Program for første del af Årsmøde i Nationalkomiteen for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie, d. 29.-30. januar 2009, på Niels Bohr Instituttet, Blegdamsvej 19, København, auditorium M.
Temaet i år er ”Hvad er forskning – hvad er god forskning?”, og alle oplæg om torsdagen og de fleste om fredagen, ligesom rundbordsdiskussionen, omhandler dette.
Torsdag den 29. januar
9.00-9.15: Velkomst og introduktion
9.15-9.45: David Favrholdt
(Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet)
Hvad forstår vi ved videnskabelig forskning?
9.45-10.15: Jens Hebor
(Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet)
Et forsvar for demarkationen videnskab/ikke-videnskab
10.30-11.00: Jan Faye
(Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet)
Hvad adskiller astronomi fra astrologi?
11.00-11.30: Jens Erik Kristensen — aflyst (tidsplan rykkes tilsvarende)
(Institut for Pædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, ÅU)
Videnskabens opmærksomhedsøkonomi
11.30-12.00: Claus Emmeche
(Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Københavns Universitet)
Presset mod videnskabens normer – kan vi lære af historien?
13.00-13.30: Hanne Andersen
(Institut for Videnskabsstudier, Århus Universitet)
Hvor kommer dette monster dog fra? Om de scientometriske metoders forvandling fra kvantitativ videnskabshistorie til administrative styringsredskaber
13.30-14.00: Bo Jacobsen — aflyst (tidsplan rykkes tilsvarende)
(Center for Forskning i Eksistens og Samfund, Sociologisk Institut, KU)
Hvad er god forskning og hvad er særlig god forskning?
14.00-14.30: Cathrine Hasse
(Institut for Læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, ÅU)
Forskerens læreproces – fra a priori til emisk forskning
14.45-15.15: Finn Collin
(Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet)
Bjørn Lomborg om klodens sande tilstand - en videnskabsteoretisk analyse
15.15-15.45: Søren Brier
(Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier, CBS)
Lomborgsagen versus tværfaglighedens anerkendelsesproblemer som to grænsetilfælde i forskningsvurdering
16.00-16.30: Frans Gregersen
(Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet)
Bibliometri som pålæg
16.30-17.00: Niels Keiding
(Biostatistisk Afdeling, Inst. for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet)
Har peer-review stadig en chance?
Internationale erfaringer, særligt fra Storbritannien, Tyskland og Frankrig
Fredag den 30. januar
9.15 - 9.45: Karen Siune
(Dansk Center for Forskningsanalyse, Århus universitet.)
Opfattelser af forskning og god forskning belyst ud fra en politologisk synsvinkel.
9.45 - 10.15: David Budtz Pedersen
(Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Afd. for filosofi, KU)
Forskningsrelevans som verifikationskriterium.
10.30 - 11.00: Hugo Fjelsted Alrøe
(Forskningscenter Foulum, ICROFS, Aarhus Universitet)
Et perspektivistisk blik på videnskabelig uenighed og demokrati
11.00 - 11:30: Nils Randlev Hundebøl
(Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet)
MECCA - Energiindustrifinansieret klimaforskning i begyndelsen af 1990'erne
11:30 - 13:00: frokost
13:00 - 14:00: Rundbordsdiskussion: Er forskningsbegrebet under forandring?
14:15 - 15:30: Patricia Fara — aflyst p.g.a. sygdom
(Clare College, Cambridge; guest at the Niels Bohr Archive)
Science: A four thousand year history (i samarbejde med NBA, se her)
Se abstracts for ovenstående foredrag her.
Alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig.
M.v.h. fra Nationalkommiteen, arrangørerne
Jan Faye (faye snabela hum.ku.dk) og Claus Emmeche (emmeche snabela nbi.dk).
torsdag den 11. december 2008
lørdag den 22. november 2008
Bog: Einsteins univers
Einsteins univers
En fysikers tanker om natur og erkendelse
Af Helge Kragh
DKK 198.00 (inkl. 25 % moms)
154 s., 2008
"Jeg vil vide, hvordan Gud skabte verden. Jeg ønsker at kende hans tanker - resten er detaljer." Sådan sagde Albert Einstein (1879-1955), og han stod ved sit ord. Mere end nogen anden var Einstein arkitekten bag det 20. århundredes nye verdensbillede, hvor begreber som tid og rum fik en radikalt anden betydning end tidligere.
I Einsteins univers redegøres for den berømte fysikers placering i videnskabshistorien, og hovedtrækkene i hans vigtige bidrag til relativitetsteori, kvantefysik og kosmologi forklares. Bogen gennemgår også Einsteins filosofiske og religiøse standpunkter, ligesom den beskriver hans samfundsmæssige engagement og politiske holdninger. For selv om fysikken var det vigtigste i Einsteins liv, så følte han en stærk moralsk pligt til at engagere sig i verden uden for videnskaben.
Tekst fra forlagets side om bogen
En fysikers tanker om natur og erkendelse
Af Helge Kragh
DKK 198.00 (inkl. 25 % moms)
154 s., 2008
"Jeg vil vide, hvordan Gud skabte verden. Jeg ønsker at kende hans tanker - resten er detaljer." Sådan sagde Albert Einstein (1879-1955), og han stod ved sit ord. Mere end nogen anden var Einstein arkitekten bag det 20. århundredes nye verdensbillede, hvor begreber som tid og rum fik en radikalt anden betydning end tidligere.
I Einsteins univers redegøres for den berømte fysikers placering i videnskabshistorien, og hovedtrækkene i hans vigtige bidrag til relativitetsteori, kvantefysik og kosmologi forklares. Bogen gennemgår også Einsteins filosofiske og religiøse standpunkter, ligesom den beskriver hans samfundsmæssige engagement og politiske holdninger. For selv om fysikken var det vigtigste i Einsteins liv, så følte han en stærk moralsk pligt til at engagere sig i verden uden for videnskaben.
Tekst fra forlagets side om bogen
Internationalism in science
Dobbeltforedrag i Videnskabshistorisk Selskab
Tirsdag den 2. december 2008
kl. 16.00 / 4 p.m.
Professor emeritus Aant Elzinga,
Institutionen för idéhistoria och vetenskapsteori, Göteborgs universitet:
Modes of internationalism in science
________________________________________
Kaffepause kl. 16.45-17.00
Coffee Break, 4:45-5 p.m.
________________________________________
kl. 17.00 / 5 p.m.
Dr Patrick Petitjean,
Centre National de la Recherche Scientifique (CNRS) & Université Paris 7
Needham and Unesco, 1946-1948: an attempt to refound the international
scientific cooperation
Auditorium 9, H. C. Ørsted Instituttet,
Universitetsparken 5, 2100 København Ø
Abstract (Elzinga):
Historically speaking internationalism in relation to science has been promoted in two institutionally distinct forms. One is via non-governmental organizations, examples of which are the Union of Scientific Councils (ICSU, now called the International Council for Science), and the World Federation of Scientific Workers (WFSW). ICSU was founded in 1931 (after a post-world war I cold war in science) as the umbrella organization for scientists professional associations at the international level. The motive was to promote science in its own right.
The WFSW emerged after the Second World War as a trade union type of organization in the interest of the working conditions of scientists and promoting an idea of the social responsibility of scientists, an idea strongly influenced by the "social relations of science movement" of the
1930's. The latter positioned itself against the then prevalent idea that science has no politics. The social responsibility movement thus opposed a mainstream view that science is and should be neutral vis a vis important economic and political issues and debates in society at large. The
movement of the 1930's in turn contained two major strands, a Liberal and a Marxist one that coexisted in an uneasy alliance in opposition to a counter-movement that promoted an idea of disembodied science, the Republic of Science (an antidote to J.D. Bernal's The Social Function of Science).
Intergovernmental science-related organizations are ones where scientist have been appointed by their own national governments to represent those governments' interests in international negotiations to pool scientific resources or deal with political or technical problems of mutual interest.
Unesco is an example of such an organization, so is the Intergovernmental Panel on Climate Change established by WMO and UNEP. European agencies that have an intergovernmental character are CERN (nuclear research) and ESO (astronomy). In recent years the term science diplomacy has gained currency when referring to scientists providing advice to governments in
international forums.
In the presentation I shall review some of the debates in the 1920s relating to the advantages and disadvantages of non-governmental and intergovernmental organizations when it came to the interface between science and political action. The significance of the movement for the
social responsibility of science in the 1930s will also be discussed, among other with respect to how of boundaries between science and society were defined and managed. Finally it will be argued that since the 1970s and 80s there has been a hybridization whereby non- and intergovernmental scientific organizations partly began to merge around common tasks but
while at the same time trying to uphold strict boundaries between the scientific and the political. An example is in the arena of climate change research where both the stakes and the uncertainties are high. There is also a tendency to confuse globalization with internationalization. The point will be made that when it comes to science, globalization and
internationalization are two different phenomena.
References: Aant Elzinga and Catharina Landström (eds.) Internationalism and Science (London: Taylor Graham 1996); Aant Elzinga, "Internationalisation of Science and Technology", in Neil J. Schmelser & Paul B. Baltes eds. International Encyclopedia of the Social & Behavioural Sciences, Elsevier, Amsterdam 2001, vol. 20, pp. 13633-13638.
Abstract (Petitjean):
In the short period between the end of the anti-Nazi war and the cold war, some space existed within the UNESCO Natural Sciences section to attempt a re-foundation of international scientific co-operation with a progressive orientation rooted in the social relations of science movement of the 1930-40s.
This re-foundation included a "periphery principle" (science is not the same when seen from the "North" or from the "South"), which turned UNESCO towards developing countries, and a dedication to the social aspects of science and history of science inside the natural sciences section. But the social and political context was not as fine as expected. Most scientists rejected these priorities ("parochialism", Needham called that), the USA were hostile, colonial powers were attempting to mobilize UNESCO for their own goals, and the USSR, which was in a period of deep nationalist isolationism against western culture, fought against UNESCO, preferring a domesticated intellectual international movement (the Wroclaw conference, 1948).
Probably as important as the context, was the consequences of the ideological background of this group of scientists. It was a coexistence of: a rough materialism for which most explanations laid in the economical infrastructures and (but it depended also from the changing diplomatic
agendas) in the "class origins" of scientists; an idealism, shared by most scientists, according to which science is "neutral", only the good or bad applications of science were to be considered. Most scientists of this group, even the most politically radical, were not far from the 19th
Century positivism, with an "universal community of scientists" and the idealization of the scientific work ("in its endeavour, science is communism"). As Capitalism is prohibiting a true development of science, the struggle for science IS the struggle for socialism. The World
Federation of Scientific Workers had no features of a new scientific internationalism.
When the political context changed, the "periphery principle" was easily absorbed within UNESCO by a new paradigm of international scientific co-operation in the 1950s, the Technical Assistance programs proposed by Truman with his Point IV (Discourse of January 1949): a de-politicized science, subordinated to the economical development, to diffuse the
American model of a "free" society.
Source : The Joint Establishment of the World Federation of Scientific Workers and of UNESCO After World War II - published in Minerva (summer 2008)
Tirsdag den 2. december 2008
kl. 16.00 / 4 p.m.
Professor emeritus Aant Elzinga,
Institutionen för idéhistoria och vetenskapsteori, Göteborgs universitet:
Modes of internationalism in science
________________________________________
Kaffepause kl. 16.45-17.00
Coffee Break, 4:45-5 p.m.
________________________________________
kl. 17.00 / 5 p.m.
Dr Patrick Petitjean,
Centre National de la Recherche Scientifique (CNRS) & Université Paris 7
Needham and Unesco, 1946-1948: an attempt to refound the international
scientific cooperation
Auditorium 9, H. C. Ørsted Instituttet,
Universitetsparken 5, 2100 København Ø
Abstract (Elzinga):
Historically speaking internationalism in relation to science has been promoted in two institutionally distinct forms. One is via non-governmental organizations, examples of which are the Union of Scientific Councils (ICSU, now called the International Council for Science), and the World Federation of Scientific Workers (WFSW). ICSU was founded in 1931 (after a post-world war I cold war in science) as the umbrella organization for scientists professional associations at the international level. The motive was to promote science in its own right.
The WFSW emerged after the Second World War as a trade union type of organization in the interest of the working conditions of scientists and promoting an idea of the social responsibility of scientists, an idea strongly influenced by the "social relations of science movement" of the
1930's. The latter positioned itself against the then prevalent idea that science has no politics. The social responsibility movement thus opposed a mainstream view that science is and should be neutral vis a vis important economic and political issues and debates in society at large. The
movement of the 1930's in turn contained two major strands, a Liberal and a Marxist one that coexisted in an uneasy alliance in opposition to a counter-movement that promoted an idea of disembodied science, the Republic of Science (an antidote to J.D. Bernal's The Social Function of Science).
Intergovernmental science-related organizations are ones where scientist have been appointed by their own national governments to represent those governments' interests in international negotiations to pool scientific resources or deal with political or technical problems of mutual interest.
Unesco is an example of such an organization, so is the Intergovernmental Panel on Climate Change established by WMO and UNEP. European agencies that have an intergovernmental character are CERN (nuclear research) and ESO (astronomy). In recent years the term science diplomacy has gained currency when referring to scientists providing advice to governments in
international forums.
In the presentation I shall review some of the debates in the 1920s relating to the advantages and disadvantages of non-governmental and intergovernmental organizations when it came to the interface between science and political action. The significance of the movement for the
social responsibility of science in the 1930s will also be discussed, among other with respect to how of boundaries between science and society were defined and managed. Finally it will be argued that since the 1970s and 80s there has been a hybridization whereby non- and intergovernmental scientific organizations partly began to merge around common tasks but
while at the same time trying to uphold strict boundaries between the scientific and the political. An example is in the arena of climate change research where both the stakes and the uncertainties are high. There is also a tendency to confuse globalization with internationalization. The point will be made that when it comes to science, globalization and
internationalization are two different phenomena.
References: Aant Elzinga and Catharina Landström (eds.) Internationalism and Science (London: Taylor Graham 1996); Aant Elzinga, "Internationalisation of Science and Technology", in Neil J. Schmelser & Paul B. Baltes eds. International Encyclopedia of the Social & Behavioural Sciences, Elsevier, Amsterdam 2001, vol. 20, pp. 13633-13638.
Abstract (Petitjean):
In the short period between the end of the anti-Nazi war and the cold war, some space existed within the UNESCO Natural Sciences section to attempt a re-foundation of international scientific co-operation with a progressive orientation rooted in the social relations of science movement of the 1930-40s.
This re-foundation included a "periphery principle" (science is not the same when seen from the "North" or from the "South"), which turned UNESCO towards developing countries, and a dedication to the social aspects of science and history of science inside the natural sciences section. But the social and political context was not as fine as expected. Most scientists rejected these priorities ("parochialism", Needham called that), the USA were hostile, colonial powers were attempting to mobilize UNESCO for their own goals, and the USSR, which was in a period of deep nationalist isolationism against western culture, fought against UNESCO, preferring a domesticated intellectual international movement (the Wroclaw conference, 1948).
Probably as important as the context, was the consequences of the ideological background of this group of scientists. It was a coexistence of: a rough materialism for which most explanations laid in the economical infrastructures and (but it depended also from the changing diplomatic
agendas) in the "class origins" of scientists; an idealism, shared by most scientists, according to which science is "neutral", only the good or bad applications of science were to be considered. Most scientists of this group, even the most politically radical, were not far from the 19th
Century positivism, with an "universal community of scientists" and the idealization of the scientific work ("in its endeavour, science is communism"). As Capitalism is prohibiting a true development of science, the struggle for science IS the struggle for socialism. The World
Federation of Scientific Workers had no features of a new scientific internationalism.
When the political context changed, the "periphery principle" was easily absorbed within UNESCO by a new paradigm of international scientific co-operation in the 1950s, the Technical Assistance programs proposed by Truman with his Point IV (Discourse of January 1949): a de-politicized science, subordinated to the economical development, to diffuse the
American model of a "free" society.
Source : The Joint Establishment of the World Federation of Scientific Workers and of UNESCO After World War II - published in Minerva (summer 2008)
søndag den 16. november 2008
Udstilling: Livslyst
Livslyst
Sundhed - Skønhed – Styrke i dansk kunst 1890 - 1940
Fyns Kunstmuseum den 12. september 2008 - 11. januar 2009
Særudstillingen Livslyst. Skønhed – Sundhed – Styrke i dansk kunst 1890-1940 belyser den vitalistiske strømning i kunsten, der hylder livet gennem dyrkelse af fysisk skønhed, sundhed og styrke som led i bestræbelserne på at revitalisere hele kulturen, som mange oplevede som degenereret og stivnet i årene omkring år 1900.
