Nyhedsbrevet udsendes for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de nævnte fagområder. Såfremt man ønsker at tages af listen eller tilmelde andre, send da blot en kort note til odinsravne@gmail.com
torsdag den 25. februar 2010
Hugin og Munin 251
Nyhedsbrevet udsendes for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de nævnte fagområder. Såfremt man ønsker at tages af listen eller tilmelde andre, send da blot en kort note til odinsravne@gmail.com
Kvindelig geovidenskab i en mandeverden
Auditorium 10, H. C. Ørsted Instituttet,
Universitetsparken 5, 2100 København Ø
Titlen kunne være skrevet af Inge Lehmann selv. Hun levede i en tid, hvor det var en undtagelse, at en kvinde fik en fremragende forskerkarriere. Det prægede personen, der blev fagligt krævende og hårdfør, dog med et venligt pust. Adskillige seismologer kom ud for det samme som jeg selv, at et stykke arbejde ikke passede Inge Lehmann og dermed blev totalafvist. Andre fik opbygget et meget hjerteligt forhold, som både koner og børn så indgik i. Inge Lehmann var ansat i Geodætisk Institut som assistent for direktøren og kom i 1926 til at opstille de første danske seismografer. Allerede på en videnskabelig dannelsesrejse vandt hun respekt hos toneangivende seismologer i Tyskland, Storbritannien, Canada og USA. I 1936 foreslog hun i en artikel med den korte titel Pmærke (om seismiske rystelser gennem jordens kerne), at der må findes en central indre kerne. Denne opdagelse i forbindelse med en stor forståelse for at trække oplysninger om jordens indre ud af seismografregistreringerne gav Inge Lehmann flere internationale anerkendelser og priser. En spændende start for dansk seismologi.
Kl. 16.30 inviterer Selskabet på kaffe, te og frugt i Institut for Matematiske Fags frokoststue, rum 04.4.19 på 4. sal. Efter foredraget vil der blive lejlighed til at spise middag med foredragsholderen for egen regning.
onsdag den 24. februar 2010
Begrebsdannelse i STS - en case
13:50-14:05: Rasmus G. Winther: Abstraction and Conceptualization in/of Science.
Discussion 14:05
See abstracts and read the case paper here: http://lagerrum.pbworks.com/teoretisering-i-STS
Video lectures from Great expectations conference
Presented by GNOSIS Research Centre, Mind and Thinking, DPU, Aarhus University.
The expectations placed upon the neuroscientific mapping of the human brain are enormous. Some scientists claim that they will be able to scan the true nature of man, others claim that they will localise life-threatening diseases in the brain. Reports say that learning can be optimized for an entire lifetime, that the brain is a highly plastic organ, and a number of performance-enhancing brain drugs will soon be available in the marketplace.
15 national and international scientists gave talks during the three days of this interdisciplinary conference. The conference was a public event - well attended by non-experts as well as scholars and scientists.
tirsdag den 23. februar 2010
Når forskning er spild af tid
Visiting Professor Paul Glasziou from the University of Oxford will give a talk on
When is research a waste of time?
On Monday, March 15th, 10-11
at the Institute of Public Health, University of Copenhagen
Øster Farimagsgade 5, DK-1014 Copenhagen K, room 15.3.15
Paul Glasziou has coauthored several methodological core articles on evidence based medicine, especially regarding diagnostic studies and systematic reviews. He currently works at the Centre for Evidence-Based medicine in Oxford University. The lecture is based on and extends his Lancet article:
Chalmers I, Glasziou P. Avoidable waste in the production and reporting of research evidence. Lancet 2008;374:86-9
Other EBM materials Paul has coauthored:
E Straus, WS Richardson, P Glasziou, RB Haynes: Evidence-based medicine: How to practice and teach. Churchill Livingstone, London 2005.
Bossuyt PM, Reitsma JB, Bruns DE, Gatsonis CA, Glasziou PP et al.: STARD Initiative. The STARD Statement for Reporting Studies of Diagnostic Accuracy: Explanation and Elaboration. Clinical Chemistry. 2003;49:7-18.
