fredag den 30. april 2010
Protest mod AU-DPU-ledelsens fyring af 3 filosoffer
Fysik, psykologi og et sært venskab
The Niels Bohr Archive History of Science Seminar Wed 26 May 2010, 14.15 Aud. A, Niels Bohr Institute Blegdamsvej 17, Copenhagen |
University College London
The Strange Friendship of Pauli and Jung
When Physics Met Psychology
At a key time in his scientific development, the physicist Wolfgang Pauli underwent analysis by Carl Jung. The encounters were inspiring for both men and sparked changes in their work. I will talk about Pauli and how his scientific discoveries were affected by Jung’s analysis of his dreams. At the time Jung was looking into alchemy, mysticism and the I Ching. A very different Pauli emerges, one at odds with esteemed colleagues such as Niels Bohr and Werner Heisenberg.
ARTHUR I. MILLER is professor of history and philosophy of science at University College London. He is fascinated by the nature of creative thinking and, in particular, in creativity in art (on the one hand) and science (on the other). What are the similarities, what are the differences? He is the author of Einstein, Picasso, which was nominated for the Pulitzer Prize and Empire of the Stars, which was shortlisted for the 2006 Aventis Prize for Science Books. Deciphering the Cosmic Number: The Strange Friendship of Wolfgang Pauli and Carl Jung was published in April 2009. The paperback version, 137: Jung, Pauli and the Pursuit of a Scientific Obsession, will be published in May 2010.
Finn Aaserud, Director
Niels Bohr Archive
Ph.D.-kursus i kontroverskortlægning
From june 7th-25th the Technical University of Denmark offers a 5 ECTS course with the title Mapping Controversies.
“Mapping Controversies” was first taught by Bruno Latour at the École des Mines in Paris and has been jointly developed as an online programme involving Science Po, MIT, Oxford University, the University of Manchester, the Ècole Polytechnique Féderale de Lausanne and the University of Amsterdam. Each of these institutions teaches its own version of the course to a diverse mix of students ranging from environmental and political scientists to architects and engineers.
A further description of the Technical University’s version of the course can be found on the DASTS site here.
Ph.D.-kursus i håndtering af det mellemværende
A PhD-course hosted by the Department of Organization (Ursula Plesner & Maja Horst) at CBS
Guest faculty: Anne Beaulieu, Virtual Knowledge Studio, Amsterdam, Mike Michael, Goldsmiths, University of London, Noortje Marres, Oxford University
Event information: See more on the DASTS site here
August 17, 2010 10:00 am to August 18, 2010 4:00 pm
Videnskabssociologisk møde om videnskabsmåling
Sted: Lokale 1.1.18, Center for Sundhed og Samfund, Københavns
Universitet, Øster Farimagsgade 5, 1014 København K (bygning 1, 1.
etage, lokale 18).
Dato: 3. maj 2010
Tid: 19.15-21.30
Nye politiske og administrative tiltag ændrer i disse år den måde, universiteterne foretager og varetager forskning på. I det danske sociologmiljø udspiller der sig i denne tid en vigtig debat.
Arrangementet tager udgangspunkt i debatten og fokuserer på, hvordan implementeringen af de politisk-administrative tiltag tænkes. Derfor inviteres ledere fra sociologmiljø til en åben og reflekteret debat om den implementering, der allerede er i gang, og som over de næste år skal udfoldes helt. Herudover inviteres de forskellige lejre i sociologmiljøet til at kridte banen op med de synspunkter, der præger debatten. I løbet af aftenen åbnes også for spørgsmål fra publikum.
VEL MØDT TIL EN VIGTIG DEBAT FOR DANSK SOCIOLOGI!
Oplægsholdere/debatpanel: Carsten Strøby Jensen (KU), Gorm Rye Olsen (RUC), Søren Christiansen (AUC), Gorm Harste (AU), Rasmus Willig (RUC), og Mads Meier Jæger (DPU).
Ordstyrer: Anders Blok
Arrangementet er gratis og alle er velkomne!