Læs mere: Livslyst
Sundhed - Skønhed – Styrke i dansk kunst 1890 - 1940
Fyns Kunstmuseum den 12. september 2008 - 11. januar 2009
Særudstillingen Livslyst. Skønhed – Sundhed – Styrke i dansk kunst 1890-1940 belyser den vitalistiske strømning i kunsten, der hylder livet gennem dyrkelse af fysisk skønhed, sundhed og styrke som led i bestræbelserne på at revitalisere hele kulturen, som mange oplevede som degenereret og stivnet i årene omkring år 1900.
Læs mere: Livslyst
Krop Amok på Brandts
KropAmok
Udstilling
12. september 2008 - 11. januar 2009
Odense
Følgende kunstnere deltager i udstillingen Krop Amok på Brandts:
john Bock (DE), Lilibeth Cuenca (DK), Ceclie Dahl (NO), Jesper Just (DK), Pipilotti Rist (CH)
Elektronisk katalog
Se klip fra videoerne og læs om kunstnerne: klik her!
Krop og natur
Udstillingsprojektet tager afsæt i de mange kunstværker, der hengiver sig til en dyrkelse af kroppen og naturen. Udgangspunktet er bevægelsen fra 1890’ernes sjælelige symbolisme til en kunst, der sætter menneskekroppen - den sunde og stærke krop - i centrum for såvel den kunstneriske skaben som for livsudfoldelsen i almindelighed.
Nutidens til tider fanatiske dyrkelse af ’den perfekte krop’ og det uproblematiske liv på landet gennemsyrer vores kultur i dag. Der synes her at være parallellertil vitalismen med en tilsvarende romantisk dyrkelse af den sunde stærke krop samt af den natur, som mennesket gennem det 20. århundrede i parentes bemærket systematisk har underlagt menneskets behov. Udstillingskonceptet har på denne måde en aktualitet, der sætter spot på en af nutidens problematikker – og det er den virkelighed en væsentlig del af nutidens unge generation af billedkunstnere tager afsæt i. Som de udfordrer, diskuterer og problematiserer.
På Fyns Kunstmuseum vises værker af bl.a. Svend Hammershøi, Rudolph Tegner, Kristian Zahrtmann, Edith og J.F. Willumsen og den efterfølgende generation Johannes Larsen, Anne Marie Carl-Nielsen, Fritz Syberg samt endelig generationen af tidlige modernister Harald Giersing, Vilhelm Lundstrøm, Kai Nielsen.
Se begge udstillinger
Fællesbillet: Kunsthallen Brandts og Fyns Kunstmuseum til udstillingerne - Krop Amok og Livslyst. Pris 60 kr. Gyldig én dag. Fyns Kunstmuseum, Jernbanegade 13. 5000 Odense C. Åbent tirsdag - søndag kl. 10-16. Entre voksne 40 kr. Børn gratis.
Udstilling
12. september 2008 - 11. januar 2009
Odense
Følgende kunstnere deltager i udstillingen Krop Amok på Brandts:
john Bock (DE), Lilibeth Cuenca (DK), Ceclie Dahl (NO), Jesper Just (DK), Pipilotti Rist (CH)
Elektronisk katalog
Se klip fra videoerne og læs om kunstnerne: klik her!
Krop og natur
Udstillingsprojektet tager afsæt i de mange kunstværker, der hengiver sig til en dyrkelse af kroppen og naturen. Udgangspunktet er bevægelsen fra 1890’ernes sjælelige symbolisme til en kunst, der sætter menneskekroppen - den sunde og stærke krop - i centrum for såvel den kunstneriske skaben som for livsudfoldelsen i almindelighed.
Nutidens til tider fanatiske dyrkelse af ’den perfekte krop’ og det uproblematiske liv på landet gennemsyrer vores kultur i dag. Der synes her at være parallellertil vitalismen med en tilsvarende romantisk dyrkelse af den sunde stærke krop samt af den natur, som mennesket gennem det 20. århundrede i parentes bemærket systematisk har underlagt menneskets behov. Udstillingskonceptet har på denne måde en aktualitet, der sætter spot på en af nutidens problematikker – og det er den virkelighed en væsentlig del af nutidens unge generation af billedkunstnere tager afsæt i. Som de udfordrer, diskuterer og problematiserer.
På Fyns Kunstmuseum vises værker af bl.a. Svend Hammershøi, Rudolph Tegner, Kristian Zahrtmann, Edith og J.F. Willumsen og den efterfølgende generation Johannes Larsen, Anne Marie Carl-Nielsen, Fritz Syberg samt endelig generationen af tidlige modernister Harald Giersing, Vilhelm Lundstrøm, Kai Nielsen.
Se begge udstillinger
Fællesbillet: Kunsthallen Brandts og Fyns Kunstmuseum til udstillingerne - Krop Amok og Livslyst. Pris 60 kr. Gyldig én dag. Fyns Kunstmuseum, Jernbanegade 13. 5000 Odense C. Åbent tirsdag - søndag kl. 10-16. Entre voksne 40 kr. Børn gratis.
Romantik & videnskab
Symposium:
Romantik & videnskab
Fredag d. 28. november 2008
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
At romantikken vender sig mod 1700-tallets mekanistiske verdensbillede er ikke ensbetydende med, at den forholder sig afvisende til (natur)videnskab som sådan. Tværtimod: Som periode i europæisk åndsliv kendetegnes romantikken netop af krydsforbindelser mellem digtning, filosofi og videnskab.
Den romantiske naturfilosofi er en fælles referenceramme for digtere og videnskabsfolk. Digterne henter inspiration i nye opdagelser inden for områder som fysik, kemi, biologi, neurovidenskab og psykologi. Og videnskaben lader sig omvendt inspirere af litteraturen og kunsten.
Symposiets hensigt er at diskutere udvekslinger og krydsforbindelser mellem naturvidenskab, filosofi, poesi og kunst i romantikken – med afsæt i to skandinaver, der på hver sin vis inkarnerer dette udvekslingsforhold, nemlig den danske fysiker og naturfilosof H. C. Ørsted (1771-1851) og den svenske hjerneforsker med meget mere og mystiker Emanuel Swedenborg (1688-1772), som først med romantikken finder et kongenialt publikum.
Kants natursyn
Grundtanken i den romantiske naturfilosofi er forestillingen om den fundamentale enhed i naturen. Med afsæt i Kants dynamiske natursyn, som kommer til udtryk i hans teori om kraft – vekselvirkningen mellem en frastødende og en tiltrækkende grundkraft – som materiens væsen og derfor som naturvidenskabens egentlige anliggende, gør den romantiske naturfilosofi front mod en atomistisk naturopfattelse og hævder, at alle fænomener er manifestationer af samme generative princip, der kan beskrives som vekselbevægelsen mellem polariteter: ekspansion og kontraktion, frastødning og tiltrækning.
Ørsteds syn på naturvidenskab, filosofi, religion og poesi
Hos Ørsted kommer den romantiske enhedstanke til udtryk i opfattelsen af en forbindelse mellem elektricitet og magnetisme. Polaritetsprincippet ses dog ikke bare som den fysiske naturs grundlæggende princip, men udstrækkes til at gælde alle typer af fænomener, herunder poesien, der således opfattes som manifestationer af samme fundamentale enhed. I 1849-50 sammenfatter Ørsted sit syn på sammenhængen mellem naturvidenskab og –filosofi, religion og digtekunst i Aanden i naturen, der står som et hovedværk i den danske romantik.
Swedenborg – videnskabsmand og mystiker
Swedenborgs særdeles omfattende forfatterskab falder i to dele. I perioden frem til midten af 1740’erne publicerer han talrige velrenommerede tekniske og videnskabelige arbejder, hvoraf de sidste og vigtigste kredser om forholdet mellem mentale processer og hjernens anatomi og fysiologi. Under indtryk af en religiøs og mental krise lægger Swedenborg imidlertid det naturvidenskabelige forfatterskab på hylden og vier resten af sit liv til formidlingen af sine spirituelle oplevelser. Fra 1747 og frem til sin død i 1772 udgiver han en lang række eksegetiske og visionære værker.
Kernen i Swedenborgs lære er teorien om korrespondens og troen på, at den menneskelige bevidsthed, skønt her på jorden bundet til sit legemlige hylster, kan træde i direkte forbindelse med den åndelige og hinsidige verden. Selvom Swedenborg altså foretager et markant skift, er der dog også en tydelig kontinuitet i forfatterskabet. Både videnskabsmanden og mystikeren interesserer sig for forbindelser og overgange – mellem det kropslige og det åndelige, det fysiske og det metafysiske, det endelige og det uendelige. I den forstand fortsætter mystikeren i videnskabsmandens spor, men med andre midler, idet den videnskabelige diskurs udskiftes med en visionær og poetisk.
Program:
09:00-09:15 Velkomst v. Lis Møller
09:15-11:15 Swedenborg: hjerneforsker og mystiker (ordstyrer: Sune Frølund)
Frederik Stjernfelt (Nordisk Institut, AU):
Swedenborg – A Science of the Heavens
Robert William Jensen-Rix (Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU):
William Blake and the Swedenborgian Magnetisers
Lis Møller (Institut for Æstetiske Fag, AU):
’The body terrestrial’ og ’the body celestrial’: S. T. Coleridges reception af Swedenborgs erindringsbegreb
Diskussion
11:15-11:45 Kaffe
11:45-12:45 Henrik Kragh Sørensen (Institut for Videnskabsstudier, AU) &
Laura Søvsø Thomasen (Institut for Æstetiske Fag, AU):
The Irony of Romantic Mathematics
12:45-13:45 Frokostpause
13:45-16:00 Ørsted (ordstyrer: Lis Møller)
Kristine Hays Lynning (Teknisk Gymnasium, Århus) &
Anja Skaar Jacobsen (Niels Bohr Arkivet):
Naturens ånd og skønhed: Den dynamiske enhed i H. C. Ørsteds syn på videnskab, undervisning, kunst og poesi
Sune Frølund (Institut for Pædagogik, DPU Kbh.):
H. C. Ørsteds dannelsesbegreb
Keld Nielsen (Institut for Videnskabsstudier, AU):
Mere kantiansk end Kant? Den unge Ørsteds forhold til Kants filosofi
Diskussion
(Kaffe, frugt og vand serveres undervejs)
16:00 Reception
Praktiske oplysninger:
Sted:
Symposiet finder sted i Festsalen, bygning A, på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Tuborgvej 164, 2400 København. Se kort over DPU og offentlige forbindelser her.
Transport:
S-tog hvert 10'ende minut fra Nørreport Station eller Københavns Hovedbanegård: Linie A & Bx. Bus nr. 42, 43 & 185 fra Nørreport Station. Bus nr. 21 fra Hellerup Station.
Forplejning:
Tilmelding til fælles frokost (frokostbuffet, incl. drikkevarer, kaffe og kage) er nødvendig. Tilmelding (bindende) sker ved at indbetale 100 kr. til Dansk Selskab for Romantikstudier kontonr. 1-659-1149. Betaling skal være os i hænde senest den 20. november. Husk navn, og mærk indbetalingen ’frokost’.
Kantinen på DPU vil være åben under symposiet. Frugt, vand og kaffe vil blive serveret undervejs. Efter symposiet er Danmarks Pædagogiske Universitetsskole vært ved en reception (vin & snacks) for symposiets deltagere. Alle er velkomne.
Kontakt:
Lis Møller: litlm @ hum.au.dk
Sune Frølund: sufr @ dpu.dk
Arrangører:
Dansk Selskab for Romantikstudier
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, København, Aarhus Universitet
Romantik & videnskab
Fredag d. 28. november 2008
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
At romantikken vender sig mod 1700-tallets mekanistiske verdensbillede er ikke ensbetydende med, at den forholder sig afvisende til (natur)videnskab som sådan. Tværtimod: Som periode i europæisk åndsliv kendetegnes romantikken netop af krydsforbindelser mellem digtning, filosofi og videnskab.
Den romantiske naturfilosofi er en fælles referenceramme for digtere og videnskabsfolk. Digterne henter inspiration i nye opdagelser inden for områder som fysik, kemi, biologi, neurovidenskab og psykologi. Og videnskaben lader sig omvendt inspirere af litteraturen og kunsten.
Symposiets hensigt er at diskutere udvekslinger og krydsforbindelser mellem naturvidenskab, filosofi, poesi og kunst i romantikken – med afsæt i to skandinaver, der på hver sin vis inkarnerer dette udvekslingsforhold, nemlig den danske fysiker og naturfilosof H. C. Ørsted (1771-1851) og den svenske hjerneforsker med meget mere og mystiker Emanuel Swedenborg (1688-1772), som først med romantikken finder et kongenialt publikum.
Kants natursyn
Grundtanken i den romantiske naturfilosofi er forestillingen om den fundamentale enhed i naturen. Med afsæt i Kants dynamiske natursyn, som kommer til udtryk i hans teori om kraft – vekselvirkningen mellem en frastødende og en tiltrækkende grundkraft – som materiens væsen og derfor som naturvidenskabens egentlige anliggende, gør den romantiske naturfilosofi front mod en atomistisk naturopfattelse og hævder, at alle fænomener er manifestationer af samme generative princip, der kan beskrives som vekselbevægelsen mellem polariteter: ekspansion og kontraktion, frastødning og tiltrækning.
Ørsteds syn på naturvidenskab, filosofi, religion og poesi
Hos Ørsted kommer den romantiske enhedstanke til udtryk i opfattelsen af en forbindelse mellem elektricitet og magnetisme. Polaritetsprincippet ses dog ikke bare som den fysiske naturs grundlæggende princip, men udstrækkes til at gælde alle typer af fænomener, herunder poesien, der således opfattes som manifestationer af samme fundamentale enhed. I 1849-50 sammenfatter Ørsted sit syn på sammenhængen mellem naturvidenskab og –filosofi, religion og digtekunst i Aanden i naturen, der står som et hovedværk i den danske romantik.
Swedenborg – videnskabsmand og mystiker
Swedenborgs særdeles omfattende forfatterskab falder i to dele. I perioden frem til midten af 1740’erne publicerer han talrige velrenommerede tekniske og videnskabelige arbejder, hvoraf de sidste og vigtigste kredser om forholdet mellem mentale processer og hjernens anatomi og fysiologi. Under indtryk af en religiøs og mental krise lægger Swedenborg imidlertid det naturvidenskabelige forfatterskab på hylden og vier resten af sit liv til formidlingen af sine spirituelle oplevelser. Fra 1747 og frem til sin død i 1772 udgiver han en lang række eksegetiske og visionære værker.
Kernen i Swedenborgs lære er teorien om korrespondens og troen på, at den menneskelige bevidsthed, skønt her på jorden bundet til sit legemlige hylster, kan træde i direkte forbindelse med den åndelige og hinsidige verden. Selvom Swedenborg altså foretager et markant skift, er der dog også en tydelig kontinuitet i forfatterskabet. Både videnskabsmanden og mystikeren interesserer sig for forbindelser og overgange – mellem det kropslige og det åndelige, det fysiske og det metafysiske, det endelige og det uendelige. I den forstand fortsætter mystikeren i videnskabsmandens spor, men med andre midler, idet den videnskabelige diskurs udskiftes med en visionær og poetisk.
