Program for første del af Årsmøde i Nationalkomiteen for Videnskabsfilosofi og Videnskabshistorie, d. 29.-30. januar 2009, på Niels Bohr Instituttet, Blegdamsvej 19, København, auditorium M.
Temaet i år er ”Hvad er forskning – hvad er god forskning?”, og alle oplæg om torsdagen og de fleste om fredagen, ligesom rundbordsdiskussionen, omhandler dette.
Torsdag den 29. januar
9.00-9.15: Velkomst og introduktion
9.15-9.45: David Favrholdt
(Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet)
Hvad forstår vi ved videnskabelig forskning?
9.45-10.15: Jens Hebor
(Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet)
Et forsvar for demarkationen videnskab/ikke-videnskab
10.30-11.00: Jan Faye
(Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet)
Hvad adskiller astronomi fra astrologi?
11.00-11.30: Jens Erik Kristensen — aflyst (tidsplan rykkes tilsvarende)
(Institut for Pædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, ÅU)
Videnskabens opmærksomhedsøkonomi
11.30-12.00: Claus Emmeche
(Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Københavns Universitet)
Presset mod videnskabens normer – kan vi lære af historien?
13.00-13.30: Hanne Andersen
(Institut for Videnskabsstudier, Århus Universitet)
Hvor kommer dette monster dog fra? Om de scientometriske metoders forvandling fra kvantitativ videnskabshistorie til administrative styringsredskaber
13.30-14.00: Bo Jacobsen — aflyst (tidsplan rykkes tilsvarende)
(Center for Forskning i Eksistens og Samfund, Sociologisk Institut, KU)
Hvad er god forskning og hvad er særlig god forskning?
14.00-14.30: Cathrine Hasse
(Institut for Læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, ÅU)
Forskerens læreproces – fra a priori til emisk forskning
14.45-15.15: Finn Collin
(Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet)
Bjørn Lomborg om klodens sande tilstand - en videnskabsteoretisk analyse
15.15-15.45: Søren Brier
(Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier, CBS)
Lomborgsagen versus tværfaglighedens anerkendelsesproblemer som to grænsetilfælde i forskningsvurdering
16.00-16.30: Frans Gregersen
(Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet)
Bibliometri som pålæg
16.30-17.00: Niels Keiding
(Biostatistisk Afdeling, Inst. for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet)
Har peer-review stadig en chance?
Internationale erfaringer, særligt fra Storbritannien, Tyskland og Frankrig
Fredag den 30. januar
9.15 - 9.45: Karen Siune
(Dansk Center for Forskningsanalyse, Århus universitet.)
Opfattelser af forskning og god forskning belyst ud fra en politologisk synsvinkel.
9.45 - 10.15: David Budtz Pedersen
(Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Afd. for filosofi, KU)
Forskningsrelevans som verifikationskriterium.
10.30 - 11.00: Hugo Fjelsted Alrøe
(Forskningscenter Foulum, ICROFS, Aarhus Universitet)
Et perspektivistisk blik på videnskabelig uenighed og demokrati
11.00 - 11:30: Nils Randlev Hundebøl
(Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet)
MECCA - Energiindustrifinansieret klimaforskning i begyndelsen af 1990'erne
11:30 - 13:00: frokost
13:00 - 14:00: Rundbordsdiskussion: Er forskningsbegrebet under forandring?
14:15 - 15:30: Patricia Fara — aflyst p.g.a. sygdom
(Clare College, Cambridge; guest at the Niels Bohr Archive)
Science: A four thousand year history (i samarbejde med NBA, se her)
Se abstracts for ovenstående foredrag her.
Alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig.
M.v.h. fra Nationalkommiteen, arrangørerne
Jan Faye (faye snabela hum.ku.dk) og Claus Emmeche (emmeche snabela nbi.dk).
torsdag den 11. december 2008
lørdag den 22. november 2008
Bog: Einsteins univers
Einsteins univers
En fysikers tanker om natur og erkendelse
Af Helge Kragh
DKK 198.00 (inkl. 25 % moms)
154 s., 2008
"Jeg vil vide, hvordan Gud skabte verden. Jeg ønsker at kende hans tanker - resten er detaljer." Sådan sagde Albert Einstein (1879-1955), og han stod ved sit ord. Mere end nogen anden var Einstein arkitekten bag det 20. århundredes nye verdensbillede, hvor begreber som tid og rum fik en radikalt anden betydning end tidligere.
I Einsteins univers redegøres for den berømte fysikers placering i videnskabshistorien, og hovedtrækkene i hans vigtige bidrag til relativitetsteori, kvantefysik og kosmologi forklares. Bogen gennemgår også Einsteins filosofiske og religiøse standpunkter, ligesom den beskriver hans samfundsmæssige engagement og politiske holdninger. For selv om fysikken var det vigtigste i Einsteins liv, så følte han en stærk moralsk pligt til at engagere sig i verden uden for videnskaben.
Tekst fra forlagets side om bogen
En fysikers tanker om natur og erkendelse
Af Helge Kragh
DKK 198.00 (inkl. 25 % moms)
154 s., 2008
"Jeg vil vide, hvordan Gud skabte verden. Jeg ønsker at kende hans tanker - resten er detaljer." Sådan sagde Albert Einstein (1879-1955), og han stod ved sit ord. Mere end nogen anden var Einstein arkitekten bag det 20. århundredes nye verdensbillede, hvor begreber som tid og rum fik en radikalt anden betydning end tidligere.
I Einsteins univers redegøres for den berømte fysikers placering i videnskabshistorien, og hovedtrækkene i hans vigtige bidrag til relativitetsteori, kvantefysik og kosmologi forklares. Bogen gennemgår også Einsteins filosofiske og religiøse standpunkter, ligesom den beskriver hans samfundsmæssige engagement og politiske holdninger. For selv om fysikken var det vigtigste i Einsteins liv, så følte han en stærk moralsk pligt til at engagere sig i verden uden for videnskaben.
Tekst fra forlagets side om bogen
Internationalism in science
Dobbeltforedrag i Videnskabshistorisk Selskab
Tirsdag den 2. december 2008
kl. 16.00 / 4 p.m.
Professor emeritus Aant Elzinga,
Institutionen för idéhistoria och vetenskapsteori, Göteborgs universitet:
Modes of internationalism in science
________________________________________
Kaffepause kl. 16.45-17.00
Coffee Break, 4:45-5 p.m.
________________________________________
kl. 17.00 / 5 p.m.
Dr Patrick Petitjean,
Centre National de la Recherche Scientifique (CNRS) & Université Paris 7
Needham and Unesco, 1946-1948: an attempt to refound the international
scientific cooperation
Auditorium 9, H. C. Ørsted Instituttet,
Universitetsparken 5, 2100 København Ø
Abstract (Elzinga):
Historically speaking internationalism in relation to science has been promoted in two institutionally distinct forms. One is via non-governmental organizations, examples of which are the Union of Scientific Councils (ICSU, now called the International Council for Science), and the World Federation of Scientific Workers (WFSW). ICSU was founded in 1931 (after a post-world war I cold war in science) as the umbrella organization for scientists professional associations at the international level. The motive was to promote science in its own right.
The WFSW emerged after the Second World War as a trade union type of organization in the interest of the working conditions of scientists and promoting an idea of the social responsibility of scientists, an idea strongly influenced by the "social relations of science movement" of the
1930's. The latter positioned itself against the then prevalent idea that science has no politics. The social responsibility movement thus opposed a mainstream view that science is and should be neutral vis a vis important economic and political issues and debates in society at large. The
movement of the 1930's in turn contained two major strands, a Liberal and a Marxist one that coexisted in an uneasy alliance in opposition to a counter-movement that promoted an idea of disembodied science, the Republic of Science (an antidote to J.D. Bernal's The Social Function of Science).
Intergovernmental science-related organizations are ones where scientist have been appointed by their own national governments to represent those governments' interests in international negotiations to pool scientific resources or deal with political or technical problems of mutual interest.
Unesco is an example of such an organization, so is the Intergovernmental Panel on Climate Change established by WMO and UNEP. European agencies that have an intergovernmental character are CERN (nuclear research) and ESO (astronomy). In recent years the term science diplomacy has gained currency when referring to scientists providing advice to governments in
international forums.
In the presentation I shall review some of the debates in the 1920s relating to the advantages and disadvantages of non-governmental and intergovernmental organizations when it came to the interface between science and political action. The significance of the movement for the
social responsibility of science in the 1930s will also be discussed, among other with respect to how of boundaries between science and society were defined and managed. Finally it will be argued that since the 1970s and 80s there has been a hybridization whereby non- and intergovernmental scientific organizations partly began to merge around common tasks but
while at the same time trying to uphold strict boundaries between the scientific and the political. An example is in the arena of climate change research where both the stakes and the uncertainties are high. There is also a tendency to confuse globalization with internationalization. The point will be made that when it comes to science, globalization and
internationalization are two different phenomena.
References: Aant Elzinga and Catharina Landström (eds.) Internationalism and Science (London: Taylor Graham 1996); Aant Elzinga, "Internationalisation of Science and Technology", in Neil J. Schmelser & Paul B. Baltes eds. International Encyclopedia of the Social & Behavioural Sciences, Elsevier, Amsterdam 2001, vol. 20, pp. 13633-13638.
Abstract (Petitjean):
In the short period between the end of the anti-Nazi war and the cold war, some space existed within the UNESCO Natural Sciences section to attempt a re-foundation of international scientific co-operation with a progressive orientation rooted in the social relations of science movement of the 1930-40s.
