torsdag den 25. februar 2010

Hugin og Munin 251

Hugin og Munin er et elektronisk nyhedsbrev, der formidler nyt om aktiviteter indenfor videnskabsstudier og tilgrænsende områder. (Videnskabshistorie, Videnskabsfilosofi, Videnskab, teknologi og samfund, STS, Forskning i forskning, Videnskabsteori, Videnskabsetik, Videnskabssociologi, Bioetik, Forskningspolitik, Naturfilosofi, Videnskabsformidling.)

Nyhedsbrevet udsendes for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de nævnte fagområder. Såfremt man ønsker at tages af listen eller tilmelde andre, send da blot en kort note til odinsravne@gmail.com

Indhold i nr. 251

Konferencer:

Foredrag:



Workshop:


Ph.D. fellowships


Se også kalenderen på Hugin og Munin's blog for en samlet oversigt over alle aktuelle arrangementer.

Kvindelig geovidenskab i en mandeverden

Foredrag i Videnskabshistorisk Selskab.

Adjungeret statsseismolog, dr.scient., adjungeret professor
Søren Gregersen
(De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS):

Inge Lehmann – en kvindelig
geovidenskabelig kapacitet i en mandeverden

tirsdag den 2. marts 2010, kl. 17.00
Auditorium 10, H. C. Ørsted Instituttet,
Universitetsparken 5, 2100 København Ø

Titlen kunne være skrevet af Inge Lehmann selv. Hun levede i en tid, hvor det var en undtagelse, at en kvinde fik en fremragende forskerkarriere. Det prægede personen, der blev fagligt krævende og hårdfør, dog med et venligt pust. Adskillige seismologer kom ud for det samme som jeg selv, at et stykke arbejde ikke passede Inge Lehmann og dermed blev totalafvist. Andre fik opbygget et meget hjerteligt forhold, som både koner og børn så indgik i. Inge Lehmann var ansat i Geodætisk Institut som assistent for direktøren og kom i 1926 til at opstille de første danske seismografer. Allerede på en videnskabelig dannelsesrejse vandt hun respekt hos toneangivende seismologer i Tyskland, Storbritannien, Canada og USA. I 1936 foreslog hun i en artikel med den korte titel Pmærke (om seismiske rystelser gennem jordens kerne), at der må findes en central indre kerne. Denne opdagelse i forbindelse med en stor forståelse for at trække oplysninger om jordens indre ud af seismografregistreringerne gav Inge Lehmann flere internationale anerkendelser og priser. En spændende start for dansk seismologi.

Kl. 16.30 inviterer Selskabet på kaffe, te og frugt i Institut for Matematiske Fags frokoststue, rum 04.4.19 på 4. sal. Efter foredraget vil der blive lejlighed til at spise middag med foredragsholderen for egen regning.

onsdag den 24. februar 2010

Begrebsdannelse i STS - en case

På en af sessionerne i det (her) tidligere omtalte årsmøde i Dansk Selskab for Filosofi (fredag d. 5. og lørdag d. 6. marts 2010 på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Tuborgvej 164, Festsalen, bygning A, 2400 København NV) diskuteres et eksempel på begrebsdannelse i videnskabsstudier:

Saterday, March 6, 2010, at 13.15 - 14:45, in Sal 407:
The Philosophy of Science Studies:
A Case Study in Theorizing
Philosophy of science has traditionally been keen at investigating forms of inference, theory structure and theory choice, scientific explanation, modeling, and realism. As a discipline it is not often self-reflexive about the fact that it employs its own high-level, "meta-scientific" theories, models, and concepts. In contrast, science studies, which focuses on practice and norms in science, as well as ethnographic, sociological, and historical investigations of actual scientific work, seems to be more self-reflexive. In this session, we bring together a science studies scholar and a philosopher of science to exchange perspectives upon how we, as meta-scientists, could see our own theorizing, modeling, and conceptualization.