Program:
09:00-09:15 Velkomst v. Lis Møller
09:15-11:15 Swedenborg: hjerneforsker og mystiker (ordstyrer: Sune Frølund)
Frederik Stjernfelt (Nordisk Institut, AU):
Swedenborg – A Science of the Heavens
Robert William Jensen-Rix (Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU):
William Blake and the Swedenborgian Magnetisers
Lis Møller (Institut for Æstetiske Fag, AU):
’The body terrestrial’ og ’the body celestrial’: S. T. Coleridges reception af Swedenborgs erindringsbegreb
Diskussion
11:15-11:45 Kaffe
11:45-12:45 Henrik Kragh Sørensen (Institut for Videnskabsstudier, AU) &
Laura Søvsø Thomasen (Institut for Æstetiske Fag, AU):
The Irony of Romantic Mathematics
12:45-13:45 Frokostpause
13:45-16:00 Ørsted (ordstyrer: Lis Møller)
Kristine Hays Lynning (Teknisk Gymnasium, Århus) &
Anja Skaar Jacobsen (Niels Bohr Arkivet):
Naturens ånd og skønhed: Den dynamiske enhed i H. C. Ørsteds syn på videnskab, undervisning, kunst og poesi
Sune Frølund (Institut for Pædagogik, DPU Kbh.):
H. C. Ørsteds dannelsesbegreb
Keld Nielsen (Institut for Videnskabsstudier, AU):
Mere kantiansk end Kant? Den unge Ørsteds forhold til Kants filosofi
Diskussion
(Kaffe, frugt og vand serveres undervejs)
16:00 Reception
Praktiske oplysninger:
Sted:
Symposiet finder sted i Festsalen, bygning A, på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Tuborgvej 164, 2400 København. Se kort over DPU og offentlige forbindelser her.
Transport:
S-tog hvert 10'ende minut fra Nørreport Station eller Københavns Hovedbanegård: Linie A & Bx. Bus nr. 42, 43 & 185 fra Nørreport Station. Bus nr. 21 fra Hellerup Station.
Forplejning:
Tilmelding til fælles frokost (frokostbuffet, incl. drikkevarer, kaffe og kage) er nødvendig. Tilmelding (bindende) sker ved at indbetale 100 kr. til Dansk Selskab for Romantikstudier kontonr. 1-659-1149. Betaling skal være os i hænde senest den 20. november. Husk navn, og mærk indbetalingen ’frokost’.
Kantinen på DPU vil være åben under symposiet. Frugt, vand og kaffe vil blive serveret undervejs. Efter symposiet er Danmarks Pædagogiske Universitetsskole vært ved en reception (vin & snacks) for symposiets deltagere. Alle er velkomne.
Kontakt:
Lis Møller: litlm @ hum.au.dk
Sune Frølund: sufr @ dpu.dk
Arrangører:
Dansk Selskab for Romantikstudier
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, København, Aarhus Universitet
Nulforsker med kæmpesucces
Nulforsker med kæmpesucces.
Poul Brandt Rehbergs to liv i og for videnskaben
Tirsdag den 18. november, kl. 17.00
Auditorium 8, H. C. Ørsted Instituttet,
Universitetsparken 5, 2100 København Ø
Videnskabshistorisk Selskab
Indbydelse til foredrag ved
postdoc Henrik Knudsen
Institut for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet
Nyrefysiologen Poul Brandt Rehberg efterfulgte i 1945 nobelpristageren, August Krogh, som professor i zoofysiologi og kom dermed til at stå i spidsen for et af landets fremmeste forskningsmiljøer. Han var fra slutningen af Anden Verdenskrig frem til 1970 en ekstremt eksponeret offentlig debattør, engageret i spørgsmål om atomenergi, strålefarer, civilforsvar, freds- og sikkerhedspolitik, offentlighedens forståelse for videnskab og forskningspolitik. I alle sammenhænge talte han fra topposter i diverse private og statslige organisationer, udvalg og kommissioner.
Rehbergs egen forskning ophørte paradoksalt nok den dag, han blev professor, og han blev dermed landets mest prominente og indflydelsesrige "nulforsker". Men hvem var forskeren bag den offentlige politiske figur og med hvilket erfaringer som aktiv forsker gik han ind i den forskningspolitiske debat efter krigen?
Kl. 16.30 inviterer Selskabet på kaffe, te og frugt i Institut for
Matematiske Fags frokoststue, rum 04.4.19 på 4. sal.
Poul Brandt Rehbergs to liv i og for videnskaben
Tirsdag den 18. november, kl. 17.00
Auditorium 8, H. C. Ørsted Instituttet,
Universitetsparken 5, 2100 København Ø
Videnskabshistorisk Selskab
Indbydelse til foredrag ved
postdoc Henrik Knudsen
Institut for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet
Nyrefysiologen Poul Brandt Rehberg efterfulgte i 1945 nobelpristageren, August Krogh, som professor i zoofysiologi og kom dermed til at stå i spidsen for et af landets fremmeste forskningsmiljøer. Han var fra slutningen af Anden Verdenskrig frem til 1970 en ekstremt eksponeret offentlig debattør, engageret i spørgsmål om atomenergi, strålefarer, civilforsvar, freds- og sikkerhedspolitik, offentlighedens forståelse for videnskab og forskningspolitik. I alle sammenhænge talte han fra topposter i diverse private og statslige organisationer, udvalg og kommissioner.
Rehbergs egen forskning ophørte paradoksalt nok den dag, han blev professor, og han blev dermed landets mest prominente og indflydelsesrige "nulforsker". Men hvem var forskeren bag den offentlige politiske figur og med hvilket erfaringer som aktiv forsker gik han ind i den forskningspolitiske debat efter krigen?
Kl. 16.30 inviterer Selskabet på kaffe, te og frugt i Institut for
Matematiske Fags frokoststue, rum 04.4.19 på 4. sal.
UPGEM Reception
Kære potentielt interesserede i UPGEM
Understanding Puzzles in the Gendered European Map
Reception
Tid: d. 21. november kl. 15.00
Sted: DPU
Vi inviterede dig i foråret 2008 til at deltage i UPGEM – konferencen i København. Flere af jer viste interesse for projektet, men kunne desværre ikke deltage. Nu vil vi gerne invitere dig til reception på DPU fredag d. 21. november kl. 15.00. Her vil vi kort præsentere to publikationer:
Draw the Line!
International Conference, Copenhagen 2008 Papers, proceedings and recommendations
og
Break the Pattern! A critical enquiry into three scientific workplace cultures: Hercules, Caretakers and Worker Bees.
På receptionen vil vi kort præsentere projektets konklusioner - bl.a. de forskellige opfattelser af ’den gode forsker’ vi har identificeret i henholdsvis den konkurrence prægede arbejdspladskultur Hercules, den gruppeorienterede tilgang til arbejdet i Caretaker kulturen og den skarpe adskillelse mellem privatliv og arbejdsliv i Worker Bee kulturen.
Derudover vil der være mulighed for at få UPGEM publikationerne i hard copy så længe lager haves.
Endelig kan du også downloade hele eller udvalgte dele af vores publikationer via hjemmesiden
UPGEM.dk
Hvis du ønsker at deltage i receptionen bedes du tilmelde dig (og tilmelding er nødvendig) senest d. 19. november til Søren Kyd på skja @ dpu.dk
Med venlig hilsen
Cathrine Hasse (projekt-koordinator)
Understanding Puzzles in the Gendered European Map
Reception
Tid: d. 21. november kl. 15.00
Sted: DPU
Vi inviterede dig i foråret 2008 til at deltage i UPGEM – konferencen i København. Flere af jer viste interesse for projektet, men kunne desværre ikke deltage. Nu vil vi gerne invitere dig til reception på DPU fredag d. 21. november kl. 15.00. Her vil vi kort præsentere to publikationer:
Draw the Line!
International Conference, Copenhagen 2008 Papers, proceedings and recommendations
og
Break the Pattern! A critical enquiry into three scientific workplace cultures: Hercules, Caretakers and Worker Bees.
På receptionen vil vi kort præsentere projektets konklusioner - bl.a. de forskellige opfattelser af ’den gode forsker’ vi har identificeret i henholdsvis den konkurrence prægede arbejdspladskultur Hercules, den gruppeorienterede tilgang til arbejdet i Caretaker kulturen og den skarpe adskillelse mellem privatliv og arbejdsliv i Worker Bee kulturen.
Derudover vil der være mulighed for at få UPGEM publikationerne i hard copy så længe lager haves.
Endelig kan du også downloade hele eller udvalgte dele af vores publikationer via hjemmesiden
UPGEM.dk
Hvis du ønsker at deltage i receptionen bedes du tilmelde dig (og tilmelding er nødvendig) senest d. 19. november til Søren Kyd på skja @ dpu.dk
Med venlig hilsen
Cathrine Hasse (projekt-koordinator)
søndag den 5. oktober 2008
lørdag den 4. oktober 2008
Enrique Dussel - FRIGØRELSESFILOSOFI
Bogomtale
Enrique Dussel FRIGØRELSESFILOSOFI
– Redigeret af Asger Sørensen
forlaget politisk revy
352 sider, kr. 268
Udgives i samarbejde med NSU
Et uventet og uformodet bidrag og introduktion til en filosofisk forståelse af den nye globaliserede verdensorden, der kommer fra et nyt sted i denne vores globaliserede verden: Mexiko. Ny og ukendt i hvert fald i en dansk sammenhæng – hverken vores stats- eller udenrigsminister har garanteret hørt om Enrique Dussel før.
Forfatteren forholder sig eksplicit til en europæisk filosofisk tradition, men udbygger en egensindig forståelse af både filosofi og dens anvendelse i enmoderne verdensorden – netop på baggrund af en udkantserfaring i forhold til den fremherskende filosofi, politik og verdensforståelse. Hans idéer har et nyt og tankevækkende anderledes perspektiv i forhold til den kendte vestlige forståelsesramme af virkeligheden.
Dussel kan sammenlignes med en lang række tænkere og filosoffer, som han også forholder sig til og er inspireret af – blandt de europæiske især Ricœur og Lévinas – men også den nutidige Naomi Klein. Materien er tungere og kræver mere fordybelse, men den er autentisk og fornyende, også pga. forfatterens baggrund, født i Argentina, hvor hans hus blev bombesprængt i 70'erne i sidste århundrede, da det daværende diktatur mente at måtte bekæmpe anderledes tænkende på denne måde – ligesom andre alternative tænkere (f.eks. en Horatio Cerutti Guldberg), der alle emigrerede til Mexiko.
I Enrique Dussels frigørelsesfilosofi skal etik skal derfor ikke blot diskutere formelle principper, men hele tiden medtænke afhjælpelse af materiel lidelse. Politik kan tilsvarende ikke blot understrege demokratiske principper og menneskerettigheder, men må også indeholde en kritik af selve det kapitalistiske økonomiske system, ligesom der skal være en strategi tilforbedring af kårene for de underprivilegerede. Og i en sådan strategi er staten det vigtigste bolværk mod de transnationale selskabers udbytning af verdensressourcer.
Med dette bevidst marginale perspektiv kan Dussel desuden vise, at der i vores almindelige kulturarv og filosofi er begreber og tankegange, der bidrager til at tilsløre den herskende globale ulighed. Over for den udbredte opfattelse af historien som en udvikling fra det traditionelle samfund til moderniteten, viser Dussel, at vores modernitet modsvares af underudvikling og globaludbytning, og at dette ikke er et enestående fænomen. Tidligere har f.eks. Spanien udviklet en meget rig og forfinet højkultur med individuel refleksivitet i sit centrum, der kun var mulig ved at udpine den daværende globale periferi, altså indianerne i på det amerikanske kontinent.
Dussels fremhævelse af det marginale perspektiv, hans kompromisløse stillingtagen til fordel for den svage part i ethvert menneskeligt forhold og hans stringent logiske ideologikritik har vakt respekt blandt filosoffer ogintellektuelle over hele kloden. Med denne antologi præsenteres Dussels filosofi for første gang for et dansk publikum.
Enrique Dussel (f. 1934), født i Argentina og videreudannet i Spanien, Frankrig, Tyskland og Israel. Doktor fra Universidad Complutense i Madrid og Sorbonne iParis. Siden 1975 professor i etik og politisk filosofi på Universidad Autónoma Metropolitana Iztapalapa og fra 1976 også på Universidad Nacional Autónoma de México, begge i Mexico by. Blandt hans vigtigste værker er Ética de la liberación [Frigørelsesetikken], der er kommet i fem udgaver siden 1998. Flere af hans øvrige værker er oversat til engelsk, tysk og fransk, universiteter over hele verden har udnævnt ham til æresdoktor, og han er hovedtaler på den filosofiske verdenskongres i Korea i 2008.
Enrique Dussel FRIGØRELSESFILOSOFI
– Redigeret af Asger Sørensen
forlaget politisk revy
352 sider, kr. 268
Udgives i samarbejde med NSU
Et uventet og uformodet bidrag og introduktion til en filosofisk forståelse af den nye globaliserede verdensorden, der kommer fra et nyt sted i denne vores globaliserede verden: Mexiko. Ny og ukendt i hvert fald i en dansk sammenhæng – hverken vores stats- eller udenrigsminister har garanteret hørt om Enrique Dussel før.
Forfatteren forholder sig eksplicit til en europæisk filosofisk tradition, men udbygger en egensindig forståelse af både filosofi og dens anvendelse i enmoderne verdensorden – netop på baggrund af en udkantserfaring i forhold til den fremherskende filosofi, politik og verdensforståelse. Hans idéer har et nyt og tankevækkende anderledes perspektiv i forhold til den kendte vestlige forståelsesramme af virkeligheden.
Dussel kan sammenlignes med en lang række tænkere og filosoffer, som han også forholder sig til og er inspireret af – blandt de europæiske især Ricœur og Lévinas – men også den nutidige Naomi Klein. Materien er tungere og kræver mere fordybelse, men den er autentisk og fornyende, også pga. forfatterens baggrund, født i Argentina, hvor hans hus blev bombesprængt i 70'erne i sidste århundrede, da det daværende diktatur mente at måtte bekæmpe anderledes tænkende på denne måde – ligesom andre alternative tænkere (f.eks. en Horatio Cerutti Guldberg), der alle emigrerede til Mexiko.
(Tekst fra pressemeddelelse)
Filosofi kræver universel gyldighed og en frigørelsesfilosofi må derfor kræve frigørelse for alle mennesker. Frihed er dog meget ulige fordelt, og frigørelsesfilosofi tager følgelig parti for dem, der mest tydeligt er ekskluderede fra samfundsmæssige goder og politiske rettigheder: Den tredjeverdens fattige under den globaliserede kapitalisme, oprindelige folk og farvede i racistiske samfund, kvinder i mandschauvinistiske kulturer, illegale immigranter m.fl..
I Enrique Dussels frigørelsesfilosofi skal etik skal derfor ikke blot diskutere formelle principper, men hele tiden medtænke afhjælpelse af materiel lidelse. Politik kan tilsvarende ikke blot understrege demokratiske principper og menneskerettigheder, men må også indeholde en kritik af selve det kapitalistiske økonomiske system, ligesom der skal være en strategi tilforbedring af kårene for de underprivilegerede. Og i en sådan strategi er staten det vigtigste bolværk mod de transnationale selskabers udbytning af verdensressourcer.
Med dette bevidst marginale perspektiv kan Dussel desuden vise, at der i vores almindelige kulturarv og filosofi er begreber og tankegange, der bidrager til at tilsløre den herskende globale ulighed. Over for den udbredte opfattelse af historien som en udvikling fra det traditionelle samfund til moderniteten, viser Dussel, at vores modernitet modsvares af underudvikling og globaludbytning, og at dette ikke er et enestående fænomen. Tidligere har f.eks. Spanien udviklet en meget rig og forfinet højkultur med individuel refleksivitet i sit centrum, der kun var mulig ved at udpine den daværende globale periferi, altså indianerne i på det amerikanske kontinent.
Dussels fremhævelse af det marginale perspektiv, hans kompromisløse stillingtagen til fordel for den svage part i ethvert menneskeligt forhold og hans stringent logiske ideologikritik har vakt respekt blandt filosoffer ogintellektuelle over hele kloden. Med denne antologi præsenteres Dussels filosofi for første gang for et dansk publikum.
Enrique Dussel (f. 1934), født i Argentina og videreudannet i Spanien, Frankrig, Tyskland og Israel. Doktor fra Universidad Complutense i Madrid og Sorbonne iParis. Siden 1975 professor i etik og politisk filosofi på Universidad Autónoma Metropolitana Iztapalapa og fra 1976 også på Universidad Nacional Autónoma de México, begge i Mexico by. Blandt hans vigtigste værker er Ética de la liberación [Frigørelsesetikken], der er kommet i fem udgaver siden 1998. Flere af hans øvrige værker er oversat til engelsk, tysk og fransk, universiteter over hele verden har udnævnt ham til æresdoktor, og han er hovedtaler på den filosofiske verdenskongres i Korea i 2008.
