Videnskabssociologien efter STS

“Author Meets Critics” Event

Finn Collin’s “Science Studies

as Naturalized Philosophy”

Section of Philosophy, University of Copenhagen, will host an event on Monday, March 28, 2011, on Finn Collin’s new book Science Studies as Naturalized Philosophy, Synthese Library, Springer, Dordrecht (2010).

“Pointers for a Post-STS Sociology of Science”

Comments:

Steve Fuller (Warwick)

Jan Faye (Copenhagen)

Thomas Basbøll (CBS)

Moderator: David Budtz Pedersen (Copenhagen)

Response: Finn Collin (Copenhagen)

March 28, 2011

Room: 24.1.45

University of Copenhagen

15:00-17:00

Coffee provided

The event is free and open to the public.

If you are interested please join this informal session.

For further enquiries, please contact David Budtz Pedersen (davidp@hum.ku.dk)

Diagnoser og medicinsk optimering

I USA er der tendens til, at stadigt flere universitetsstuderende tager centralstimulerende medicin alene for at præstere bedre i deres studier og til eksamen. Også i Danmark er der sporadiske undersøgelser, der viser et forbrug af præstationsfremmende medicin ved universiteter mv.
Samtidigt er der en eksplosiv vækst i brugen af Ritalin til behandling af ADHD især hos børn, men også hos voksne.

Er der en sammenhæng? Hænger væksten i brugen af Ritalin delvist sammen med, at præstationskrav i skolen er ensporet boglige? Kan Ritalin dermed siges at være præstationsmedicin på recept? Er væksten i forbruget af Ritalin til diagnoser i virkeligheden del af samme præstationskultur, som når studerende uden en diagnose vælger at medicinere sig op til en eksamen?

Kom og deltag i debatten torsdag den 31. marts 2011, kl.17.00-18.30 på Vartov, Farvergade 27, København K. Entreen er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig.

Oplægsholdere:
• Klavs Birkholm, journalist, forfatter og foredragsholder og tidligere medlem af Det Etiske Råd
• Steffen Thirstrup, speciallæge i farmakologi, institutchef for Institut for Rationel Farmakoterapi

Læs mere:
Det Etiske Råd udgav i november 2010 rapporten Medicinsk optimering - etiske overvejelser og anbefalinger, hvor Rådet blandt andet sætter fokus på spørgsmålet, om vi som samfund skal bremse udviklingen, sætte skub i den, eller om vi snarere skal overlade den medicinske optimering til den enkeltes frie valg? Læs mere på Rådets hjemmeside

Debatarrangementer
Det Etiske Råd er i foråret 2011 vært for en række debatarrangementer. Debatrækken blev indledt med fosterdiagnostik, herefter syntesebiologi og GMO var det tredje emne. Medicinsk optimering er det fjerde og sidste emne i denne omgang. Alle debatarrangementer foregår på Vartov, Farvergade 27, København K. Følg med på Rådets hjemmeside, der løbende bliver opdateret med information om kommende aktiviteter.

Om Orbit

af Thorbjørn Lausten

ORBIT er et kunstnerisk internet-projekt, der visualiserer data fra fire NOAA- satelliter (National Oceanic and Atmospheric Administration), såkaldt polare satellitter, der er del af et større system af satellitter, hvis kredsløb/orbit passerer de polare områder.

De anvendte data er fra to infrarøde kanaler og modtages af to antenner i hhv. Sdr. Strømfjord og nord for København, hvilket betyder, at der modtages data fra et område, der strækker sig fra ca. nord for Alaska til det centrale Europa. Da der gøres brug af data fra fire satellitter (NOAA 15-18), der afgiver data på forskellige tidspunkter og fra forskellige positioner/områder, er der tale om et ret stort geografisk område.

Som nævnt gøres der brug af data fra det infrarøde område, dvs. temperatur, land/ vand, sky/ikke sky, og hertil kommer tidspunkt, position og angivelse af satellit. Mængden af data er stor, og det er i et kunstnerisk projekt umuligt at gøre brug af så mange data, så projektet ORBIT er konstrueret således, at der ved hver enkelt satellits orbit på et givet tidspunkt, og position, kun gøres brug af en på forhånd defineret mængde data. En pixel svarer til 1 x 1 km., og der gøres brug af ca. 1000 pixel. Da måleværdierne/talværdierne går fra 0 – 255, anvendes der også 256 farver ved visualiseringerne, således at der er et defineret forhold mellem talværdi og anvendt farve.

Ved hvert enkelt orbit, der varer ca. 100 minutter, afgiver hver enkelt satellit de anvendte data, der således kontinuerligt modtages og visualiseres over internettet, så snart de er modtaget. De fire satellitter afgiver deres data på forskellige tidspunkter, hvilket betyder en kontinuerlig ændret konfiguration af visualiseringerne fra de fire satellitter. Der er fire forskellige versioner af de anvendte data, og det er også muligt at se datavisualiseringerne fra de sidste 24 timer.

Vores virkelighedsforståelse er i den grad baseret på teknisk frembragte billeder, uden at vi gør os klart, hvad der ligger til grund for tekniske billeder, og at sådanne billeder sjældent er en af-bildning men en konstruktion. Dette gør sig ikke mindst gældende, når billederne/visualiseringerne er baseret på data, der er frembragt ved instrumenters registrering af forhold, som ikke kan registreres af de menneskelige sanser. hvilket ikke mindst er tilfældet ved satellit-teknologi.