På gensyn!
Dansk Sociologforening
STED:
Center for Sundhed og Samfund, Københavns Universitet
Lokale 1.1.18, Center for Sundhed og Samfund, Københavns Universitet,
Øster Farimagsgade 5, 1014 København K (bygning 1, 1. etage, lokale
18)
Foredrag (historie, religion, politik)
ARRANGEMENTET BEGYNDER
03.05.2010, klokken 19:00
ARRANGEMENTET SLUTTER
03.05.2010, klokken 21:30
søndag den 18. april 2010
STS-eksperter i Forskningens Døgn
lørdag den 17. april 2010
Hugin og Munin 255
Evolution Overalt
Ny bog om virksomhedsetik
“This book is more than an introduction to business ethics. This book is far beyond the mainstream of managerial business ethics and corporate social responsibility. It is also a book with substantial theoretical background. These two reasons are enough to highly recommend it.” – Yvon Pesqueux (Professor, CNAM, Paris, France, President of the International Association of Scholarly Associations of Management)
torsdag den 15. april 2010
Experimental Medical Philosophy
På mødet deltager betydende forskere indenfor feltet fra bl.a. USA og England. Mødet vil præsentere metoder i og eksempler på eksperimentel filosofi og deres mulige betydning for medicinsk filosofi og etik vil blive diskuteret. Fx spørgsmål som:
What is Experimental Philosophy? Is a methodological fusion of experimental philosophy and medical philosophy possible? Is there such a thing as a “folk concept of free will” – and what if it’s incoherent? What would an experimental approach to emotions, moral psychology, and meta-ethics look like? Is there any primate heritage” to human morality and sociality? How to interprete intentions in clinical contexts?
Talere:
Niels Lynøe, Karolinska Institute, Sweden
Edouard Machery, University of Pittsburgh, U.S.A.
Michael Norup, Copenhagen University, Denmark
Henrik Høgh-Olesen, University of Aarhus, Denmark
Michael Berg Petersen, University of Aarhus, Denmark
Bryony Pierce, University of Bristol, UK
Jesse Prinz, CUNY, U.S.A.
Peter Rossel, Copenhagen University, Denmark
Interesserede bedes melde tilbage til: Jan Kyrre Berg Olsen Friis, e-mail: jkof [at] sund.ku.dk gerne inden den 17. maj hvis man er interesseret i at komme. Tilmeldingen er ikke bindende, men skal give et overblik over, hvor mange vi bliver.
Jan Kyrre Berg Olsen Friis, Center for Medical Science and Technology Studies-CMSTS, Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning.
onsdag den 14. april 2010
Numbers og Lynning fortæller om Gaileo og Ørsted
tirsdag den 20. april 2010, kl. 17, Auditorium 10, H. C. Ørsted Instituttet, København
OBS: Besked fra Jesper Lützen 19/4: "Kære VHS medlem. Ronald Numbers, som er vores foredragsholder i morgen, skulle komme fra USA i morgen via Amsterdam. På grund af vulkansk aske er det nok tvivlsomt om han kan komme. Check derfor Videnskavshistorisk Selskabs hjemmeside inden du tager til HC. Ørstedinstitutet i morgen. Der vil det blive meddelt om mødet aflyses eller gennemføres."
Læs mere på http://www.math.ku.dk/videnskabshistorie/
Det Etiske Råds nyhedsbrev
Teoretiske livtag med livsformer
Sted: Det Humanistiske Fakultet – lokale 22.0.11 (Nye KUA), Njalsgade 120, København
Bedømmelsesudvalget: Lektor Niels Jul Nielsen (formand), Københavns Universitet; Lektor Steen Brock, Aarhus Universitet; Lektor Jørgen Huggler, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Leder af forsvarshandlingen: Lektor Tine Damsholt, Københavns Universitet.