(Bogens bagside tekst - udvidet version)
CORPUS – rejser i menneskekroppen
Bogomtale
CORPUS – rejser i menneskekroppen
Forfatter: Christian Graugaard
Omfang: 328 sider
Pris: kr. 399,-
En myldrende og nytænkende bog om kroppen
Kroppen består af celler og væv. Men kroppen har også en historie og en kultur, og kroppen er kilde til erfaringer og oplevelser, som tilsammen gør mennesket til menneske. Vi har en krop, og vi er en krop
Corpus er et billed- og faktamættet strejftog gennem organismens mangfoldige og fascinerende univers. Fra molekyle til menneske.
Corpus gennemgår i ti rigt illustrerede kapitler menneskekroppens grundlæggende fysiologi samtidig med, at den i ord og billeder sætter fokus på kroppen i historien, samfundet, teknologien, filosofien, erotikken, kunsten, litteraturen, sproget, mytologien, religionen og videnskaben.
Bogen er skrevet af Christian Graugaard, der er læge, ph.d. og forsker ved Københavns Universitetsbibliotek. Han er litteraturkritiker ved dagbladet Politiken og formand for organisationen Sex & Samfund samt forfatter og medforfatter til adskillige bøger, bl.a. opslagsværket ”Sexleksikon – fra abe til Aarestrup” (2001) og ”Kend din krop, mand” (2006).
Tekst fra forlagets pressemeddelelse
CORPUS – rejser i menneskekroppen
Forfatter: Christian Graugaard
Omfang: 328 sider
Pris: kr. 399,-
En myldrende og nytænkende bog om kroppen
Kroppen består af celler og væv. Men kroppen har også en historie og en kultur, og kroppen er kilde til erfaringer og oplevelser, som tilsammen gør mennesket til menneske. Vi har en krop, og vi er en krop
Corpus er et billed- og faktamættet strejftog gennem organismens mangfoldige og fascinerende univers. Fra molekyle til menneske.
Corpus gennemgår i ti rigt illustrerede kapitler menneskekroppens grundlæggende fysiologi samtidig med, at den i ord og billeder sætter fokus på kroppen i historien, samfundet, teknologien, filosofien, erotikken, kunsten, litteraturen, sproget, mytologien, religionen og videnskaben.
Bogen er skrevet af Christian Graugaard, der er læge, ph.d. og forsker ved Københavns Universitetsbibliotek. Han er litteraturkritiker ved dagbladet Politiken og formand for organisationen Sex & Samfund samt forfatter og medforfatter til adskillige bøger, bl.a. opslagsværket ”Sexleksikon – fra abe til Aarestrup” (2001) og ”Kend din krop, mand” (2006).
Tekst fra forlagets pressemeddelelse
Verdensbillederfra rum og tid til rumtid
Bogomtale
Verdensbilleder
fra rum og tid til rumtid
Af Jan Faye
136 sider, 198,oo kr.
Aarhus Universitetsforlag
Det er indlysende, at vi altid befinder os her og nu – et eller andet sted i rum og tid. Men som tiden går, er det mindre og mindre indlysende, hvad tid og rum egentlig er for noget. Bogen Verdensbilleder fortæller historien om, hvordan vores opfattelse af rum og tid har ændret sig i takt med fysikkens fremskridt.
De gamle grækere troede, at Jorden stod stille i midten af kosmos. Totusinde år senere sidestillede Kopernikus Jorden med de andre planeter i et kredsløb om Solen. Kikkertens udvikling bekræftede Kopernikus’ ide, men afslørede også, at Solen blot er én stjerne blandt mange andre i mælkevejen – og at disse blot danner én galakse blandt utallige spredt ud i et ufatteligt stort verdensrum. Dermed havde vi fået et nyt verdensbillede. Den næste store revolution kom, da Einsteins teorier viste, at rum og tid slet ikke er adskilte, men i virkeligheden er en rumtid.
Jan Faye tager os med til højdepunkterne i de forskellige verdensbilleder, og vi ender helt fremme ved den nyeste forskning i dag, hvor kun ét er sikkert: Vores her og nu er ikke længere, hvad de har været, og mennesket skal endnu engang finde sig til rette i et nyt verdensbillede. En ændring på linje med da vi gik fra at bebo en flad til at bebo en rund jord.
Men det er først den dag, vi begynder at rejse blandt stjernerne, vi for alvor vil indse, at det, vi i dag anser som sund fornuft om tid og rum, blot afspejler den verden, vi er vant til fra Jorden.
Tekst fra forlagets pressemeddelelse
Jan Faye er Lektor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet.
Verdensbilleder
fra rum og tid til rumtid
Af Jan Faye
136 sider, 198,oo kr.
Aarhus Universitetsforlag
Det er indlysende, at vi altid befinder os her og nu – et eller andet sted i rum og tid. Men som tiden går, er det mindre og mindre indlysende, hvad tid og rum egentlig er for noget. Bogen Verdensbilleder fortæller historien om, hvordan vores opfattelse af rum og tid har ændret sig i takt med fysikkens fremskridt.
De gamle grækere troede, at Jorden stod stille i midten af kosmos. Totusinde år senere sidestillede Kopernikus Jorden med de andre planeter i et kredsløb om Solen. Kikkertens udvikling bekræftede Kopernikus’ ide, men afslørede også, at Solen blot er én stjerne blandt mange andre i mælkevejen – og at disse blot danner én galakse blandt utallige spredt ud i et ufatteligt stort verdensrum. Dermed havde vi fået et nyt verdensbillede. Den næste store revolution kom, da Einsteins teorier viste, at rum og tid slet ikke er adskilte, men i virkeligheden er en rumtid.
Jan Faye tager os med til højdepunkterne i de forskellige verdensbilleder, og vi ender helt fremme ved den nyeste forskning i dag, hvor kun ét er sikkert: Vores her og nu er ikke længere, hvad de har været, og mennesket skal endnu engang finde sig til rette i et nyt verdensbillede. En ændring på linje med da vi gik fra at bebo en flad til at bebo en rund jord.
Men det er først den dag, vi begynder at rejse blandt stjernerne, vi for alvor vil indse, at det, vi i dag anser som sund fornuft om tid og rum, blot afspejler den verden, vi er vant til fra Jorden.
Tekst fra forlagets pressemeddelelse
Jan Faye er Lektor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet.
Cross-disciplinary Ph.D. course in research ethics and science studies
(including history, philosophy and social studies of science)
Course leader: Tom Børsen, E-mail: borsen@nbi.dk
Dates: The week November 3.-7., 2008, every day from 9:15 to 16:00.
Location: Niels Bohr Institute, Blegdamsvej 17, DK-2100 Copenhagen Ø (room numbers will be announced).
The course is arranged by the Center for the Philosophy of Nature and Science Studies (CPNSS) at the University of Copenhagen. www.nbi.dk/~natphil/
Language: English.
Contents: The course presents actual theoretical discussions within ethics of science and science studies including philosophy, history and sociology of science, and has a special attention on technoscience, the norms and values involved in research training, and including a focus on selected themes from the participants’ Ph.D. projects. The course this year will focus on these five interrelated themes: (1) Old and new theories of science as an institutional system of knowledge production; (2) Norms, good practice and scientific dishonesty; (3) Science policy and changing universities; (4) The responsibility of scientists in research, development, public debate and advise.
The course aims at updating the participants’ understanding of concepts, theories, and perspectives from philosophy (including ethics), history and social studies of science, on a more advanced level than basic introductions given in bachelor programs (like the Danish course “Fagets Videnskabsteori”, i.e., basic philosophy of science). However, we acknowledge the fact that not all Ph.D.-students in science have yet taken such courses and thus, we put an emphasis on applied theory of science, taking departure from specific problems emerging in concrete instances of research.
Program and form: Information about the detailed program will appear after the sign-up deadline. The course consists of lectures, discussions, and participant workshops.
Course material: A compendium with texts (app. 220 pp. [A4, many of which are double text book pages) will be distributed before the course. This will be supplied by a textbook (in Danish or English) in science studies /philosophy of science, according to the individual participant’s speciality and language.
Preparation: Participants are expected to have read the compendium and to complete minor assignments before, during or after the course. Participants should reserve a full week course programme plus about 10 days work for preparation before the course and eventually, completing the paper assignment work after the course.
Teachers: Tom Børsen, Anders Frøslev Jensen and Claus Emmeche (CNV).
Specially invited lecturers 2008:
Signing-up: Deadline October 15, 2008. You can mail Tom Børsen for a preliminary enrolment note to be sure to be included within the max 30 limit.
Credit / Merit:
• 2.5 ECTS credit for simple participation i.e., preparatory work plus active course participation (lectures, presentations, discussion sessions, in 5 days from 9 a.m. to 4 p.m.);
The participants can apply for an expansion of the participatory mode, and hence receive additional ECTS points:
• 5 ECTS credit for participation as above, plus with an oral presentation based on a synopsis (an abstract);
• 7.5 ECTS for participation with an oral presentation, plus a paper assignment delivered in December (in Danish or English; detailed instructions will be specified) that will be evaluated by the course teachers.
Course leader: Tom Børsen, E-mail: borsen@nbi.dk
Dates: The week November 3.-7., 2008, every day from 9:15 to 16:00.
Location: Niels Bohr Institute, Blegdamsvej 17, DK-2100 Copenhagen Ø (room numbers will be announced).
The course is arranged by the Center for the Philosophy of Nature and Science Studies (CPNSS) at the University of Copenhagen. www.nbi.dk/~natphil/
Language: English.
Contents: The course presents actual theoretical discussions within ethics of science and science studies including philosophy, history and sociology of science, and has a special attention on technoscience, the norms and values involved in research training, and including a focus on selected themes from the participants’ Ph.D. projects. The course this year will focus on these five interrelated themes: (1) Old and new theories of science as an institutional system of knowledge production; (2) Norms, good practice and scientific dishonesty; (3) Science policy and changing universities; (4) The responsibility of scientists in research, development, public debate and advise.
The course aims at updating the participants’ understanding of concepts, theories, and perspectives from philosophy (including ethics), history and social studies of science, on a more advanced level than basic introductions given in bachelor programs (like the Danish course “Fagets Videnskabsteori”, i.e., basic philosophy of science). However, we acknowledge the fact that not all Ph.D.-students in science have yet taken such courses and thus, we put an emphasis on applied theory of science, taking departure from specific problems emerging in concrete instances of research.
Program and form: Information about the detailed program will appear after the sign-up deadline. The course consists of lectures, discussions, and participant workshops.
Course material: A compendium with texts (app. 220 pp. [A4, many of which are double text book pages) will be distributed before the course. This will be supplied by a textbook (in Danish or English) in science studies /philosophy of science, according to the individual participant’s speciality and language.
Preparation: Participants are expected to have read the compendium and to complete minor assignments before, during or after the course. Participants should reserve a full week course programme plus about 10 days work for preparation before the course and eventually, completing the paper assignment work after the course.
Teachers: Tom Børsen, Anders Frøslev Jensen and Claus Emmeche (CNV).
Specially invited lecturers 2008:
- Mathematics professor Vagn Lundsgaard Hansen (DTU), member of The Danish Committees on Scientific Dishonesty (in Danish: Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed);
- Political scientist, Dr.scient.pol. Karen Siune, director of The Danish Centre for Studies in Research and Research Policy (Dansk Center for Forskningsanalyse), Aarhus University;
- Philosophy professor Peter Kemp (Department of Philosophy of Education, The Danish School of Education, Århus University).
Signing-up: Deadline October 15, 2008. You can mail Tom Børsen for a preliminary enrolment note to be sure to be included within the max 30 limit.
Credit / Merit:
• 2.5 ECTS credit for simple participation i.e., preparatory work plus active course participation (lectures, presentations, discussion sessions, in 5 days from 9 a.m. to 4 p.m.);
The participants can apply for an expansion of the participatory mode, and hence receive additional ECTS points:
• 5 ECTS credit for participation as above, plus with an oral presentation based on a synopsis (an abstract);
• 7.5 ECTS for participation with an oral presentation, plus a paper assignment delivered in December (in Danish or English; detailed instructions will be specified) that will be evaluated by the course teachers.
søndag den 28. september 2008
Hugin og Munin nr. 245
Dato: 28. 9. 2008
INDHOLD
ORGANISATORISK
BØGER
- Psykiatriens historie i Danmark
Redaktør: Jesper Vaczy Kragh
ARRANGEMENTER
- Foredrag: The Genesis of Wave Mechanics: The Role of Hamilton's Optical-Mechanical Analogy in Schrödinger's Research Program (Kbh, 21. okt.)
- Conference/Call for submissions: “Challenging hyperprofessionalism - The intradisciplinarity of science, technology and medicine” (23. Okt. Århus)
- Foredragsrække i FORUM FOR EKSISTENS OG VIDENSKAB (Kbh.)
lørdag den 27. september 2008
NYT FRA FORUM FOR EKSISTENS OG VIDENSKAB
PROGRAM EFTERÅR 2008
6. Oktober 2008 kl. 19.30
Neuromythology: Narrative and Meaning in Science and Religion
By John A. Teske, PhD
Reply by ph.d. Rene Rosfort
Abstract
Scientific understanding is generally thought to be paradigmatic, a synchronic understanding via logical proof, empirical observation, and causal explanation. Religion is more characteristically thought to be narrative, involving a diachronic understanding via storied accounts of the “vicissitudes of human intentions” organized in time, explanations not being causal, but in terms of believable narratives of actors striving to do things over time. Nevertheless, in the historical sciences generally, in explaining the behavior of complex adaptive systems, and in the human sciences in particular, stories may well constitute the best scientific explanations.
I will sketch a synthetic integration of several levels of explanation in addressing how myths, narratives, and stories engage human beings, produce their sense of identity and self-understanding, and shape their intellectual, emotional, and embodied lives. I will try to suggest how a multi-leveled understanding of evolutionary biology, history, neuroscience, psychology, narrative, and mythology might actually form a coherent picture of the human spirit
John A. Teske, PhD, is Professor of Psychology at Elizabethtown College, Elizabethtown, Pennsylvania USA.
Sted: Den teologiske kældercafé, Købemagergade 44 over gården.
Entre 20 kr.
********
20. November 2008 kl. 19.30
Den meningssökande människan
Af Peter Gärdenfors
Respondent: Ph.d. student, cand.teol. Christine Tind Johannessen-Henry
Abstract
Människan är den meningssökande varelsen. Våra hjärnor söker mönster i världen och vi vill se orsakssammanhang överallt. De andra djuren har inte dessa förmågor. Vi skapar också mening genom att skapa berättelser. Vårt meningssökande tvingar oss att fundera över meningen med livet och vi tror att det skall finnas ett svar.
Biografi: Peter Gärdenfors is originally educated in mathematics, computer science and philosophy. He have held Since the late 80ties he have focused on cognitive science. Since 1994 he have been professor in Cognitive Science at the University af Lund.
More information at http://www.lucs.lu.se/Peter.Gardenfors/
Sted: Den teologiske kældercafé, Købemagergade 44 over gården.
Entre 20 kr.
********
3. December 2008 kl. 19.30
Evolution, Krop og Viden
Af Lektor, ph.d. Theresa S.S. Schilhab
Respondent: Ph.d. Anne Runehov
Abstract:
Hvad er viden i et biologisk perspektiv? Dette foredrag besvarer spørgsmålet ved at præsentere dels den tavse, dels den sprogliggjorte (symbolske) viden. Foredraget vil også præsentere hvilke fordele den tavse viden har i forhold til den sprogliggjorte og vice versa. Det indebærer bl.a. en diskussion af, hvorfor den tavse viden er situationsbundet og afhængig af større binding til den faktiske sammenhæng, mens den sprogliggjorte, symbolske viden er mere fleksibel og et stærkere værktøj i mindre kontekstafhængige sammenhænge.
Desuden uddybes hvordan de to forskellige slags viden supplerer hinanden med særlig vægt på, hvordan den sproglige viden kan tænkes styrket af den kropslige viden.
Biografi:
Theresa S. S. Schilhab er oprindeligt uddannet i biologi og filosofi. Hun er nu lektor og forskningsleder på LEARNING LAB DENMARK, Neuroscience, Corporality and Learning, DPU, Aarhus Universitet
Sted: Den teologiske kældercafé, Købemagergade 44 over gården.
Entre 20 kr.