This re-foundation included a "periphery principle" (science is not the same when seen from the "North" or from the "South"), which turned UNESCO towards developing countries, and a dedication to the social aspects of science and history of science inside the natural sciences section. But the social and political context was not as fine as expected. Most scientists rejected these priorities ("parochialism", Needham called that), the USA were hostile, colonial powers were attempting to mobilize UNESCO for their own goals, and the USSR, which was in a period of deep nationalist isolationism against western culture, fought against UNESCO, preferring a domesticated intellectual international movement (the Wroclaw conference, 1948).
Probably as important as the context, was the consequences of the ideological background of this group of scientists. It was a coexistence of: a rough materialism for which most explanations laid in the economical infrastructures and (but it depended also from the changing diplomatic
agendas) in the "class origins" of scientists; an idealism, shared by most scientists, according to which science is "neutral", only the good or bad applications of science were to be considered. Most scientists of this group, even the most politically radical, were not far from the 19th
Century positivism, with an "universal community of scientists" and the idealization of the scientific work ("in its endeavour, science is communism"). As Capitalism is prohibiting a true development of science, the struggle for science IS the struggle for socialism. The World
Federation of Scientific Workers had no features of a new scientific internationalism.
When the political context changed, the "periphery principle" was easily absorbed within UNESCO by a new paradigm of international scientific co-operation in the 1950s, the Technical Assistance programs proposed by Truman with his Point IV (Discourse of January 1949): a de-politicized science, subordinated to the economical development, to diffuse the
American model of a "free" society.
Source : The Joint Establishment of the World Federation of Scientific Workers and of UNESCO After World War II - published in Minerva (summer 2008)
Tirsdag den 2. december 2008
kl. 16.00 / 4 p.m.
Professor emeritus Aant Elzinga,
Institutionen för idéhistoria och vetenskapsteori, Göteborgs universitet:
Modes of internationalism in science
________________________________________
Kaffepause kl. 16.45-17.00
Coffee Break, 4:45-5 p.m.
________________________________________
kl. 17.00 / 5 p.m.
Dr Patrick Petitjean,
Centre National de la Recherche Scientifique (CNRS) & Université Paris 7
Needham and Unesco, 1946-1948: an attempt to refound the international
scientific cooperation
Auditorium 9, H. C. Ørsted Instituttet,
Universitetsparken 5, 2100 København Ø
Abstract (Elzinga):
Historically speaking internationalism in relation to science has been promoted in two institutionally distinct forms. One is via non-governmental organizations, examples of which are the Union of Scientific Councils (ICSU, now called the International Council for Science), and the World Federation of Scientific Workers (WFSW). ICSU was founded in 1931 (after a post-world war I cold war in science) as the umbrella organization for scientists professional associations at the international level. The motive was to promote science in its own right.
The WFSW emerged after the Second World War as a trade union type of organization in the interest of the working conditions of scientists and promoting an idea of the social responsibility of scientists, an idea strongly influenced by the "social relations of science movement" of the
1930's. The latter positioned itself against the then prevalent idea that science has no politics. The social responsibility movement thus opposed a mainstream view that science is and should be neutral vis a vis important economic and political issues and debates in society at large. The
movement of the 1930's in turn contained two major strands, a Liberal and a Marxist one that coexisted in an uneasy alliance in opposition to a counter-movement that promoted an idea of disembodied science, the Republic of Science (an antidote to J.D. Bernal's The Social Function of Science).
Intergovernmental science-related organizations are ones where scientist have been appointed by their own national governments to represent those governments' interests in international negotiations to pool scientific resources or deal with political or technical problems of mutual interest.
Unesco is an example of such an organization, so is the Intergovernmental Panel on Climate Change established by WMO and UNEP. European agencies that have an intergovernmental character are CERN (nuclear research) and ESO (astronomy). In recent years the term science diplomacy has gained currency when referring to scientists providing advice to governments in
international forums.
In the presentation I shall review some of the debates in the 1920s relating to the advantages and disadvantages of non-governmental and intergovernmental organizations when it came to the interface between science and political action. The significance of the movement for the
social responsibility of science in the 1930s will also be discussed, among other with respect to how of boundaries between science and society were defined and managed. Finally it will be argued that since the 1970s and 80s there has been a hybridization whereby non- and intergovernmental scientific organizations partly began to merge around common tasks but
while at the same time trying to uphold strict boundaries between the scientific and the political. An example is in the arena of climate change research where both the stakes and the uncertainties are high. There is also a tendency to confuse globalization with internationalization. The point will be made that when it comes to science, globalization and
internationalization are two different phenomena.
References: Aant Elzinga and Catharina Landström (eds.) Internationalism and Science (London: Taylor Graham 1996); Aant Elzinga, "Internationalisation of Science and Technology", in Neil J. Schmelser & Paul B. Baltes eds. International Encyclopedia of the Social & Behavioural Sciences, Elsevier, Amsterdam 2001, vol. 20, pp. 13633-13638.
Abstract (Petitjean):
In the short period between the end of the anti-Nazi war and the cold war, some space existed within the UNESCO Natural Sciences section to attempt a re-foundation of international scientific co-operation with a progressive orientation rooted in the social relations of science movement of the 1930-40s.
This re-foundation included a "periphery principle" (science is not the same when seen from the "North" or from the "South"), which turned UNESCO towards developing countries, and a dedication to the social aspects of science and history of science inside the natural sciences section. But the social and political context was not as fine as expected. Most scientists rejected these priorities ("parochialism", Needham called that), the USA were hostile, colonial powers were attempting to mobilize UNESCO for their own goals, and the USSR, which was in a period of deep nationalist isolationism against western culture, fought against UNESCO, preferring a domesticated intellectual international movement (the Wroclaw conference, 1948).
Probably as important as the context, was the consequences of the ideological background of this group of scientists. It was a coexistence of: a rough materialism for which most explanations laid in the economical infrastructures and (but it depended also from the changing diplomatic
agendas) in the "class origins" of scientists; an idealism, shared by most scientists, according to which science is "neutral", only the good or bad applications of science were to be considered. Most scientists of this group, even the most politically radical, were not far from the 19th
Century positivism, with an "universal community of scientists" and the idealization of the scientific work ("in its endeavour, science is communism"). As Capitalism is prohibiting a true development of science, the struggle for science IS the struggle for socialism. The World
Federation of Scientific Workers had no features of a new scientific internationalism.
When the political context changed, the "periphery principle" was easily absorbed within UNESCO by a new paradigm of international scientific co-operation in the 1950s, the Technical Assistance programs proposed by Truman with his Point IV (Discourse of January 1949): a de-politicized science, subordinated to the economical development, to diffuse the
American model of a "free" society.
Source : The Joint Establishment of the World Federation of Scientific Workers and of UNESCO After World War II - published in Minerva (summer 2008)
søndag den 16. november 2008
Udstilling: Livslyst
Livslyst
Sundhed - Skønhed – Styrke i dansk kunst 1890 - 1940
Fyns Kunstmuseum den 12. september 2008 - 11. januar 2009
Særudstillingen Livslyst. Skønhed – Sundhed – Styrke i dansk kunst 1890-1940 belyser den vitalistiske strømning i kunsten, der hylder livet gennem dyrkelse af fysisk skønhed, sundhed og styrke som led i bestræbelserne på at revitalisere hele kulturen, som mange oplevede som degenereret og stivnet i årene omkring år 1900.
Læs mere: Livslyst
Sundhed - Skønhed – Styrke i dansk kunst 1890 - 1940
Fyns Kunstmuseum den 12. september 2008 - 11. januar 2009
Særudstillingen Livslyst. Skønhed – Sundhed – Styrke i dansk kunst 1890-1940 belyser den vitalistiske strømning i kunsten, der hylder livet gennem dyrkelse af fysisk skønhed, sundhed og styrke som led i bestræbelserne på at revitalisere hele kulturen, som mange oplevede som degenereret og stivnet i årene omkring år 1900.
Læs mere: Livslyst
Krop Amok på Brandts
KropAmok
Udstilling
12. september 2008 - 11. januar 2009
Odense
Følgende kunstnere deltager i udstillingen Krop Amok på Brandts:
john Bock (DE), Lilibeth Cuenca (DK), Ceclie Dahl (NO), Jesper Just (DK), Pipilotti Rist (CH)
Elektronisk katalog
Se klip fra videoerne og læs om kunstnerne: klik her!
Krop og natur
Udstillingsprojektet tager afsæt i de mange kunstværker, der hengiver sig til en dyrkelse af kroppen og naturen. Udgangspunktet er bevægelsen fra 1890’ernes sjælelige symbolisme til en kunst, der sætter menneskekroppen - den sunde og stærke krop - i centrum for såvel den kunstneriske skaben som for livsudfoldelsen i almindelighed.
Nutidens til tider fanatiske dyrkelse af ’den perfekte krop’ og det uproblematiske liv på landet gennemsyrer vores kultur i dag. Der synes her at være parallellertil vitalismen med en tilsvarende romantisk dyrkelse af den sunde stærke krop samt af den natur, som mennesket gennem det 20. århundrede i parentes bemærket systematisk har underlagt menneskets behov. Udstillingskonceptet har på denne måde en aktualitet, der sætter spot på en af nutidens problematikker – og det er den virkelighed en væsentlig del af nutidens unge generation af billedkunstnere tager afsæt i. Som de udfordrer, diskuterer og problematiserer.
På Fyns Kunstmuseum vises værker af bl.a. Svend Hammershøi, Rudolph Tegner, Kristian Zahrtmann, Edith og J.F. Willumsen og den efterfølgende generation Johannes Larsen, Anne Marie Carl-Nielsen, Fritz Syberg samt endelig generationen af tidlige modernister Harald Giersing, Vilhelm Lundstrøm, Kai Nielsen.
Se begge udstillinger
Fællesbillet: Kunsthallen Brandts og Fyns Kunstmuseum til udstillingerne - Krop Amok og Livslyst. Pris 60 kr. Gyldig én dag. Fyns Kunstmuseum, Jernbanegade 13. 5000 Odense C. Åbent tirsdag - søndag kl. 10-16. Entre voksne 40 kr. Børn gratis.