All interested are welcome to discuss this important theme.
Department of General Practice
GRASPH
Med venlig hilsen / Kind regards
Lisbeth Lyng Hansen, Forskerskolekoordinator
Forskerskolen i Folkesundhedsvidenskab
Institut for Folkesundhedsvidenskab
CSS, Øster Farimagsgade 5,
1014 København K
TEL 35 32 79 00
DIR 35327947
llh [at] sund.ku.dk
phdpubhealth.dk
torsdag den 18. februar 2010
Philosophy of science/philosophy of biology ph.d. fellowship
onsdag den 17. februar 2010
Preserving the 'Papers' of 21st Century Science
Best wishes,
Finn Aaserud
--
We cannot understand the full impact of scientific work without access to the correspondence, notes, and other materials that scientists generate on a daily basis. But how, in the digital era, can we best preserve the 'papers' generated by scientists? Such records are stored as mere electronic impulses, distributed across many locations, and written in formats that cannot be rendered without machines and software. As a result, rich historical sources, such as correspondence in email format, are at risk. Recent events in East Anglia demonstrate that such records are susceptible to hacking and misrepresentation in the short term. In the long term, they may be even more susceptible to loss through corruption or neglect.
In a provocative and wide-ranging talk, Christopher Prom will review the current state of work in preserving digital records. He will provide some suggestions regarding methods and tools that archives, government, scientific or historic institutes, and other partners can use to help ensure that an adequate and usable record of 21st century scientific thought is accessible well into the future
--
Finn Aaserud, Director
Niels Bohr Archive, Home page:
tirsdag den 16. februar 2010
Teknik- och vetenskapshistoriska dagar - cfp
Historiskt inriktade studier av teknik och vetenskap bedrivs idag inte enbart inom traditionella historiska discipliner såsom teknikhistoria, vetenskapshistoria och ekomisk historia utan även inom exempelvis vetenskapsteori, miljökunskap, mediastudier, företagsekonomi, kulturstudier samt teknik- och vetenskapssociologi. För att bidra till områdets fortsatta utveckling, vill vi därför uppmuntra forskare och doktorander från ett brett akademiskt spektrum att ansluta sig till konferensen. Även en vidare krets av deltagare med intresse för teknik- och vetenskapshistoriska perspektiv är välkomna.
Till 2010 års konferens inbjuder vi således forskare, doktorander och andra att bidraga med papers, presentationer eller förslag på hela sessioner som kan behandla allehanda ämnen och frågeställningar av relevans för teknik- och vetenskapshistoriska studier. Sessionerna får gärna ta olika former: antingen med på förhand cirkulerade papers eller i form av posters, bokpresentationer etc.
Samtidigt som ambitionen alltså är en till stora delar deltagarstyrd konferens vill vi även aktivt söka uppmuntra till förslag på papers som knyter an till följande teman:
• Popularisering, mediering och publik kunskapsbildning
• Praktiker i vård och medicin
• Regionala innovationssystems omvandling
• Staden i förändring
Vi välkomnar nya och återkommande deltagare!
För arrangörskommittén
Lena Ewertsson, Avd. för teknik- och vetenskapsstudier, Göteborgs universitet,
lena.ewertsson@sts.gu.se
Dagarna arrangeras i samarbete med
Nationalkommittén för teknik- och vetenskapshistoria;
Avdelningen för teknik och vetenskapsstudier, Göteborgs universitet;
Institutionen för filosofi, lingvistik och vetenskapsteori, Göteborg universitet;
Institutionen för litteratur, idéhistoria och religion, Göteborgs universitet;
Avdelningen för teknik och samhälle, Chalmers; och Lindholmen Science Park
mandag den 15. februar 2010
Hugin og Munin 250
Du kan holde dig orienteret om datoer og arrangementer i vores Kalender, som du finder ude til højre på blogsiden.
Med venlig hilsen
Program foråret 2010: "Er Gud en genial matematiker?