Mere information: http://www.forumforeksistensogvidenskab.dk/Kommende_arrangementer.htm
Eller hos Nicolai Halvorsen pnh @ adm.ku.dk - phone: 28757094
Venlig hilsen
Studenterpræst
Nicolai Halvorsen
tel 353 27094
mobil 287 57094
Det Sundhedsvidenskabelige fakultet
Blegdamsvej 3 B , 2200 N
lokale 15.2.1
www.sund.ku.dk/praest
6. Oktober 2008 kl. 19.30
Neuromythology: Narrative and Meaning in Science and Religion
By John A. Teske, PhD
Reply by ph.d. Rene Rosfort
Abstract
Scientific understanding is generally thought to be paradigmatic, a synchronic understanding via logical proof, empirical observation, and causal explanation. Religion is more characteristically thought to be narrative, involving a diachronic understanding via storied accounts of the “vicissitudes of human intentions” organized in time, explanations not being causal, but in terms of believable narratives of actors striving to do things over time. Nevertheless, in the historical sciences generally, in explaining the behavior of complex adaptive systems, and in the human sciences in particular, stories may well constitute the best scientific explanations.
I will sketch a synthetic integration of several levels of explanation in addressing how myths, narratives, and stories engage human beings, produce their sense of identity and self-understanding, and shape their intellectual, emotional, and embodied lives. I will try to suggest how a multi-leveled understanding of evolutionary biology, history, neuroscience, psychology, narrative, and mythology might actually form a coherent picture of the human spirit
John A. Teske, PhD, is Professor of Psychology at Elizabethtown College, Elizabethtown, Pennsylvania USA.
Sted: Den teologiske kældercafé, Købemagergade 44 over gården.
Entre 20 kr.
********
20. November 2008 kl. 19.30
Den meningssökande människan
Af Peter Gärdenfors
Respondent: Ph.d. student, cand.teol. Christine Tind Johannessen-Henry
Abstract
Människan är den meningssökande varelsen. Våra hjärnor söker mönster i världen och vi vill se orsakssammanhang överallt. De andra djuren har inte dessa förmågor. Vi skapar också mening genom att skapa berättelser. Vårt meningssökande tvingar oss att fundera över meningen med livet och vi tror att det skall finnas ett svar.
Biografi: Peter Gärdenfors is originally educated in mathematics, computer science and philosophy. He have held Since the late 80ties he have focused on cognitive science. Since 1994 he have been professor in Cognitive Science at the University af Lund.
More information at http://www.lucs.lu.se/Peter.Gardenfors/
Sted: Den teologiske kældercafé, Købemagergade 44 over gården.
Entre 20 kr.
********
3. December 2008 kl. 19.30
Evolution, Krop og Viden
Af Lektor, ph.d. Theresa S.S. Schilhab
Respondent: Ph.d. Anne Runehov
Abstract:
Hvad er viden i et biologisk perspektiv? Dette foredrag besvarer spørgsmålet ved at præsentere dels den tavse, dels den sprogliggjorte (symbolske) viden. Foredraget vil også præsentere hvilke fordele den tavse viden har i forhold til den sprogliggjorte og vice versa. Det indebærer bl.a. en diskussion af, hvorfor den tavse viden er situationsbundet og afhængig af større binding til den faktiske sammenhæng, mens den sprogliggjorte, symbolske viden er mere fleksibel og et stærkere værktøj i mindre kontekstafhængige sammenhænge.
Desuden uddybes hvordan de to forskellige slags viden supplerer hinanden med særlig vægt på, hvordan den sproglige viden kan tænkes styrket af den kropslige viden.
Biografi:
Theresa S. S. Schilhab er oprindeligt uddannet i biologi og filosofi. Hun er nu lektor og forskningsleder på LEARNING LAB DENMARK, Neuroscience, Corporality and Learning, DPU, Aarhus Universitet
Sted: Den teologiske kældercafé, Købemagergade 44 over gården.
Entre 20 kr.
Mere information: http://www.forumforeksistensogvidenskab.dk/Kommende_arrangementer.htm
Eller hos Nicolai Halvorsen pnh @ adm.ku.dk - phone: 28757094
Venlig hilsen
Studenterpræst
Nicolai Halvorsen
tel 353 27094
mobil 287 57094
Det Sundhedsvidenskabelige fakultet
Blegdamsvej 3 B , 2200 N
lokale 15.2.1
www.sund.ku.dk/praest
Challenging hyperprofessionalism
Call for submissions:
Challenging hyperprofessionalism
The intradisciplinarity of science, technology and medicine studies
23 October 2008
Deadline for submission 8 October 2008
Challenging hyperprofessionalism
The intradisciplinarity of science, technology and medicine studies
23 October 2008
Deadline for submission 8 October 2008
The Aarhus Network for Science, Technology and Medicine Studies
We encourage participant to address the questions of intradisciplinarity, but thisis not a prerequisite for having a presentation accepted. There will be a total of20 minutes available for presentation and questions. Please send a title andabstract with a limit of 100 words to idenklk [at] hum.au.dk no later than 8 October.
Program etc. can be found at: Conference page
Organising committee: Finn Olesen, Associate Professor, Information and Media Science, Peter C. Kjærgaard, Associate Professor, History of Ideas, Jakob Bek-Thomsen, PhD-student and outreach officer, Aarhus Climate Secretariat. Student assistants: Helene Sloth Borgholm, Nanna Lüders Kaalund
tirsdag den 23. september 2008
Nyt fra Faggruppen for Videnskabsstudier og Forskningsanalyse
Som også omtalt på bloggen Forskningsfrihed? arbejder en række faglige udvalgt under Forsknings- og Innovationsstyrelsens på at konstruere en bibliometrisk forskningsindikator. Her bringes nyt fra gruppe nr. 68, Faggruppen for Videnskabsstudier og Forskningsanalyse, hvis formand, Frans Gregersen, meddeler, at faggruppen nu
"er nu nået til den del af processen, der vedrører niveaudeling". Faggruppen ønsker at "formidle den liste, vi har lavet (vedlagt i pdf, [oprindeligt filnavn "Bibliometrisk forskningsindikator - Publikationskanaler - Gruppens tidsskrifter - Sorteret efter DK niveau 21 09 08.PDF"] forklaring følger nedenfor) til alle interesserede",
"Gruppen er enige om, at det vil være en god ide, om de aktive forskere på området får et indblik i arbejdet og mulighed for at få indflydelse på ranking som følger:
På listen findes i alt 585 tidsskrifter, som gruppen har fundet frem til. De forventes at udgøre brutto-listen hvorindenfor ethvert bidrag på feltet vil kunne findes. Vi har allerede nu konstateret, at der mangler visse tidsskrifter, men det er ikke det vigtigste lige nu, for der er lukket for inddatering. Ved hjælp af bruttolisten udregnes den såkaldte verdensproduktion ved at gange antallet af artikler i hvert nummer af tidsskriftet med antallet af numre i en årgang og så lægge alle tallene for de 585 tidsskrifters artikelproduktion sammen. De enkelte tidsskrifters andel af verdensproduktionen inden for gruppe 68s område er aflæselig ved at se på den kolonne, der hedder verdensprod.
Gruppe 68s medlemmer: Tinne Hoff Kjeldsen, Helge Kragh, Maja Horst, Frans Gregersen og Peter Øhrstrøm, har så fået til opgave at niveaudele tidsskrifterne. I den ene gruppe, de fineste, dem, der publicerer de bedste artikler, gruppe 2, må der højst være 20% af verdensproduktionen. I den anden gruppe, niveau 1, tilsvarende mindst 80% af verdensproduktionen.
Pointen er så, at en institution får 3 gange så mange points for en artikel i et niveau 2-tidsskrift som i et niveau 1-tidsskrift.
I den vedlagte pdf-fil kan man ikke se vores ranking anført i første kolonne til venstre. Men den er nem at aflæse ud fra pdf'en: De første 102 tidsskrifter, som er anbragt i alfabetisk rækkefølge er vores bud på de bedste, altså gruppe 2. De resterende, igen abragt i alfabetisk rækkefølge er dem, vi anser for I DENNE SAMMENHÆNG mindre vigtige. Bemærk, at vi naturligvis anser både Science, Acta Sociologica, Explorations in Economic History, Language og Nature for uhyre vigtige tidsskrifter, blot ikke for videnskabsstudier. Der er som bekendt 67 andre grupper, der tager sig af resten af kosmos.
Vi vil på denne baggrund bede miljøet om at reagere med forslag til opgraderinger (som man kan se, er der faktisk mulighed for det, idet vi ikke har udfyldt vores kvote endnu) ved at sende velargumenterede begrundelser for sådanne til gruppens medlemmer. Forslag skal være gruppe 68 ved Peter Øhrstrøm i hænde senest d. 10. oktober (send venligst til Peter men med kopi til de andre medlemmer".
Adresser er fg[at]hum.ku.dk, helge.kragh[at]si.au.dk, poe[at]hum.aau.dk, mh.lpf[at]cbs.dk, thk[at]ruc.dk).
"er nu nået til den del af processen, der vedrører niveaudeling". Faggruppen ønsker at "formidle den liste, vi har lavet (vedlagt i pdf, [oprindeligt filnavn "Bibliometrisk forskningsindikator - Publikationskanaler - Gruppens tidsskrifter - Sorteret efter DK niveau 21 09 08.PDF"] forklaring følger nedenfor) til alle interesserede",
"Gruppen er enige om, at det vil være en god ide, om de aktive forskere på området får et indblik i arbejdet og mulighed for at få indflydelse på ranking som følger:
På listen findes i alt 585 tidsskrifter, som gruppen har fundet frem til. De forventes at udgøre brutto-listen hvorindenfor ethvert bidrag på feltet vil kunne findes. Vi har allerede nu konstateret, at der mangler visse tidsskrifter, men det er ikke det vigtigste lige nu, for der er lukket for inddatering. Ved hjælp af bruttolisten udregnes den såkaldte verdensproduktion ved at gange antallet af artikler i hvert nummer af tidsskriftet med antallet af numre i en årgang og så lægge alle tallene for de 585 tidsskrifters artikelproduktion sammen. De enkelte tidsskrifters andel af verdensproduktionen inden for gruppe 68s område er aflæselig ved at se på den kolonne, der hedder verdensprod.
Gruppe 68s medlemmer: Tinne Hoff Kjeldsen, Helge Kragh, Maja Horst, Frans Gregersen og Peter Øhrstrøm, har så fået til opgave at niveaudele tidsskrifterne. I den ene gruppe, de fineste, dem, der publicerer de bedste artikler, gruppe 2, må der højst være 20% af verdensproduktionen. I den anden gruppe, niveau 1, tilsvarende mindst 80% af verdensproduktionen.
Pointen er så, at en institution får 3 gange så mange points for en artikel i et niveau 2-tidsskrift som i et niveau 1-tidsskrift.
I den vedlagte pdf-fil kan man ikke se vores ranking anført i første kolonne til venstre. Men den er nem at aflæse ud fra pdf'en: De første 102 tidsskrifter, som er anbragt i alfabetisk rækkefølge er vores bud på de bedste, altså gruppe 2. De resterende, igen abragt i alfabetisk rækkefølge er dem, vi anser for I DENNE SAMMENHÆNG mindre vigtige. Bemærk, at vi naturligvis anser både Science, Acta Sociologica, Explorations in Economic History, Language og Nature for uhyre vigtige tidsskrifter, blot ikke for videnskabsstudier. Der er som bekendt 67 andre grupper, der tager sig af resten af kosmos.
Vi vil på denne baggrund bede miljøet om at reagere med forslag til opgraderinger (som man kan se, er der faktisk mulighed for det, idet vi ikke har udfyldt vores kvote endnu) ved at sende velargumenterede begrundelser for sådanne til gruppens medlemmer. Forslag skal være gruppe 68 ved Peter Øhrstrøm i hænde senest d. 10. oktober (send venligst til Peter men med kopi til de andre medlemmer".
Adresser er fg[at]hum.ku.dk, helge.kragh[at]si.au.dk, poe[at]hum.aau.dk, mh.lpf[at]cbs.dk, thk[at]ruc.dk).
The Genesis of Wave Mechanics
The Role of Hamilton's Optical-Mechanical Analogy in Schrödinger's Research Program
Indbydelse til foredrag ved
Dr. Christian Joas
Quantum History Project, Max Planck Institute for the History of Science, Berlin
Tirsdag den 21. oktober 2008, kl. 17.00
Auditorium 10, H. C. Ørsted Instituttet,
Universitetsparken 5, 2100 København Ø
Dr. Christian Joas
Quantum History Project, Max Planck Institute for the History of Science, Berlin
Tirsdag den 21. oktober 2008, kl. 17.00
Auditorium 10, H. C. Ørsted Instituttet,
Universitetsparken 5, 2100 København Ø
Abstract: The quantum revolution emerged from a series of crises of the classical-mechanical worldview from the late 19th century to the mid-1920s. In part, these crises were caused by conflicts between theoretical expectations and novel experimental results, for instance in research on black body radiation and on atomic spectroscopy. At a deeper level, however, the crisis of classical mechanics arose from attempts to integrate newly-established physical theories such as electrodynamics and thermodynamics into a coherent mechanical worldview. Conflicts between these theories necessitated a reorganization and reevaluation of their most fundamental concepts.
In the course of the quantum revolution, seemingly unquestionable fundamental categories such as space, time, and matter had to be reevaluated. Central to this process of reevaluation was not only a large amount of undisputed empirical knowledge but also the persistence of certain theoretical structures and methods. Which concepts and theoretical structures could be maintained in the emerging new theory and could thus serve as a guide for its development? As in the case of relativity theory, high-level, abstract structures survived, although with a new physical interpretation.
After a general introduction into the history of quantum physics, I will discuss the long-term influence of Hamilton's optical-mechanical analogy that served Schrödinger as a guide to the formulation of wave mechanics. Hamilton's analogy was gradually transformed from an abstract attempt at unifying optics and dynamics into, as we have shown recently, a powerful heuristic principle within Schrödinger's research program that culminated in the development of wave mechanics. Just as Einstein did when elaborating the consequences of the equivalence principle, Schrödinger realized an unused potential of classical physics when completing Hamilton's analogy.
Our insights were made possible by the Quantum History Project’s ongoing effort of reconstructing Schrödinger’s research program through his publications, correspondence and research notebooks. Drawing on numerous unpublished documents from Schrödinger’s research, I will illustrate how the optical-mechanical analogy, when transferred from classical to modern physics, persisted as a theoretical structure but underwent a deep transformation in its role and its interpretation.
Kl. 16.30 inviterer Selskabet på kaffe, te og frugt i Institut for
Matematiske Fags frokoststue, rum 04.4.19 på 4. sal.
Jesper Lützen, Sekretær
Videnskabshistorisk Selskab
Psykiatriens historie i Danmark
Sider: 378Pris: DKK 348,00
Forfattere:
Merete Bjerrum, Trine Fastrup Nielsen, Mogens Mellergaard, Jette Møllerhøj, Raben Rosenberg, Pernille Sonne, Jesper Vaczy Kragh, Barbara Zalewski
Redaktør: Jesper Vaczy Kragh
Skildringer af dansk psykiatri har ofte haft karakter af politiske indlæg. Enten i form af skrifter, hvor psykiatere forsvarer psykiatrien som hård videnskab, eller kritiske analyser af psykiatrien som et disciplinerende system, der på forskellige måder undertrykker såkaldt ”syge” mennesker.
I denne bog gives for første gang en samlet historisk skildring af den danske hospitalspsykiatri med fokus på både videnskabelige landvindinger og den skiftende historiske kontekst, psykiatrien har udviklet sig igennem. I ti kapitler fortæller forfatterne – som tæller både psykiatere og historikere – om dansk psykiatri fra grundlæggelsen af Sct. Hans Hospital i 1600-tallet til i dag, hvor neuropsykiatrien vinder frem, og skellene mellem førhen adskilte psykiatriske retninger i stigende grad nedbrydes til fordel for en mere sammensat beskrivelse af psykiske lidelser.
Psykiatriens historie i Danmark er et enestående værk om et aspekt af danmarkshistorien, som har en bemærkelsesværdig evne til at bringe sindene i kog, men som ikke desto mindre har været sparsomt skildret.
