Romantik & videnskab

Symposium:
Romantik & videnskab

Fredag d. 28. november 2008
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

At romantikken vender sig mod 1700-tallets mekanistiske verdensbillede er ikke ensbetydende med, at den forholder sig afvisende til (natur)videnskab som sådan. Tværtimod: Som periode i europæisk åndsliv kendetegnes romantikken netop af krydsforbindelser mellem digtning, filosofi og videnskab.

Den romantiske naturfilosofi er en fælles referenceramme for digtere og videnskabsfolk. Digterne henter inspiration i nye opdagelser inden for områder som fysik, kemi, biologi, neurovidenskab og psykologi. Og videnskaben lader sig omvendt inspirere af litteraturen og kunsten.

Symposiets hensigt er at diskutere udvekslinger og krydsforbindelser mellem naturvidenskab, filosofi, poesi og kunst i romantikken – med afsæt i to skandinaver, der på hver sin vis inkarnerer dette udvekslingsforhold, nemlig den danske fysiker og naturfilosof H. C. Ørsted (1771-1851) og den svenske hjerneforsker med meget mere og mystiker Emanuel Swedenborg (1688-1772), som først med romantikken finder et kongenialt publikum.

Kants natursyn
Grundtanken i den romantiske naturfilosofi er forestillingen om den fundamentale enhed i naturen. Med afsæt i Kants dynamiske natursyn, som kommer til udtryk i hans teori om kraft – vekselvirkningen mellem en frastødende og en tiltrækkende grundkraft – som materiens væsen og derfor som naturvidenskabens egentlige anliggende, gør den romantiske naturfilosofi front mod en atomistisk naturopfattelse og hævder, at alle fænomener er manifestationer af samme generative princip, der kan beskrives som vekselbevægelsen mellem polariteter: ekspansion og kontraktion, frastødning og tiltrækning.

Ørsteds syn på naturvidenskab, filosofi, religion og poesi
Hos Ørsted kommer den romantiske enhedstanke til udtryk i opfattelsen af en forbindelse mellem elektricitet og magnetisme. Polaritetsprincippet ses dog ikke bare som den fysiske naturs grundlæggende princip, men udstrækkes til at gælde alle typer af fænomener, herunder poesien, der således opfattes som manifestationer af samme fundamentale enhed. I 1849-50 sammenfatter Ørsted sit syn på sammenhængen mellem naturvidenskab og –filosofi, religion og digtekunst i Aanden i naturen, der står som et hovedværk i den danske romantik.

Swedenborg – videnskabsmand og mystiker
Swedenborgs særdeles omfattende forfatterskab falder i to dele. I perioden frem til midten af 1740’erne publicerer han talrige velrenommerede tekniske og videnskabelige arbejder, hvoraf de sidste og vigtigste kredser om forholdet mellem mentale processer og hjernens anatomi og fysiologi. Under indtryk af en religiøs og mental krise lægger Swedenborg imidlertid det naturvidenskabelige forfatterskab på hylden og vier resten af sit liv til formidlingen af sine spirituelle oplevelser. Fra 1747 og frem til sin død i 1772 udgiver han en lang række eksegetiske og visionære værker.

Kernen i Swedenborgs lære er teorien om korrespondens og troen på, at den menneskelige bevidsthed, skønt her på jorden bundet til sit legemlige hylster, kan træde i direkte forbindelse med den åndelige og hinsidige verden. Selvom Swedenborg altså foretager et markant skift, er der dog også en tydelig kontinuitet i forfatterskabet. Både videnskabsmanden og mystikeren interesserer sig for forbindelser og overgange – mellem det kropslige og det åndelige, det fysiske og det metafysiske, det endelige og det uendelige. I den forstand fortsætter mystikeren i videnskabsmandens spor, men med andre midler, idet den videnskabelige diskurs udskiftes med en visionær og poetisk.

Program:

09:00-09:15 Velkomst v. Lis Møller

09:15-11:15 Swedenborg: hjerneforsker og mystiker (ordstyrer: Sune Frølund)

Frederik Stjernfelt (Nordisk Institut, AU):

Swedenborg – A Science of the Heavens

Robert William Jensen-Rix (Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU):

William Blake and the Swedenborgian Magnetisers

Lis Møller (Institut for Æstetiske Fag, AU):

’The body terrestrial’ og ’the body celestrial’: S. T. Coleridges reception af Swedenborgs erindringsbegreb

Diskussion

11:15-11:45 Kaffe

11:45-12:45 Henrik Kragh Sørensen (Institut for Videnskabsstudier, AU) &

Laura Søvsø Thomasen (Institut for Æstetiske Fag, AU):

The Irony of Romantic Mathematics

12:45-13:45 Frokostpause

13:45-16:00 Ørsted (ordstyrer: Lis Møller)

Kristine Hays Lynning (Teknisk Gymnasium, Århus) &

Anja Skaar Jacobsen (Niels Bohr Arkivet):

Naturens ånd og skønhed: Den dynamiske enhed i H. C. Ørsteds syn på videnskab, undervisning, kunst og poesi

Sune Frølund (Institut for Pædagogik, DPU Kbh.):

H. C. Ørsteds dannelsesbegreb

Keld Nielsen (Institut for Videnskabsstudier, AU):

Mere kantiansk end Kant? Den unge Ørsteds forhold til Kants filosofi

Diskussion

(Kaffe, frugt og vand serveres undervejs)

16:00 Reception

Praktiske oplysninger:

Sted:
Symposiet finder sted i Festsalen, bygning A, på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Tuborgvej 164, 2400 København. Se kort over DPU og offentlige forbindelser her.

Transport:
S-tog hvert 10'ende minut fra Nørreport Station eller Københavns Hovedbanegård: Linie A & Bx. Bus nr. 42, 43 & 185 fra Nørreport Station. Bus nr. 21 fra Hellerup Station.

Forplejning:
Tilmelding til fælles frokost (frokostbuffet, incl. drikkevarer, kaffe og kage) er nødvendig. Tilmelding (bindende) sker ved at indbetale 100 kr. til Dansk Selskab for Romantikstudier kontonr. 1-659-1149. Betaling skal være os i hænde senest den 20. november. Husk navn, og mærk indbetalingen ’frokost’.

Kantinen på DPU vil være åben under symposiet. Frugt, vand og kaffe vil blive serveret undervejs. Efter symposiet er Danmarks Pædagogiske Universitetsskole vært ved en reception (vin & snacks) for symposiets deltagere. Alle er velkomne.

Kontakt:
Lis Møller: litlm @ hum.au.dk
Sune Frølund: sufr @ dpu.dk

Arrangører:
Dansk Selskab for Romantikstudier
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, København, Aarhus Universitet