Et antal eksemplarer af afhandlingen er fremlagt til gennemsyn og hjemlån i Det Kgl. Biblioteks information på Københavns Universitet Amager og til gennemsyn på Det Kgl. Biblioteks læsesal Øst, Diamanten samt på Saxo-Instituttet, Njalsgade 80, 2300 København S.
Resumé: Denne afhandling forsøger at tage livtag med en række videnskabsfilosofiske problematikker forbundet med Livsformsanalysen for at kunne fremstille væsentlige dele af den på en mere hensigtsmæssig og kohærent måde.
Livsformsanalysen er udviklet omkring seminaret Strukturel Dialektik med specielt Anders Boserup og Thomas Højrup som bærende kræfter. Afhandlingen søger at vise, hvordan en genkomponering af Livsformsanalysens videnskabsfilosofiske udgangspunkt kan sammenfatte og reformulere den indre sammenhæng i teoriens opbygning, således at den videnskabelige proces kan fremstå i en mere helstøbt form. Den teoretiske reformulering afprøves afslutningsvis i en konkret skitse til en etnologisk kulturanalyse, der erfaringsmæssigt peger ind mod grænsebetingelserne for livsformsteoriens rækkevidde.
Første kapitel udspænder en refleksiv diskussion om, hvordan det overhovedet kan blive muligt at finde en platform, hvorfra man som videnskabsfilosofisk iagttager kan bedømme en videnskabsteori som Livsformsanalysen. Med inspiration fra Bachelards rationalitetskritiske perspektiv vurderes det, at en sådan analyse kun kan bedrives indefra, som aktiv medforsker på teoriens egne præmisser. Andet kapitel udfolder en analyse af, hvorledes jeg som medforsker mest hensigtsmæssigt kan forstå Livsformsanalysens erkendelsesteoretiske randbetingelser i forhold til andre etnologiske videnskabsteoretiske ståsteder. Livsformsanalysen udlægges som værende en del af en ikke-relativistisk erkendelsesteoretisk tradition med arbejdsformer ikke blot relateret til en nyere fransk/tysk skoling, men med rødder solidt hvilende i det antikke Grækenland. Tredje kapitel problematiserer Livsformsanalysens forståelse af begreber og kobler dens ikke-relativistiske erkendelsesteoretiske bestræbelser sammen med en præcisering af, at den som etnologisk videnskabsteori bedst forstår sig selv som udfoldende en begrebsrealistisk ontologi. Althussers ”teoretiske objekt” sættes i spil som inkarnationen af Livsformsanalysens empiri, således at dens hidtidige skel imellem intensionalitet og ekstensionalitet præciseres og drejes væsentligt. Fjerde kapitel forsøger at finde ind til en mulig videnskabsteoretisk arbejdsform baseret på en begrebsrealistisk ontologi og en ikke-relativistisk epistemologi. Dele af det livsformsanalytiske univers fremhæves og fremstilles som en kumulativ dialektisk videnskabsproces differentieret imellem et felt, et modelværksted og et teoriværksted. Femte kapitel reflekterer over, hvilken form for regelfølge, der kan bestå imellem det teoretiske værksteds indre begrebsbestemmelser. De interne ræsonnementer vises at være baseret på både en traditionel logik og på en dialektisk logik. Regelfølgeproblematikken føres tilbage til de af Wittgenstein afledte privatsprogsargumenter i forhold til at kunne lade det teoretiske værksted tage udgangspunkt i en præciseret formulering af begrebet praksis-anerkendelserelationen. Sjette kapitel beskriver, hvordan dette udgangspunkt kan udfoldes til en specificering af forskellige typer af anerkendelsesrelationer imellem statsformer og livsformer. Interpellationsbegrebet specificeres som en bestemt praksis-anerkendelsesform. Syvende kapitel er en skitse af en etnologisk kulturanalyse, der med udgangspunkt i selvstændighedsproblematikken i Grønland anno 2010 forsøger at fremstille en begrebsramme for en kohærent livsformsanalytisk forståelse af, hvordan de centrale diskussioner kan gribes. Ottende kapitel er en sammenfattende afrunding.