Udstilling
12. september 2008 - 11. januar 2009
Odense
Følgende kunstnere deltager i udstillingen Krop Amok på Brandts:
john Bock (DE), Lilibeth Cuenca (DK), Ceclie Dahl (NO), Jesper Just (DK), Pipilotti Rist (CH)
Elektronisk katalog
Se klip fra videoerne og læs om kunstnerne: klik her!
Krop og natur
Udstillingsprojektet tager afsæt i de mange kunstværker, der hengiver sig til en dyrkelse af kroppen og naturen. Udgangspunktet er bevægelsen fra 1890’ernes sjælelige symbolisme til en kunst, der sætter menneskekroppen - den sunde og stærke krop - i centrum for såvel den kunstneriske skaben som for livsudfoldelsen i almindelighed.
Nutidens til tider fanatiske dyrkelse af ’den perfekte krop’ og det uproblematiske liv på landet gennemsyrer vores kultur i dag. Der synes her at være parallellertil vitalismen med en tilsvarende romantisk dyrkelse af den sunde stærke krop samt af den natur, som mennesket gennem det 20. århundrede i parentes bemærket systematisk har underlagt menneskets behov. Udstillingskonceptet har på denne måde en aktualitet, der sætter spot på en af nutidens problematikker – og det er den virkelighed en væsentlig del af nutidens unge generation af billedkunstnere tager afsæt i. Som de udfordrer, diskuterer og problematiserer.
På Fyns Kunstmuseum vises værker af bl.a. Svend Hammershøi, Rudolph Tegner, Kristian Zahrtmann, Edith og J.F. Willumsen og den efterfølgende generation Johannes Larsen, Anne Marie Carl-Nielsen, Fritz Syberg samt endelig generationen af tidlige modernister Harald Giersing, Vilhelm Lundstrøm, Kai Nielsen.
Se begge udstillinger
Fællesbillet: Kunsthallen Brandts og Fyns Kunstmuseum til udstillingerne - Krop Amok og Livslyst. Pris 60 kr. Gyldig én dag. Fyns Kunstmuseum, Jernbanegade 13. 5000 Odense C. Åbent tirsdag - søndag kl. 10-16. Entre voksne 40 kr. Børn gratis.
Romantik & videnskab
Symposium:
Romantik & videnskab
Fredag d. 28. november 2008
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
At romantikken vender sig mod 1700-tallets mekanistiske verdensbillede er ikke ensbetydende med, at den forholder sig afvisende til (natur)videnskab som sådan. Tværtimod: Som periode i europæisk åndsliv kendetegnes romantikken netop af krydsforbindelser mellem digtning, filosofi og videnskab.
Den romantiske naturfilosofi er en fælles referenceramme for digtere og videnskabsfolk. Digterne henter inspiration i nye opdagelser inden for områder som fysik, kemi, biologi, neurovidenskab og psykologi. Og videnskaben lader sig omvendt inspirere af litteraturen og kunsten.
Symposiets hensigt er at diskutere udvekslinger og krydsforbindelser mellem naturvidenskab, filosofi, poesi og kunst i romantikken – med afsæt i to skandinaver, der på hver sin vis inkarnerer dette udvekslingsforhold, nemlig den danske fysiker og naturfilosof H. C. Ørsted (1771-1851) og den svenske hjerneforsker med meget mere og mystiker Emanuel Swedenborg (1688-1772), som først med romantikken finder et kongenialt publikum.
Kants natursyn
Grundtanken i den romantiske naturfilosofi er forestillingen om den fundamentale enhed i naturen. Med afsæt i Kants dynamiske natursyn, som kommer til udtryk i hans teori om kraft – vekselvirkningen mellem en frastødende og en tiltrækkende grundkraft – som materiens væsen og derfor som naturvidenskabens egentlige anliggende, gør den romantiske naturfilosofi front mod en atomistisk naturopfattelse og hævder, at alle fænomener er manifestationer af samme generative princip, der kan beskrives som vekselbevægelsen mellem polariteter: ekspansion og kontraktion, frastødning og tiltrækning.
Ørsteds syn på naturvidenskab, filosofi, religion og poesi
Hos Ørsted kommer den romantiske enhedstanke til udtryk i opfattelsen af en forbindelse mellem elektricitet og magnetisme. Polaritetsprincippet ses dog ikke bare som den fysiske naturs grundlæggende princip, men udstrækkes til at gælde alle typer af fænomener, herunder poesien, der således opfattes som manifestationer af samme fundamentale enhed. I 1849-50 sammenfatter Ørsted sit syn på sammenhængen mellem naturvidenskab og –filosofi, religion og digtekunst i Aanden i naturen, der står som et hovedværk i den danske romantik.
Swedenborg – videnskabsmand og mystiker
Swedenborgs særdeles omfattende forfatterskab falder i to dele. I perioden frem til midten af 1740’erne publicerer han talrige velrenommerede tekniske og videnskabelige arbejder, hvoraf de sidste og vigtigste kredser om forholdet mellem mentale processer og hjernens anatomi og fysiologi. Under indtryk af en religiøs og mental krise lægger Swedenborg imidlertid det naturvidenskabelige forfatterskab på hylden og vier resten af sit liv til formidlingen af sine spirituelle oplevelser. Fra 1747 og frem til sin død i 1772 udgiver han en lang række eksegetiske og visionære værker.
Kernen i Swedenborgs lære er teorien om korrespondens og troen på, at den menneskelige bevidsthed, skønt her på jorden bundet til sit legemlige hylster, kan træde i direkte forbindelse med den åndelige og hinsidige verden. Selvom Swedenborg altså foretager et markant skift, er der dog også en tydelig kontinuitet i forfatterskabet. Både videnskabsmanden og mystikeren interesserer sig for forbindelser og overgange – mellem det kropslige og det åndelige, det fysiske og det metafysiske, det endelige og det uendelige. I den forstand fortsætter mystikeren i videnskabsmandens spor, men med andre midler, idet den videnskabelige diskurs udskiftes med en visionær og poetisk.
Program:
09:00-09:15 Velkomst v. Lis Møller
09:15-11:15 Swedenborg: hjerneforsker og mystiker (ordstyrer: Sune Frølund)
Frederik Stjernfelt (Nordisk Institut, AU):
Swedenborg – A Science of the Heavens
Robert William Jensen-Rix (Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU):
William Blake and the Swedenborgian Magnetisers
Lis Møller (Institut for Æstetiske Fag, AU):
’The body terrestrial’ og ’the body celestrial’: S. T. Coleridges reception af Swedenborgs erindringsbegreb
Diskussion
11:15-11:45 Kaffe
11:45-12:45 Henrik Kragh Sørensen (Institut for Videnskabsstudier, AU) &
Laura Søvsø Thomasen (Institut for Æstetiske Fag, AU):
The Irony of Romantic Mathematics
12:45-13:45 Frokostpause
13:45-16:00 Ørsted (ordstyrer: Lis Møller)
Kristine Hays Lynning (Teknisk Gymnasium, Århus) &
Anja Skaar Jacobsen (Niels Bohr Arkivet):
Naturens ånd og skønhed: Den dynamiske enhed i H. C. Ørsteds syn på videnskab, undervisning, kunst og poesi
Sune Frølund (Institut for Pædagogik, DPU Kbh.):
H. C. Ørsteds dannelsesbegreb
Keld Nielsen (Institut for Videnskabsstudier, AU):
Mere kantiansk end Kant? Den unge Ørsteds forhold til Kants filosofi
Diskussion
(Kaffe, frugt og vand serveres undervejs)
16:00 Reception
Praktiske oplysninger:
Sted:
Symposiet finder sted i Festsalen, bygning A, på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Tuborgvej 164, 2400 København. Se kort over DPU og offentlige forbindelser her.
Transport:
S-tog hvert 10'ende minut fra Nørreport Station eller Københavns Hovedbanegård: Linie A & Bx. Bus nr. 42, 43 & 185 fra Nørreport Station. Bus nr. 21 fra Hellerup Station.
Forplejning:
Tilmelding til fælles frokost (frokostbuffet, incl. drikkevarer, kaffe og kage) er nødvendig. Tilmelding (bindende) sker ved at indbetale 100 kr. til Dansk Selskab for Romantikstudier kontonr. 1-659-1149. Betaling skal være os i hænde senest den 20. november. Husk navn, og mærk indbetalingen ’frokost’.
Kantinen på DPU vil være åben under symposiet. Frugt, vand og kaffe vil blive serveret undervejs. Efter symposiet er Danmarks Pædagogiske Universitetsskole vært ved en reception (vin & snacks) for symposiets deltagere. Alle er velkomne.
Kontakt:
Lis Møller: litlm @ hum.au.dk
Sune Frølund: sufr @ dpu.dk
Arrangører:
Dansk Selskab for Romantikstudier
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, København, Aarhus Universitet
Romantik & videnskab
Fredag d. 28. november 2008
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
At romantikken vender sig mod 1700-tallets mekanistiske verdensbillede er ikke ensbetydende med, at den forholder sig afvisende til (natur)videnskab som sådan. Tværtimod: Som periode i europæisk åndsliv kendetegnes romantikken netop af krydsforbindelser mellem digtning, filosofi og videnskab.
Den romantiske naturfilosofi er en fælles referenceramme for digtere og videnskabsfolk. Digterne henter inspiration i nye opdagelser inden for områder som fysik, kemi, biologi, neurovidenskab og psykologi. Og videnskaben lader sig omvendt inspirere af litteraturen og kunsten.