Foredrag:
Fritænkere, forskere og forsonere: Darwinisme i Danmark 1859-1915
DASTS-Konference, c.f.p.:
Innovation og læring i videnskab, teknologi og samfund
Løbende listetjek for forskningsanalyse m.v.
Re-innovating STS: Call for papers
Call for papers:
Begreber og aktiviteter som medarbejderdreven-, brugerdreven-, samarbejdsdreven, og discovery driven innovation, paradigmeinnovation, positionsinnovation, EU’s innovations og kreativitets år 2009, og forestillingen om livslang læring er eksempler på at læring og innovation trænger ind på stadigt flere aspekter af livet i det nutidige samfund. Innovation og læring er normative begreber, der peger på ’gode’ effekter af interventioner. Hvordan identificerer vi det ’gode’ ved innovation og læring? Hvordan undgår man at blive suget ind i forførende diskurser om innovation og læring, som til tider kan dække over uønskede praksisser? Hvornår, hvor og hvordan opstår innovation og læring i videnskabelige og teknologiske praksisser? Hvordan promoverer videnskab og teknologi innovation og læring i erhvervslivet, i videnskab, på uddannelsesinstitutioner, i sociale bevægelser og NGOs? Hvad er konsekvenserne af innovation og læring? Sådanne spørgsmål vender også spejlet mod vores egen forskningspraksis: Med hvilke metoder kan symmetri-orienterede STS forskere identificere ’det gode’ ved innovation og læring? Hvordan bidrager vi til innovation og læring uden at blive fanget i modernistiske diskurser og praksisser om fremskridt og den næste grænse? Hvordan producerer STS analyser innovation og læring i videnskab og teknologi? I hvilken udstrækning karakteriserer vi innovation og læring ud fra lokale praksis-logikker og hvor meget generaliseret ’gode’ har vi brug for?
Vi inviterer præsentationer, som fokuserer bredt på innovation og læring i videnskab, teknologi og samfund. Vi opfordrer talere til at reflektere over innovation og læring som praksisser, man har observeret gennem feltstudier. Hvordan skaber (sociale) bevægelser, virksomheder, offentlige organisationer, NGO’ere og andre innovation og læring? Hvordan ‘virker’ innovation og læring? Hvordan opnås det ’gode’ ved innovationer og læring? Hvordan er udviklingszoner i videnskab og teknologi identificeret og anerkendt? Hvad er midlerne til og konsekvenserne af innovation og læring? Temaet skal også inspirere tanker om innovation og læring indenfor STS. Hvilken slags innovation og læring producerer STS? På hvilken måde kan STS forstås som innovativ og befordrende for læring, og med hvilke effekter for STS teori og praksis?
Dette call er tænkt som en inspiration. Udover at invitere indlæg, som relaterer sig til det annoncerede tema, modtager vi også gerne abstracts, der omhandler andre STS emner. Det primære formål med konferencen er at danske STS forskere kan præsentere deres arbejde og udveksle tanker og ideer - og selvfølgelig at stimulere netværk på tværs af STS-inspirerede miljøer. For at understrege det sidste er konference-middagen inkluderet i prisen. DASTS årskonferencen er åben for alle. Hovedsproget er dansk, men præsentationer på engelsk vil også blive accepteret, og enkelte sessioner og en key-note vil være rent engelsksprogede. Det er organisatørernes mål at etablere en venskabelig og konstruktiv atmosfære, hvor ikke blot veletablerede forskere, men også phd- og kandidatstuderende skal føle sig trygge ved at præsentere og diskutere deres arbejde.
Praktiske informationer: Dato: 10. juni - 11. juni 2010
Pris: Early bird: 800 kr. Pris efter 1. maj: 1000 kr.
Nedsat pris for studerende: Early bird: 350 kr. Pris efter 1. maj: 600 kr.
Prisen er inklusiv alt undtagen drikkevarer til konferencemiddagen. Nærmere informationer om betaling modtager du efter registrering.
Sted: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV
Vigtige datoer: 15. marts: Deadline for indsendelse af abstract til DASTS 2010. Bidrag på max 250 ord indsendes til khni@dpu.dk, skriv ”Abstract – DASTS 2009”. Abstractet kan være på dansk eller engelsk.