JESPER VACZY KRAGH er cand.mag. og ph.d. og ansat ved Medicinsk Museion, Københavns Universitet, hvor han arbejder på et forskningsprojekt om medicinsk behandling i psykiatrien i perioden efter 1950. Han er forfatter til en lang række artikler om bl.a. psykiatrihistorie, spiritisme og kulturhistorie.
lørdag den 20. september 2008
ENRIQUE DUSSELS FRIGØRELSESFILOSOFI
Torsdag den 25. september kl. 19.30 i Teologicafeen, Købmagergade 44, K
Fri entré
Lektor i filosofi, Asger Sørensen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og stud.merc.(fil.) Joakim Kromann
Med sin frigørelsesfilosofi vil den argentinsk-mexikanske filosof Enrique Dussel (1934-) udvikle en kritisk etisk-politisk filosofi, der i dialog med filosoffer som f.eks. Ricoeur, Marx, Lévinas og Apel konsekvent tager parti for den svageste part. I denne filosofi diskuteres etik ikke blot som formelle principper, men som noget, der må sammentænkes med muligheden for afskaffelsen af materiel lidelse. Tilsvarende skal politik ikke blot understrege demokratiske principper, der formuleres inden for et politisk "centrum", men må inkludere de marginaliseredes perspektiv og stemme samt anerkende disse som ligeværdige dialogpartnere. Endelig skal kritik ikke blot påpege de underprivilegeredes dårlige kår, men også videnskabeligt redegøre for årsagen til disse kår samt strategisk formulere nye politiske muligheder. Ud fra denne frigørelsesfilosofi pointerer han, hvorledes vesten producerer en "periferi", hvori ikke-vestlig filosofi og kultur undermineres. Foredraget vil introducere Dussels filosofi samt vise til hvilke politiske tematikker en sådan filosofi kan bidrage.
Asger Sørensen har netop redigeret og udgivet antologien "Frigørelsesfilosofi" (Politisk Revy, 2008), hvor Joakim Kromann har medvirket som en af oversætterne.
Fri entré
Lektor i filosofi, Asger Sørensen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og stud.merc.(fil.) Joakim Kromann
Med sin frigørelsesfilosofi vil den argentinsk-mexikanske filosof Enrique Dussel (1934-) udvikle en kritisk etisk-politisk filosofi, der i dialog med filosoffer som f.eks. Ricoeur, Marx, Lévinas og Apel konsekvent tager parti for den svageste part. I denne filosofi diskuteres etik ikke blot som formelle principper, men som noget, der må sammentænkes med muligheden for afskaffelsen af materiel lidelse. Tilsvarende skal politik ikke blot understrege demokratiske principper, der formuleres inden for et politisk "centrum", men må inkludere de marginaliseredes perspektiv og stemme samt anerkende disse som ligeværdige dialogpartnere. Endelig skal kritik ikke blot påpege de underprivilegeredes dårlige kår, men også videnskabeligt redegøre for årsagen til disse kår samt strategisk formulere nye politiske muligheder. Ud fra denne frigørelsesfilosofi pointerer han, hvorledes vesten producerer en "periferi", hvori ikke-vestlig filosofi og kultur undermineres. Foredraget vil introducere Dussels filosofi samt vise til hvilke politiske tematikker en sådan filosofi kan bidrage.
Asger Sørensen har netop redigeret og udgivet antologien "Frigørelsesfilosofi" (Politisk Revy, 2008), hvor Joakim Kromann har medvirket som en af oversætterne.
lørdag den 13. september 2008
Philosophy of Mathematics and Mathematical Practice
Philosophy of Mathematics and Mathematical Practice
from Descartes to Bolzano
Summer School, University of Copenhagen
September 15-19, 2008
Prof. Paolo Mancosu, U.C. Berkeley
from Descartes to Bolzano
Summer School, University of Copenhagen
September 15-19, 2008
Prof. Paolo Mancosu, U.C. Berkeley
A common criticism of contemporary analytic philosophy of mathematics is its apparent irrelevance to mathematical practice both in the sense on not speaking to the concerns of practicing mathematicians and in the sense of ignoring the vast phenomenology offered by mathematics by limiting itself to logic, elementary number theory, and basic set theory. A new generation of philosophers of mathematics is now attempting to redress the imbalance by tackling a variety of issues of relevance to the relation between philosophy of mathematics and mathematical practice (see P. Mancosu, ed., The Philosophy of Mathematical Practice, OUP, 2008).
The summer school will study the interaction between philosophy of mathematics and mathematical practice using five different episodes of central importance:
· Descartes' analytic geometry and the mechanical/geometrical divide
· Torricelli's infinitely long solid and problems of infinity in the seventeenth century
· Berkeley's criticisms of the infinitesimal calculus
· Kant's philosophy of mathematics
· Bolzano's anti-Kantian philosophy of mathematics and the philosophical role of the intermediate value theorem.
Structure of the summer school: The summer school will consist of five two-hour meetings in seminar style. Paolo Mancosu will present the material for approximately 1.20 or 1.30 minutes and then there will be a discussion of approximately half an hour. Each section will present both the philosophical topics and the mathematical results that bear on the philosophical discussion.
Time and Place: Monday 3-5 pm.; Tuesday to Friday 2-4 pm. In Room D317, HCØ, Copenhagen
More information: http://www.phis.ruc.dk/FrameSet/mainFrameset_new.htm
Registration: Jesper Lützen: lutzen [@] math.ku.dk Participation is free
Videnskabsteatret
Videnskabsteatret
Forestillinger:Stamceller: Menneskelige Reservedele?
Etiske Udfordringer i Fremtiden
Trivsel & Nærvær på Arbejdspladsen
Stress på Arbejdspladsen
Mobning på Arbejdspladsen
Videnskabsteatret er en ny, interaktiv udtryksform som blander forelæsning, musik, teater og dans. Teatret blev etableret i foråret 2004 af Dorthe Bille. Videnskabsteatret har indtil videre produceret 7 forestillinger der formidler viden både inden for det samfundsvidenskabelige og det naturvidenskabelige område. Karakteristisk ved teatrets forestillinger er, at de formidler viden til en bred målgruppe gennem et følelsesmæssigt og kognitivt udtryk og skaber mulighed for debat og refleksion. De medvirkende i en forestilling er forskere/eksperter, skuespillere og musikere.
Videnskabsteatret har fået ny hjemmeside.
Klik ind på www.videnskabsteatret.dk.
EU's 7. rammeprogram: Videnskaben i samfundet
EuroCenter holder igen informationsmøder om programmerne i EU's 7. rammeprogram. Møderne finder sted den 23. og 24. september i hhv. Aarhus og København.
Tilmeldingsfristen er den 18. september.
Informationsmøderne er annonceret hos os selv på: http://fi.dk/osv.
Næste indkaldelse og arbejdsprogram for "Videnskab i samfundet" under EU's 7. rammeprogram for forskning forventes offentliggjort den 3. september 2008.
Ansøgningsfristen for aflevering af projektforslag bliver sandsynligvis den 9. december 2008. Vi forventer ikke flere indkaldelser i 2009.
Forventede emner i indkaldelsen:
EU efterlyser blandt andet europæiske projekter inden for emnerne:
Informationsmøder i september
EuroCenter holder to informationsmøder om den kommende indkaldelse om "Videnskab i Samfundet":
Den 23. september kl. 9-14 på Statsbiblioteket i Aarhus, lokale 1, Universitetsparken, 8000 Aarhus C
Informationsmødet i Aarhus holdes sammen med EuroCenters informationsmøde om Samfundsfag og Humaniora. Tilmeldingsfristen er den 18. september.
Tilmeld dig informationsmødet i Aarhus
Den 24. september kl. 9-12.30 på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, lokale D169,Tuborgvej 164, Kbh. NV
Informationsmødet i København holdes sammen med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. En embedsmand fra Europa-Kommssionen vil deltage i mødet, fremlægge arbejdsprogrammet og svare på spørgsmål. Tilmeldingsfristen er den 18 september.
Tilmeld dig informationsmødet i København
Med venlig hilsen
Astrid Cermak, Fuldmægtig
EuroCenter, Direkte telefon: +45 3544 6284
E-mail: asce [@] fi . dk
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Tilmeldingsfristen er den 18. september.
Informationsmøderne er annonceret hos os selv på: http://fi.dk/osv.
Kære forsker, videnskabsformidler eller organisation
Næste indkaldelse og arbejdsprogram for "Videnskab i samfundet" under EU's 7. rammeprogram for forskning forventes offentliggjort den 3. september 2008.
Ansøgningsfristen for aflevering af projektforslag bliver sandsynligvis den 9. december 2008. Vi forventer ikke flere indkaldelser i 2009.
Forventede emner i indkaldelsen:
EU efterlyser blandt andet europæiske projekter inden for emnerne:
- kvinder i forskning
- implementering af problembaseret naturfagsundervisning
- etiske spørgsmål i nano-forskning
- engagér offentligheden i forskning
- netværk for naturvidenskabelige museer og organisationer
Informationsmøder i september
EuroCenter holder to informationsmøder om den kommende indkaldelse om "Videnskab i Samfundet":
Den 23. september kl. 9-14 på Statsbiblioteket i Aarhus, lokale 1, Universitetsparken, 8000 Aarhus C
Informationsmødet i Aarhus holdes sammen med EuroCenters informationsmøde om Samfundsfag og Humaniora. Tilmeldingsfristen er den 18. september.
Tilmeld dig informationsmødet i Aarhus
Den 24. september kl. 9-12.30 på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, lokale D169,Tuborgvej 164, Kbh. NV
Informationsmødet i København holdes sammen med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. En embedsmand fra Europa-Kommssionen vil deltage i mødet, fremlægge arbejdsprogrammet og svare på spørgsmål. Tilmeldingsfristen er den 18 september.
Tilmeld dig informationsmødet i København
Med venlig hilsen
Astrid Cermak, Fuldmægtig
EuroCenter, Direkte telefon: +45 3544 6284
E-mail: asce [@] fi . dk
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Ethical Aspects of Stem Cell Research in Europe
Ethical aspects of research on interspecies embryos and iPS cells
Lund, Sweden: 2-3 October 2008
http://www.estools.eu/estools/events/2nd-ethics-workshop
Lund, Sweden: 2-3 October 2008
http://www.estools.eu/estools/events/2nd-ethics-workshop
Ny bog af Latour
Bruno Latour: En ny sociologi for et nyt samfund.
En ny sociologi for et nyt samfund er en grundlæggende udfordring af eksisterende sociologiske teorier i traditionen fra Durkheim til Bourdieu – og den første samlede fremstilling af Bruno Latours ideer og det, der er blevet kendt som Aktør-Netværk-Teori.
Christian Borch og Mikael Rask Madsen skriver i deres forord: ”Vi kan ikke glæde os nok over nu at have dette vigtige værk i dansk oversættelse. Det er ikke Latours første bog på dansk, men det er den, som mest prægnant fremlægger hans sociologiske bidrag og forklarer, hvorfor vi behøver en ny sociologi for et nyt samfund.”
Latour hævder, at en tidssvarende sociologi, bl.a. for at kunne forstå miljøproblemer, er nødt til at betragte ikke-menneskelige ’aktører’ som fx objekter og teknologier på linje med mennesker og deres handlinger, kommunikation og symboler. Og hans store fortjeneste er at argumentere konsistent for, hvordan vi kan følge disse aktører og kortlægge deres ageren – og herigennem vise, hvordan det sociale konstant skabes som nye forbindelser eller sammenføjninger.
Akademisk Forlag
http://www.akademisk.dk/boeger/index.php?ID=371
En ny sociologi for et nyt samfund er en grundlæggende udfordring af eksisterende sociologiske teorier i traditionen fra Durkheim til Bourdieu – og den første samlede fremstilling af Bruno Latours ideer og det, der er blevet kendt som Aktør-Netværk-Teori.
Christian Borch og Mikael Rask Madsen skriver i deres forord: ”Vi kan ikke glæde os nok over nu at have dette vigtige værk i dansk oversættelse. Det er ikke Latours første bog på dansk, men det er den, som mest prægnant fremlægger hans sociologiske bidrag og forklarer, hvorfor vi behøver en ny sociologi for et nyt samfund.”
Latour hævder, at en tidssvarende sociologi, bl.a. for at kunne forstå miljøproblemer, er nødt til at betragte ikke-menneskelige ’aktører’ som fx objekter og teknologier på linje med mennesker og deres handlinger, kommunikation og symboler. Og hans store fortjeneste er at argumentere konsistent for, hvordan vi kan følge disse aktører og kortlægge deres ageren – og herigennem vise, hvordan det sociale konstant skabes som nye forbindelser eller sammenføjninger.
Akademisk Forlag
http://www.akademisk.dk/boeger/index.php?ID=371
Kimæreforskning - etik og reguleringsbehov
Konference: Kimæreforskning - etik og reguleringsbehov
Landstingssalen, Christiansborg den 5. november 2008
Konferencen er arrangeret af Det Etiske Råd, Det Dyreetiske Råd og Nordisk Komité for Bioetik for Folketingets Sundhedsudvalg og Udvalget vedrørende Det Etiske Råd.
SE:http://www.etiskraad.dk/sw18250.asp?trackingid=769&newsletterid=76
Landstingssalen, Christiansborg den 5. november 2008
Konferencen er arrangeret af Det Etiske Råd, Det Dyreetiske Råd og Nordisk Komité for Bioetik for Folketingets Sundhedsudvalg og Udvalget vedrørende Det Etiske Råd.
SE:
Ny sæson i Forum Teologi Naturvidenskab
Alle er velkomne til møderne, som holdes mandag eftermiddage kl. 15:15 - 17:30 i Studenternes Hus, Aarhus Universitet, mødelokale 2.
PROGRAM
Mandag den 8. september
Mellem himmel og jord
Lars Albinus, ph.d., lektor i studium generale og religionsfilosofi, Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet. Har skrevet ph.d. afhandling om dæmonologi og overgangen fra mythos til logos i Grækenland.
Foredraget vil med udgangspunkt i den oldgræske tænkning redegøre for den naturvidenskabelige erkendelses oprindelse med henblik på dens styrke og begrænsning.
I den klassiske græske tænkning synes alle enige om, at intet opstår af intet. Uenigheden drejer sig om, hvad alting opstår af. Forenklet sagt kan man skelne mellem en idealistisk gren fra Parmenides til Platon, hvor idéverdenen betragtes som et uforanderligt grundlag for alt andet, og en materialistisk gren fra Heraklit til Aristoteles, hvor virkeligheden betragtes som en fysisk verden i bevægelse. Inden for begge retninger tænkes verden som kosmos. Det ejendommelige er, at man på den ene side kan sige, at den græske tradition dermed sætter uigendrivelige læreprocesser i gang, som øger den menneskelige frihed i såvel moralsk som materiel henseende, og på den anden side, at den naturvidenskabelige erkendelse ved at gøre mennesket selv til et stykke natur overlader et begreb viljesfrihed til filosofi og teologi.
En videnskabelig tradition, der glemmer den dialektiske spænding mellem ånd og natur, risikerer således at overbyde grænserne for sin egen erkendelsesformåen og slår dermed tilbage i en form for myte, som den i sin tid forsøgte at frigøre sig fra.
Mandag den 6. oktober
Naturvidenskabens grænser – mod hvad?
Helge Kragh, dr.scient., dr.phil., professor i videnskabshistorie, Institut for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet. Har beskæftiget sig med historiske aspekter af naturvidenskab-religion i bl.a. bogen Entropic Creation, der udkom i 2008.
Den naturvidenskabelige erkendelse udvides til stadighed, men de færreste forskere vil hævde, at denne udvidelse er uden grænser. Spørgsmålet er tæt knyttet til problemet om reduktionisme, der både har et internt naturvidenskabeligt aspekt (kan biologi reduceres til kemi?) og et mere omfattende aspekt (kan følelser reduceres til naturvidenskab?). Hvis den naturvidenskabelige erkendelse har en grænse, hvor går den da? Og hvad ligger "på den anden side af grænsen"? I foredraget vil disse og lignende spørgsmål blive diskuteret, hvilket bl.a. vil ske i relation til ambitiøse fysiske teorier "om alting". Det vil desuden blive argumenteret, at grænser for den naturvidenskabelige erkendelse på ingen måde kan (eller bør) bruges apologetisk.
Mandag den 10. november
Det psykofysiske problem.
David Favrholdt, dr. phil., emeritus professor i filosofi, Syddansk Universitet. Har publiceret om bl.a. Niels Bohr og erkendelsesteori. Seneste publikation: Erkendelse. Grundlag og Gyldighed (2008). Medlem af Videnskabernes Selskab og Academia Europaea.