Symposiets hensigt er at diskutere udvekslinger og krydsforbindelser mellem naturvidenskab, filosofi, poesi og kunst i romantikken – med afsæt i to skandinaver, der på hver sin vis inkarnerer dette udvekslingsforhold, nemlig den danske fysiker og naturfilosof H. C. Ørsted (1771-1851) og den svenske hjerneforsker med meget mere og mystiker Emanuel Swedenborg (1688-1772), som først med romantikken finder et kongenialt publikum.
Kants natursyn
Grundtanken i den romantiske naturfilosofi er forestillingen om den fundamentale enhed i naturen. Med afsæt i Kants dynamiske natursyn, som kommer til udtryk i hans teori om kraft – vekselvirkningen mellem en frastødende og en tiltrækkende grundkraft – som materiens væsen og derfor som naturvidenskabens egentlige anliggende, gør den romantiske naturfilosofi front mod en atomistisk naturopfattelse og hævder, at alle fænomener er manifestationer af samme generative princip, der kan beskrives som vekselbevægelsen mellem polariteter: ekspansion og kontraktion, frastødning og tiltrækning.
Ørsteds syn på naturvidenskab, filosofi, religion og poesi
Hos Ørsted kommer den romantiske enhedstanke til udtryk i opfattelsen af en forbindelse mellem elektricitet og magnetisme. Polaritetsprincippet ses dog ikke bare som den fysiske naturs grundlæggende princip, men udstrækkes til at gælde alle typer af fænomener, herunder poesien, der således opfattes som manifestationer af samme fundamentale enhed. I 1849-50 sammenfatter Ørsted sit syn på sammenhængen mellem naturvidenskab og –filosofi, religion og digtekunst i Aanden i naturen, der står som et hovedværk i den danske romantik.
Swedenborg – videnskabsmand og mystiker
Swedenborgs særdeles omfattende forfatterskab falder i to dele. I perioden frem til midten af 1740’erne publicerer han talrige velrenommerede tekniske og videnskabelige arbejder, hvoraf de sidste og vigtigste kredser om forholdet mellem mentale processer og hjernens anatomi og fysiologi. Under indtryk af en religiøs og mental krise lægger Swedenborg imidlertid det naturvidenskabelige forfatterskab på hylden og vier resten af sit liv til formidlingen af sine spirituelle oplevelser. Fra 1747 og frem til sin død i 1772 udgiver han en lang række eksegetiske og visionære værker.
Kernen i Swedenborgs lære er teorien om korrespondens og troen på, at den menneskelige bevidsthed, skønt her på jorden bundet til sit legemlige hylster, kan træde i direkte forbindelse med den åndelige og hinsidige verden. Selvom Swedenborg altså foretager et markant skift, er der dog også en tydelig kontinuitet i forfatterskabet. Både videnskabsmanden og mystikeren interesserer sig for forbindelser og overgange – mellem det kropslige og det åndelige, det fysiske og det metafysiske, det endelige og det uendelige. I den forstand fortsætter mystikeren i videnskabsmandens spor, men med andre midler, idet den videnskabelige diskurs udskiftes med en visionær og poetisk.
Program:
09:00-09:15 Velkomst v. Lis Møller
09:15-11:15 Swedenborg: hjerneforsker og mystiker (ordstyrer: Sune Frølund)
Frederik Stjernfelt (Nordisk Institut, AU):
Swedenborg – A Science of the Heavens
Robert William Jensen-Rix (Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU):
William Blake and the Swedenborgian Magnetisers
Lis Møller (Institut for Æstetiske Fag, AU):
’The body terrestrial’ og ’the body celestrial’: S. T. Coleridges reception af Swedenborgs erindringsbegreb
Diskussion
11:15-11:45 Kaffe
11:45-12:45 Henrik Kragh Sørensen (Institut for Videnskabsstudier, AU) &
Laura Søvsø Thomasen (Institut for Æstetiske Fag, AU):
The Irony of Romantic Mathematics
12:45-13:45 Frokostpause
13:45-16:00 Ørsted (ordstyrer: Lis Møller)
Kristine Hays Lynning (Teknisk Gymnasium, Århus) &
Anja Skaar Jacobsen (Niels Bohr Arkivet):
Naturens ånd og skønhed: Den dynamiske enhed i H. C. Ørsteds syn på videnskab, undervisning, kunst og poesi
Sune Frølund (Institut for Pædagogik, DPU Kbh.):
H. C. Ørsteds dannelsesbegreb
Keld Nielsen (Institut for Videnskabsstudier, AU):
Mere kantiansk end Kant? Den unge Ørsteds forhold til Kants filosofi
Diskussion
(Kaffe, frugt og vand serveres undervejs)
16:00 Reception
Praktiske oplysninger:
Sted:
Symposiet finder sted i Festsalen, bygning A, på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Tuborgvej 164, 2400 København. Se kort over DPU og offentlige forbindelser her.
Transport:
S-tog hvert 10'ende minut fra Nørreport Station eller Københavns Hovedbanegård: Linie A & Bx. Bus nr. 42, 43 & 185 fra Nørreport Station. Bus nr. 21 fra Hellerup Station.
Forplejning:
Tilmelding til fælles frokost (frokostbuffet, incl. drikkevarer, kaffe og kage) er nødvendig. Tilmelding (bindende) sker ved at indbetale 100 kr. til Dansk Selskab for Romantikstudier kontonr. 1-659-1149. Betaling skal være os i hænde senest den 20. november. Husk navn, og mærk indbetalingen ’frokost’.
Kantinen på DPU vil være åben under symposiet. Frugt, vand og kaffe vil blive serveret undervejs. Efter symposiet er Danmarks Pædagogiske Universitetsskole vært ved en reception (vin & snacks) for symposiets deltagere. Alle er velkomne.
Kontakt:
Lis Møller: litlm @ hum.au.dk
Sune Frølund: sufr @ dpu.dk
Arrangører:
Dansk Selskab for Romantikstudier
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, København, Aarhus Universitet
Nulforsker med kæmpesucces
Nulforsker med kæmpesucces.
Poul Brandt Rehbergs to liv i og for videnskaben
Tirsdag den 18. november, kl. 17.00
Auditorium 8, H. C. Ørsted Instituttet,
Universitetsparken 5, 2100 København Ø
Videnskabshistorisk Selskab
Indbydelse til foredrag ved
postdoc Henrik Knudsen
Institut for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet
Nyrefysiologen Poul Brandt Rehberg efterfulgte i 1945 nobelpristageren, August Krogh, som professor i zoofysiologi og kom dermed til at stå i spidsen for et af landets fremmeste forskningsmiljøer. Han var fra slutningen af Anden Verdenskrig frem til 1970 en ekstremt eksponeret offentlig debattør, engageret i spørgsmål om atomenergi, strålefarer, civilforsvar, freds- og sikkerhedspolitik, offentlighedens forståelse for videnskab og forskningspolitik. I alle sammenhænge talte han fra topposter i diverse private og statslige organisationer, udvalg og kommissioner.
Rehbergs egen forskning ophørte paradoksalt nok den dag, han blev professor, og han blev dermed landets mest prominente og indflydelsesrige "nulforsker". Men hvem var forskeren bag den offentlige politiske figur og med hvilket erfaringer som aktiv forsker gik han ind i den forskningspolitiske debat efter krigen?
Kl. 16.30 inviterer Selskabet på kaffe, te og frugt i Institut for
Matematiske Fags frokoststue, rum 04.4.19 på 4. sal.
Poul Brandt Rehbergs to liv i og for videnskaben
Tirsdag den 18. november, kl. 17.00
Auditorium 8, H. C. Ørsted Instituttet,
Universitetsparken 5, 2100 København Ø
Videnskabshistorisk Selskab
Indbydelse til foredrag ved
postdoc Henrik Knudsen
Institut for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet
Nyrefysiologen Poul Brandt Rehberg efterfulgte i 1945 nobelpristageren, August Krogh, som professor i zoofysiologi og kom dermed til at stå i spidsen for et af landets fremmeste forskningsmiljøer. Han var fra slutningen af Anden Verdenskrig frem til 1970 en ekstremt eksponeret offentlig debattør, engageret i spørgsmål om atomenergi, strålefarer, civilforsvar, freds- og sikkerhedspolitik, offentlighedens forståelse for videnskab og forskningspolitik. I alle sammenhænge talte han fra topposter i diverse private og statslige organisationer, udvalg og kommissioner.
Rehbergs egen forskning ophørte paradoksalt nok den dag, han blev professor, og han blev dermed landets mest prominente og indflydelsesrige "nulforsker". Men hvem var forskeren bag den offentlige politiske figur og med hvilket erfaringer som aktiv forsker gik han ind i den forskningspolitiske debat efter krigen?
Kl. 16.30 inviterer Selskabet på kaffe, te og frugt i Institut for
Matematiske Fags frokoststue, rum 04.4.19 på 4. sal.
UPGEM Reception
Kære potentielt interesserede i UPGEM
Understanding Puzzles in the Gendered European Map
Reception
Tid: d. 21. november kl. 15.00
Sted: DPU
Vi inviterede dig i foråret 2008 til at deltage i UPGEM – konferencen i København. Flere af jer viste interesse for projektet, men kunne desværre ikke deltage. Nu vil vi gerne invitere dig til reception på DPU fredag d. 21. november kl. 15.00. Her vil vi kort præsentere to publikationer:
Draw the Line!
International Conference, Copenhagen 2008 Papers, proceedings and recommendations
og
Break the Pattern! A critical enquiry into three scientific workplace cultures: Hercules, Caretakers and Worker Bees.
På receptionen vil vi kort præsentere projektets konklusioner - bl.a. de forskellige opfattelser af ’den gode forsker’ vi har identificeret i henholdsvis den konkurrence prægede arbejdspladskultur Hercules, den gruppeorienterede tilgang til arbejdet i Caretaker kulturen og den skarpe adskillelse mellem privatliv og arbejdsliv i Worker Bee kulturen.