1. april: Bidragsydere får besked om deres abstract er antaget. På hjemmesiden vil man herefter kunne se, hvilke oplæg der bliver på årsmødet
1. maj: Betalingsfrist for tidlig betaling (early bird)
5. maj: Detaljeret program udsendes
10.-11. juni: Konference
11. juni: Generalforsamling i DASTS (eftermiddag)
Hjemmeside
Yderligere oplysninger om betaling og andet praktisk på www.dpu.dk/dasts2010
Organizing committee: Estrid Sørensen; Katia Dupret Søndergaard; Malou Juelskjær; Cathrine Hasse; Tasha Buch; Camilla Balslev Nielsen, Jesper Hundebøl
Dansk Filosofisk Selskabs Årsmøde 2010
Dansk Filosofisk Selskabs
Årsmøde 2010
Tema: Erfaring og opmærksomhed
Dansk Filosofisk Selskab holder årsmøde på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole den 5.-6. marts 2010.
Registrering og betaling for deltagelse i årsmødet, herunder forplejning, kan ske her. Se eventuelt også under "Praktisk" i venstremenuen på mødets site her.
Se program for parallelsessioner og abstracts på linket ovenfor
Hovedtalere
Enrique Dussel
Andrew Bowie
Arrangører
Årsmødet er arrangeret af Dansk Filosofisk Selskab og Fagmiljø for Pædagogisk Filosofi og Idéhistorie, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.
søndag den 14. februar 2010
Contemporary medical science and technology as a challenge for museums
The 15th biannual conference of the European Association of Museums for the History of Medical Sciences (EAMHMS) will be held at the University of Copenhagen, 16–19 September, 2010.
This year’s cross-disciplinary conference focuses on the challenge to museums posed by contemporary developments in medical science and technology.
The image of medicine that emerges from most museum galleries and exhibitions is still dominated by pre-modern and modern understandings of an anatomical and physiological body, and by the diagnostic and therapeutical methods and instruments used to intervene with the body at the ‘molar’ and tangible level – limbs, organs, tissues, etc.
The rapid transition in the medical and health sciences and technologies over the last 50 years – towards a molecular understanding of human body in health and disease and the rise of a host of molecular and digital technologies for investigating and intervening with the body – is still largely absent in museum collections and exhibitions.
As a consequence, the public can rarely rely on museums to get an understanding of the development and impact of the medical and health sciences in the last 50 years. Biochemistry and molecular biology have resulted in entirely new diagnostic methods and therapeutic regimes and a flourishing biotech industry. The elucidation of the human genome and the emergence of proteomics has opened up the possibility of personalised molecular medicine. Advances in the material sciences and information technology have given rise to a innovative and highly productive medical device industry, which is radically transforming medical practices. But few museums have so far engaged seriously and in a sustained way with these and similar phenomena in the recent history of medical sciences and technologies.
The contemporary transition in medical and health science and technology towards molecularisation, miniaturisation, mediated visualisation, digitalisation and intangibilisation is a major challenge for the museum world; not only for medical museums, but also for museums of science and technology, and indeed for all kinds of museums with an interest in the human body and the methods for intervening with it, including art museums, natural history museums and museums of cultural history.
Contemporary medicine is not only a challenge to exhibition design practices and public outreach strategies but also to acquisition methodologies, collection management and collection-based research. How do museums today handle the material and visual heritage of contemporary medical and health science and technology? How do curators wield the increasing amount and kinds of intangible scientific and digital objects? Which intellectual, conceptual, and practical questions does this challenge give rise to?
The conference will address questions like (but not limited to):
- How can an increasingly microanatomical, molecularised, invisible and intangible (mediated) human body be represented in a museum setting? Does the post-anatomical body require new kinds of museum displays?
- How can museums make sense of contemporary molecular-based and digitalised diagnostic and thereapeutic technologies, instrumentation and investigation practices in their display practices?
- How can museums make use of their older collections together with new acquisitions from contemporary medicine and health science and technology?