Med naturvidenskabens udvikling inden for de seneste 300 år har man på forskellig vis forsøgt at indpasse det menneskelige bevidsthedsliv og det erkendende jeg i den naturvidenskabelige begrebsramme, men hidtil uden held. Vi må nødvendigvis acceptere den klassiske fysik, kvantemekanikken, evolutionsteorien og alle de seneste resultater inden for hjernefysiologi og neuropsykologi som absolut gyldig erkendelse; men hvad angår jeg’et, bevidstheden og den fri vilje er der tvingende argumenter for, at de ikke kan gives nogen naturvidenskabelig forklaring. Her står vi over for filosofiske problemer, som måske er uløselige, men nok en diskussion værd.
Mandag den 8. december
Teologiens og naturvidenskabernes styrke og grænser
Kees van Kooten Niekerk, drs.theol., lektor i etik og religionsfilosofi, Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet. Har publiceret om etik, K.E. Løgstrup og forholdet mellem teologi og naturvidenskab.
Det er teologiens opgave at fortolke kristendommen og forsøge at bestemme dens betydning for nutidens mennesker. Dens styrke er, at den beskæftiger sig med et spørgsmål, der har relevans for alle, nemlig spørgsmålet om livets mening. Dens vigtigste begrænsning er, at den tager sit udgangspunkt i den kristne tradition. Derfor kan den kun være overbevisende for dem, som allerede har deres ståsted i denne tradition.
Kristendommens opfattelse af livets mening indeholder en bestemt forståelse af mennesket og verden. Derfor hører det med til teologiens opgave at sætte denne forståelse i forhold til naturvidenskabernes viden om naturen og mennesket. Det er naturvidenskabernes styrke, at den giver os en stadig dybere indsigt i naturlige sammenhænge og at denne indsigt er universel, fordi den er baseret på fornuften. Dens begrænsning er, at den ikke vedrører alt mellem himmel og jord, bl.a. livets mening.
Dialogen mellem teologi og naturvidenskab lykkes kun, hvis begge parter anerkender hinandens styrke og grænser.
Forum Teologi Naturvidenskabs webadresse er: www.teo.au.dk/teonat/praesentation
PROGRAM
Mandag den 8. september
Mellem himmel og jord
Lars Albinus, ph.d., lektor i studium generale og religionsfilosofi, Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet. Har skrevet ph.d. afhandling om dæmonologi og overgangen fra mythos til logos i Grækenland.
Foredraget vil med udgangspunkt i den oldgræske tænkning redegøre for den naturvidenskabelige erkendelses oprindelse med henblik på dens styrke og begrænsning.
I den klassiske græske tænkning synes alle enige om, at intet opstår af intet. Uenigheden drejer sig om, hvad alting opstår af. Forenklet sagt kan man skelne mellem en idealistisk gren fra Parmenides til Platon, hvor idéverdenen betragtes som et uforanderligt grundlag for alt andet, og en materialistisk gren fra Heraklit til Aristoteles, hvor virkeligheden betragtes som en fysisk verden i bevægelse. Inden for begge retninger tænkes verden som kosmos. Det ejendommelige er, at man på den ene side kan sige, at den græske tradition dermed sætter uigendrivelige læreprocesser i gang, som øger den menneskelige frihed i såvel moralsk som materiel henseende, og på den anden side, at den naturvidenskabelige erkendelse ved at gøre mennesket selv til et stykke natur overlader et begreb viljesfrihed til filosofi og teologi.
En videnskabelig tradition, der glemmer den dialektiske spænding mellem ånd og natur, risikerer således at overbyde grænserne for sin egen erkendelsesformåen og slår dermed tilbage i en form for myte, som den i sin tid forsøgte at frigøre sig fra.
Mandag den 6. oktober
Naturvidenskabens grænser – mod hvad?
Helge Kragh, dr.scient., dr.phil., professor i videnskabshistorie, Institut for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet. Har beskæftiget sig med historiske aspekter af naturvidenskab-religion i bl.a. bogen Entropic Creation, der udkom i 2008.
Den naturvidenskabelige erkendelse udvides til stadighed, men de færreste forskere vil hævde, at denne udvidelse er uden grænser. Spørgsmålet er tæt knyttet til problemet om reduktionisme, der både har et internt naturvidenskabeligt aspekt (kan biologi reduceres til kemi?) og et mere omfattende aspekt (kan følelser reduceres til naturvidenskab?). Hvis den naturvidenskabelige erkendelse har en grænse, hvor går den da? Og hvad ligger "på den anden side af grænsen"? I foredraget vil disse og lignende spørgsmål blive diskuteret, hvilket bl.a. vil ske i relation til ambitiøse fysiske teorier "om alting". Det vil desuden blive argumenteret, at grænser for den naturvidenskabelige erkendelse på ingen måde kan (eller bør) bruges apologetisk.
Mandag den 10. november
Det psykofysiske problem.
David Favrholdt, dr. phil., emeritus professor i filosofi, Syddansk Universitet. Har publiceret om bl.a. Niels Bohr og erkendelsesteori. Seneste publikation: Erkendelse. Grundlag og Gyldighed (2008). Medlem af Videnskabernes Selskab og Academia Europaea.
Med naturvidenskabens udvikling inden for de seneste 300 år har man på forskellig vis forsøgt at indpasse det menneskelige bevidsthedsliv og det erkendende jeg i den naturvidenskabelige begrebsramme, men hidtil uden held. Vi må nødvendigvis acceptere den klassiske fysik, kvantemekanikken, evolutionsteorien og alle de seneste resultater inden for hjernefysiologi og neuropsykologi som absolut gyldig erkendelse; men hvad angår jeg’et, bevidstheden og den fri vilje er der tvingende argumenter for, at de ikke kan gives nogen naturvidenskabelig forklaring. Her står vi over for filosofiske problemer, som måske er uløselige, men nok en diskussion værd.
Mandag den 8. december
Teologiens og naturvidenskabernes styrke og grænser
Kees van Kooten Niekerk, drs.theol., lektor i etik og religionsfilosofi, Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet. Har publiceret om etik, K.E. Løgstrup og forholdet mellem teologi og naturvidenskab.
Det er teologiens opgave at fortolke kristendommen og forsøge at bestemme dens betydning for nutidens mennesker. Dens styrke er, at den beskæftiger sig med et spørgsmål, der har relevans for alle, nemlig spørgsmålet om livets mening. Dens vigtigste begrænsning er, at den tager sit udgangspunkt i den kristne tradition. Derfor kan den kun være overbevisende for dem, som allerede har deres ståsted i denne tradition.
Kristendommens opfattelse af livets mening indeholder en bestemt forståelse af mennesket og verden. Derfor hører det med til teologiens opgave at sætte denne forståelse i forhold til naturvidenskabernes viden om naturen og mennesket. Det er naturvidenskabernes styrke, at den giver os en stadig dybere indsigt i naturlige sammenhænge og at denne indsigt er universel, fordi den er baseret på fornuften. Dens begrænsning er, at den ikke vedrører alt mellem himmel og jord, bl.a. livets mening.
Dialogen mellem teologi og naturvidenskab lykkes kun, hvis begge parter anerkender hinandens styrke og grænser.
Forum Teologi Naturvidenskabs webadresse er: www.teo.au.dk/teonat/praesentation
Global Minds
Global Minds
Den 28-29 november afholdes konferencen Subjectivity and the New Regimes of Knowledge in the 21st Century og 30 november- 1 december i forbindelse dermed en workshop med titlen Our Brains, Our Selves på antropologi i Århus.
Læs mere her:
Global Minds: http://www.aal.au.dk/globalminds/presentation
Our Brains, Our Selves: http://www.neurosocieties.eu/MIRROR/Call.htm
Den 28-29 november afholdes konferencen Subjectivity and the New Regimes of Knowledge in the 21st Century og 30 november- 1 december i forbindelse dermed en workshop med titlen Our Brains, Our Selves på antropologi i Århus.
Læs mere her:
Global Minds: http://www.aal.au.dk/globalminds/presentation
Our Brains, Our Selves: http://www.neurosocieties.eu/MIRROR/Call.htm
Niels Bohr's "Paper Tiger": Léon Rosenfeld in physics, ideology, and history
Dear all:
I'm happy to be able to invite you to another seminar dedicated to the history of science. Anja Skaar Jacobsen will present the results of her extensive research, lastly as a post-doc at the Niels Bohr Archive with support from the Carlsberg Foundation, for a biographical study of Bohr's close colleague Léon Rosenfeld. I look forward to seeing you at this event.
All the best,
Finn Aaserud
www.nba.nbi.dk
--
The Belgian physicist Léon Rosenfeld was a man at the centre of modern theoretical physics, Niels Bohr's right hand, politics' left hand, a perceptive polyglot cosmopolitan, whose path crossed those of many important people in several countries. He was also a strong integrated
personality capable of performing exotic calculations in quantum field theory at one moment, disentangling subtle philosophical questions or intervening in a political discussion the next — all at the highest level. I shall discuss what kind of man and physicist Rosenfeld was, in particular regarding his world view and political engagement and how they were related to his never failing fierce defence of Bohr's quantum philosophy. His route to the top of the physics community went through Paris, where he was supervised by Louis de Broglie, then through Göttingen, where he was Max Born's assistant and was taught by Pascual Jordan, and then through Zurich, where he matured as a physicist specialising in relativistic quantum mechanics under
Wolfgang Pauli's guidance around 1930. I shall also relate Rosenfeld's collaboration with Bohr; his discovery of Marxism, and his enthusiasm for the social experiment in Russia; his reaction to Trotsky's Copenhagen speech in 1932; his role in introducing the discovery of fission in the United States; how he survived the war in Utrecht as a sworn Marxist with a Jewish name; and finally his political engagement during the Cold War and his efforts to defend Bohr's quantum
philosophy in the same period. In the talk I shall give numerous examples of the rich and colourful correspondence in the Rosenfeld Papers at the Niels Bohr Archive.
I'm happy to be able to invite you to another seminar dedicated to the history of science. Anja Skaar Jacobsen will present the results of her extensive research, lastly as a post-doc at the Niels Bohr Archive with support from the Carlsberg Foundation, for a biographical study of Bohr's close colleague Léon Rosenfeld. I look forward to seeing you at this event.
All the best,
Finn Aaserud
--
Niels Bohr Archive: History of Science Seminar
Thursday 25 September 2008, 14.15
Aud. A, Niels Bohr Institute
Blegdamsvej 17, Copenhagen
Anja Skaar Jacobsen, Niels Bohr Archive:
Thursday 25 September 2008, 14.15
Aud. A, Niels Bohr Institute
Blegdamsvej 17, Copenhagen
Anja Skaar Jacobsen, Niels Bohr Archive:
Niels Bohr's "Paper Tiger":
Léon Rosenfeld in physics, ideology, and history
Léon Rosenfeld in physics, ideology, and history
The Belgian physicist Léon Rosenfeld was a man at the centre of modern theoretical physics, Niels Bohr's right hand, politics' left hand, a perceptive polyglot cosmopolitan, whose path crossed those of many important people in several countries. He was also a strong integrated
personality capable of performing exotic calculations in quantum field theory at one moment, disentangling subtle philosophical questions or intervening in a political discussion the next — all at the highest level. I shall discuss what kind of man and physicist Rosenfeld was, in particular regarding his world view and political engagement and how they were related to his never failing fierce defence of Bohr's quantum philosophy. His route to the top of the physics community went through Paris, where he was supervised by Louis de Broglie, then through Göttingen, where he was Max Born's assistant and was taught by Pascual Jordan, and then through Zurich, where he matured as a physicist specialising in relativistic quantum mechanics under
Wolfgang Pauli's guidance around 1930. I shall also relate Rosenfeld's collaboration with Bohr; his discovery of Marxism, and his enthusiasm for the social experiment in Russia; his reaction to Trotsky's Copenhagen speech in 1932; his role in introducing the discovery of fission in the United States; how he survived the war in Utrecht as a sworn Marxist with a Jewish name; and finally his political engagement during the Cold War and his efforts to defend Bohr's quantum
philosophy in the same period. In the talk I shall give numerous examples of the rich and colourful correspondence in the Rosenfeld Papers at the Niels Bohr Archive.
Ph.D. scholarship: Virtual Worlds
The research project "Sense-making strategies and the user-driven innovations in Virtual Worlds" (2008-2011) – funded by the Danish Strategic Research Council, KINO – offers a full, 3-year Ph.D. scholarship. The start date is 1 November 2008. The Ph.D. scholarship will be located in the Research Group, Communication Forms and Knowledge Production, Department of Communication, Business and Information Technologies (CBIT), Roskilde University.
The overall aim of the research project is to gain theoretically- and empirically-based insight into avatar-based virtual worlds as sites for user-driven innovation. The project works with an understanding of innovation as socially and culturally specific processes of meaning-making in which learning takes place and knowledge is constructed, negotiated and shared. One key focus point is the role of conceptions of space, body and person in shaping the design and use of, and changes in, avatar-based virtual worlds. Another key focus point is how we can re-work existing theories and methods - including approaches developed to study other forms of computermediated interaction - in order to take account of the specific characteristics of virtual worlds. The project works within and across three topic areas in relation to innovation in virtual worlds:
1) market dynamics and management,
2) social and cultural innovation and
3) knowledge construction.
We seek applications that propose an empirically-oriented Ph.D. project either within one of these topic areas or across two or all of the topic areas. More information about the research project - including a detailed project description - can be found at the project blog: Contact, http://worlds.ruc.dk.
The application should include:
• A project description outlining the research design, consisting of research question(s) and aim(s), contribution to the research field, theories and methods, and a research timetable (5 pages excluding references)
• CV listing relevant educational and professional qualifications and publications
• Maximum 5 publications (including masters' dissertation)
The application form can be downloaded at: http://www.ruc.dk/cbit/Forskeruddannelse/
blanketter/
The Ph.D. scholarship entails that the student, over the 3-year period of study, gain experience of teaching, or another type of communication of knowledge, that is related as much as possible to the Ph.D. project in progress. The extent of teaching/knowledge communication is based on the
Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten of 22 December 2005.
Salary and other conditions of employment are based on agreement between the Ministry of Finance and AC.
Those who have obtained Masters' degrees (including Danish "Candidate" degree) or expect to gain a Masters' degree in the near future can apply for the Ph.D. scholarship.
Roskilde University encourages applications from all those who are interested regardless of age, sex, religion or ethnicity. To obtain further details about the scholarships, you are welcome to contact Research manager, Associate Professor Sisse Siggaard Jensen, Roskilde University, telephone 4674 3771 or email:
sisse @ ruc.dk.
In 2009 one Ph.D. scholarship located in CBIT, Roskilde University and one Post.Doc
scholarship located in LPF, Copenhagen Business School will be offered and advertised in spring 2009.
The deadline for applications is 26 September 2008, 12 Noon. 5 copies of the application (including 5 copies of each attached publication) should be labelled "Ph.D./virtual worlds" and sent to:
Roskilde University
Department of Communication, Business and Information Technologies
Ph.D. administration: Helle Falk Jacobsen
Postbox 260, Building. 42.3.
4000 Roskilde
Denmark
The overall aim of the research project is to gain theoretically- and empirically-based insight into avatar-based virtual worlds as sites for user-driven innovation. The project works with an understanding of innovation as socially and culturally specific processes of meaning-making in which learning takes place and knowledge is constructed, negotiated and shared. One key focus point is the role of conceptions of space, body and person in shaping the design and use of, and changes in, avatar-based virtual worlds. Another key focus point is how we can re-work existing theories and methods - including approaches developed to study other forms of computermediated interaction - in order to take account of the specific characteristics of virtual worlds. The project works within and across three topic areas in relation to innovation in virtual worlds:
1) market dynamics and management,
2) social and cultural innovation and
3) knowledge construction.
We seek applications that propose an empirically-oriented Ph.D. project either within one of these topic areas or across two or all of the topic areas. More information about the research project - including a detailed project description - can be found at the project blog: Contact, http://worlds.ruc.dk.
The application should include:
• A project description outlining the research design, consisting of research question(s) and aim(s), contribution to the research field, theories and methods, and a research timetable (5 pages excluding references)
• CV listing relevant educational and professional qualifications and publications
• Maximum 5 publications (including masters' dissertation)
The application form can be downloaded at: http://www.ruc.dk/cbit/Forskeruddannelse/
blanketter/
The Ph.D. scholarship entails that the student, over the 3-year period of study, gain experience of teaching, or another type of communication of knowledge, that is related as much as possible to the Ph.D. project in progress. The extent of teaching/knowledge communication is based on the
Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten of 22 December 2005.