Derudover vil der være mulighed for at få UPGEM publikationerne i hard copy så længe lager haves.
Endelig kan du også downloade hele eller udvalgte dele af vores publikationer via hjemmesiden
UPGEM.dk
Hvis du ønsker at deltage i receptionen bedes du tilmelde dig (og tilmelding er nødvendig) senest d. 19. november til Søren Kyd på skja @ dpu.dk
Med venlig hilsen
Cathrine Hasse (projekt-koordinator)
Understanding Puzzles in the Gendered European Map
Reception
Tid: d. 21. november kl. 15.00
Sted: DPU
Vi inviterede dig i foråret 2008 til at deltage i UPGEM – konferencen i København. Flere af jer viste interesse for projektet, men kunne desværre ikke deltage. Nu vil vi gerne invitere dig til reception på DPU fredag d. 21. november kl. 15.00. Her vil vi kort præsentere to publikationer:
Draw the Line!
International Conference, Copenhagen 2008 Papers, proceedings and recommendations
og
Break the Pattern! A critical enquiry into three scientific workplace cultures: Hercules, Caretakers and Worker Bees.
På receptionen vil vi kort præsentere projektets konklusioner - bl.a. de forskellige opfattelser af ’den gode forsker’ vi har identificeret i henholdsvis den konkurrence prægede arbejdspladskultur Hercules, den gruppeorienterede tilgang til arbejdet i Caretaker kulturen og den skarpe adskillelse mellem privatliv og arbejdsliv i Worker Bee kulturen.
Derudover vil der være mulighed for at få UPGEM publikationerne i hard copy så længe lager haves.
Endelig kan du også downloade hele eller udvalgte dele af vores publikationer via hjemmesiden
UPGEM.dk
Hvis du ønsker at deltage i receptionen bedes du tilmelde dig (og tilmelding er nødvendig) senest d. 19. november til Søren Kyd på skja @ dpu.dk
Med venlig hilsen
Cathrine Hasse (projekt-koordinator)
søndag den 5. oktober 2008
lørdag den 4. oktober 2008
Enrique Dussel - FRIGØRELSESFILOSOFI
Bogomtale
Enrique Dussel FRIGØRELSESFILOSOFI
– Redigeret af Asger Sørensen
forlaget politisk revy
352 sider, kr. 268
Udgives i samarbejde med NSU
Et uventet og uformodet bidrag og introduktion til en filosofisk forståelse af den nye globaliserede verdensorden, der kommer fra et nyt sted i denne vores globaliserede verden: Mexiko. Ny og ukendt i hvert fald i en dansk sammenhæng – hverken vores stats- eller udenrigsminister har garanteret hørt om Enrique Dussel før.
Forfatteren forholder sig eksplicit til en europæisk filosofisk tradition, men udbygger en egensindig forståelse af både filosofi og dens anvendelse i enmoderne verdensorden – netop på baggrund af en udkantserfaring i forhold til den fremherskende filosofi, politik og verdensforståelse. Hans idéer har et nyt og tankevækkende anderledes perspektiv i forhold til den kendte vestlige forståelsesramme af virkeligheden.
Dussel kan sammenlignes med en lang række tænkere og filosoffer, som han også forholder sig til og er inspireret af – blandt de europæiske især Ricœur og Lévinas – men også den nutidige Naomi Klein. Materien er tungere og kræver mere fordybelse, men den er autentisk og fornyende, også pga. forfatterens baggrund, født i Argentina, hvor hans hus blev bombesprængt i 70'erne i sidste århundrede, da det daværende diktatur mente at måtte bekæmpe anderledes tænkende på denne måde – ligesom andre alternative tænkere (f.eks. en Horatio Cerutti Guldberg), der alle emigrerede til Mexiko.
I Enrique Dussels frigørelsesfilosofi skal etik skal derfor ikke blot diskutere formelle principper, men hele tiden medtænke afhjælpelse af materiel lidelse. Politik kan tilsvarende ikke blot understrege demokratiske principper og menneskerettigheder, men må også indeholde en kritik af selve det kapitalistiske økonomiske system, ligesom der skal være en strategi tilforbedring af kårene for de underprivilegerede. Og i en sådan strategi er staten det vigtigste bolværk mod de transnationale selskabers udbytning af verdensressourcer.
Med dette bevidst marginale perspektiv kan Dussel desuden vise, at der i vores almindelige kulturarv og filosofi er begreber og tankegange, der bidrager til at tilsløre den herskende globale ulighed. Over for den udbredte opfattelse af historien som en udvikling fra det traditionelle samfund til moderniteten, viser Dussel, at vores modernitet modsvares af underudvikling og globaludbytning, og at dette ikke er et enestående fænomen. Tidligere har f.eks. Spanien udviklet en meget rig og forfinet højkultur med individuel refleksivitet i sit centrum, der kun var mulig ved at udpine den daværende globale periferi, altså indianerne i på det amerikanske kontinent.
Dussels fremhævelse af det marginale perspektiv, hans kompromisløse stillingtagen til fordel for den svage part i ethvert menneskeligt forhold og hans stringent logiske ideologikritik har vakt respekt blandt filosoffer ogintellektuelle over hele kloden. Med denne antologi præsenteres Dussels filosofi for første gang for et dansk publikum.
Enrique Dussel (f. 1934), født i Argentina og videreudannet i Spanien, Frankrig, Tyskland og Israel. Doktor fra Universidad Complutense i Madrid og Sorbonne iParis. Siden 1975 professor i etik og politisk filosofi på Universidad Autónoma Metropolitana Iztapalapa og fra 1976 også på Universidad Nacional Autónoma de México, begge i Mexico by. Blandt hans vigtigste værker er Ética de la liberación [Frigørelsesetikken], der er kommet i fem udgaver siden 1998. Flere af hans øvrige værker er oversat til engelsk, tysk og fransk, universiteter over hele verden har udnævnt ham til æresdoktor, og han er hovedtaler på den filosofiske verdenskongres i Korea i 2008.
Enrique Dussel FRIGØRELSESFILOSOFI
– Redigeret af Asger Sørensen
forlaget politisk revy
352 sider, kr. 268
Udgives i samarbejde med NSU
Et uventet og uformodet bidrag og introduktion til en filosofisk forståelse af den nye globaliserede verdensorden, der kommer fra et nyt sted i denne vores globaliserede verden: Mexiko. Ny og ukendt i hvert fald i en dansk sammenhæng – hverken vores stats- eller udenrigsminister har garanteret hørt om Enrique Dussel før.
Forfatteren forholder sig eksplicit til en europæisk filosofisk tradition, men udbygger en egensindig forståelse af både filosofi og dens anvendelse i enmoderne verdensorden – netop på baggrund af en udkantserfaring i forhold til den fremherskende filosofi, politik og verdensforståelse. Hans idéer har et nyt og tankevækkende anderledes perspektiv i forhold til den kendte vestlige forståelsesramme af virkeligheden.
Dussel kan sammenlignes med en lang række tænkere og filosoffer, som han også forholder sig til og er inspireret af – blandt de europæiske især Ricœur og Lévinas – men også den nutidige Naomi Klein. Materien er tungere og kræver mere fordybelse, men den er autentisk og fornyende, også pga. forfatterens baggrund, født i Argentina, hvor hans hus blev bombesprængt i 70'erne i sidste århundrede, da det daværende diktatur mente at måtte bekæmpe anderledes tænkende på denne måde – ligesom andre alternative tænkere (f.eks. en Horatio Cerutti Guldberg), der alle emigrerede til Mexiko.
(Tekst fra pressemeddelelse)
Filosofi kræver universel gyldighed og en frigørelsesfilosofi må derfor kræve frigørelse for alle mennesker. Frihed er dog meget ulige fordelt, og frigørelsesfilosofi tager følgelig parti for dem, der mest tydeligt er ekskluderede fra samfundsmæssige goder og politiske rettigheder: Den tredjeverdens fattige under den globaliserede kapitalisme, oprindelige folk og farvede i racistiske samfund, kvinder i mandschauvinistiske kulturer, illegale immigranter m.fl..
I Enrique Dussels frigørelsesfilosofi skal etik skal derfor ikke blot diskutere formelle principper, men hele tiden medtænke afhjælpelse af materiel lidelse. Politik kan tilsvarende ikke blot understrege demokratiske principper og menneskerettigheder, men må også indeholde en kritik af selve det kapitalistiske økonomiske system, ligesom der skal være en strategi tilforbedring af kårene for de underprivilegerede. Og i en sådan strategi er staten det vigtigste bolværk mod de transnationale selskabers udbytning af verdensressourcer.
Med dette bevidst marginale perspektiv kan Dussel desuden vise, at der i vores almindelige kulturarv og filosofi er begreber og tankegange, der bidrager til at tilsløre den herskende globale ulighed. Over for den udbredte opfattelse af historien som en udvikling fra det traditionelle samfund til moderniteten, viser Dussel, at vores modernitet modsvares af underudvikling og globaludbytning, og at dette ikke er et enestående fænomen. Tidligere har f.eks. Spanien udviklet en meget rig og forfinet højkultur med individuel refleksivitet i sit centrum, der kun var mulig ved at udpine den daværende globale periferi, altså indianerne i på det amerikanske kontinent.
Dussels fremhævelse af det marginale perspektiv, hans kompromisløse stillingtagen til fordel for den svage part i ethvert menneskeligt forhold og hans stringent logiske ideologikritik har vakt respekt blandt filosoffer ogintellektuelle over hele kloden. Med denne antologi præsenteres Dussels filosofi for første gang for et dansk publikum.
