AKTUELT FRA FORSKNINGEN
I foråret 2009 med temaet ”Banebrydende danske videnskabsfolk”
Gratis adgangskort fås fra 14 dage før hvert foredrag ved henvendelse til: Receptionen i Videnskabernes Selskab, H.C. Andersens Boulevard 35, kl. 9.00 til 16.00 på 33 43 53 14 samt en række biblioteker, se www.royalacademy.dk
Mandag den 2. februar 2009 kl. 19.30
Lektor, ph.d. Hanne Andersen: Niels Bohr og hans historie
I dagene op til sin død i november 1962 gav Bohr en række interviews til videnskabshistorikeren Thomas Kuhn som led i det store videnskabshistoriske projekt ”Sources for History of Quantum Physics”. Foredraget vil se på mødet mellem de to, og på hvorfor Bohrs og kvantefysikkens historie er vigtige for os i dag.
Mandag den 16. februar kl. 19.30
Statsseismolog, dr. scient., adj. professor Søren Gregersen:
Inge Lehmann – en kvindelig geovidenskabelig kapacitet i en mandeverden
Inge Lehmann var ansat i Geodætisk Institut og kom i 1926 til at opstille de første danske seismografer. Allerede på en videnskabelig dannelsesrejse vandt hun respekt hos toneangivende forskere i Tyskland, Storbritannien, Canada og USA. I 1936 foreslog hun i en artikel med den korte titel Pmærke (om seismiske rystelser gennem jordens kerne), at der må findes en central indre kerne. Denne opdagelse i forbindelse med en stor forståelse for at trække oplysninger om jordens indre ud af seismografregistreringerne gav Inge Lehmann flere internationale anerkendelser og priser.
Mandag den 2. marts kl. 19.30
Professor, dr.phil. Finn Collin: Harald Høffding og videnskabeliggørelsen af filosofien
Harald Høffding var en fremtrædende dansk repræsentant for den bestræbelse på at videnskabeliggøre filosofien, som var fremherskende i slutningen af 1800-tallet. Hos Høffding tog naturaliseringen form af en psykologisering, hvor alle filosofiens spørgsmål blev sat i relation til den særlige personlighedspsykologi, som han havde udviklet. Værdien af Høffdings filosofi kan stadig værdsættes i dag, hvor filosofien igen er inde i en bølge af videnskabeliggørelse.
Mandag den 16. marts kl. 19.30
Professor, cand.scient. Kaj Sand-Jensen: August Krogh – biologiens stjerne
Dyrefysiologen August Krogh fik i 1920 Nobelprisen i medicin. Hans store opdagelser klarlagde blodkapillærernes og lungernes funktion, men han elskede at løse andre vanskelige spørgsmål for mennesker og dyr ved eksperimenter i laboratoriet med udstyr, han selv udviklede. Oven i de videnskabelige meritter beredte han grunden for insulinproduktionen på Novo og Nordisk. Krogh har inspireret den senere blomstrende eksperimentelle biologi med sit eksempel og sine originale evner til at udføre de afgørende eksperimenter og opnå det forkromede overblik.
Mandag den 30.marts kl. 19.30
Lektor, dr. phil. Michael Harbsmeier: Carsten Niebuhr og rejsen til Arabia Felix
Der er ikke så få rejsende der i tidens løb er blevet udnævnt til at være de første og det er bestemt ikke nemt at sætte fingeren på hvori præcis en moderne videnskabelig ekspedition adskiller sig fra andre former for rejser. I dette foredrag skal jeg ikke desto mindre prøve at vise, i hvilken forstand den ekspedition, der på initiativ af professor Johann David Michaelis i Göttingen, men for penge fra den danske konge Frederik V blev sendt afsted til det lykkelige Arabien i 1761, kan siges at være den første ikke bare danske, men europæiske videnskabelige rejse i moderne forstand. Det var som bekendt kun een af de rejsende der vendte tilbage igen seks år senere. Til gengæld nåede han at udrette større og mere vidtrækkende resultater end både initiativtageren og sponsorerne havde kunnet drømme sig til.
Opslag
