Tidligere leder af Ole Rømer Museet
Claus Thykier
Tro og videnskab i det gamle Ægypten
—samt en mulig forbindelse til Norden
Tirsdag, den 25. september 2012, kl. 17.00
i auditorium 10 på H. C. Ørsted Instituttet,
Universitetsparken 5, København
i auditorium 10 på H. C. Ørsted Instituttet,
Universitetsparken 5, København
Den gammelægyptiske skabelsesberetning fortæller om et Urhav, som et Urbjerg steg op af. De store pyramider var, foruden at være faraonernes gravmonumenter, symboler på dette Urbjerg. Det er stadig den dag i dag næsten umuligt at forstå, hvordan de gamle ægyptere formåede at bygge disse menneskelige bjerge uden andre redskaber end lodsnore, simple libeller og kobberredskaber. Også de store templer med deres vældige søjler og obelisker, som Ægypten er så fuldt af, vidner om den viden og de kolossale kraftanstrengelser, det har været at opføre dem. Svaret på denne gåde må nok findes i ægypternes tro på Ma'at - Verdensordenen - Kosmos. Disse store bygningsværker er ikke skabt af slaver gennem tvang, men på grund af ægypternes usvigelige tro på, at hvis de ikke gjorde alt, hvad de kunne for at opretholde Ma'at ved at ære og formilde guderne, ville Verden simpelthen bryde sammen.
Naturvidenskaberne var de hjælpemidler, som ægypterne efterhånden erhvervede sig i gudernes tjeneste, og som bidrog til realiseringen af de store bygningsværker til gudernes ære. Først og fremmest opfindelsen af skrivekunsten og dernæst geometrisk og aritmetrisk viden. De store pyramider er verdenhjørneorienterede med tolerancer inden for brøkdele af én grad. Gennem flere af templernes hovedkorridorer skinner den opgående sols stråler hele vejen ind to gange årligt - ved sommer- og vintersolhverv. Sidst, men ikke mindst, betød landmåling og kalenderberegning meget for ægypterne på grund af Nilens årlige oversvømmelser, som var deres livsgrundlag, og som også afhang af gudernes velvilje.
Ægypterne troede på et efterliv, som på mange måder var identisk med livet her på Jorden. Det resulterede i en helt speciel videnskab, nemlig mumificeringen af de døde. Kun hvis kroppen bevaredes, kunne man vågne op til et liv efter døden. Denne kunst blev så avanceret, at man den dag i dag kan se velbevarede mumier efter ægyptere, som levede for op til fire tusinde år siden. Solen, Månen og stjernerne var guder. Astronomien var menneskenes måde at nærme sig gudeverdenen på, og en stor del af denne viden var tæt forbundet med deres gudetro. Ægypterne havde mange guder. Nogle af de vigtigste var himmellegemer. F.eks. var Ra solguden, Nut var himmelhvælvingen og Sobdek var Sirius. Derfor var astronomi og astronomiske forudberegninger vigtige for ægypterne. Ved hjælp af Sobdeks/Sirius' heliakiske opgang kunne de præcist forudsige tidspunktet for Nilens næste oversvømmelse.
Omkring 1350 f.Kr. regerede Tut Ankh Amons far, Akhenaton over Ægypten. Han forbød tilbedelsen af de mange guder. Nu måtte man kun tilbede ham som Guds søn. Han kunne så videresende bønnerne til den eneste sande gud, Solen. Ikke blot Solen, men Aton - solskiven - den synlige gud. Han indførte dermed Verdens første monoteisme. Efter hans død, under Tuts regime, blev Akhenaton erklæret for kætter, og man genindførte alle de gamle guder. Det kan nok undre, at på nøjagtig samme tid - altså midten af 1300-årene f.Kr. - skete der præcis det samme herhjemme. Solvognen f.eks. er dateret til omkr. 1350 f.Kr. Man havde en soldyrkelse som i Ægypten. Desværre har vi jo ikke skriftlige kilder fra den tid her i Norden, der kan berette herom, men andre fund fra ældre bronzealder viser med al tydelighed en soldyrkelse. Ydermere - ligesom i Ægypten - genindførte man efter soldyrkelsesperioden polyteismen, troen på flere guder; dvs. hos os Asatroen med Odin, Tor, Freja osv. Manglen på nordiske skriftlige kilder forhindrer os desværre i at vide, hvilken naturvidenskabelig indsigt vore bronzealderforfædre lå inde med. Men fra fundene kender vi deres utrolige håndværksmæssige dygtighed, og denne må have været baseret på en vis naturvidenskabelig viden. Den tids hovedfærdselsårer var vandvejene: Floder og have. Vi ved f.eks., at ægypterne hyrede fønikiske skibe og mandskaber, som rejste til Cornwall, hvor de byttede tin derfra med purpur hjemmefra. Selv er vi jo også kendt for at være et sejlende folk. Vikingeskibene har haft deres forgængere. Har nordiske bronzealderfolk søgt sydpå ad flodsystemerne? I ægyptiske grave har man fundet baltisk rav! Der må altså have været samkvem mellem Nord og Syd. Og dermed udveksling af varer såvel som af viden og tro!
Kl. 16.30 byder Selskabet på kaffe, te og frugt i Institut for Matematiske Fags frokoststue, rum 04.4.19 på 4. sal.
Efter foredraget vil der blive lejlighed til at spise middag med foredragsholderen for egen regning.
Med venlig hilsen
Anja Skaar Jacobsen,
Sekretær, Videnskabshistorisk Selskab
E-mail: vhs@math.ku.dk
Opslag