Workshop program:
13:15 - 13:20: Claus Emmeche: Workshop introduction.
13:20 - 13:35: Mercy W. Kamara: The Typology of the Game that American, British, and Danish crop and plant scientists play.
Discussion 13:35
13:50-14:05: Rasmus G. Winther: Abstraction and Conceptualization in/of Science.
Discussion 14:05
14:20 - 14:45: Panel and Plenum discussion: How to make models in science studies.

See abstracts and read the case paper here: http://lagerrum.pbworks.com/teoretisering-i-STS

Video lectures from Great expectations conference

This conference may have your interest and here you can see the lectures in video with PP-shows:

INTERNATIONAL CONFERENCE
03-05 FEBRUARY 2010
AT THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION,
AARHUS UNIVERSITY, COPENHAGEN

Presented by GNOSIS Research Centre, Mind and Thinking, DPU, Aarhus University.

The expectations placed upon the neuroscientific mapping of the human brain are enormous. Some scientists claim that they will be able to scan the true nature of man, others claim that they will localise life-threatening diseases in the brain. Reports say that learning can be optimized for an entire lifetime, that the brain is a highly plastic organ, and a number of performance-enhancing brain drugs will soon be available in the marketplace.

15 national and international scientists gave talks during the three days of this interdisciplinary conference. The conference was a public event - well attended by non-experts as well as scholars and scientists.

tirsdag den 23. februar 2010

Når forskning er spild af tid

Visiting Professor Paul Glasziou from the University of Oxford will give a talk on

When is research a waste of time?

On Monday, March 15th, 10-11

at the Institute of Public Health, University of Copenhagen

Øster Farimagsgade 5, DK-1014 Copenhagen K, room 15.3.15

Paul Glasziou has coauthored several methodological core articles on evidence based medicine, especially regarding diagnostic studies and systematic reviews. He currently works at the Centre for Evidence-Based medicine in Oxford University. The lecture is based on and extends his Lancet article:

Chalmers I, Glasziou P. Avoidable waste in the production and reporting of research evidence. Lancet 2008;374:86-9

Other EBM materials Paul has coauthored:

E Straus, WS Richardson, P Glasziou, RB Haynes: Evidence-based medicine: How to practice and teach. Churchill Livingstone, London 2005.

Bossuyt PM, Reitsma JB, Bruns DE, Gatsonis CA, Glasziou PP et al.: STARD Initiative. The STARD Statement for Reporting Studies of Diagnostic Accuracy: Explanation and Elaboration. Clinical Chemistry. 2003;49:7-18.

All interested are welcome to discuss this important theme.

Department of General Practice

GRASPH

Med venlig hilsen / Kind regards

Lisbeth Lyng Hansen, Forskerskolekoordinator
Forskerskolen i Folkesundhedsvidenskab
Institut for Folkesundhedsvidenskab
CSS, Øster Farimagsgade 5,
1014 København K
TEL 35 32 79 00
DIR 35327947
llh [at] sund.ku.dk
phdpubhealth.dk


torsdag den 18. februar 2010

Philosophy of science/philosophy of biology ph.d. fellowship

PSBio announces a PhD fellowship in contemporary philosophy of science/philosophy of biology at the University of Oslo, Norway.
The application deadline is March 20, 2010. Full announcement can be found here:


Best,
Gry Oftedal

onsdag den 17. februar 2010

Preserving the 'Papers' of 21st Century Science

Our next seminar will address no less than the seminal question of how to document the present in the future. How, in the digital era, will we be able to preserve the raw material necessary for continuing to write history? An answer to this question, which is particularly urgent in the history of science, will require a close collaboration among a broad spectrum of people, including the creators (scientists), the future keepers (archivists), and the users (primarily historians) of the digital material, as well as computer scientists. I look forward to a fruitful and lively exchange of views after the talk, with representatives from all of these groups. I wish you all welcome.

