Diamanten inviterer til 'Brown Bag Lectures - med klassikerne til frokost'
Fra 9.-11. november kan du spise frokost sammen med Platon, Proust og Shakespeare, når Diamanten inviterer til kompakte eftermiddagsforelæsninger:
9. nov. kl. 12.30: Anne-Marie Eggert Olsen om Platons ’Staten’
10. nov kl. 12.30: Lars Kaaber om Shakespeares ’Hamlet’
11. nov. kl. 12.30: Neal Ashley Conrad om Prousts ’På sporet af den tabte tid’
De har gjort det i lang tid på Museum of Modern Art og Columbia University i New York, og nu gør Den Sorte Diamant det også! Brown Bag Lectures er en times frokostforelæsninger, hvor man kan få opfrisket nogle af de største litterære hovedværker, som de fleste kender, men de færreste har fået læst. Hvad var det nu lige, Platon mente om staten, og fik Hamlet nogensinde sin Ofelia? Tag en pause fra den hektiske hverdag og nyd frokosten i selskab med filosofisk statslære, blodigt kongemord og la Belle Époque.
Sted: Foredragslokale Holberg
Gratis adgang
Kræver ingen tilmelding, men begrænset antal pladser
Varighed: 1 time
Læs mere her.