klonede får, Dolly. Hun er en skarp analytiker, som kombinerer STS med antropologi, kønsforskning og kulturstudier. Hun har siden 2004 været professor på London School of Economics, hvor hun sammen med Nicolas Rose har ledet STS – centret BIOS.

Ken Arnold

“Art and Communication of Medical Science”

Ken Arnold er Head of Public Programmes ved Wellcome Trust, hvor han bl.a. har været ansvarlig for fondens store satsning på samarbejdsprojekter mellem forskere og kunstnere. Han er primært kendt som initiativtager til og kreativ leder af Wellcome Collection, som i løbet af få år er blevet én af verdens mest omtalte offentlige arenaer for biomedicinsk forskningskommunikation. I 2010-2013 er han visiting professor ved Medicinsk Museion for at bidrage til arbejdet med at opbygge et forsknings- og praksisprogram for’public engagement with medical science and technology’.

Det vil være reception efter festforelæsningerne

med tid til at diskutere, nyde et glas vin og lidt mad.

Center for Medicinske Videnskabs- og Teknologistudier ved Københavns Universitet markerer en ny satsning indenfor medicinsk STS. Centret består blandt andet af professor Lene Koch (leder), professor Thomas Söderqvist, professor Signild Vallgårda, lektor Mette Nordahl Svendsen, lektor Klaus Høyer, adjunkt Jan Kyrre Berg Olsen Friis, adjunkt Henriette Langstrup samt en række postdoc’s og ph.d.-studerende. Centret glæder sig til at tilbyde valgfagskurser til studerende, og seminarer til det danske STSmiljø og indgår i et tæt samarbejde med det nyetablerede forskeruddannelsesprogram for Medical Science and Technology Studies ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

cms.ku.dk/sund-sites/ifsv-sites/mest/

Faggruppe 68 - information om den bibliometriske forskningsindikator

Planerne om en såkaldt "bibliometrisk forskningsindikator" til at måle universiteternes forskningsproduktion og lade dette mål indgå som faktor i fordelingen af basismidler ("konkurrenceudsættelse") til universiteterne, har fra starten været mødt med skarp kritik – ikke blot pga. selve ideen om at konkurrence mellem universiteter efter mål og vægt skulle øge forskningskvaliteten, og pga. det forhold at mål og pointgivning uværgerligt skaber andre rammer for ledelsen og de enkelte forskeres handlinger (en ny incitamentstruktur). Kritikken drejede sig også om den måde Videnskabsministeriet greb ideen an på, herunder den lukkethed, der prægede arbejdet med de nye mål. Siden har ministeriets styrelse for forskning fået en hjemmeside med bedre information om projektet, men kritikken af dets ide og konsekvenser er ikke forstummet. De over 360 videnskabelige repræsentanter i de 68 forskellige faggrupper har fra begyndelsen kritiseret uheldige konsekvenser af projektet. Websitet faggruppe 68 er oprettet for

1. at bidrage til at øge synlighed, gennemskuelighed og tilgængeliggøre materiale til kritisk diskussion af Forsknings-og Innovationsstyrelsens arbejde med "den bibliometriske forskningsindikator",
   
2. at lette faggruppe 68's kommunikation med gruppens faglige bagland (med at dele dokumenter m.v. ). Faggruppe nr. 68 dækker fagområdet Videnskabsstudier og Forskningsanalyse.
   

Andre faggrupper og almindeligt nysgerrige er mere end velkommen til at kigge projektet over skuldrene her. Se mere på faggruppe68.pbworks.com

Nyt fra Faggruppen for Videnskabsstudier og Forskningsanalyse

Som også omtalt på bloggen Forskningsfrihed? arbejder en række faglige udvalgt under Forsknings- og Innovationsstyrelsens på at konstruere en bibliometrisk forskningsindikator. Her bringes nyt fra gruppe nr. 68, Faggruppen for Videnskabsstudier og Forskningsanalyse, hvis formand, Frans Gregersen, meddeler, at faggruppen nu

"er nu nået til den del af processen, der vedrører niveaudeling". Faggruppen ønsker at "formidle den liste, vi har lavet (vedlagt i pdf, [oprindeligt filnavn "Bibliometrisk forskningsindikator - Publikationskanaler - Gruppens tidsskrifter - Sorteret efter DK niveau 21 09 08.PDF"] forklaring følger nedenfor) til alle interesserede",
"Gruppen er enige om, at det vil være en god ide, om de aktive forskere på området får et indblik i arbejdet og mulighed for at få indflydelse på ranking som følger:

På listen findes i alt 585 tidsskrifter, som gruppen har fundet frem til. De forventes at udgøre brutto-listen hvorindenfor ethvert bidrag på feltet vil kunne findes. Vi har allerede nu konstateret, at der mangler visse tidsskrifter, men det er ikke det vigtigste lige nu, for der er lukket for inddatering. Ved hjælp af bruttolisten udregnes den såkaldte verdensproduktion ved at gange antallet af artikler i hvert nummer af tidsskriftet med antallet af numre i en årgang og så lægge alle tallene for de 585 tidsskrifters artikelproduktion sammen. De enkelte tidsskrifters andel af verdensproduktionen inden for gruppe 68s område er aflæselig ved at se på den kolonne, der hedder verdensprod.
Gruppe 68s medlemmer: Tinne Hoff Kjeldsen, Helge Kragh, Maja Horst, Frans Gregersen og Peter Øhrstrøm, har så fået til opgave at niveaudele tidsskrifterne. I den ene gruppe, de fineste, dem, der publicerer de bedste artikler, gruppe 2, må der højst være 20% af verdensproduktionen. I den anden gruppe, niveau 1, tilsvarende mindst 80% af verdensproduktionen.
Pointen er så, at en institution får 3 gange så mange points for en artikel i et niveau 2-tidsskrift som i et niveau 1-tidsskrift.
I den vedlagte pdf-fil kan man ikke se vores ranking anført i første kolonne til venstre. Men den er nem at aflæse ud fra pdf'en: De første 102 tidsskrifter, som er anbragt i alfabetisk rækkefølge er vores bud på de bedste, altså gruppe 2. De resterende, igen abragt i alfabetisk rækkefølge er dem, vi anser for I DENNE SAMMENHÆNG mindre vigtige. Bemærk, at vi naturligvis anser både Science, Acta Sociologica, Explorations in Economic History, Language og Nature for uhyre vigtige tidsskrifter, blot ikke for videnskabsstudier. Der er som bekendt 67 andre grupper, der tager sig af resten af kosmos.
Vi vil på denne baggrund bede miljøet om at reagere med forslag til opgraderinger (som man kan se, er der faktisk mulighed for det, idet vi ikke har udfyldt vores kvote endnu) ved at sende velargumenterede begrundelser for sådanne til gruppens medlemmer. Forslag skal være gruppe 68 ved Peter Øhrstrøm i hænde senest d. 10. oktober (send venligst til Peter men med kopi til de andre medlemmer".
Adresser er fg[at]hum.ku.dk, helge.kragh[at]si.au.dk, poe[at]hum.aau.dk, mh.lpf[at]cbs.dk, thk[at]ruc.dk).