Anja Skaar Jacobsen:
Léon Rosenfeld: Physics, Philosophy,
and Politics in the Twentieth Century
Tid: mandag d. 16. april kl. 14 til ca. 18.
Sted: auditorium 4 på H. C. Ørsted Instituttet, Universitetsparken 5, København.
Afhandlingen er af Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet antaget til offentligt at forsvares for den naturvidenskabelige doktorgrad. Afhandlingen er udgivet på World Scientific, og kan købes på forlagets hjemmeside, se http://www.worldscibooks.com/histsci/7776.html
Afhandlingen er et videnskabshistorisk studium formet som en biografi om den belgiske fysiker Léon Rosenfeld (1904‒1974). Rosenfeld var inden denne afhandling et stort set ubeskrevet blad, men han befandt sig i centrum af den moderne fysik fra slutningen af 1920rne som en af pionererne i den relativistiske kvantefysik. I dag er han bedst kendt for sit arbejde med Niels Bohr om måleligheden af elektromagnetiske felter i kvantefysikken og for sit store engagement i udbredelsen af Bohrs tanker om hvordan man skal forstå kvantefysikken gennem begrebet komplementaritet.Biografien handler om Rosenfelds liv og karriere i fysikken i de forskellige europæiske kulturer han boede i (Belgien, Holland, England og Danmark), og den har fokus på hans virke i kvantefysikken kombineret med hans politisk-ideologiske engagement på den yderste venstrefløj. Bogens seks kapitler går kronologisk frem i Rosenfelds karriere, og hvert kapitel behandler et tematisk emne på baggrund af verdenspolitiske hændelser. På den måde integreres både videnskabens indhold og kontekst i samme fortælling.
Men afhandlingen er ikke kun informativ om Rosenfeld. Den biografiske metode anvendes til at analysere vigtige aspekter af fysikken og dens vekselvirkning med politisk ideologi i form af marxisme i det tyvende århundrede. Rosenfeld havde gode forbindelser til de fleste europæiske fysikere i midten af århundredet, både i øst og vest, og studiet af disse relationer åbenbarer ny og relevant indsigt i for eksempel debatterne om kvantefysik og naturvidenskabens rolle i samfundet i 1930rne og i tiden under den tidlige kolde krig. Afhandlingen kaster dermed lys over mange nye facetter, der ikke tidligere har været fokuseret på i videnskabshistorien, hvor vekselvirkningen mellem videnskab og ideologi ofte reduceres til stereotype fortællinger.
Helt centralt i afhandlingen står Rosenfelds nære samarbejde og venskab med Niels Bohr, og afhandlingen giver på den baggrund også et modificeret billede af Bohrs videnskabelige og politiske virke samt et nyt perspektiv på kvantefysikken i København.
Opslag