- What is the role of the visual vs. the non-visual (hearing, smell, taste, touch) senses in curatorial practice and in the public displays of contemporary medical science and technology?
- What can museums learn from science centers, art-science event venues etc. with respect to the public engagement with contemporary medical science and technology? And, vice versa, what can museums provide that these institutions cannot?
- How can museums draw on bioart, ‘wet art’ and other art forms to stimulate public engagement with the changing medical and health system?
- How does physical representations of contemporary medicine in museum spaces relate to textual representations in print and digital representations on the web?
- How can museums integrate emerging social web technologies (Wikipedia, Facebook, Twitter, blogs, etc.) in the build-up of medical and health exhibitions?
- What kind of acquisition methods and policies are needed for museums to catch up with the development of contemporary medical science and technology, especially the proliferation of molecular and digital artefacts and images?
- What kind of problems do museum encounter when they expand the acquisition domain from traditional textual, visual and tangible material objects to digital artefacts (including software, audio- and videorecordings, and digitally stored data) and non-tangible scientific objects.
- How can participatory acquisitioning, crowd-sourcing, wiki-based methods, etc. (‘museum 2.0’) be employed for the preservation and curation of the contemporary medical heritage?
- How can curatorial work in museums draw on medical research and engineering and on academic scholarship in the humanities and social sciences? And, vice versa, how can museums contribute to medical teaching and research and how can their collections stimulate the use of physical objects in the humanities and social sciences?
We welcome submissions from a wide range of scholars and specialists – including, for example, curators in medical, science and technology museums; scholars in the history, philosophy and social studies of medicine, science and technology; scholars in science and technology studies, science communication studies, museum studies, material studies and visual culture studies; biomedical scientists and clinical specialists; medical, health and pharma industry specialists with an interest in science communication; engineers and designers in the medical device industry; artists, designers and architects with an interest in museum displays, etc.
We are especially interested in presentations that involve the use of material and visual artefacts and we therefore encourage participants to bring illustrative and evocative (tangible or non-tangible) objects for demonstration.
100-300 word proposals for presentations, demonstrations, discussion panels, etc. shall be sent before 28 February 2010 to the chair of the program committee, Thomas Soderqvist, ths@sund.ku.dk.
For further information, see http://tinyurl.com/ylx5atx or contact Thomas Soderqvist, ths@sund.ku.dk. For practical information about travel, accommodation, etc., please contact Anni Harris, konference2010@sund.ku.dk, after 4 January 2010.
The 15th biannual conference of EAMHMS is hosted by Medical Museion, University of Copenhagen.
Er Gud en genial matematiker?
Program foråret 2010: "Er Gud en genial matematiker?": Se her:
Darwinisme i Danmark 1859-1915
(Institut for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet,
Post.doc., Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet):
Universitetsparken 5, 2100 København Ø
I dette foredrag fortælles historien om darwinismens modtagelse i Danmark fra den første kopi af Charles Darwin’s On the Origin of Species ankom til København nytårsdag 1860 til den berømte botaniker Eugen Warming udgav sit populære værk Nedstamningslæren i 1915, hvori han fremlagde en teistisk, antidarwinistisk, udviklingslære. Fokus for foredraget vil være debatterne om darwinisme i kredsen omkring oversætteren af Om Arternes Oprindelse J.P. Jacobsen og Brandes-brødrene, hos fremtrædende naturhistorikere som zoologen Japetus Steenstrup, genetikeren Wilhelm Johannsen og Warming, og blandt liberale kristne, der forsonede sig med udviklingslæren i årene omkring 1900. Der argumenteres for, at historikere ved at inddrage aviser og tidsskrifter som kilder kan opnå en dybere forståelse af debatterne og dermed udfordre en den dominerende historiske tolkning om, at modtagelsen af darwinismen i Danmark var relativt fredelig.
Kl. 16.30 inviterer Selskabet på kaffe, te og frugt i Institut for Matematiske Fags frokoststue, rum 04.4.19 på 4. sal.
Se: http://www.math.ku.dk/