Best wishes,
Finn Aaserud
--
The Niels Bohr Archive
History of Science Seminar
Thu 4 March 2010, 14.15
Aud. A, Niels Bohr Institute
Blegdamsvej 17, Copenhagen

Christopher Prom, Ph.D
Fulbright Distinguished Scholar
Centre for Archive and Information Studies
University of Dundee
Preserving the 'Papers' of 21st Century Science

We cannot understand the full impact of scientific work without access to the correspondence, notes, and other materials that scientists generate on a daily basis. But how, in the digital era, can we best preserve the 'papers' generated by scientists? Such records are stored as mere electronic impulses, distributed across many locations, and written in formats that cannot be rendered without machines and software. As a result, rich historical sources, such as correspondence in email format, are at risk. Recent events in East Anglia demonstrate that such records are susceptible to hacking and misrepresentation in the short term. In the long term, they may be even more susceptible to loss through corruption or neglect.

In a provocative and wide-ranging talk, Christopher Prom will review the current state of work in preserving digital records. He will provide some suggestions regarding methods and tools that archives, government, scientific or historic institutes, and other partners can use to help ensure that an adequate and usable record of 21st century scientific thought is accessible well into the future
--
Finn Aaserud, Director
Niels Bohr Archive, Home page: www.nba.nbi.dk

[tilføjet efter arrangementet: der er et referat af foredraget her]

tirsdag den 16. februar 2010

Teknik- och vetenskapshistoriska dagar - cfp

1st CALL FOR PAPERS

2010 års Teknik- och vetenskapshistoriska dagar
Datum: 10-12 november 2010
Plats: Lindholmen Science Park, Göteborg

Detta är en första inbjudan till nästa Teknik- och vetenskapshistoriska dagar. Konferensen anordnas vartannat år med Nationalkommittén för teknik- och vetenskapshistoria som huvudman. Ett andra call kommer att skickas ut i februari 2010 med mer detaljerad information om temasessioner och anmälan. Håll utkik efter det!

Historiskt inriktade studier av teknik och vetenskap bedrivs idag inte enbart inom traditionella historiska discipliner såsom teknikhistoria, vetenskapshistoria och ekomisk historia utan även inom exempelvis vetenskapsteori, miljökunskap, mediastudier, företagsekonomi, kulturstudier samt teknik- och vetenskapssociologi. För att bidra till områdets fortsatta utveckling, vill vi därför uppmuntra forskare och doktorander från ett brett akademiskt spektrum att ansluta sig till konferensen. Även en vidare krets av deltagare med intresse för teknik- och vetenskapshistoriska perspektiv är välkomna.

Till 2010 års konferens inbjuder vi således forskare, doktorander och andra att bidraga med papers, presentationer eller förslag på hela sessioner som kan behandla allehanda ämnen och frågeställningar av relevans för teknik- och vetenskapshistoriska studier. Sessionerna får gärna ta olika former: antingen med på förhand cirkulerade papers eller i form av posters, bokpresentationer etc.

Samtidigt som ambitionen alltså är en till stora delar deltagarstyrd konferens vill vi även aktivt söka uppmuntra till förslag på papers som knyter an till följande teman:
• Popularisering, mediering och publik kunskapsbildning
• Praktiker i vård och medicin
• Regionala innovationssystems omvandling
• Staden i förändring

Vi välkomnar nya och återkommande deltagare!
För arrangörskommittén
Lena Ewertsson, Avd. för teknik- och vetenskapsstudier, Göteborgs universitet,
lena.ewertsson@sts.gu.se

Dagarna arrangeras i samarbete med
Nationalkommittén för teknik- och vetenskapshistoria;
Avdelningen för teknik och vetenskapsstudier, Göteborgs universitet;
Institutionen för filosofi, lingvistik och vetenskapsteori, Göteborg universitet;
Institutionen för litteratur, idéhistoria och religion, Göteborgs universitet;
Avdelningen för teknik och samhälle, Chalmers; och Lindholmen Science Park

mandag den 15. februar 2010

Hugin og Munin 250

Kære Hugin og Munin-læser,

Odins ravne har været ramt af vintertræthed og troet, at også ravne går i hi. Vi har gjort dem opmærksom på fejlen og sendt dem ud at samle nyheder igen. De melder tilbage, at de er savnede, og at listen over kommende arrangementer indenfor videnskabsfilosofi og -historie samt videnskabs- og teknologistudier er meget længere end listen over de arrangementer, de i deres vinterhi forsømte. Vi beklager det sidste, men glæder os over det første og til de kommende.