Salary and other conditions of employment are based on agreement between the Ministry of Finance and AC.
Those who have obtained Masters' degrees (including Danish "Candidate" degree) or expect to gain a Masters' degree in the near future can apply for the Ph.D. scholarship.
Roskilde University encourages applications from all those who are interested regardless of age, sex, religion or ethnicity. To obtain further details about the scholarships, you are welcome to contact Research manager, Associate Professor Sisse Siggaard Jensen, Roskilde University, telephone 4674 3771 or email:
sisse @ ruc.dk.
In 2009 one Ph.D. scholarship located in CBIT, Roskilde University and one Post.Doc
scholarship located in LPF, Copenhagen Business School will be offered and advertised in spring 2009.
The deadline for applications is 26 September 2008, 12 Noon. 5 copies of the application (including 5 copies of each attached publication) should be labelled "Ph.D./virtual worlds" and sent to:
Roskilde University
Department of Communication, Business and Information Technologies
Ph.D. administration: Helle Falk Jacobsen
Postbox 260, Building. 42.3.
4000 Roskilde
Denmark
Ny bog af David Favrholdt om Erkendelse
Ny bog fra Aarhus Universitetsforlag
Erkendelse
Grundlag og gyldighed
(Univers)
af David Favrholdt
DKK 198.00
208 s., ill., 2008
ISBN 978 87 7934 378 8
http://www.unipress.dk/da-dk/
Grundlag og gyldighed
(
af David Favrholdt
DKK 198.00
208 s., ill., 2008
ISBN 978 87 7934 378 8
Der er langt fra stenaldermanden til Niels Bohr, men ikke kun målt i tid. Menneskets erkendelse har med en svimlende hast ændret sig helt grundlæggende: I dag ved vi meget mere, end at æbler kan spises, og hvordan man laver en spydspids - vi ved nu også, hvorfor is kan blive til vand, og hvorfor atomet er stabilt. Erkendelsen har udviklet sig fra viden at og viden hvordan til viden hvorfor.
Denne bog beskriver den menneskelige erkendelses udvikling fra oldtiden til i dag - med fokus på især naturvidenskabens opdagelser, der har medført enorme forandringer i menneskets levevilkår. Alligevel er såvel den hverdagslige tænkning som filosofien præget af dyb skepsis over for naturvidenskabelig erkendelse. I Erkendelse gennemgås hovedstrømningerne i moderne videnskabsteori, og tendensen til at mistro enhver form for sikker viden kritiseres. Også forestillingen om en særlig form for religiøs erkendelse gennemlyses og tilbagevises.
Aarhus UniversitetsforlagDenne bog beskriver den menneskelige erkendelses udvikling fra oldtiden til i dag - med fokus på især naturvidenskabens opdagelser, der har medført enorme forandringer i menneskets levevilkår. Alligevel er såvel den hverdagslige tænkning som filosofien præget af dyb skepsis over for naturvidenskabelig erkendelse. I Erkendelse gennemgås hovedstrømningerne i moderne videnskabsteori, og tendensen til at mistro enhver form for sikker viden kritiseres. Også forestillingen om en særlig form for religiøs erkendelse gennemlyses og tilbagevises.
Med venlig hilsen
Efterårets møder i STS læskredsen
Alle møder finder sted klokken 13-15 på Frederiksberg på CBS (Institut for Ledelse, Politik og Filosofi), Porcelænshaven 18a, 3.sal lokale 3.139
Tirsdag den 9/9 Læser vi to klassikere af Latour, og fastlægger efterårets program:.
Teksterne er:
Latour, B. "The Politics of Explanation: An alternative". In Wollgar, S (1988): Knowledge and Reflexivity, p.155-176
Latour, B (1983/1998) "Give Me a Laboratory and I Will Raise the World", I Biagoli(ed)(1999): "The science studies reader". Routledge, pp.258-276.
Hvis man ikke selv kan finde teksterne, kan man få dem af mig ved at skrive en mail.
Men kun hvis man har i sinde at læse dem OG møde op.
Tirsdag den 7/10 TBA
Tirsdag den 4/11 TBA
Tirsdag den 2/12. TBA
MVH
Birgitte
bgh.lpf@cbs.dk
Tirsdag den 9/9 Læser vi to klassikere af Latour, og fastlægger efterårets program:.
Teksterne er:
Latour, B. "The Politics of Explanation: An alternative". In Wollgar, S (1988): Knowledge and Reflexivity, p.155-176
Latour, B (1983/1998) "Give Me a Laboratory and I Will Raise the World", I Biagoli(ed)(1999): "The science studies reader". Routledge, pp.258-276.
Hvis man ikke selv kan finde teksterne, kan man få dem af mig ved at skrive en mail.
Men kun hvis man har i sinde at læse dem OG møde op.
Tirsdag den 7/10 TBA
Tirsdag den 4/11 TBA
Tirsdag den 2/12. TBA
MVH
Birgitte
fredag den 12. september 2008
The Subjectivity of Religious Reading
Thursday, September 25, 2008, 10:15-12:00
Lecture by Gavin Flood
Title: "The Subjectivity of Religious Reading"
Location: CFS, University of Copenhagen, lecture room 25-5-11, Njalsgade 140-142, 5th floor.
Gavin Flood is Professor and Academic Director of The Oxford Centre for Hindu Studies, University of Oxford. Among his numerous publications are: Beyond Phenomenology: Rethinking the Study of Religion and The Ascetic Self: Subjectivity, Memory and Tradition. He is editor of The Blackwell Companion to Hinduism.
This lecture develops the idea that the act of reading is at the heart of religion and that religious reading entails the internalisation of tradition within subjectivity. Religious communities are formed through the repeated, ritual acts of reading, an idea which brings into question views that seek to explain religion without text. The lecture will discuss kinds of subjectivity formed through religious reading and how these interface with the political and social world.
The lecture is open for the public.
There will be a PhD workshop with Gavin Flood in the afternoon at 14:15 - 16:00, organized by the Research education programme: Religion & Society, University of Copenhagen and CFS. For further information, please see:http://frs.ku.dk/arrangementer/
Friday, September 26, 2008, 9.30 – 16.45
Colloquium: "Selfhood and Self-Annihilation
Location: University of Copenhagen, KUA, Njalsgade, Lecture room 27.0.09
What is the self implied in self-annihilation? The workshop will focus on the question of selfhood implied in notions of self-annihilation, and will do so in drawing on different religious traditions, in particular Christian mysticism and Buddhism.
Speakers:
George Pattison (University of Oxford): "Being, Nothingness and the Metaphysics of Salvation";
Gavin Flood (University of Oxford): "The Paradox of the Will in Christian and Buddhist Asceticism";
Ben Morgan (University of Oxford): "Meister Eckhart and the Pre-History of Modern Forms of Identity";
Jonna Bornemark (Södertörn University College, Stockholm): "Mechthild von Magdeburg and the Erotic Tension between Specificity and Self-Annihilation";
Joel Krueger (University of Copenhagen): "Forms of Self-Annihilation in Zen Buddhism"
For programme, abstracts, location please see here:
http://cfs.ku.dk/calendar-main/calendar2008/110522/
Prior registration required: Please register before September 15 by sending an email tocfs [@] hum.ku.dk
Organized by Arne Grøn, CFS.
-----------
Further information about upcoming activities can be found at:http://cfs.ku.dk/calendar-main/
For information on courses, please see:http://cfs.ku.dk/courses/
Lecture by Gavin Flood
Title: "The Subjectivity of Religious Reading"
Location: CFS, University of Copenhagen, lecture room 25-5-11, Njalsgade 140-142, 5th floor.
Gavin Flood is Professor and Academic Director of The Oxford Centre for Hindu Studies, University of Oxford. Among his numerous publications are: Beyond Phenomenology: Rethinking the Study of Religion and The Ascetic Self: Subjectivity, Memory and Tradition. He is editor of The Blackwell Companion to Hinduism.
This lecture develops the idea that the act of reading is at the heart of religion and that religious reading entails the internalisation of tradition within subjectivity. Religious communities are formed through the repeated, ritual acts of reading, an idea which brings into question views that seek to explain religion without text. The lecture will discuss kinds of subjectivity formed through religious reading and how these interface with the political and social world.
The lecture is open for the public.
There will be a PhD workshop with Gavin Flood in the afternoon at 14:15 - 16:00, organized by the Research education programme: Religion & Society, University of Copenhagen and CFS. For further information, please see:
Friday, September 26, 2008, 9.30 – 16.45
Colloquium: "Selfhood and Self-Annihilation
Location: University of Copenhagen, KUA, Njalsgade, Lecture room 27.0.09
What is the self implied in self-annihilation? The workshop will focus on the question of selfhood implied in notions of self-annihilation, and will do so in drawing on different religious traditions, in particular Christian mysticism and Buddhism.
Speakers:
George Pattison (University of Oxford): "Being, Nothingness and the Metaphysics of Salvation";
Gavin Flood (University of Oxford): "The Paradox of the Will in Christian and Buddhist Asceticism";
Ben Morgan (University of Oxford): "Meister Eckhart and the Pre-History of Modern Forms of Identity";
Jonna Bornemark (Södertörn University College, Stockholm): "Mechthild von Magdeburg and the Erotic Tension between Specificity and Self-Annihilation";
Joel Krueger (University of Copenhagen): "Forms of Self-Annihilation in Zen Buddhism"
For programme, abstracts, location please see here:
Prior registration required: Please register before September 15 by sending an email to
Organized by Arne Grøn, CFS.
-----------
Further information about upcoming activities can be found at:
For information on courses, please see:
torsdag den 11. september 2008
Hugin og Munin nr. 244
Fra: Hugin og Munin
Dato: 16. 9. 2008
Emne: Hugin og Munin nr. 244
Kære Læsere.
Nyhedsbrevet skifter af praktiske grunde format, og vil fremover kunne læses på denne weblog:
odinsravne.blogspot.com
Som hidtil vil der blive sendt meddelelser (som dette nummer af nyhedsbrevet) ud til læserne på emaillisten for at gøre opmærksom på kommende arrangementer og andet nyt. Blogformatet giver desuden læserne mulighed for direkte at abonnere på bloggens nyhedsfeeds (se nederst i bloggens højrespalte), ligesom læserne vil kunne lægge kommentarer til de enkelte indlæg/opslag direkte op på bloggen.
Nyheder i dette nummer, Hugin og Munin nr. 244:
15.-19. sept. - Matematikfilosofisk sommerskole
http://odinsravne.blogspot.com/2008/09/philosophy-of-mathematics-and.html
25. sept. - Niels Bohr's "Paper tiger": Léon Rosenfeld
http://odinsravne.blogspot.com/2008/09/niels-bohrs-paper-tiger-lon-rosenfeld.html
25. sept. - The subjectivity of religious reading
http://odinsravne.blogspot.com/2008/09/subjectivity-of-religious-reading.html
2.-3. okt. Stamcelle-etik i Lund
http://odinsravne.blogspot.com/2008/09/ethical-aspects-of-stem-cell-research.html
5. nov. - Kimæreforskningsetik
http://odinsravne.blogspot.com/2008/09/kimreforskning-etik-og-reguleringsbehov.html
28. nov.- 1. dec - Global minds
http://odinsravne.blogspot.com/2008/09/global-minds.html
Videnskabsteatret
http://odinsravne.blogspot.com/2008/09/videnskabsteatret.html
EU's 7. rammeprogram: Videnskaben i samfundet
http://odinsravne.blogspot.com/2008/09/eus-7-rammeprogram-videnskaben-i.html
Ny bog af Latour
http://odinsravne.blogspot.com/2008/09/ny-bog-af-latour.html
Ny sæson i Forum Teologi Naturvidenskab
http://odinsravne.blogspot.com/2008/09/ny-sson-i-forum-teologi-naturvidenskab.html
Ph.D. scholarship: Virtual Worlds
http://odinsravne.blogspot.com/2008/09/phd-scholarship-virtual-worlds.html
Ny bog af David Favrholdt om Erkendelse
http://odinsravne.blogspot.com/2008/09/ny-bog-af-david-favrholdt-om-erkendelse.html
Efterårets møder i STS læskredsen
http://odinsravne.blogspot.com/2008/09/efterrets-mder-i-sts-lskredsen.html
Mange tak til Claus Emmeche for hjælp ved omlægningen Hugin og Munin.
Venlig hilsen Marie.
Slut på Hugin og Munin 244--
HUGIN og MUNIN
er et elektronisk nyhedsbrev for aktiviteter indenfor videnskabsteori,
videnskabsfilosofi, videnskabshistorie, videnskabssociologi, STS og
tilgraensende omraader. Det udsendes af Center for Naturfilosofi og
Videnskabsstudier, Koebenhavns Universitet, for at styrke kontakten
mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de naevnte fagomraader.
Annoncering af moeder, tilmelding, afmelding, o.a. henvendelser
sendes tilodinsravne@gmail.com . Nyhedsbrevet redigeres af Marie
Svarre Nielsen, CNV.
Dato: 16. 9. 2008
Emne: Hugin og Munin nr. 244
Kære Læsere.
Nyhedsbrevet skifter af praktiske grunde format, og vil fremover kunne læses på denne weblog:
odinsravne.blogspot.com
Som hidtil vil der blive sendt meddelelser (som dette nummer af nyhedsbrevet) ud til læserne på emaillisten for at gøre opmærksom på kommende arrangementer og andet nyt. Blogformatet giver desuden læserne mulighed for direkte at abonnere på bloggens nyhedsfeeds (se nederst i bloggens højrespalte), ligesom læserne vil kunne lægge kommentarer til de enkelte indlæg/opslag direkte op på bloggen.
Nyheder i dette nummer, Hugin og Munin nr. 244:
15.-19. sept. - Matematikfilosofisk sommerskole
http://odinsravne.blogspot.com/2008/09/philosophy-of-mathematics-and.html
25. sept. - Niels Bohr's "Paper tiger": Léon Rosenfeld
http://odinsravne.blogspot.com/2008/09/niels-bohrs-paper-tiger-lon-rosenfeld.html
25. sept. - The subjectivity of religious reading
http://odinsravne.blogspot.com/2008/09/subjectivity-of-religious-reading.html
2.-3. okt. Stamcelle-etik i Lund
http://odinsravne.blogspot.com/2008/09/ethical-aspects-of-stem-cell-research.html
5. nov. - Kimæreforskningsetik
http://odinsravne.blogspot.com/2008/09/kimreforskning-etik-og-reguleringsbehov.html
28. nov.- 1. dec - Global minds
http://odinsravne.blogspot.com/2008/09/global-minds.html
Videnskabsteatret
http://odinsravne.blogspot.com/2008/09/videnskabsteatret.html
EU's 7. rammeprogram: Videnskaben i samfundet
http://odinsravne.blogspot.com/2008/09/eus-7-rammeprogram-videnskaben-i.html
Ny bog af Latour
http://odinsravne.blogspot.com/2008/09/ny-bog-af-latour.html
Ny sæson i Forum Teologi Naturvidenskab
http://odinsravne.blogspot.com/2008/09/ny-sson-i-forum-teologi-naturvidenskab.html
Ph.D. scholarship: Virtual Worlds
http://odinsravne.blogspot.com/2008/09/phd-scholarship-virtual-worlds.html
Ny bog af David Favrholdt om Erkendelse
http://odinsravne.blogspot.com/2008/09/ny-bog-af-david-favrholdt-om-erkendelse.html
Efterårets møder i STS læskredsen
http://odinsravne.blogspot.com/2008/09/efterrets-mder-i-sts-lskredsen.html
Mange tak til Claus Emmeche for hjælp ved omlægningen Hugin og Munin.
Venlig hilsen Marie.
Slut på Hugin og Munin 244--
HUGIN og MUNIN
er et elektronisk nyhedsbrev for aktiviteter indenfor videnskabsteori,
videnskabsfilosofi, videnskabshistorie, videnskabssociologi, STS og
tilgraensende omraader. Det udsendes af Center for Naturfilosofi og
Videnskabsstudier, Koebenhavns Universitet, for at styrke kontakten
mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de naevnte fagomraader.
Annoncering af moeder, tilmelding, afmelding, o.a. henvendelser
sendes til
Svarre Nielsen, CNV.
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