Der er imidlertid væsentlig forskel på, om billeder er baseret på sansbare data eller instrumentelt frembragte data, idet vores sanseorganer fungerer væsentlig anderledes end instrumenterne, selvom man ikke umiddelbar kan se forskel. Der er altså tale om to væsensforskellige funktionsmåder, og i dette interface kan man tale om, hvad der er blevet kaldt instrumentel kognition, en opfattelse der vil bringe megen ny erkendelse, men som i lighed med al anden viden er og bliver repræsentation.

Se mere om Orbit her:

http://www.orbit-orbit.dk/danskhtml/omorbit.html

komplementariteten Rosenfeld og Bohr

Videnskabshistorisk Selskab
Indbydelse til foredrag ved:

Dr Anja Skaar Jacobsen
Independent scholar

Kold Krig og slaget om komplementariteten:

Rosenfeld og Bohr

tirsdag den 12. april 2011, kl. 17.15

Auditorium 10, H. C. Ørsted Instituttet,

Universitetsparken 5, 2100 København Ø

Den kolde krig ledte til splid mellem Niels Bohr og hans nære samarbejdspartner gennem mange år, den belgiske fysiker Léon Rosenfeld.
Rosenfeld var kendt som Bohrs stærkeste fortaler, når det gjaldt Københavnerfortolkningen af kvantemekanikken. Men Rosenfelds alliance med venstrefløjen gjorde, at han forholdt sig kritisk til Bohrs ide om den åbne verden, hvor al information om teknologi og videnskab skulle gøres tilgængeligt for alle nationer, for at undgå en katastrofal krig med atomvåben. Både Bohr og Rosenfeld var politisk meget aktive under den kolde krig, men på forskellige niveauer og på forskellig måde. Desuden tilsluttede de sig tilsyneladende hver sin politiske lejr i det sort-hvide billede af verden, der hurtigt blev tegnet. Rosenfeld havde ikke haft vanskeligheder ved at kombinere sine politiske interesser med sit syn på videnskab indtil slutningen af 1940rne. Men i efterkrigsårene kunne hans videnskabelige overbevisninger mildest talt ikke forliges med de
ideologiske tiltag på videnskabens og kunstens område, der blev iværksat af Stalins partisekretær, Andrei Zhdanov. Den nye sovjetiske forskningspolitik fik som bekendt store konsekvenser for genetikken, men også for Bohrs kvantefilosofi, der i praksis blev forbudt. Det fik Rosenfeld til at tage kampen op mod sine egne, for at overbevise dem om, at Bohrs komplementaritetfortolkning var i fuld overensstemmelse med den dialektiske materialisme. Foredraget vil handle om, hvordan det gik med forholdet mellem Bohr og Rosenfeld, hvad udfaldet af slaget om komplementariteten blev og lidt om den åbne verden. Foredraget vil også
omhandle andre involverede fysikere, såsom Max Born, David Bohm, D.I. Blokhintsev og Vladimir A. Fock.

Kl. 16.30 inviterer Selskabet på kaffe, te og frugt i Institut for Matematiske Fags frokoststue, rum 04.4.19 på 4. sal.
Efter foredraget vil der blive lejlighed til at spise middag med foredragsholderen for egen regning.

Jesper Lützen, Sekretær
Videnskabshistorisk Selskab

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2011

Mødet tirsdag den 12. april 2011 indledes med den årlige, ordinære generalforsamling kl. 17.00 med følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent.
2. Formanden aflægger beretning.
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.
4. Fastlæggelse af kontingent.
5. Indkomne forslag.
6. Eventuelt

Hvis man har et forslag, som ønskes behandlet, bedes det sendt skriftligt til formanden eller sekretæren senest den 5. april 2011.

Med venlig hilsen
bestyrelsen
Formand Anja Skaar Jacobsen
Næstformand Karin Tybjerg

Kasserer Bente Winstrøm-Olsen
Sekretær Jesper Lützen

Det Etiske Råd inviterer til debat om gmo

Det Etiske Råd inviterer til debat om gmo, torsdag den 17. marts 2011 kl. 17.00-18.30

Hvorfor må økologiske produkter ikke være genmodificerede?

Hvis man kunne lave en genmodificeret plante, som var sund at spise og var gavnlig for kvælstof- og fosforkredsløbet i naturen, ville det så være uøkologisk at dyrke den?

Er genmodifikation overhovedet uøkologisk? Økologer bruger også planteforædling, men er det værre at bruge planter, der er modificeret ved genteknologi end dem, der er modificeret ved almindelig forædling? Begge dele ændrer jo på plantens gener.

Kom og deltag i debatten torsdag den 17. marts 2011, kl.17.00-18.30 på Vartov, Farvergade 27, København K. Entreen er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig.

Oplægsholdere:

Klaus Sall, biolog og konsulent bl.a. for Økologisk Landsforening.

Kasper Lippert-Rasmussen, filosof og professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Ordstyrer er formanden for Det Etiske Råds fødevaregruppe, plantegenetiker Rikke Bagger-Jørgensen.