Nyhedsbrevet sendes denne gang ud på en lidt anden måde, men stadig som email med links til bloggens opslag. Sig endelig til, hvis man ønsker adresseændring eller har nyheder til udsendelse.

Du kan holde dig orienteret om datoer og arrangementer i vores Kalender, som du finder ude til højre på blogsiden.

Med venlig hilsen
Odins ravnemor.

INDHOLD i nr. 250:

Årsmøde


Løbende plager:

Send info om kommende arrangementer til: odinsravne(SNABELA)gmail.com - Tak!

Løbende listetjek for forskningsanalyse m.v.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FI) indkalder til forslag til nye tidskrifter til optagelse på de såkaldte autoritetslister over "rankede" tidskrifter i den bibliometriske forskningsindikator. Det er den liste, som bestemmer, om det fx giver universitetet 0, 1, 3 eller 6 point at udgive en tekst om Newton. Der findes flere faggrupper, som dækker Hugin og Munin's interesseområde, bl.a. faggrupperne for filosofi og idehistorie og faggruppen for forskningsanalyse og videnskabsstudier. FI skriver: "Hvis du gerne vil have ændringerne med på autoritetslisten for 2010, så skal man være opmærksom på, at deadlinen er 1. marts 2010. Ændringer der registreres herefter vil først kunne komme med på autoritetslisten for 2011. Alle forslag bliver samlet op, og behandles af Fagligt Udvalg og Faggrupperne inden de kan indgå på autoritetslisterne." Faggruppe 68 (Forskningsanalyse og Videnskabsstudier) har et site her, hvor der er flere oplysninger om projektet, og vi modtager gerne sådanne forslag.
M.v.h.,
Claus Emmeche (emmeche SNABELA nbi.dk)

Re-innovating STS: Call for papers

Årskonference 2010 for
Danish Association for Science and
Technology Studies (DASTS)
10-11 juni
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU (København)
Innovation og læring i videnskab,
teknologi og samfund

DASTS - Danish Association for Science and Technology Studies - er en faglig forening for STS i Danmark med det formål at stimulere kvaliteten, bredden og samarbejdet inden for dansk STS-forskning samt at markere dansk STS tydeligere i nationale og internationale sammenhænge.