Enrique Dussel (f. 1934), født i Argentina og videreudannet i Spanien, Frankrig, Tyskland og Israel. Doktor fra Universidad Complutense i Madrid og Sorbonne iParis. Siden 1975 professor i etik og politisk filosofi på Universidad Autónoma Metropolitana Iztapalapa og fra 1976 også på Universidad Nacional Autónoma de México, begge i Mexico by. Blandt hans vigtigste værker er Ética de la liberación [Frigørelsesetikken], der er kommet i fem udgaver siden 1998. Flere af hans øvrige værker er oversat til engelsk, tysk og fransk, universiteter over hele verden har udnævnt ham til æresdoktor, og han er hovedtaler på den filosofiske verdenskongres i Korea i 2008.
(Bogens bagside tekst - udvidet version)
CORPUS – rejser i menneskekroppen
Bogomtale
CORPUS – rejser i menneskekroppen
Forfatter: Christian Graugaard
Omfang: 328 sider
Pris: kr. 399,-
En myldrende og nytænkende bog om kroppen
Kroppen består af celler og væv. Men kroppen har også en historie og en kultur, og kroppen er kilde til erfaringer og oplevelser, som tilsammen gør mennesket til menneske. Vi har en krop, og vi er en krop
Corpus er et billed- og faktamættet strejftog gennem organismens mangfoldige og fascinerende univers. Fra molekyle til menneske.
Corpus gennemgår i ti rigt illustrerede kapitler menneskekroppens grundlæggende fysiologi samtidig med, at den i ord og billeder sætter fokus på kroppen i historien, samfundet, teknologien, filosofien, erotikken, kunsten, litteraturen, sproget, mytologien, religionen og videnskaben.
Bogen er skrevet af Christian Graugaard, der er læge, ph.d. og forsker ved Københavns Universitetsbibliotek. Han er litteraturkritiker ved dagbladet Politiken og formand for organisationen Sex & Samfund samt forfatter og medforfatter til adskillige bøger, bl.a. opslagsværket ”Sexleksikon – fra abe til Aarestrup” (2001) og ”Kend din krop, mand” (2006).
Tekst fra forlagets pressemeddelelse
CORPUS – rejser i menneskekroppen
Forfatter: Christian Graugaard
Omfang: 328 sider
Pris: kr. 399,-
En myldrende og nytænkende bog om kroppen
Kroppen består af celler og væv. Men kroppen har også en historie og en kultur, og kroppen er kilde til erfaringer og oplevelser, som tilsammen gør mennesket til menneske. Vi har en krop, og vi er en krop
Corpus er et billed- og faktamættet strejftog gennem organismens mangfoldige og fascinerende univers. Fra molekyle til menneske.
Corpus gennemgår i ti rigt illustrerede kapitler menneskekroppens grundlæggende fysiologi samtidig med, at den i ord og billeder sætter fokus på kroppen i historien, samfundet, teknologien, filosofien, erotikken, kunsten, litteraturen, sproget, mytologien, religionen og videnskaben.
Bogen er skrevet af Christian Graugaard, der er læge, ph.d. og forsker ved Københavns Universitetsbibliotek. Han er litteraturkritiker ved dagbladet Politiken og formand for organisationen Sex & Samfund samt forfatter og medforfatter til adskillige bøger, bl.a. opslagsværket ”Sexleksikon – fra abe til Aarestrup” (2001) og ”Kend din krop, mand” (2006).
Tekst fra forlagets pressemeddelelse
Verdensbillederfra rum og tid til rumtid
Bogomtale
Verdensbilleder
fra rum og tid til rumtid
Af Jan Faye
136 sider, 198,oo kr.
Aarhus Universitetsforlag
Det er indlysende, at vi altid befinder os her og nu – et eller andet sted i rum og tid. Men som tiden går, er det mindre og mindre indlysende, hvad tid og rum egentlig er for noget. Bogen Verdensbilleder fortæller historien om, hvordan vores opfattelse af rum og tid har ændret sig i takt med fysikkens fremskridt.
De gamle grækere troede, at Jorden stod stille i midten af kosmos. Totusinde år senere sidestillede Kopernikus Jorden med de andre planeter i et kredsløb om Solen. Kikkertens udvikling bekræftede Kopernikus’ ide, men afslørede også, at Solen blot er én stjerne blandt mange andre i mælkevejen – og at disse blot danner én galakse blandt utallige spredt ud i et ufatteligt stort verdensrum. Dermed havde vi fået et nyt verdensbillede. Den næste store revolution kom, da Einsteins teorier viste, at rum og tid slet ikke er adskilte, men i virkeligheden er en rumtid.
Jan Faye tager os med til højdepunkterne i de forskellige verdensbilleder, og vi ender helt fremme ved den nyeste forskning i dag, hvor kun ét er sikkert: Vores her og nu er ikke længere, hvad de har været, og mennesket skal endnu engang finde sig til rette i et nyt verdensbillede. En ændring på linje med da vi gik fra at bebo en flad til at bebo en rund jord.
Men det er først den dag, vi begynder at rejse blandt stjernerne, vi for alvor vil indse, at det, vi i dag anser som sund fornuft om tid og rum, blot afspejler den verden, vi er vant til fra Jorden.
Tekst fra forlagets pressemeddelelse
Jan Faye er Lektor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet.
Verdensbilleder
fra rum og tid til rumtid
Af Jan Faye
136 sider, 198,oo kr.
Aarhus Universitetsforlag
Det er indlysende, at vi altid befinder os her og nu – et eller andet sted i rum og tid. Men som tiden går, er det mindre og mindre indlysende, hvad tid og rum egentlig er for noget. Bogen Verdensbilleder fortæller historien om, hvordan vores opfattelse af rum og tid har ændret sig i takt med fysikkens fremskridt.
De gamle grækere troede, at Jorden stod stille i midten af kosmos. Totusinde år senere sidestillede Kopernikus Jorden med de andre planeter i et kredsløb om Solen. Kikkertens udvikling bekræftede Kopernikus’ ide, men afslørede også, at Solen blot er én stjerne blandt mange andre i mælkevejen – og at disse blot danner én galakse blandt utallige spredt ud i et ufatteligt stort verdensrum. Dermed havde vi fået et nyt verdensbillede. Den næste store revolution kom, da Einsteins teorier viste, at rum og tid slet ikke er adskilte, men i virkeligheden er en rumtid.
Jan Faye tager os med til højdepunkterne i de forskellige verdensbilleder, og vi ender helt fremme ved den nyeste forskning i dag, hvor kun ét er sikkert: Vores her og nu er ikke længere, hvad de har været, og mennesket skal endnu engang finde sig til rette i et nyt verdensbillede. En ændring på linje med da vi gik fra at bebo en flad til at bebo en rund jord.
Men det er først den dag, vi begynder at rejse blandt stjernerne, vi for alvor vil indse, at det, vi i dag anser som sund fornuft om tid og rum, blot afspejler den verden, vi er vant til fra Jorden.
Tekst fra forlagets pressemeddelelse
Jan Faye er Lektor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet.
Cross-disciplinary Ph.D. course in research ethics and science studies
(including history, philosophy and social studies of science)
Course leader: Tom Børsen, E-mail: borsen@nbi.dk
Dates: The week November 3.-7., 2008, every day from 9:15 to 16:00.
Location: Niels Bohr Institute, Blegdamsvej 17, DK-2100 Copenhagen Ø (room numbers will be announced).
The course is arranged by the Center for the Philosophy of Nature and Science Studies (CPNSS) at the University of Copenhagen. www.nbi.dk/~natphil/
Language: English.
Contents: The course presents actual theoretical discussions within ethics of science and science studies including philosophy, history and sociology of science, and has a special attention on technoscience, the norms and values involved in research training, and including a focus on selected themes from the participants’ Ph.D. projects. The course this year will focus on these five interrelated themes: (1) Old and new theories of science as an institutional system of knowledge production; (2) Norms, good practice and scientific dishonesty; (3) Science policy and changing universities; (4) The responsibility of scientists in research, development, public debate and advise.
The course aims at updating the participants’ understanding of concepts, theories, and perspectives from philosophy (including ethics), history and social studies of science, on a more advanced level than basic introductions given in bachelor programs (like the Danish course “Fagets Videnskabsteori”, i.e., basic philosophy of science). However, we acknowledge the fact that not all Ph.D.-students in science have yet taken such courses and thus, we put an emphasis on applied theory of science, taking departure from specific problems emerging in concrete instances of research.
Program and form: Information about the detailed program will appear after the sign-up deadline. The course consists of lectures, discussions, and participant workshops.
Course material: A compendium with texts (app. 220 pp. [A4, many of which are double text book pages) will be distributed before the course. This will be supplied by a textbook (in Danish or English) in science studies /philosophy of science, according to the individual participant’s speciality and language.
Preparation: Participants are expected to have read the compendium and to complete minor assignments before, during or after the course. Participants should reserve a full week course programme plus about 10 days work for preparation before the course and eventually, completing the paper assignment work after the course.
Teachers: Tom Børsen, Anders Frøslev Jensen and Claus Emmeche (CNV).
Specially invited lecturers 2008:
Signing-up: Deadline October 15, 2008. You can mail Tom Børsen for a preliminary enrolment note to be sure to be included within the max 30 limit.
Credit / Merit:
• 2.5 ECTS credit for simple participation i.e., preparatory work plus active course participation (lectures, presentations, discussion sessions, in 5 days from 9 a.m. to 4 p.m.);
The participants can apply for an expansion of the participatory mode, and hence receive additional ECTS points:
• 5 ECTS credit for participation as above, plus with an oral presentation based on a synopsis (an abstract);
• 7.5 ECTS for participation with an oral presentation, plus a paper assignment delivered in December (in Danish or English; detailed instructions will be specified) that will be evaluated by the course teachers.