Call for papers:
Begreber og aktiviteter som medarbejderdreven-, brugerdreven-, samarbejdsdreven, og discovery driven innovation, paradigmeinnovation, positionsinnovation, EU’s innovations og kreativitets år 2009, og forestillingen om livslang læring er eksempler på at læring og innovation trænger ind på stadigt flere aspekter af livet i det nutidige samfund. Innovation og læring er normative begreber, der peger på ’gode’ effekter af interventioner. Hvordan identificerer vi det ’gode’ ved innovation og læring? Hvordan undgår man at blive suget ind i forførende diskurser om innovation og læring, som til tider kan dække over uønskede praksisser? Hvornår, hvor og hvordan opstår innovation og læring i videnskabelige og teknologiske praksisser? Hvordan promoverer videnskab og teknologi innovation og læring i erhvervslivet, i videnskab, på uddannelsesinstitutioner, i sociale bevægelser og NGOs? Hvad er konsekvenserne af innovation og læring? Sådanne spørgsmål vender også spejlet mod vores egen forskningspraksis: Med hvilke metoder kan symmetri-orienterede STS forskere identificere ’det gode’ ved innovation og læring? Hvordan bidrager vi til innovation og læring uden at blive fanget i modernistiske diskurser og praksisser om fremskridt og den næste grænse? Hvordan producerer STS analyser innovation og læring i videnskab og teknologi? I hvilken udstrækning karakteriserer vi innovation og læring ud fra lokale praksis-logikker og hvor meget generaliseret ’gode’ har vi brug for?
Vi inviterer præsentationer, som fokuserer bredt på innovation og læring i videnskab, teknologi og samfund. Vi opfordrer talere til at reflektere over innovation og læring som praksisser, man har observeret gennem feltstudier. Hvordan skaber (sociale) bevægelser, virksomheder, offentlige organisationer, NGO’ere og andre innovation og læring? Hvordan ‘virker’ innovation og læring? Hvordan opnås det ’gode’ ved innovationer og læring? Hvordan er udviklingszoner i videnskab og teknologi identificeret og anerkendt? Hvad er midlerne til og konsekvenserne af innovation og læring? Temaet skal også inspirere tanker om innovation og læring indenfor STS. Hvilken slags innovation og læring producerer STS? På hvilken måde kan STS forstås som innovativ og befordrende for læring, og med hvilke effekter for STS teori og praksis?

Dette call er tænkt som en inspiration. Udover at invitere indlæg, som relaterer sig til det annoncerede tema, modtager vi også gerne abstracts, der omhandler andre STS emner. Det primære formål med konferencen er at danske STS forskere kan præsentere deres arbejde og udveksle tanker og ideer - og selvfølgelig at stimulere netværk på tværs af STS-inspirerede miljøer. For at understrege det sidste er konference-middagen inkluderet i prisen. DASTS årskonferencen er åben for alle. Hovedsproget er dansk, men præsentationer på engelsk vil også blive accepteret, og enkelte sessioner og en key-note vil være rent engelsksprogede. Det er organisatørernes mål at etablere en venskabelig og konstruktiv atmosfære, hvor ikke blot veletablerede forskere, men også phd- og kandidatstuderende skal føle sig trygge ved at præsentere og diskutere deres arbejde.

Praktiske informationer: Dato: 10. juni - 11. juni 2010
Pris: Early bird: 800 kr. Pris efter 1. maj: 1000 kr.
Nedsat pris for studerende: Early bird: 350 kr. Pris efter 1. maj: 600 kr.
Prisen er inklusiv alt undtagen drikkevarer til konferencemiddagen. Nærmere informationer om betaling modtager du efter registrering.
Sted: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV
Vigtige datoer: 15. marts: Deadline for indsendelse af abstract til DASTS 2010. Bidrag på max 250 ord indsendes til khni@dpu.dk, skriv ”Abstract – DASTS 2009”. Abstractet kan være på dansk eller engelsk.
1. april: Bidragsydere får besked om deres abstract er antaget. På hjemmesiden vil man herefter kunne se, hvilke oplæg der bliver på årsmødet
1. maj: Betalingsfrist for tidlig betaling (early bird)
5. maj: Detaljeret program udsendes
10.-11. juni: Konference
11. juni: Generalforsamling i DASTS (eftermiddag)
Hjemmeside
Yderligere oplysninger om betaling og andet praktisk på www.dpu.dk/dasts2010
Organizing committee: Estrid Sørensen; Katia Dupret Søndergaard; Malou Juelskjær; Cathrine Hasse; Tasha Buch; Camilla Balslev Nielsen, Jesper Hundebøl

Dansk Filosofisk Selskabs Årsmøde 2010

Dansk Filosofisk Selskabs

Årsmøde 2010

Tema: Erfaring og opmærksomhed


Dansk Filosofisk Selskab holder årsmøde på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole den 5.-6. marts 2010.


Registrering og betaling for deltagelse i årsmødet, herunder forplejning, kan ske her. Se eventuelt også under "Praktisk" i venstremenuen på mødets site her.

Se program for parallelsessioner og abstracts på linket ovenfor


Hovedtalere

Enrique Dussel

Andrew Bowie


Arrangører

Årsmødet er arrangeret af Dansk Filosofisk Selskab og Fagmiljø for Pædagogisk Filosofi og Idéhistorie, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.


søndag den 14. februar 2010

Contemporary medical science and technology as a challenge for museums

Tværfaglig konference: Contemporary medical science and technology as a challenge for museums, København 16-19 September, 2010

The 15th biannual conference of the European Association of Museums for the History of Medical Sciences (EAMHMS) will be held at the University of Copenhagen, 16–19 September, 2010.

This year’s cross-disciplinary conference focuses on the challenge to museums posed by contemporary developments in medical science and technology.

The image of medicine that emerges from most museum galleries and exhibitions is still dominated by pre-modern and modern understandings of an anatomical and physiological body, and by the diagnostic and therapeutical methods and instruments used to intervene with the body at the ‘molar’ and tangible level – limbs, organs, tissues, etc.

The rapid transition in the medical and health sciences and technologies over the last 50 years – towards a molecular understanding of human body in health and disease and the rise of a host of molecular and digital technologies for investigating and intervening with the body – is still largely absent in museum collections and exhibitions.

As a consequence, the public can rarely rely on museums to get an understanding of the development and impact of the medical and health sciences in the last 50 years. Biochemistry and molecular biology have resulted in entirely new diagnostic methods and therapeutic regimes and a flourishing biotech industry. The elucidation of the human genome and the emergence of proteomics has opened up the possibility of personalised molecular medicine. Advances in the material sciences and information technology have given rise to a innovative and highly productive medical device industry, which is radically transforming medical practices. But few museums have so far engaged seriously and in a sustained way with these and similar phenomena in the recent history of medical sciences and technologies.

The contemporary transition in medical and health science and technology towards molecularisation, miniaturisation, mediated visualisation, digitalisation and intangibilisation is a major challenge for the museum world; not only for medical museums, but also for museums of science and technology, and indeed for all kinds of museums with an interest in the human body and the methods for intervening with it, including art museums, natural history museums and museums of cultural history.

Contemporary medicine is not only a challenge to exhibition design practices and public outreach strategies but also to acquisition methodologies, collection management and collection-based research. How do museums today handle the material and visual heritage of contemporary medical and health science and technology? How do curators wield the increasing amount and kinds of intangible scientific and digital objects? Which intellectual, conceptual, and practical questions does this challenge give rise to?

The conference will address questions like (but not limited to):
  • How can an increasingly microanatomical, molecularised, invisible and intangible (mediated) human body be represented in a museum setting? Does the post-anatomical body require new kinds of museum displays?
  • How can museums make sense of contemporary molecular-based and digitalised diagnostic and thereapeutic technologies, instrumentation and investigation practices in their display practices?
  • How can museums make use of their older collections together with new acquisitions from contemporary medicine and health science and technology?
  • What is the role of the visual vs. the non-visual (hearing, smell, taste, touch) senses in curatorial practice and in the public displays of contemporary medical science and technology?
  • What can museums learn from science centers, art-science event venues etc. with respect to the public engagement with contemporary medical science and technology? And, vice versa, what can museums provide that these institutions cannot?
  • How can museums draw on bioart, ‘wet art’ and other art forms to stimulate public engagement with the changing medical and health system?
  • How does physical representations of contemporary medicine in museum spaces relate to textual representations in print and digital representations on the web?
  • How can museums integrate emerging social web technologies (Wikipedia, Facebook, Twitter, blogs, etc.) in the build-up of medical and health exhibitions?
  • What kind of acquisition methods and policies are needed for museums to catch up with the development of contemporary medical science and technology, especially the proliferation of molecular and digital artefacts and images?
  • What kind of problems do museum encounter when they expand the acquisition domain from traditional textual, visual and tangible material objects to digital artefacts (including software, audio- and videorecordings, and digitally stored data) and non-tangible scientific objects.
  • How can participatory acquisitioning, crowd-sourcing, wiki-based methods, etc. (‘museum 2.0’) be employed for the preservation and curation of the contemporary medical heritage?
  • How can curatorial work in museums draw on medical research and engineering and on academic scholarship in the humanities and social sciences? And, vice versa, how can museums contribute to medical teaching and research and how can their collections stimulate the use of physical objects in the humanities and social sciences?
The conference will employ a variety of session formats. In addition to keynotes and sessions with individual presentations of current research and curatorial work there will also be discussion panels and object demonstration workshops.