Course leader: Tom Børsen, E-mail: borsen@nbi.dk
Dates: The week November 3.-7., 2008, every day from 9:15 to 16:00.
Location: Niels Bohr Institute, Blegdamsvej 17, DK-2100 Copenhagen Ø (room numbers will be announced).
The course is arranged by the Center for the Philosophy of Nature and Science Studies (CPNSS) at the University of Copenhagen. www.nbi.dk/~natphil/
Language: English.
Contents: The course presents actual theoretical discussions within ethics of science and science studies including philosophy, history and sociology of science, and has a special attention on technoscience, the norms and values involved in research training, and including a focus on selected themes from the participants’ Ph.D. projects. The course this year will focus on these five interrelated themes: (1) Old and new theories of science as an institutional system of knowledge production; (2) Norms, good practice and scientific dishonesty; (3) Science policy and changing universities; (4) The responsibility of scientists in research, development, public debate and advise.
The course aims at updating the participants’ understanding of concepts, theories, and perspectives from philosophy (including ethics), history and social studies of science, on a more advanced level than basic introductions given in bachelor programs (like the Danish course “Fagets Videnskabsteori”, i.e., basic philosophy of science). However, we acknowledge the fact that not all Ph.D.-students in science have yet taken such courses and thus, we put an emphasis on applied theory of science, taking departure from specific problems emerging in concrete instances of research.
Program and form: Information about the detailed program will appear after the sign-up deadline. The course consists of lectures, discussions, and participant workshops.
Course material: A compendium with texts (app. 220 pp. [A4, many of which are double text book pages) will be distributed before the course. This will be supplied by a textbook (in Danish or English) in science studies /philosophy of science, according to the individual participant’s speciality and language.
Preparation: Participants are expected to have read the compendium and to complete minor assignments before, during or after the course. Participants should reserve a full week course programme plus about 10 days work for preparation before the course and eventually, completing the paper assignment work after the course.
Teachers: Tom Børsen, Anders Frøslev Jensen and Claus Emmeche (CNV).
Specially invited lecturers 2008:
- Mathematics professor Vagn Lundsgaard Hansen (DTU), member of The Danish Committees on Scientific Dishonesty (in Danish: Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed);
- Political scientist, Dr.scient.pol. Karen Siune, director of The Danish Centre for Studies in Research and Research Policy (Dansk Center for Forskningsanalyse), Aarhus University;
- Philosophy professor Peter Kemp (Department of Philosophy of Education, The Danish School of Education, Århus University).
Signing-up: Deadline October 15, 2008. You can mail Tom Børsen for a preliminary enrolment note to be sure to be included within the max 30 limit.
Credit / Merit:
• 2.5 ECTS credit for simple participation i.e., preparatory work plus active course participation (lectures, presentations, discussion sessions, in 5 days from 9 a.m. to 4 p.m.);
The participants can apply for an expansion of the participatory mode, and hence receive additional ECTS points:
• 5 ECTS credit for participation as above, plus with an oral presentation based on a synopsis (an abstract);
• 7.5 ECTS for participation with an oral presentation, plus a paper assignment delivered in December (in Danish or English; detailed instructions will be specified) that will be evaluated by the course teachers.
søndag den 28. september 2008
Hugin og Munin nr. 245
Dato: 28. 9. 2008
INDHOLD
ORGANISATORISK
BØGER
- Psykiatriens historie i Danmark
Redaktør: Jesper Vaczy Kragh
ARRANGEMENTER
- Foredrag: The Genesis of Wave Mechanics: The Role of Hamilton's Optical-Mechanical Analogy in Schrödinger's Research Program (Kbh, 21. okt.)
- Conference/Call for submissions: “Challenging hyperprofessionalism - The intradisciplinarity of science, technology and medicine” (23. Okt. Århus)
- Foredragsrække i FORUM FOR EKSISTENS OG VIDENSKAB (Kbh.)
lørdag den 27. september 2008
NYT FRA FORUM FOR EKSISTENS OG VIDENSKAB
PROGRAM EFTERÅR 2008
6. Oktober 2008 kl. 19.30
Neuromythology: Narrative and Meaning in Science and Religion
By John A. Teske, PhD
Reply by ph.d. Rene Rosfort
Abstract
Scientific understanding is generally thought to be paradigmatic, a synchronic understanding via logical proof, empirical observation, and causal explanation. Religion is more characteristically thought to be narrative, involving a diachronic understanding via storied accounts of the “vicissitudes of human intentions” organized in time, explanations not being causal, but in terms of believable narratives of actors striving to do things over time. Nevertheless, in the historical sciences generally, in explaining the behavior of complex adaptive systems, and in the human sciences in particular, stories may well constitute the best scientific explanations.
I will sketch a synthetic integration of several levels of explanation in addressing how myths, narratives, and stories engage human beings, produce their sense of identity and self-understanding, and shape their intellectual, emotional, and embodied lives. I will try to suggest how a multi-leveled understanding of evolutionary biology, history, neuroscience, psychology, narrative, and mythology might actually form a coherent picture of the human spirit
John A. Teske, PhD, is Professor of Psychology at Elizabethtown College, Elizabethtown, Pennsylvania USA.
Sted: Den teologiske kældercafé, Købemagergade 44 over gården.
Entre 20 kr.
********
20. November 2008 kl. 19.30
Den meningssökande människan
Af Peter Gärdenfors
Respondent: Ph.d. student, cand.teol. Christine Tind Johannessen-Henry
Abstract
Människan är den meningssökande varelsen. Våra hjärnor söker mönster i världen och vi vill se orsakssammanhang överallt. De andra djuren har inte dessa förmågor. Vi skapar också mening genom att skapa berättelser. Vårt meningssökande tvingar oss att fundera över meningen med livet och vi tror att det skall finnas ett svar.
Biografi: Peter Gärdenfors is originally educated in mathematics, computer science and philosophy. He have held Since the late 80ties he have focused on cognitive science. Since 1994 he have been professor in Cognitive Science at the University af Lund.
More information at http://www.lucs.lu.se/Peter.Gardenfors/
Sted: Den teologiske kældercafé, Købemagergade 44 over gården.
Entre 20 kr.
********
3. December 2008 kl. 19.30
Evolution, Krop og Viden
Af Lektor, ph.d. Theresa S.S. Schilhab
Respondent: Ph.d. Anne Runehov
Abstract:
Hvad er viden i et biologisk perspektiv? Dette foredrag besvarer spørgsmålet ved at præsentere dels den tavse, dels den sprogliggjorte (symbolske) viden. Foredraget vil også præsentere hvilke fordele den tavse viden har i forhold til den sprogliggjorte og vice versa. Det indebærer bl.a. en diskussion af, hvorfor den tavse viden er situationsbundet og afhængig af større binding til den faktiske sammenhæng, mens den sprogliggjorte, symbolske viden er mere fleksibel og et stærkere værktøj i mindre kontekstafhængige sammenhænge.
Desuden uddybes hvordan de to forskellige slags viden supplerer hinanden med særlig vægt på, hvordan den sproglige viden kan tænkes styrket af den kropslige viden.
Biografi:
Theresa S. S. Schilhab er oprindeligt uddannet i biologi og filosofi. Hun er nu lektor og forskningsleder på LEARNING LAB DENMARK, Neuroscience, Corporality and Learning, DPU, Aarhus Universitet
Sted: Den teologiske kældercafé, Købemagergade 44 over gården.
Entre 20 kr.
Mere information: http://www.forumforeksistensogvidenskab.dk/Kommende_arrangementer.htm
Eller hos Nicolai Halvorsen pnh @ adm.ku.dk - phone: 28757094
Venlig hilsen
Studenterpræst
Nicolai Halvorsen
tel 353 27094
mobil 287 57094
Det Sundhedsvidenskabelige fakultet
Blegdamsvej 3 B , 2200 N
lokale 15.2.1
www.sund.ku.dk/praest
6. Oktober 2008 kl. 19.30
Neuromythology: Narrative and Meaning in Science and Religion
By John A. Teske, PhD
Reply by ph.d. Rene Rosfort
Abstract
Scientific understanding is generally thought to be paradigmatic, a synchronic understanding via logical proof, empirical observation, and causal explanation. Religion is more characteristically thought to be narrative, involving a diachronic understanding via storied accounts of the “vicissitudes of human intentions” organized in time, explanations not being causal, but in terms of believable narratives of actors striving to do things over time. Nevertheless, in the historical sciences generally, in explaining the behavior of complex adaptive systems, and in the human sciences in particular, stories may well constitute the best scientific explanations.
I will sketch a synthetic integration of several levels of explanation in addressing how myths, narratives, and stories engage human beings, produce their sense of identity and self-understanding, and shape their intellectual, emotional, and embodied lives. I will try to suggest how a multi-leveled understanding of evolutionary biology, history, neuroscience, psychology, narrative, and mythology might actually form a coherent picture of the human spirit
John A. Teske, PhD, is Professor of Psychology at Elizabethtown College, Elizabethtown, Pennsylvania USA.
Sted: Den teologiske kældercafé, Købemagergade 44 over gården.
Entre 20 kr.
********
20. November 2008 kl. 19.30
Den meningssökande människan
Af Peter Gärdenfors
Respondent: Ph.d. student, cand.teol. Christine Tind Johannessen-Henry
Abstract
Människan är den meningssökande varelsen. Våra hjärnor söker mönster i världen och vi vill se orsakssammanhang överallt. De andra djuren har inte dessa förmågor. Vi skapar också mening genom att skapa berättelser. Vårt meningssökande tvingar oss att fundera över meningen med livet och vi tror att det skall finnas ett svar.
Biografi: Peter Gärdenfors is originally educated in mathematics, computer science and philosophy. He have held Since the late 80ties he have focused on cognitive science. Since 1994 he have been professor in Cognitive Science at the University af Lund.