We welcome submissions from a wide range of scholars and specialists – including, for example, curators in medical, science and technology museums; scholars in the history, philosophy and social studies of medicine, science and technology; scholars in science and technology studies, science communication studies, museum studies, material studies and visual culture studies; biomedical scientists and clinical specialists; medical, health and pharma industry specialists with an interest in science communication; engineers and designers in the medical device industry; artists, designers and architects with an interest in museum displays, etc.

We are especially interested in presentations that involve the use of material and visual artefacts and we therefore encourage participants to bring illustrative and evocative (tangible or non-tangible) objects for demonstration.

100-300 word proposals for presentations, demonstrations, discussion panels, etc. shall be sent before 28 February 2010 to the chair of the program committee, Thomas Soderqvist, ths@sund.ku.dk.

For further information, see http://tinyurl.com/ylx5atx or contact Thomas Soderqvist, ths@sund.ku.dk. For practical information about travel, accommodation, etc., please contact Anni Harris, konference2010@sund.ku.dk, after 4 January 2010.

The 15th biannual conference of EAMHMS is hosted by Medical Museion, University of Copenhagen.

Er Gud en genial matematiker?

Forum Teologi Naturvidenskab ved Aarhus Universitet er en tværfaglig organisation, der har til formål at fremme dialogen mellem teologi og naturvidenskaberne. Der arbejdes i tre former: foredrag med efterfølgende diskussion (ca. 4 per semester), tværfaglige studiegrupper og et årligt symposium.

Program foråret 2010: "Er Gud en genial matematiker?": Se her:

Darwinisme i Danmark 1859-1915

Foredrag i Videnskabshistorisk Selskab:
Ph.d.-stipendiat Hans Henrik Hjermitslev
(Institut for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet,
Post.doc., Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet):

Fritænkere, forskere og forsonere:
Darwinisme i Danmark 1859-1915

tirsdag den 23. februar 2010, kl. 17.00
Auditorium 10, H. C. Ørsted Instituttet,
Universitetsparken 5, 2100 København Ø

I dette foredrag fortælles historien om darwinismens modtagelse i Danmark fra den første kopi af Charles Darwin’s On the Origin of Species ankom til København nytårsdag 1860 til den berømte botaniker Eugen Warming udgav sit populære værk Nedstamningslæren i 1915, hvori han fremlagde en teistisk, antidarwinistisk, udviklingslære. Fokus for foredraget vil være debatterne om darwinisme i kredsen omkring oversætteren af Om Arternes Oprindelse J.P. Jacobsen og Brandes-brødrene, hos fremtrædende naturhistorikere som zoologen Japetus Steenstrup, genetikeren Wilhelm Johannsen og Warming, og blandt liberale kristne, der forsonede sig med udviklingslæren i årene omkring 1900. Der argumenteres for, at historikere ved at inddrage aviser og tidsskrifter som kilder kan opnå en dybere forståelse af debatterne og dermed udfordre en den dominerende historiske tolkning om, at modtagelsen af darwinismen i Danmark var relativt fredelig.

Kl. 16.30 inviterer Selskabet på kaffe, te og frugt i Institut for Matematiske Fags frokoststue, rum 04.4.19 på 4. sal.

Se: http://www.math.ku.dk/videnskabshistorie