More information at http://www.lucs.lu.se/Peter.Gardenfors/
Sted: Den teologiske kældercafé, Købemagergade 44 over gården.
Entre 20 kr.
********
3. December 2008 kl. 19.30
Evolution, Krop og Viden
Af Lektor, ph.d. Theresa S.S. Schilhab
Respondent: Ph.d. Anne Runehov
Abstract:
Hvad er viden i et biologisk perspektiv? Dette foredrag besvarer spørgsmålet ved at præsentere dels den tavse, dels den sprogliggjorte (symbolske) viden. Foredraget vil også præsentere hvilke fordele den tavse viden har i forhold til den sprogliggjorte og vice versa. Det indebærer bl.a. en diskussion af, hvorfor den tavse viden er situationsbundet og afhængig af større binding til den faktiske sammenhæng, mens den sprogliggjorte, symbolske viden er mere fleksibel og et stærkere værktøj i mindre kontekstafhængige sammenhænge.
Desuden uddybes hvordan de to forskellige slags viden supplerer hinanden med særlig vægt på, hvordan den sproglige viden kan tænkes styrket af den kropslige viden.
Biografi:
Theresa S. S. Schilhab er oprindeligt uddannet i biologi og filosofi. Hun er nu lektor og forskningsleder på LEARNING LAB DENMARK, Neuroscience, Corporality and Learning, DPU, Aarhus Universitet
Sted: Den teologiske kældercafé, Købemagergade 44 over gården.
Entre 20 kr.
Mere information: http://www.forumforeksistensogvidenskab.dk/Kommende_arrangementer.htm
Eller hos Nicolai Halvorsen pnh @ adm.ku.dk - phone: 28757094
Venlig hilsen
Studenterpræst
Nicolai Halvorsen
tel 353 27094
mobil 287 57094
Det Sundhedsvidenskabelige fakultet
Blegdamsvej 3 B , 2200 N
lokale 15.2.1
www.sund.ku.dk/praest
Challenging hyperprofessionalism
Call for submissions:
Challenging hyperprofessionalism
The intradisciplinarity of science, technology and medicine studies
23 October 2008
Deadline for submission 8 October 2008
Challenging hyperprofessionalism
The intradisciplinarity of science, technology and medicine studies
23 October 2008
Deadline for submission 8 October 2008
The Aarhus Network for Science, Technology and Medicine Studies
We encourage participant to address the questions of intradisciplinarity, but thisis not a prerequisite for having a presentation accepted. There will be a total of20 minutes available for presentation and questions. Please send a title andabstract with a limit of 100 words to idenklk [at] hum.au.dk no later than 8 October.
Program etc. can be found at: Conference page
Organising committee: Finn Olesen, Associate Professor, Information and Media Science, Peter C. Kjærgaard, Associate Professor, History of Ideas, Jakob Bek-Thomsen, PhD-student and outreach officer, Aarhus Climate Secretariat. Student assistants: Helene Sloth Borgholm, Nanna Lüders Kaalund
tirsdag den 23. september 2008
Nyt fra Faggruppen for Videnskabsstudier og Forskningsanalyse
Som også omtalt på bloggen Forskningsfrihed? arbejder en række faglige udvalgt under Forsknings- og Innovationsstyrelsens på at konstruere en bibliometrisk forskningsindikator. Her bringes nyt fra gruppe nr. 68, Faggruppen for Videnskabsstudier og Forskningsanalyse, hvis formand, Frans Gregersen, meddeler, at faggruppen nu
"er nu nået til den del af processen, der vedrører niveaudeling". Faggruppen ønsker at "formidle den liste, vi har lavet (vedlagt i pdf, [oprindeligt filnavn "Bibliometrisk forskningsindikator - Publikationskanaler - Gruppens tidsskrifter - Sorteret efter DK niveau 21 09 08.PDF"] forklaring følger nedenfor) til alle interesserede",
"Gruppen er enige om, at det vil være en god ide, om de aktive forskere på området får et indblik i arbejdet og mulighed for at få indflydelse på ranking som følger:
På listen findes i alt 585 tidsskrifter, som gruppen har fundet frem til. De forventes at udgøre brutto-listen hvorindenfor ethvert bidrag på feltet vil kunne findes. Vi har allerede nu konstateret, at der mangler visse tidsskrifter, men det er ikke det vigtigste lige nu, for der er lukket for inddatering. Ved hjælp af bruttolisten udregnes den såkaldte verdensproduktion ved at gange antallet af artikler i hvert nummer af tidsskriftet med antallet af numre i en årgang og så lægge alle tallene for de 585 tidsskrifters artikelproduktion sammen. De enkelte tidsskrifters andel af verdensproduktionen inden for gruppe 68s område er aflæselig ved at se på den kolonne, der hedder verdensprod.
Gruppe 68s medlemmer: Tinne Hoff Kjeldsen, Helge Kragh, Maja Horst, Frans Gregersen og Peter Øhrstrøm, har så fået til opgave at niveaudele tidsskrifterne. I den ene gruppe, de fineste, dem, der publicerer de bedste artikler, gruppe 2, må der højst være 20% af verdensproduktionen. I den anden gruppe, niveau 1, tilsvarende mindst 80% af verdensproduktionen.
Pointen er så, at en institution får 3 gange så mange points for en artikel i et niveau 2-tidsskrift som i et niveau 1-tidsskrift.
I den vedlagte pdf-fil kan man ikke se vores ranking anført i første kolonne til venstre. Men den er nem at aflæse ud fra pdf'en: De første 102 tidsskrifter, som er anbragt i alfabetisk rækkefølge er vores bud på de bedste, altså gruppe 2. De resterende, igen abragt i alfabetisk rækkefølge er dem, vi anser for I DENNE SAMMENHÆNG mindre vigtige. Bemærk, at vi naturligvis anser både Science, Acta Sociologica, Explorations in Economic History, Language og Nature for uhyre vigtige tidsskrifter, blot ikke for videnskabsstudier. Der er som bekendt 67 andre grupper, der tager sig af resten af kosmos.
Vi vil på denne baggrund bede miljøet om at reagere med forslag til opgraderinger (som man kan se, er der faktisk mulighed for det, idet vi ikke har udfyldt vores kvote endnu) ved at sende velargumenterede begrundelser for sådanne til gruppens medlemmer. Forslag skal være gruppe 68 ved Peter Øhrstrøm i hænde senest d. 10. oktober (send venligst til Peter men med kopi til de andre medlemmer".
Adresser er fg[at]hum.ku.dk, helge.kragh[at]si.au.dk, poe[at]hum.aau.dk, mh.lpf[at]cbs.dk, thk[at]ruc.dk).
"er nu nået til den del af processen, der vedrører niveaudeling". Faggruppen ønsker at "formidle den liste, vi har lavet (vedlagt i pdf, [oprindeligt filnavn "Bibliometrisk forskningsindikator - Publikationskanaler - Gruppens tidsskrifter - Sorteret efter DK niveau 21 09 08.PDF"] forklaring følger nedenfor) til alle interesserede",
"Gruppen er enige om, at det vil være en god ide, om de aktive forskere på området får et indblik i arbejdet og mulighed for at få indflydelse på ranking som følger:
På listen findes i alt 585 tidsskrifter, som gruppen har fundet frem til. De forventes at udgøre brutto-listen hvorindenfor ethvert bidrag på feltet vil kunne findes. Vi har allerede nu konstateret, at der mangler visse tidsskrifter, men det er ikke det vigtigste lige nu, for der er lukket for inddatering. Ved hjælp af bruttolisten udregnes den såkaldte verdensproduktion ved at gange antallet af artikler i hvert nummer af tidsskriftet med antallet af numre i en årgang og så lægge alle tallene for de 585 tidsskrifters artikelproduktion sammen. De enkelte tidsskrifters andel af verdensproduktionen inden for gruppe 68s område er aflæselig ved at se på den kolonne, der hedder verdensprod.
Gruppe 68s medlemmer: Tinne Hoff Kjeldsen, Helge Kragh, Maja Horst, Frans Gregersen og Peter Øhrstrøm, har så fået til opgave at niveaudele tidsskrifterne. I den ene gruppe, de fineste, dem, der publicerer de bedste artikler, gruppe 2, må der højst være 20% af verdensproduktionen. I den anden gruppe, niveau 1, tilsvarende mindst 80% af verdensproduktionen.
Pointen er så, at en institution får 3 gange så mange points for en artikel i et niveau 2-tidsskrift som i et niveau 1-tidsskrift.
I den vedlagte pdf-fil kan man ikke se vores ranking anført i første kolonne til venstre. Men den er nem at aflæse ud fra pdf'en: De første 102 tidsskrifter, som er anbragt i alfabetisk rækkefølge er vores bud på de bedste, altså gruppe 2. De resterende, igen abragt i alfabetisk rækkefølge er dem, vi anser for I DENNE SAMMENHÆNG mindre vigtige. Bemærk, at vi naturligvis anser både Science, Acta Sociologica, Explorations in Economic History, Language og Nature for uhyre vigtige tidsskrifter, blot ikke for videnskabsstudier. Der er som bekendt 67 andre grupper, der tager sig af resten af kosmos.
Vi vil på denne baggrund bede miljøet om at reagere med forslag til opgraderinger (som man kan se, er der faktisk mulighed for det, idet vi ikke har udfyldt vores kvote endnu) ved at sende velargumenterede begrundelser for sådanne til gruppens medlemmer. Forslag skal være gruppe 68 ved Peter Øhrstrøm i hænde senest d. 10. oktober (send venligst til Peter men med kopi til de andre medlemmer".
Adresser er fg[at]hum.ku.dk, helge.kragh[at]si.au.dk, poe[at]hum.aau.dk, mh.lpf[at]cbs.dk, thk[at]ruc.dk).
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
